27 Days To Fall In Love ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Crystal Sargent - En meget rolig, amerikansk pige der lever livet i LA.
Dog bliver sommeren 2012 anderledes end forventet, da hendes mor sender hende London, England, hvor hun skal bo hos sin bedstemor i 27 dage. Og som hun tror det hele bliver røvsygt, støder hun på en mystisk mørkhåret fyr, der ser alt for bekendt ud. Selveste Zayn Malik fra det verdenskendte boyband - One Direction. Med en lillesøster der er STOR Directioner, har Crystal fået et forkert indtryk af alle drengene i bandet. Hun mener, at de er opblæste og egoistiske, og ikke tænker på andre end dem selv. Derfor ender det med, at hende og Zayn laver et væddemål.
For kan han ændre hendes tanker om ham, og også om det at opholde sig i England, ved at bruge blot 27 dage i selskab med hende? For det er alt hvad de har til rådighed - 27 dage.

Dog sker der uventede ting på de dage. Især for Crystal der ender med at bryde sit største løfte til sig selv..

(Der kan forekomme stødende scener og indgå grimme ord)

319Likes
392Kommentarer
58948Visninger
AA

20. Surprise, OMG, surprise

Det var en ny dag, hvilket også betød en ny begyndelse.

Dagen i går havde været rimelig hektisk, eftersom at diskussionen mellem Crystal og jeg endte med at blive rimelig heftig, dog fik Danielle, Eleanor og drengene stoppet det hele lige tidsnok til, at vi ikke fik flået hovederne af hinanden.

Vi, eller mest af alt så havde jeg, undskyldt efterfølgende, og jeg fik også fortalt hende, at jeg bare var irriteret fordi jeg ikke ville se hende være trist til mode. Det var det der havde gået mig mest på. At hun ikke ville åbne op. Noget jeg havde ligefrem fortalte hende.
Hun lovede så også at hun i fremtiden, ville begynde at fortælle mig, når hun havde brug for hjælp, eller når hun var ked af det.

Men som sagt – det var lagt på hylden, underligt nok, og i dag havde vi igen aftalt af tilbringe dagen sammen. Ja jeg havde ligefrem planlagt en overraskelse for hende. Noget jeg vidste ville gøre hende glad, og som sikkert kunne lægge et plaster på såret fra gårsdagens hændelser.

 

Crystal’s synvinkel:

”Zayn kan du ikke bare forklare mig hvor vi skal hen? Det her er jo til ingen verdens nytte,” sagde jeg, mens jeg igen var godt i gang med at brokke mig. Det skulle næsten til at være mit mellemnavn.

Crystal ”brok” Sargent. Ret fedt!

”Hvis jeg sagde det babe, så ville det jo ikke være nogen overraskelse. Hav mig bare lidt tålmodighed, og stol på mig.” Zayn og jeg var igen på bølgelængde, hvilket gjorde mig glad.
For hvis jeg skulle være helt ærlig, så vidste jeg ikke hvad der havde været starten til hele den dårlige stemning, der var mellem os ved middagen i går.
Det var nok bare at han var sur og irriteret, hvilket så smittede af på mig, og med det temperament vi begge havde, så gik det bare galt.

For jeg var stædig, og det fandt jeg ud af, at han fandme også var! Noget så grueligt!

Jeg blev nok mest af alt bare irriteret, fordi jeg ville hjælpe ham, hvilket han også havde fortalt var hans grund. Dog havde det stadig været så svært for mig at fortælle ham, hvad der egentligt havde gået mig på tidligere. At jeg ikke kunne finde ud af mine følelser for ham 100%, og at det derfor gik udover mit humør.

Men det fortid, og vi skulle i dag bare hygge os. Eller ikke…

For det hele kom an på hvilken overraskelse Zayn havde i ærmet! Hvis den var god, så kunne vi godt snakke om at have en fantastisk dag, men hvis ikke! Ja så skulle han sku nok få med mig at bestille.

”Du er sku da også bare altid så fandens hemmelighedsfuld,” halvmumlede jeg så, da det gik op for mig, at jeg egentligt ikke havde svaret ham endnu, på hans forrige hentydning.

 

***

 

"Bind for øjnene er altid godt. Så hvorfor ikke bruge det i dette her tilfælde også?” kunne jeg høre ham sige, inden han trak et sort lommetørklæde ud fra sin jakkelomme.
Og så gik det jo op for mig, at han havde tænkt sig at tage det rundt om mit hoved, for så også at fucke hele min frisure om, ja og sikkert også smadre min makeup, jeg ellers havde brugt ti minutter på at lægge her til morgen.

Tak for det Zayn!

”Jeg gør det ikke. Du får mig ikke til at tage det der om mit hoved. Aldrig i livet,” sagde jeg så bestemt, og prøvede at lyde som den sureste skrappedulle der overhovedet var blevet født.
Alligevel fik det mig bare til at lyde som en overvurderet snob, der troede at hun var så meget bedre end alle andre.

Ups..

”Hvis ikke, må jeg vel bare holde dig for øjnene indtil vi når overraskelsen. Too bad.”

Ja hold nu bare kæft altså… For så hellere have bind for øjnene, end at have Zayn til at dække for sollyset. Han ville jo helt sikkert bare ende med at ødelægge både makeup, og hår.

”Det gør du bare iiik..” Ja det var allerede forsent.
Zayn havde svunget sin ene arm om mig, lod sin anden hånd dække for mine øjne, og åbnede så bildøren, hvorefter han fik os ud af bilen, og ud til … intetheden?

”Hvis du bare tier stille, så skal det hele nok gå. Stoler du på mig?” Han hviskede ordene til mig, i sådan en tiltrækkende stemme, at alt andet i verden egentligt bare kunne gøre lige meget.
Hans stemme var det eneste jeg kunne fokusere på. Eller måske var det kun ham.

”Du lyder lidt som Aladdin,” indrømmede jeg så, da hans forrige ”replik” mindede mig om den episode i Aladdin, hvor han står med Jasmin, og gør klar til at hoppe. Hvor han rækker hende sin hånd, og spørger om hun stoler på mig.

Der var dog kun én forskel på episoden mellem dem, og på den mellem Zayn og jeg.

Jasmin sagde ja til at stole på Aladdin, hvor jeg derimod ville havde sagt nej til at stole på Zayn, hvis ikke det var fordi at han igen kom mig i forkøbet, ved ikke at lade mig svare.
Han lod mig nemlig slæbe mig selv, mens en rimelig sød latter fyldte mig.

Okay.. Det lyd forkert… Selvfølgelig fyldte hans latter mig ikke som .. yeah you know.
Altså den … Ej stop. Den kan ikke reddes alligevel!

”Læg Aladdin replikkerne bag dig, og vær stille! Det er meget vigtigt at du ikke snakker, for det vil ødelægge overraskelsen.”

 

***

 

Efter at havde gået i hvad der føltes som tusindvis af år, stoppede vi endeligt op. Zayns store hænder (you know what that means.. rauw…) dækkede stadig for mit udsyn, så jeg kunne stadig ingenting se.
Noget der egentligt var ret sørgeligt.

”Vil du love mig, at uanset hvad der sker, så forholder du dig i ro? Og nu ikke noget med at flippe totalt ud, og skrig ikke alt for højt,” sagde Zayn, da vi åbenbart var nået vores ”endestation.”
Men hvad mente han med ikke at flippe ud? Og at forholde mig i ro?

Burde han ikke vide bedre end nogen anden her i England, at Crystal Sargent ikke tog tingene med ro?
Næ nej sådan lå landet skam ikke!

”Jaja, whatever. Kom til sagen,” halvmumlede jeg bare som svar, da spændingen var ved at æde mig op indefra. For først og fremmest havde jeg ingen jordisk anelse om, hvad der ventede mig, og for det andet, så var jeg nu begyndt at blive rimelig nervøs.

Forsigtigt fjernede Zayn så sine hænder, og et skuffet syn mødte mig.

For foran mig stod … Eleanor og Louis.

Eller jeg var ikke skuffet, for de to var nogle af mine yndlings of all time, men jeg havde da regnet med at Zayn ville have noget lidt mere… spændende at vise mig?
For var Els og Lou min overraskelse?

”Ehm… Hej venner,” var det eneste der kom ud af min mund, for jeg havde virkelig ingen anelse om hvad jeg ellers skulle sige. Jeg ville ikke virke alt for skuffet, for også igen at lade den indre snob komme frem i mig, så derfor prøvede jeg på at virke munter for at se mine venner, jeg egentligt havde set … dagen forinden?

”Hej Cryssie. Vi har noget til dig, Eller faktisk har Zayn en overraskelse til dig,” sagde Eleanor, der ikke kunne holde et smil tilbage. Hun smilte som var hun den største grinebidder på jorden.
Hvilket ikke kunne være muligt, da det var Niall’s job.

”Thank God. Jeg troede at I to var min overraskelse.” Og da jeg havde fundet ud af hvad jeg lige havde sagt, måtte jeg dog hurtigt tilføje noget, så de ikke troede at jeg var helt hjerteløs: ”Altså det ville jo være en god overraskelse, men jeg mener .. Jeg så jer jo lige i går, hvis altså i forstår.”

Igen måtte jeg stoppe, for ikke at gøre mig selv helt til grin. Jeg rettede så derfor nervøst på mine briller, som en god undskyldning for at stoppe min mindre tale.

”Drop de skøre kommentarer, og sig hej til en helt speciel dreng,” konstaterede Zayn, da stod ved min side, og kiggede nervøst på mig.

Sige hej til en helt speciel dreng? Altså hvad fanden snakkede han lige om? Og hvad var grunden til at Louis og Eleanor var her?

Mere nåede jeg dog ikke at tænke på, da en helt specielt person kom gående imod mig.

”Oh My God,” var det eneste jeg kunne sige i dette øjeblik.
For gående mod mig, kom fandme ..

”TOM DALEY,” hvinede jeg med den værst tænkelige stemme overhovedet. Ja nu startede mit fangirl-moment.

”Hej Crystal. Rart endeligt at møde dig. Louis og Eleanor, ja også Zayn har snakket så meget om dig.” Han gav mig et forsigtigt kram, da han nåede helt hen til mig. Og ikke nok med det, så var han kun iklædt et par super mikro minimale speedos, der ikke ligefrem gjorde det hele bedre.

Drengen havde sku da næsten intet tøj på, og med dén overkrop, og med dét udseende, hvem ville så ikke være ved at dø?

”Hvordan? Hvorfor? Hva…”

”Vi vidste hvordan du sidste gang vi var her, var klar til at både gifte dig og leve lykkeligt sammen med Tom, og siden din mor jo gerne ville have at du tog noget mere til de Olympiske Lege, fandt Zayn det som en god idé at få dig til at møde din kommende mand,” grinte Louis, der jo altså bare forstod at gøre mig så meget til grin som overhovedet muligt.

Det var fandme hver evig eneste gang, at han skulle få mig til at rødme som en solmoden tomat.
Og hvorfor? Hvorfor overfor Tom Daley, der jo som sagt var min kommende mand!

”Tak for de søde ord Lou. Nu tror jeg vidst, at I alle sammen med skal til at finde jeres pladser, så kan Tom og jeg begynde at planlægge vores bryllup,” konstaterede jeg for mig selv, med sådan en lav tone, at de andre forhåbentligt ikke kunne høre det.

Dog skulle Tom selvfølgelig ende med at høre det, og endte så med at grine højt. 

Flot klaret Crystal! Ikke nok med at Lou formår at gøre dig til grin, så klarer du det sku da egentligt rimelig godt selv. For here we go! Du har nu gjort dig til grin foran verdens lækreste vippeudspringer.

”Faktisk så skal jeg til at varme op, men jeg vil da se frem til at snakke med dig senere. Der er vidst nogle ting vi skal have fastlagt. Såsom en dato og et sæt af ringe? Har jeg ret?” Tom grinte, da han sagde det, og selvfølgelig skulle Els og Lou også ende med at grine. Zayn derimod var bare kold som is. 
Intet smil, intet noget som helst. Bare kold.

Måske var han lidt jaloux anlagt?

”Kan vi ikke lige få et billede af de to turtelduer, inden manden smutter?” foreslog Eleanor, efter allerede at have revet mobilen op af lommen.
Egentligt var jeg ret glad for at hun foreslog det, for i samme øjeblik slog Tom sine nøgne arme om mig, for derefter at kysse mig på kinden. Jeg selv stod der bare som en eller anden forstenet dukke, der hverken vidste til eller fra.

I dette øjeblik vidste jeg hvordan piger havde det når de mødte deres største idoler. Eller hvertfald bare en eller anden kendt dreng de havde et hemmeligt crush på.

Forskellen var så bare, at de normalt plejede at skrige, og ikke var i stand til at snakke. Jeg flippede normalt ud i starten, og endte så med at gøre mig selv til grin senere hen. Ret godt eksempel på hvad der lige var sket mellem Tom og jeg.

Men whatever! YOLO right?

”Lige inden jeg går. Der er en Olympiade fest her om et par dage eller fem, og siden Eleanor og Louis allerede kommer, så kunne du vel tage Zayn med, og måske også de tre andre drenge. Jeg er sikker på at det nok skal blive ret så sjovt. Og så får jeg vel også dig at se igen, inden du rejser fra mig.” Tom snakkede igen, inden han lavede et ”sad-face” til mig, da han nævnte noget med at rejse.
Det gjorde mig trist til mode, da jeg egentligt ikke havde tænkt så meget over at forlade dette sted, men samtigdigt var jeg ved at dø af lykkelighed…

Eller ikke. For der var intet der var kaldt for lykkelighed. Det var mere… ”happiness”.

”Er det så ikke bare en aftale? Vi ses om et par dage eller fem,” svarede jeg, og brugte det selv samme udtryk som han selv havde brugt. Bare for at virke lidt sej.

Han nikkede kort, krammede mig hurtigt igen og afsluttede så det hele med et kys på min kind.

Og jeg sværger – ved min døde kanins grav, at jeg var ved at besvime i det øjeblik. Hold da helt ferie!

Inden jeg så kunne nå at få set mig om, så var min elskede Daley-bear allerede væk, og ude af syne.
Men hey – hvorfor havde hverken Eleanor, Louis, eller Zayn for den sags skyld, fortalt mig at de rent faktisk kendte Tom Freaking Daley?

Ja det skulle de få betalt.

”Hvordan skal jeg kunne overleve? For det første fortæller i mig at I har en overraskelse til mig. For det andet er det kraftedme Tom Daley i så har at overraske mig med. For det tredje inviterer han os til en fest, hvor han vil dukke op i et fint jakkesæt og så videre, og for det fjerde – hvorfor fanden har I ikke fortalt mig, at I ligefrem kendte ham?” Jeg var overvældet. Intet mindre! De var gode til at holde deres mund lukket, for hvis de vidste hvem han var da vi sidste gang var til OL, havde de godt nok holdt masken noget så ufatteligt godt, da jeg også der blev ved med at plapre løs om ham.

”Faktisk begyndte vi at snakke lidt sammen efter den sidste gang at vi var her. Hvordan kan jeg ikke helt huske, men vi er da hvert fald på bølgelængde, og skal også til den der fest sammen. Vi fortalte ham om dit mindre flip da du så ham for første gang, så han fandt det rimelig interessant at møde dig. Zayn syntes så at det skulle gøres til en overraskelse, da han vidste at du ville flippe ud, hvis vi fortalte dig sådan uden videre at du skulle møde ham. Så derfor kan du takke Zayn for det hele.” Eleanor snakkede som et vandfald, der ikke ville udtørre end i den værste tørke man kunne tænke sig. Hvis det overhovedet gav nogen som helst form for mening.

Dog da hun nævnte at Zayn havde været hovedet bag det hele, sprang jeg om hans nakke, og gav ham et hurtigt kys på kinden, for sådan uden videre egentligt rigtigt at tænke over mine handlinger.

”Tak,” hviskede jeg så til ham. For det var jo egentligt ret sødt af ham.
Det vidste bare at han nu alligevel tænkte på mig, også selvom at jeg vidste hvor jaloux det hele endte med at gøre ham. Især det med Tom. Det var så fandens tydelig at se det i hans øjne, da jeg snakkede med Tom. Og især da jeg havde mit lille ”fangirl”-øjeblik.

Men han klarede det nu godt, og hans surprise var noget så fantastisk. Så han fortjente et klap på skulderen, og et kys (hvilket nok hellere måtte vente lidt)

En ting som dette, hjalp mig nu heller ikke ligefrem med at vænne mig af med mine hemmelige følelser for ham. For han gjorde det sku svært. Det gjorde han!

 

________________________

Jeg håber at I kunne lide kapitlet, og at i kunne lide at TOM DALEY IGEN ER MED! haha ej han er bare for kær!

Men jeg ved ikke om der kommer mere her i weekenden, da jeg i morgen skal til PROOOOOM på min Amerikanske High School! Så det bliver ligesom en drøm! Jeg har en stor prinsessekjole i blå, og jeg skal afsted med en af mine venner, så det skal nok blive super hyggeligt. :-) Jeg glæder mig hvert fald rigtig meget, da det er sådan en stor ting herovre i USA!

Hold jer opdateret på min blog (HVOR DER FORRESTEN ER KOMMET EN NY NYHED. Jeg er nemlig igang med en trailer for min kommende novelle) Men ellers vil jeg slå billeder op derinde fra mit prom  eller også på min Facebookside, som I kan finde et link til i en kommentar herunder, eller på min profil.. Jeg glæder mig til at dele billederne med jer, så I kan se hvordan det ser ud sådan noget amerikansk halløj! :-)
GIV GERNE EN KOMMENTAR TIL HVAD I SYNTES OM KAPITLET!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...