It will be okay... 1D

Alicya grey, er en pige som har det rigtig dårligt i skolen, men der kan nemt også opstå problemer der hjemme. Hun er 17 år og hader en pige der går i hendes klasse, hun hedder Marina. Der er også et andet problem, de fem drenge som er med i One Direction skal spille på hendes skole, og hun mener at hun har alt imod dem. Men gadvide om søde Liam Payne kan få hende på andre tanker?

2Likes
4Kommentarer
549Visninger

2. 2.

BIIIIBBBB!!!!!....BIIIIIBB. Det var mit vækkeur der ringede. Min mor havde åbenbart ikke tid til at vække mig. Det er måske også forståeligt nok, jeg mener bare at jeg er jo gammel nok til at stå op selv, så der skulle ikke nogen mor til det.

Jeg redte min seng og stod op. Jeg gik ud for at lave min morgen mad, men jeg kunne ikke se nogen mor nogen steder? ”Mor” råbte jeg. Der kom ikke noget svar, så jeg regnede ikke med at hun var hjemme.

Jeg gik ud på badeværelset for at redde mit hår og børste tænder, da jeg så min mor ligge på gulvet. ”SHHOOCK” Jeg prøvede at vække hende, men jeg kunne ikke. Jeg så at der lå en masse sove-piller på gulvet. ”Åh nej, nu har hun gjort det igen” sagde jeg stille for mig selv. Så jeg lod hende bare ligge, hun har et eller andet med at spise for mange sove-piller, inden hun skal sove.

Jeg pakkede min taske og kørte så i skole, men ikke fordi jeg ville, jeg gjorde det kun fordi jeg ikke orkede mere skæld ud. Og lige som altid sad der en gruppe af drenge og piger, og snakkede om mig. Lige pludselig, sagde Marina noget om billederne af min taske, hun havde taget og lagt ind på facebook. Som var meningen at jeg skulle hører.

Jeg blev rasede, og smækkede døren efter mig. Der blev stille i klassen, og alle kiggede hen på mig. Jeg stillede mig lige foran Marina, men hun skubbede mig væk. ”FØJ så i lige så tæt hun var på mig, jeg tror at jeg skal have en indsprøjtning” sagde hun og lavede en grimasse. Alle grinede af det hun havde sagt, og pegede fingre ad mig.

Mit raseri var faldet ned til gråd i stedet for. Hun så at der faldt en tårer, men jeg vendte mig hurtigt om, og gemte mig i min trøje.

Endelig stoppede de med at grine, og lagde deres opmærksomhed falde hen på mig. De hørte mig hulke, Marina hev mig pludselig i håret ”Avvv” sagde jeg. Hun blev ved og hev til sidst en tot af, jeg kiggede skræmt på hende, men til både min og hendes store forventning. Slog jeg hende, hun fik næseblod. Jeg begyndte at løbe, men en af drengene tog fat i min arm. ”Slip mig” råbte jeg.

Der kom en mere og tog fat i min anden arm. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg råbte bare så højt jeg kunne om hjælp. De fik mig ind i klassen, jeg så at alle pigerne hjalp Marina med hendes næseblod.

Drengene der havde fat i mig væltede mig om kuld, så jeg landede på gulvet, som faktisk var ret hårdt. De begyndte at sparke mig i maven og ryggen. ”Hjælp” jeg råbte alt hvad jeg kunne. Til sidst lå jeg bare og græd, jeg kunne se at Marina kom hen til mig, hun spyttede på mig og kaldte mig ludder osv…

Klokken ringede, vi havde idræt i første time, så alle lod som ingenting og gik så ned til idræts-hallen, hvor vi havde idræt. Jeg lå og tænkte på livet og konsekvenserne ved det, lige nu havde jeg bare lyst til at begå selvmord.

Jeg rejste mig op, jeg havde ondt i hele kroppen og ville bare hjem med det samme. Så jeg tog min taske og gik stille og roligt ud til min cykel,og kørte hjem. Helt klart den værste dag i mit liv, jeg er godt nok blevet mobbet osv.. Men jeg er aldrig blevet sparket. Aldrig…

Hej igen<33 Jeg håber virkelig at i kunne lig det<3 Jeg er rigtig glad for at skrive, men jeg er ked af at 2. kap først er kommet ud nu. Like!! Hvis i altså vil.<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...