Magnificent staff

Smukke skove. Uhyggelige klipper. Kæmper, orker & gobliner. Elevere, dværge, troldmænd og troldkoner, gnomer og satyrer. Rigdomme og slotte som er glemt. Alt dette høre til Mid verdenen. Magnificent Staff.. Alt hvad det onde ønsker. Staven. Alt var i harmoni. Indtil.. Malsto Den store kom. Hobitten Milsk Larves var bare en ven af dværgende. Hans fødder er som menneske fødder. Højde som en hobit. Men han er ikke en halv hobit eller halv menneske. En special hobit. Han hjælper Elveren: Mitasdir. En stille stille pige.





Ideer kommer fra Hobitten/Ringenes herrer. Første movella i rækken ;D

3Likes
2Kommentarer
423Visninger
AA

3. Mordende kommer.

"Vi skal ride meget mere. Og vær klar til at ride i flere dage!" Råbte Kaslid. Mitasdir nikkede. Efter nogle kilometer løb en hobit foran Mitasdir. Hendes hest stejlede og vrinskede."Roolig.." sagde hun og aede hesten på halsen. "Dit navn er?" spurgte Mitasdir nysgerrig og hev ham op på hesten. "Milsk Larves" svarede hobitten som så hed Milsk. De red vidre. Vidre til byen Moplia. "Hvor gammel er du Milsk?" "85. Jeg ved jeg ser ung ud af min alder. Hvor gammel er du præcist?" Milsk ventede på et svar. Et svar som kom lidt tøvende. "1.395 år. Født om sommeren. Min mor døde af en pil da hun gik og plukkede æbler i skoven" svarede Mitasdir tøvende. Tøvende nok til at ride op til Kaslid. "Kaslid. Vi er ved byen om 100 minstræer" sagde hun til Kaslid imens han nikkede. Efter de hundrede træer ankom de, og Mitasdir steg af og løb ind i kroen. "Petradis?!" råbte hun spørgende. "Mitasdir? Er det dig?" spurgte Petradis med glæde i stemmen."Let the Moon be with you. The sun is justice" sagde Mitasdir grinende og spurtende kom Petradis. "Jeg har savnet dig." "Miksla kik se" svarede Mitasdir på hendes savnet dig. De krammede hianden. "Hvordan går det Petra?" "Vel okay. Din far har været efter dig. Han sover i borgmesterens royale kro." sagde Petradis lidt skrøbeligt. "Nej.. Ikke ham" hviskede hun til Petradis. "Hvor er min bue? Og mit sværd?" spurgte hun Petradis. "Han tog det.. Du kan gå til smeden og snedkeren" Svarede hun Mitasdir lidt for højt. Der lød skridt i hallen. "Gem di..." Nåede Petradis lige at sige inden Mitasdir's far kom ind. "Hej Mosiktas.." tøvede Petradis. Mosiktas så på Mitasdir. "Hej min prinsesse. Vi har savnet dig" sagde Mosiktas med meget stor glæde i stemmen. "Hej far.." sagde Mitasdir tøvende. "Hvorfor gik du?" spurgte han sin datter. "Fordi jeg ville kæmpe. KASLID?!" sagde Mitasdir og råbte Kaslid's navn. Kaslid kom ind i kroen til dem og så på Petradis, Mosiktas og Mitasdir. "Hvad sker der her?" spurgte Kaslid forvirret. "Min far er truende og ehm.. spørgende" svarede Mitasdir. "Jeg er bare glad for at se hende, og spørg hvorfor hun gik" sagde Mosiktas. "Hun gik fordi hun ville slås. Gå i krig og slippe af for at smile falskt. Du stjal hende bue og sværd" sagde Petradis. "Pigerne har ret" sagde Kaslid. "Gå ud piger" sagde Kaslid smilende. Petradis, Mitasdir og Kaslid gik ud af kroen. Petradis og Mitasdir gik hen til smeden. "Mr. Kisik?" spurgte de spørgende og tøvende. "Ja piger? Mitasdir?" spurgte Mr. Kisik. "Ja jeg skal have et sværd. Det sværd du lavet til mig da jeg var lille" svarede Mitasdir og så på hendes veninde. MR Kisik gav hende det og smilte. "Vi ses en anden gang" sagde han og vinkede. Petradis og Mitasdir gik hen til snedkeren. Mitasdir bankede på døren og ventede lidt og smilte da hun så Miss. Kisik. "En bue og nogle pile og en holder til pilene." "Her.. 50 mistals tak. du spare 100" sagde Miss. Kisik og gav Mitasdir det da hun havde betalt. "Tak. Vi ses" sagde Mitasdir og vinkede. "Petra jeg skal rejse om en dag. Vidre. Ville du med?" "OM JEG VIL?! JA!" skreg hun som et svar til Mitasdir. "Pak din taske vi rejser ved sol opgang" sagde Mitasdir. Petra løb ind i kroen ind efter sine ting. Efter et par minutter kom Petradis med én taske. "Her. Elver-brød" sagde Petradis og gav Mitasdir 3 stykker. Mitasdir smilte som et tak til Petradis. "Det er ved at være nat. Vi skal over i kro'en og sove" sagde hun og gik over til kro'en. Hun åbnede stille døren stille op og gik oven på. Hun så Petradis bag sig og gik ind i et rum som var tomt og lagde sig på sengen.

 

 

                                                              *****

"Petra vågn op nu! Vi skal afsted" Sagde Mitasdir og rystede i Petradis som vågnede lidt efter. "Jeg er her" sagde Petradis og sprang op af sengen. "Skal vi afsted?" "Ja. Find din hest.. Du ved.. Streciapella" sagde hun og gik igen. "Hun er lige vågnet" sagde Mitasdir til Kaslid. Petradis kom ned af trappen og så lidt på alle menneskerne.. Eller personerne. "Skal vi afsted?" spurgte Petradis alle da solen var ved at stå op. "Ja. Ud til hestene!" svarede Kaslid. Mitasdir steg op på hesten og ventede på alle var steget op. "Alle klar?" råbte hun "Ja! Før an" råbte Petradis som var bagtrop. Mitasdir begyndte at ride og de andre fuglte efter hende. Hun så lidt på grusvejen som var lidt rød af blod og lidt grå. Efter nogle kilometer kunne Mitasdir høre noget og steg af hesten. "Der var noget" sagde hun og så orker. Hun hev sin bue frem og tog en pil og lagde pilen over hendes hånd og strammede buen. Hun skød efter en ork som kom levende og ramte den. Da de kom nærmere lagde hun buen fra sig og tog sit sværd. "Kom an!" råbte hun og kæmpede sværd mod sværd imod orkerne. Blodet var overalt. Mitasdir stod med sit sværd i hånden. Hun steg op på hesten og dito de andre. "Følg stien!" råbte hun og startede at gå i galop. 

"Vi skulle måske holde lejr her i nat? Det er ved at være mørkt... Kaslid hvad laver du? VENT!" råbte Mitasdir og steg af hesten og løb efter ham. Han stoppede foran en kæmpe sten. "Elver runer. Kun en elver kan læse alle runerne" sagde han. "Petra! kom her over!" råbte Mitasdir. Petradis kom løbende og så rundt forvirret, træt og med rende under hendes øjne. "Hvad?" sagde hun og så elver-runerne og smilede stort "Jeg ved hvad vi skal nu." "Meiska msa elasio mikasdo?" sagde de i kor "Træet er i vejen. Vi kan altså kun læse elver runer ved hjælp af måne ly....." sagde Petradis men blev afbrudt af lyden af et træ som faldt på ned på jorden. "Bedre end før ikke?" man kunne høre en hvis person i baggrunden.. Eller bedre sagt menneske. "BEJAMIN!!!!!" råbte Petradis og omfavnede ham "Savnet dig!" sagde Benjamin og smilede. "Nå skal i læse runer?" "Ja. Tak for du fældet træet" "Skal vi læse?" spurgte Mitasdir. "Ja undskyld. Du ved jeg har savnet Benjamin." "Det ved jeg. Lad os." sagde Mitasdir. " Meiska msa elasio mikasdo oldisakf smdifse wseafd.. Det er for nemt... Jeg har tænder og negle. Men ikke rigtigt jeg er kold og er ikke vandet eller et træ. Diasdko." "brisen" sagde Mitasdir og gik ind da stenen gik op.

 

jeg er tvunget til at skrive vidre når man ingen inspiration har. Tager dette fantasy ting og smider det til en stil ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...