En skygge (Oneshot)

En pige der har mistet livsglæden...

14Likes
11Kommentarer
635Visninger

1. {One Shot}

Feedback tak! 

 

En skygge

 

Som tiden gik, gik tiden i stå. Hun gik i stå… Hvorfor, vidste hun ikke. Der skete så meget inden i hende, at hun knapt nok lagde mærke til det. Hun var kørt fast i et dybt spor, som hun ikke kunne komme fri af. Det kunne ses tydeligt i hendes triste øjne, at den gnist og glæde de førhen havde strålet ud af hende, var erstattet af et tomt og fjernt blik.

Alt hvad der foregik omkring hende, så hun ikke længere. Hun kunne kun lige overskue sig selv, og lige meget hvad hun lavede, eller hvem hun var sammen med. Var det for hende ligegyldigt. Hun var frosset fast indeni, og ænsede ikke andres bekymrede blikke. Hun følte sig blot fortvivlende alene og ensom. Som en skælvende stjerne i rummet, tusind lysår fra alle andre. 


Hvem eller hvad er hun? Sommetider føler hun, at hun ingenting er. Et tomt hul. Et nul. Andre gange føler hun sig som alt muligt forskelligt. Et myldrende kaos, som der ikke er plads til, i hende.

 

Hun er forfærdeligt sulten, men hun kan stadig få kvalme ved tanken om mad. Hun er den, som kontrollerer alt, og den, kontrollen glipper for. Den, der er fyldt op, og den, der er helt tom. Den, der intet kan, og den, som stræber efter at være perfekt. Et hul i jorden, højt hævet over alle andre. 

 

Hendes følelser ophober sig. Nogle gange er de helt væk. Det samme er hendes tanker… Hun er tom. Men hun har fundet en måde at føle noget på. Hun volder sig selv smerte. Så kan hun da føle noget. Andre gange bliver følelserne for meget. Det samme gør tankerne… Så skader hun sig igen, blot for at tænke på noget andet. Nogle gange føler hun endda, at hun har fortjent smerten.

 

Men alt hvad der sker inden i hende, er der ingen der ved. Hun holder det hele for sig selv, fordi hun ikke stoler på omverden. Men en helt almindelig dag skal vise sig, at ændre hendes liv.

 

Hun er i skole. Tankerne distraherer hende som sædvanligt, og mest af alt handler de om de nye, røde striber på hendes arme. Det er ikke noget hun har gjort længe. Faktisk er det ikke rigtig gået op for hende endnu, hvad det er, hun gør. Derfor gør hun ikke noget særlig for at skjule det, før andre begynder at spørge hende, om hvad der er sket. Hun mærker rødmen stige op i hendes kinder, og dækker straks armene til, mens hun gang på gang flovt fortæller løgne. Men der er det allerede for sent.

Hun huskede endnu dagen helt klart, og kunne stadig høre stemmerne, som genlød i hendes hoved igen og igen. Dagen hvor det gik op for hende, hvad det egentlig var, hun gjorde, og hvor blandt andre hendes forældre opdagede det samme. Det forekom hende uforståeligt tæt på, til trods af, at det snart var et år siden. Lige gyldigt hvad havde hun ændret sig. Hendes tomme blik fortalte, at hendes livslyst og glæde var forsvundet. Hun var intet andet end en skygge. En skygge af sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...