To old to cry, to young to die (1D)

Jessica Grant en helt almindelig 17 årig spansk pige... Eller hvad?
Hun har siden 5. klasse været udsat for mobning både fysisk og psykisk.
Ikke nok med det, mistede hun sine forældre i en bil ulykke, som 14 årig. Og blev derfor overført til et børnehjem i London. Og endda der blev hun opfattet som et misfoster. Som du nok kan forså har hun haft det hård næsten hele sit liv. Men det bliver der vent op og ned på, da hun møder den charmerende og madglade Niall Horan. Kan han hjælpe hende ud af fortidens marridt, og tilbage til virkeligheden for det er for sent? kan hun holde til presset fra de millioner af fans? Og hvad med de andre drenge?
Følg med i To old to cry, to Young to die for at finde ud af det.

7Likes
12Kommentarer
617Visninger
AA

2. Kap. 1

coffee + Kathryn = bad combination

”Det bliver 20 kr.” Sagde pigen bag disken og rakte kaffen koppen over mod mig. Jeg tog stille imod den og mumlede et lille ” Tak” inden jeg lagde pengene i hendes fremrakte hånd. Hun sendte mig et falsk smil inden hun gik videre til den næste i køen. Jeg gik stille hen og satte mig ned, ved det bagerste bord nede i hjørnet. Lige nu sad jeg inde i Starbucks som jeg gør hver dag. Det er efterhånden blevet en tradition at gå her ned. Jeg kiggede op fra min kaffe da jeg hører nogen komme ind af døren, og et lille gisp undslipper mine læber, da jeg ser at det er Kathryn fra min klasse. Hun er en af de der diva typer som styrer det hele, og tror at de er bedre en alle andre. Jeg prøvede at skjule mig lidt ved at kigge væk, men selvfølgelig virkede det ikke. Hun kom gående direkte imod mig med et kæmpe falsk smil, plantet på hendes oversminkede ansigt.”Jamen er det ikke Jessica. Jeg så dig slet ikke, du gå næsten i et med vægen” Til jeres orientering så har vægen en lysebrun farve. Jeg vælger at ignorerer hendes bemærkning, og mumler i stedet et lille ”Hej…” Hun himlede med øjnene, og satte sig ned overfor mig med et provokerende smil. ”Nå så vi er i det humør i dag.” Jeg sendte hende et irriteret blik og tog en slurk til af min kaffe. Hun kiggede lidt på mig inden hun igen begyndte at tale med hendes irriterende lyse stemme. ”Sig mig byrde du ikke være hjemme og Skype med din pink håret bøsse ven?” Jeg kunne mærke irritationen var ved at overtage min krop. Jeg hader når folk gør grin med Anthony, Anthony er min bedste og eneste ven. Men han bor i Spanien så jeg ser ham kun over Skype. Og ja han er pink håret. Og ja han er bøsse. Men det kan da være lige meget. Han tør at være den han er, og det er det vigtigste! Jeg prøver holde min irritation under kontrol. Hun skulle ikke have lov at vinde! Så jeg svarede igen, med den mest spydige bemærkning jeg lige kunne finde på. ”Og skulle du ikke være hjemme og Skype med din fantasi ven Amber?” Amber er hendes fantasi ven, hun fandt på for at få mere popularitet. Hun bilde alle ind at hendes ven Amber var venner med nogen af de største stjerner. Som Justin Bieber, One Direction, Wil.i.am. og alle de andre…Og at hun også havde mødt dem, og kunne skaffe biletter til alt. Hun blev selvfølgelig opdaget og, hendes popularitet styrt dykkede. Men Kathryn er Kathryn, og der gik ikke lang tid før hun kom op på det højeste niveau igen. Men folk snakker stadig om det. Så helt glemt er det ikke. Og hun blev ikke ligefrem glad da jeg havde sagt det. For man kunne se vreden strømme igennem hende, og der gik ikke lang tid før hun var helt rød i hovedet af raseri. ”Pas på hvad du siger kælling der skulle nødig ske et uheld!” Snerre hun inden hun rejser sig op og går, lige så stille at gå væk fra mit bord. Det næste sker så hurtigt at jeg ikke når at reagere. Hun vender sig lynhurtigt om og vælter min brandvarme kaffe ud over mig! Jeg rejser mig op med et skrig. Jeg kan mærke kaffen begynder at brænde igennem mit tøj, og den første tårer trillede ned af min kind. Jeg nåede lige at hører Kathryns skinger stemme sige ”Ej undskyld! Det var et uheld!” Og se hendes lille skumle smil, inden jeg løb med fuld fart ud af døren. Og som om det ikke var nok så begynde det at regne, lige da jeg kom ud.”Typisk.” Mumlede jeg inden jeg begynder at gå mod parken. Jeg havde ikke lyst til at gå hjem til børnehjemmet. Især ikke med kaffe ud over hele min trøje. om det regner eller ej! På vej hen i parken, begynder smerten fra den varme kaffe på min trøje at aftage, på grund af regnen. Men til gengæld begynder jeg også at ryste en smule. Det var virkelig koldt! Men jeg var opsat på at nå op i parken. Der var ikke en sjæl på gaderne hvilket også var forståeligt. Der var cirka 5 mennesker i parken. Men de lignede alle sammen nogen der var på vej hjem. Jeg satte mig på den nærmeste bænk og kiggede rundt i parken. Som jeg havde forventet havde alle forladt parken. Undtagen en enkel. Han stod over i den anden ende af parken, under et træ. Fra der hvor jeg sad, kunne jeg se at han havde hætte trøje og solbriller på. Det var da mærkeligt at havde solbriller på, i det vejr. Jeg sad lidt og kiggede underne på ham. Indtil han også kiggede på mig. Jeg skyndte mig at kigge ned på mine fødder. ”Hey!” Hørte jeg en stemme råbe. Jeg kiggede op igen, og så at ham drengen var på vej her over. Jeg rejste mig hurtigt op, og gik med hurtige skridt mod udgange. Det kunne sagtens være nogen fra børnehjemmet eller skolen. Og jeg kan ikke li’ nogen fra de steder, Og der er ingen fra de steder der kan li’ mig. ”Hey vent lige!” Hørte jeg ham sige. Jeg vente mit hoved om, og så at han kom små løbene imod mig. Jeg satte hurtigt tempoet op, og løb over mod børnehjemmet så hurtigt jeg kunne. Men han var hurtigere. Og da han næsten var oppe ved mig, gav jeg den fuld fart og spænede ind af døren. Jeg kunne se igennem ruden i døren, at han gav op og begynde at gå tilbage. Da han ikke var til at se mere, løb jeg op på mit værelse, og gled ned af døren. Med bankende hjerte tog jeg en af Anthonys T-shirt på som jeg havde fået af ham, og lagde mig i sengen efter sådan en dag er det bedste jeg kan gøre at sove så er det hele glemt i morgen. – håber jeg!

________________________________________________________________

(-M&S) Nå det var så første kapitel!

Hvad syndes i? Var det godt nok? Vi håber i kunne li’ det på, trods af forsinkelsen. Og vi kan meddelle at kapitel 2 muligvis kommer på lørdag. Håber i kan leve med det ;-) Hvem tror i der var i parken? Nogen fra skolen, børnehjemmet eller en helt tredje? Det må vi jo se på fredag. :P

Love Ya <3

(-M) han er sexet

(-S) nej han er…

(-M&S) MADS MIKKELSEN <3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...