To old to cry, to young to die (1D)

Jessica Grant en helt almindelig 17 årig spansk pige... Eller hvad?
Hun har siden 5. klasse været udsat for mobning både fysisk og psykisk.
Ikke nok med det, mistede hun sine forældre i en bil ulykke, som 14 årig. Og blev derfor overført til et børnehjem i London. Og endda der blev hun opfattet som et misfoster. Som du nok kan forså har hun haft det hård næsten hele sit liv. Men det bliver der vent op og ned på, da hun møder den charmerende og madglade Niall Horan. Kan han hjælpe hende ud af fortidens marridt, og tilbage til virkeligheden for det er for sent? kan hun holde til presset fra de millioner af fans? Og hvad med de andre drenge?
Følg med i To old to cry, to Young to die for at finde ud af det.

7Likes
12Kommentarer
621Visninger
AA

1. Prolog

I'm the real Jessica Grant

(( M&S ))

 

 

 

 

 "Hey. Jeg er den rigtige Jessica Grant" siger jeg med rystende stemme og tårer trillende ned af kinderne. "jeeg er soom så mange andre blevet... Udsat for mobning." Jeg knækker over mit i sætningen for at ud slippe et hulk, inden jeg med rystende stemme fortsætter min tale." Jeg er blevet mobbet både fysisk og psykisk." Jeg hoster en enkelt gang for at nogenlunde styr på min stemme." Jeg har prøvet alt for at få det til at stoppe." Jeg holder en lille pause, og tager en dub indånding." Da jeg slog op med ham troede jeg... jeg troede virkelig at jeg havde en chance. Men i stedet indså jeg at..." jeg kiggede direkte ind i det lille web-kamera på min computer med røde blodskutte øjne. " jeg har aldrig haft en chance og... Det vil jeg aldrig få." Tårende triller nu som et vandfald, ned af mine kinder. " Jeg ser ikke længer en grund til at tale, til at gå jeg. Ser ikke en grund til noget... Jeg ser ikke engang en grund til at leve." Et hulk undslipper mine læber inden jeg fortsætter. " Derfor er det her mit farvel. I havde ret. Jeg burde bare forlade jorden. Jeg håber i er glade nu, for når i ser det her." Jeg holder en lille pause og sætter mig lidt tættere på kameraet. " Er jeg død." Lige da jeg har sagt det sidste ord stopper jeg optagelsen. Jeg er et øjeblik i tvivl om det er det rigtige jeg gør.  Mere når jeg ikke at tænke over det, før jeg har lagt det ud. Allerede nu begynder twittende at strømme ind. Og min tvivl forsvinder hurtigt da jeg ser hvad folk skriver. " Jeg vil blive glad hvis hun døde!" "Drama Quine siger jeg bare!"  "Hun er alt for bange til at gøre det!"  " Din idiot! Vi gider ikke at havde dig her alligevel" Og sådan bliver det ved i lange stimer, og jeg når ikke at tænke mig yderligere om før jeg befinder mig på et låst badeværelse. Den røde væske flyder allerede ned af mit håndled, fra det hul jeg åbenbart lige har skabt med min lille urtekniv. Det beviser kun at det er for sent af lave om på. Det sidste jeg husker er en voldsom banken ved døren.Og alt bliver sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...