Vejen til Gud.

Jeg åbnede kisten, og jeg kunne mærke med det samme at mit hjerte bankede. Jeg hørte et lille visken i mit højre øre. Det var Victor, han var klassens nørd, han var sød nok, og vis der fx var en af drengene der ikke gad være duks, eller lave lektier, gjorde han det for dem. Min mor hedder Dorte, og er 33 år. Min far hedder Klaus og er 35 år. Min lillebror hedder Kasper og er 9 år gammel. Jeg bor på Fyn i en by der hedder Ringe. Jeg hedder Maria og er 12 år gammel. Bedstefar: Kjeld Andersen.. Min bedsteveninde hedder Camilla, og er 12 år.. eller vi er ikke bedste veninder nu, men det var vi i 2, 3, og 4 klasse. Men det er vi ikke mere, og har ikke været det i to år. Der går en dreng i min klasse, han hedder Mads, og er ligeså gammel som mig, der er præcis en måned i mellem os(jeg er ældst). Jeg har syntes i lang tid, nok siden 3 klasse, at han er vildt sød, og faktisk ret lækker, vi er nogle gange sammen i frikvarterene, og i weekenderne, kender hinanden. Jeg bor på Fyn, i byen Ringe.

0Likes
0Kommentarer
356Visninger
AA

3. Søren og jeg

 

Næste dag i skolen var jeg ret trist, og kunne slet ikke koncentrerer mig, jeg tænkte, og tænkte, og tårerne pressede igen, og denne gang kunne de ikke stoppes, og pludselig brød hele verden sammen under mig, jeg græd så meget at alle kom hen til mit bord, jeg var ret heldig med at vi havde matematik, fordi det var skolens bedste lære vi havde(syntes jeg) han hedder Søren og er lidt ny, han har været på skolen i 3 måneder. Søren bad alle eleverne om at sætte sig på sin plads, han gik hen til mig, ”er der noget jeg kan gøre Maria?” ”jeg kunne ikke svare, så meget græd jeg, og jeg nikkede så godt jeg kunne, så han tog det som et ja, og da timen var slut gik vi ud og snakkede. Jeg startede med at begynde at græde igen, han gik hen og krammede mig, og sagde ”prøv og se om, du kan lade være med at græde, og prøv at fortælle stille, og roligt”, han gik væk fra den krammer han gav mig, og jeg startede ud med at sige ”min bbb.. ee..”, Søren stod bare roligt og ventede på jeg gik i gang, jeg prøvede igen ”min bbb.. eeedd.. bedste..” ”hvad er der med din bedste?”, jeg prøvede igen ”min bedste…. Far er syg, og er lige.. blevet indlagt”, ”oorh det er jeg ked af at høre Maria, men du skal huske på at man bliver født, og på et tidspunkt, siger gud at man skal komme op til ham, og gøre noget for at det sker” ”ja, jeg ved det godt Søren, men” ”men hvad Maria?” jeg begyndte at græde igen ”men… det er meget hårdt for mig, for mig og Bedstefar har det altid sjovt sammen, og vi bruger rigtig meget tid sammen” ”Maria, jeg havde engang en morfar, han betød alt for mig, og vi lavede alt sammen, både byggede og da jeg blev i 20´erne tog vi ud og spisede sammen, og hyggede os, og det er hårdt at miste folk, men det skal man jo over på et eller andet tidspunkt, og sådan er det”.. Jeg græd igen og svarede stille, ”ja, men jeg skal også hjem nu, og tak for snakken Søren” jeg krammede ham, og han viskede til mig at jeg altid kunne komme til ham..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...