27 Days To Fall In Love ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Crystal Sargent - En meget rolig, amerikansk pige der lever livet i LA.
Dog bliver sommeren 2012 anderledes end forventet, da hendes mor sender hende London, England, hvor hun skal bo hos sin bedstemor i 27 dage. Og som hun tror det hele bliver røvsygt, støder hun på en mystisk mørkhåret fyr, der ser alt for bekendt ud. Selveste Zayn Malik fra det verdenskendte boyband - One Direction. Med en lillesøster der er STOR Directioner, har Crystal fået et forkert indtryk af alle drengene i bandet. Hun mener, at de er opblæste og egoistiske, og ikke tænker på andre end dem selv. Derfor ender det med, at hende og Zayn laver et væddemål.
For kan han ændre hendes tanker om ham, og også om det at opholde sig i England, ved at bruge blot 27 dage i selskab med hende? For det er alt hvad de har til rådighed - 27 dage.

Dog sker der uventede ting på de dage. Især for Crystal der ender med at bryde sit største løfte til sig selv..

(Der kan forekomme stødende scener og indgå grimme ord)

318Likes
393Kommentarer
57732Visninger
AA

22. You were just a fucking bet

Forglem ikke at like, og tjek beskeden ud i slutningen af kapitlet!

Have a nice day, and enjooooooy!

____________________

Overraskelser var der altid tid til. Eller hvert fald var der altid lyst til dem.

Sådan havde jeg det.

Derfor var det også grunden til, at jeg var på vej hen til Zayn’s lejlighed på nuværende tidspunkt, i den søde sommerkjole jeg ellers havde valgt at tage på til dagens anledning. Hvis der overhovedet var en anledning…

Men egentligt havde jeg bare haft sådan en lyst til at overraske ham, eftersom at han dagen forinden, havde været sådan en gentleman og ligefrem havde kørt mig hjem, efter at vi havde brugt stort set hele dagen sammen med drengene, Dani og Els. Ja altså resten af den resterende dag, efter at Zayn og jeg var blevet helt tørre efter vores lille ”bad scene.”

 

***

 

Så skyldtes mit gode humør, og min trang til at overraske Zaynie, havde jeg nu endeligt fundet vej til hans lejlighed. Og hvis jeg skulle være helt ærlig, så havde det været det rene helvede.

Normalt var jeg god til at finde vej. Hvert fald ved alt der omhandlede USA og Amerika. Men det var som om, at det mislykkedes her i London og i England, for jeg havde måske rendt rundt i godt og vel en halv time i centrum af denne her fandens store hovedstad, uden at have nogen anelse om hvor jeg befandt mig. Derfor måtte jeg så spørge en eller anden gammel tigger til råds, der havde mere travlt med at tjekke mit brystparti ud, end overhovedet at kigge på mig, for at besvare mit spørgsmål.

Jeg endte så bare med at give ham et par mønter i hans krus, for det var jo hvad der kendetegnede mig som person – altid så kærlig og barmhjertig… Not.

Og for at det ikke skulle være løgn, så havde jeg endda også været et smut forbi bageren. Eller en bager var vel så meget at sige. For alle Londons bagerier var fucking lukket!
Altså hvad sker der for det?

De skulle da være åbne, siden det var sommer, det var midt i OL sæsonen (hvilket igen fik mine tanker tilbage på min dejlige Tom Daley) og turisterne ville vel sikkert være vilde med at smage og købe engelske kager og andre sager.

Ha! Det rimer! Kager – sager! Way to go Cryssie!

Derfor var det blevet til en boks med færdiglavede cookies fra en nærliggende kiosk, jeg rundede ved et hjørne, da jeg prøvede på at fange metroen, for ligesom at komme hurtigere frem.

Så gennem alt det jeg havde været igennem, var jeg nu nået min endestation.

Finally!

Forsigtigt rettede jeg på min søde blomstrede kjole, klemte en ekstra gang om den pose jeg havde i hånden, hvori der rent faktisk også var friskpresset æblejuice, hvilket Zayn bare havde at kunne lide, siden det havde været pisse dyrt. Netop fordi at det var friskpresset.

Jeg tog så fat i dørhåndtaget, og åbnede stille og lydløst døren. Ja han skulle jo helst ikke høre eller se mig, for hvis det endte med at være tilfældet, ville hele mit lille overraskelsesmoment gå i vasken.
Og udover at han forhåbentligt ville blive glad for at se mig, så var jeg sikker på, at han også ville få et mindre hjerteanfald, over at se, at jeg rent faktisk helt selv fandt min vej frem til ham.

Ja. På. Egen. Hånd.

Stor klapsalve til verdens sejeste Amerikaner!

Mine flipflops tog jeg af, da jeg fik lukket døren i bag mig. Og da jeg skulle til at tage et skridt ind i stuen, hvor Zayn med garanti opholdt sig siden fjernsynet kørte, hvilket ikke var svært at høre, så måtte jeg dog lige stoppe op. Han var nemlig ikke alene.

Et par andre stemmer kunne høres. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det helt klart Liam og Niall. Måske Harry og Louis også var der, men det var svært at sige, da deres stemmer ikke skar igennem.

Og som den nysgerrige type som jeg var, så fik jeg rykket mig lidt tættere på åbningen ind til stuen, og prøvede så at følge med i deres samtale.

”Skal vi ikke lave noget i dag? Vi skal vel snart til at gøre klar til vores store optræden til afslutningen af Olympiaden.” Da Liam nævnte at de skulle optræde til afslutningen af OL her i London, måtte jeg lige blinke et par gange. For var de helt seriøse? Det var da super fedt? Og hvordan kunne Zayn ikke have nævnt det for mig? Helt seriøst?

”Jeg kan ikke i dag. Det er ikke så godt.” Zayn kom nu på banen.

”Hvad skal du? Du kan ikke bare melde fra hele tiden, Zayn. Siden Crystal kom her til England, har du ligesom meldt fra, hvad angik at hænge ud bare os fem drenge. Du bruger jo alt din tid med hende.” kom det fra en hæs stemme, jeg ikke havde regnet med at høre. Ja Harry var her så også, hvilket jeg lige havde fundet ud af.

Men helt seriøst. Hvad havde han gang i? Altså kunne drengen ikke lide mig? Det virkede jo nærmest som om, at han ikke ville have mig her, og at han mente, at jeg tog alt Zayn’s tid.

”Jeg skal faktisk være sammen med hende ja.” Løgn. Hvorfor løj han overfor dem? For jeg vidste med garanti at Zayn og jeg ikke havde en aftale i dag. Om han så ville skrive til mig senere, for at høre om jeg ville hænge ud med ham vidste jeg selvfølgelig ikke, men vi havde ikke decideret aftalt at lave noget sammen i dag.

Det var vel også hele grunden til at jeg ville overraske ham. Netop fordi at vi ikke havde planlagt noget for dagen i dag.

”Hvorfor er det at du bruger alt din tid på hende? Misforstå mig nu ikke, for jeg syntes at hun er en fantastisk person, og jeg elsker den måde i to kommer ud af det med hinanden. Men pas nu på at du ikke hægter dig fast på en pige, når du godt ved at det ikke ville komme til at gå. Hun skal jo alligevel snart tilbage til Amerika, Zayn.”

Utroligt at de ord kom ud af Peter Plys’ mund. Egentligt troede jeg ikke, at han kunne snakke om andet end mad og end hvor sulten han nu end var. Dog tog jeg grueligt fejl.

”Du forstår det ikke Niall. Det gør ingen af jer…” Zayn snakkede så igen, men valgte at stoppe op, af en grund jeg ikke kendte til.

”Så fortæl os det. Fortæl os hvad der gør, at du ikke har tid til os længere.” Vi vidste vel godt alle sammen at Liam var den overbeskyttende af alle drengene i gruppen, og det kom derfor heller ikke som den store overraskelse for mig, da jeg kunne høre præcist dé ord komme ud af hans mund.
Selvom jeg sikkert skulle tage det som en dårlig ting, kunne jeg alligevel ikke lade være med at have lidt ondt af Liam. Ja også af de andre drenge for den sags skyld.

For de havde vel ret. Jeg brugte ufatteligt meget tid med deres bedste ven, hvilket jeg havde gjort lige siden den første dag jeg kom hertil England. De havde dog også ret i, at jeg snart skulle rejse, og tage hjem.

”Det er indviklet…” Igen stoppede han, men endte så med at fortsætte et kort stykke tid efter.

”Jeg lavede det væddemål med hende i starten af hendes ophold. Vores udfordring, der gik ud på, at vi skulle bruge hver eneste dag sammen.  Hun fortalte mig, at hun så mig som en selvoptaget nar, der ikke tænkte på andre end mig selv. Derfor valgte jeg netop at tage udfordringen op med hende, for at vise hende, at hun tog fejl. At jeg ikke var som hun troede jeg var. Så basis er, at jeg egentligt bare hænger ud med hende, for at vise at jeg rent faktisk tager hensyn og holder af andre end bare mig selv. Dog også for at vise hende, at jeg godt kunne holde hende ud i 27 dage. For jeg giver ikke op, og jeg skal vide det væddemål.” Og da præcist dé ord blev sagt, tabte jeg posen med æblejuicen og med de kager jeg tidligere havde købt.

Og her var jeg så så skide ligeglad med, om de hørte mig eller ej. For jeg skulle væk herfra, og det kunne ikke gå for stærkt.

For helt fucking seriøst?

Var det alt jeg var for ham?

Et fucking stykke fucking legetøj, der bare sådan var til at kaste rundt med?

Det var alt jeg fucking havde betydet for ham. Han holdt jo ikke engang af mig. Ikke engang bare en lille smule. For jeg var bare et væddemål. Jeg var bare en pestilens, han ventede på at kunne komme af med.

Ikke engang de mange intime og intense øjeblikke vi havde haft sammen, havde betydet en skid for ham. Intet af det vi havde oplevet sammen. Ikke engang kyssene, berøringerne – ja ikke engang de fucking gange hvor vi havde haft sex. For det var jo ikke kun sket én gang, men fandme hele 2 gange!

Jeg havde blottet min krop for ham, og havde givet ham lov til at tilfredsstille mig, som jeg aldrig havde ladet en anden dreng gøre det.

Hold nu kæft hvor følte jeg mig dum i dette øjeblik. Og ikke nok med det, så var tårerne begyndt at løbe ned af mine kinder.

Jeg var ked af det. Skuffet.

Men mest af alt, så var jeg så fandens skuffet. For jeg troede virkeligt at han kunne lide mig for den jeg var. For den latterlige amerikaner jeg var. Ja jeg troede at han var anderledes.

Dog viste det sig at jeg havde haft ret lige fra starten af.

Han var ikke mere end en selvoptaget og egoistisk superstjerne, der ikke tænkte og bekymrede sig om andre end sig selv!

__________________

OG DER KOM DRAMAET! SOM ET BRAG FRA EN SKYFRI HIMMEL!

Men hvad tror I at Zayn egentligt mener med det? Tror i virkeligt, at han er sådan en selvoptaget idiot som han lige havde udgivet sig for at være, eller hvad? Og er jeg den eneste der har så pisse ondt af vores elskede Cryssie?

HUSK OGSÅ STADIG AT TJEKKE MIN NOVELLE "WHEN LIFE PASSES BY - ONE DIRECTION" UD - LINKET KAN FINDES HERUNDER ELLER PÅ MIN PROFIL!

Og kom så gerne med jeres mening til dette kapitel, da det vil betyde så ufatteligt meget!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...