De dødes land.

Stephanie er en 15 Årig pige der bliver dræbt i en trafikulykke, sammen med sin far, sin fars kæreste og sin elskede hund Antonio. Stephanie kommer til en vej, en vej hvor de døde skal krydse den før de kan leve livet som ånder, eller spøgelser eller hvad folk nu kalder dem. Her skal Stephanie så finde ud af hvor, og hvordan hun døde, da hun har glemt alt om den time hun blev kørt ned..

Historien er lidt inspireret af Alyson Noëls historie om den døde pige der er Sjælefanger, denne her er blot ikke det samme, men alligevel lidt..

3Likes
7Kommentarer
448Visninger
AA

1. Hos far.

Afsnit/Kapitel 1:
Jeg kigger mig omkring inde i det mørke værelse, nærmere kaldt et tomt rum. Man kan ikke længere kalde det for et værelse da her ikke engang der et bord, blot en seng, et skab med mit tøj i. Værelset er tomt, tomt og atter tomt. "Stephanie!" Var der en der råbte ude foran døren "Jaerh?.." Siger jeg og rejser mig op fra det sort og hvid stribede tæppe "Det er mig." Siger mennesket udeforan døren "Hvem er 'mig'?" Siger jeg imens jeg går over mod døren med langsomme skridt "Åben nu bare den dør!" Siger mennesket ude foran døren med en stemme der nu er ret så ophidset "Slap af slap af.." Siger jeg og åbner døren ud til køkkenet "Mor?" Siger jeg og kiggede op og ned af hende "Ja det er mig? Hvem skulle det ellers være?!" Siger mor og kigger arrigt på mig "Du skal over til far et par dage, da jeg skal på ferie." Siger hun og kigger ind i mine øjne "Over til far?.. Jamen jeg hader hans nye kæreste.. Sabrina.." Siger jeg og bider mig i læben for ikke og komme til og råbe de ord jeg pressede ud af min mund. "Jamen sådan er det! Så slem kan hun da ikke være!" Siger hun og vender sig rundt og går imod køkkenet "PAK DINE TING STEPHANIE, DU SKAL AFSTED KLOKKEN 2!" Råber mor tilbage til mig som et slag i hovedet. Jeg kigger på klokken, shit den er allerede halv to. Jeg fare op og løber hen til mit skab, hiver alle mine slags bukser og trøjer ud, blandt andet en sort top hvor der er en masse vampyrkatte på, sorte og motivet der står er skrevet med lilla skrift og der står: Cupcake Cult, hvilket er mærket. Jeg hiver min cap ud hvor der står: Monster Energy på, det er skrevet med skrigende limegrøn og ellers er den bare knaldsort. Alt tøjet jeg hiver ud smider jeg ned i en pænt stor taske, rejser mig op og trækker pandehåret ned foran øjnene og laver en sideskillning med det andet hår, og trækker cappen ned over håret og sidder ned så den sidder tilpas. "Nu kommer far!" Råber mor ude fra køkkenet "Jaja jeg har set det!" Råber jeg selvom det er en løgn, eller en halv løgn, for lige i samme sekundt jeg siger det kommer far gående ind af døren. "Hej Stephanie!" Siger han da jeg kigger ud af døren for og se om det virkelig er ham "Hej far!" Siger jeg og krammer ham, ikke et hårdt kram men blot et blidt venligt et, sådan et som man giver fædre. "Er du klar til og komme ud i bilen og se en gave mig og Sabrina har købt til dig?" Siger far og jeg nærmest skriger ved lyden af navnet 'Sabrina' "Jaah.." Siger jeg og kigger ud efter bilen men den er ikke til og se "Den er holdt længere henne så du ikke kan se din gave Stephanie" Siger far og smiler "Lad os komme ud herfra så du kan komme hjem til et ordenligt værelse!" Siger far stille. Derefter går vi begge to ud, smækker døren hårdt så mor kan høre det og vi løber ud mod bilen, eller det vil sige jeg løber bare efter far. Pludselig er vi der hvor bilen også holder, på en parkeringsplads "Meget opfindsomt far" Siger jeg og griner, men standser grinet da jeg ser Sabrina sidde og kigge ud, smile med sit falske smil imod mig. Jeg løber hen imod bilen da jeg ser en labradorhvalp stikke hovedet ud af det åbne vindue, springe over glasset på vinduet og løbe hen til mig "Hej lille ven!" Siger jeg og sidder mig på hug og begynder og ae den imens den sidder og kigger på mig med de rareste brune øjne "Hvor er han skøn far! Tusind tak!" Siger jeg og krammer ham imens hunden står og kigger på mig "Den er også fra Sabrina, så sig du hellere tak til hende da hun har betalt kurven, snoren og en masse børster til ham" Siger han og jeg slipper taget om ham "Okay.." Siger jeg og vender mig om mod Sabrina og går imod hende, hun åbner døren og jeg smiler et falsk smil til hende "Tusind tak Sabrina.." Siger jeg og krammer hende, men slipper dog hurtigt taget om hende igen "Tusind tusind tak.."Siger jeg og smiler endnu engang mit falske smil. Jeg vender mig mod hunden "Du skal hedde.. Hmm.. Antonio!" Siger jeg og smiler "Min lille Tonie!.." Siger jeg til ham og smiler, derefter krammer jeg ham og vi går alle 3 ind i bilen og sætter os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...