27 Days To Fall In Love ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Crystal Sargent - En meget rolig, amerikansk pige der lever livet i LA.
Dog bliver sommeren 2012 anderledes end forventet, da hendes mor sender hende London, England, hvor hun skal bo hos sin bedstemor i 27 dage. Og som hun tror det hele bliver røvsygt, støder hun på en mystisk mørkhåret fyr, der ser alt for bekendt ud. Selveste Zayn Malik fra det verdenskendte boyband - One Direction. Med en lillesøster der er STOR Directioner, har Crystal fået et forkert indtryk af alle drengene i bandet. Hun mener, at de er opblæste og egoistiske, og ikke tænker på andre end dem selv. Derfor ender det med, at hende og Zayn laver et væddemål.
For kan han ændre hendes tanker om ham, og også om det at opholde sig i England, ved at bruge blot 27 dage i selskab med hende? For det er alt hvad de har til rådighed - 27 dage.

Dog sker der uventede ting på de dage. Især for Crystal der ender med at bryde sit største løfte til sig selv..

(Der kan forekomme stødende scener og indgå grimme ord)

319Likes
392Kommentarer
60125Visninger
AA

6. Popstars is in tha’ house

”Er du klar til at møde mine drenge fra mit band On…”

”Lad nu ikke som om at jeg er snotdum, ved at prøve at fortælle mig, hvad dit band hedder. Tror du ikke at jeg ved det? Og kald dem for guds skyld ikke dine drenge.. Det får dig bare til at lyde så sindssygt bøsset, hvilket får mine tanker om dig til at blive helt anderledes, hvilket helst ikke skulle ske, vel?…”

Ja okay – jeg indrømmer det! For det første - den sidste sætning skulle måske ikke ligefrem have været kommet ud af min mund, men derimod skulle den bare have forblevet en tanke.
Drengen troede jo sikkert at jeg var helt obsessed i ham på nuværende tidspunkt!
For det andet – jeg sagde faktisk, rimelig mange gange i den kommende sætning til Zayn, hvilket faktisk er rimelig provokerende…

”Så du siger, at jeg er bøsset?” sagde han, inden han tog et skridt mod mig, så vi stod rimelig tæt.

”Jeg sagde ikke at du var bøsset, men at det fik dig til at lyde bøsset når du kaldte dine bandmedlemmer for dine drenge.” Det var nu min tur til at tage et skridt tættere på ham, hvilket endte med at vores kroppe endte med at røre hinanden. Faktisk var det første gang, at vi havde stået tæt.

”Men jeg vil så gerne lige slå fast, Miss Sargent, at jeg er 100% til piger.” Han ligefrem valgte at hviske ordene så tæt på mit øre, at kuldegysningerne endte med at drive gennem min krop, som var de alle en del af en snelavine i et eller andet ski resort.

”Det finder vi vel ud af på et eller andet tidspunkt,” grinte jeg mens jeg fik puffet til mig.

Dog endte det selvfølgelig med, at idioten skulle ende med at puffe igen. Så hvorfor ikke lave et stort nummer ud af det? Altså jeg mener da bare, der kan vel ikke komme for meget spænding ind i vores liv? Right?

Derfor nærmest løb jeg ind i hoveddøren ved siden af os, så det hele endte med at se ret voldigt ud.
Sandheden var egentligt, at Zayn og jeg stod ude foran hoveddøren til Harry og Louis’ lejlighed, så i dette øjeblik da de sikkert hørte bumpet, ville jeg give alt for at være en flue på væggen.
Bare for at se hvordan de alle ville reagere. De troede sikkert at vi slås. Slåskamp for the wind!

Eller havde gang i en hed affære herude i deres opgang!

”Lad os nu bare gå ind,” mumlede Zayn, og gik direkte forbi mig, for derefter at åbne døren, så vi begge kunne forlade denne opgang og komme ind til de andre drenge.

 

***

 

Hvis min søster havde været i mit sted lige pt, ville hun helt sikkert have været lettere død.
For Zayn tog fat i min arm, og trak mig så med ind i dagligstuen, efter at vi havde taget vores overtøj af… ALT TØJET! Ej selvfølgelig kun overtøjet!

”Ja men det bliver så fedt i næste uge!”

”Jeg kan slet ikke vente.”

Ting som dette kunne jeg høre, men da Zayn og jeg tog det første skridt ind i dagligstuen, blev der ro. Helt ro! Ingen sagde noget.

Jeg kiggede op og mødte fire par øjne. Fire par øjne der ikke bare kiggede, men nærmere stirrede på mig. Som var jeg én stor joke i mig selv.

Altså havde de ikke set en pige før, siden de alle reagerede som de gjorde? Eller var jeg virkelig så grim at de bare havde tænkt sig at være stille for resten af deres liv?

Niall, den lyshårede endte dog med at bryde ud i grin, hvilket jeg ikke rigtigt forstod grunden til.
Dog skulle det ikke tage mig lang tid, for at finde ud af hvad jeg nu havde gjort.

”Det må jeg sige Zayn. Det er en pige med en god humor du har fundet dig der,” kom det så fra Harry, der også endte med at tøsefnise lidt, sammen med de andre.

Og så gik det hele jo lidt op for mig.

Igen havde jeg ikke kunnet holde min store kæft lukket, så jeg havde selvfølgelig sagt den lille tanke med, om de aldrig havde set en pige før, højt. Flot Crystal!

Du har lige dummet dig foran fire, ja faktisk fem, verdenskendte drenge, som nu officielt sikkert har stemplet dig som verdens største taber… og nørd! For dine store briller hjælper jo heller ikke ligefrem på hele situationen.

Okay stop dig selv for en stund. Ik’ snak grimt om dine briller! Du elsker dem. Det ved du! Også selvom de får dig til at fremstå som klodens største geek.
Og måske jeg så skulle til at lade være med at omtale mig selv som ”du”. Det var bare forkert. 

Zayn ignorerede bare Harrys tidligere kommentar, og skulle så til at præsentere dem for mig.
”Crystal det her er…”

Og så valgte jeg så at tage ordet fra mig. Jeg ligesom rev det bare ud af hans mund.. Eller det gav ikke mening – at all!

”Harry, Liam, Niall og Louis. Rart at møde jer,” smilte jeg, og sagde så deres navne i den rækkefølge de sad i. Venstre mod højre. Men vent – var det ikke normalt at tage det fra højre mod venstre?

Well – what ever.

Og tro nu ikke at jeg var helt væk i de fire andre drenge, og Zayn for den sags skyld, siden jeg kunne deres navne – for hvis I ikke havde fundet ud af det, så var min lillesøster helt væk i dem, hvilket var grunden til, at jeg kendte til deres navne! Og hvordan de så ud. Hvordan de opførte sig.
Hvordan de gik klædt.

Stop dig selv endnu en gang!

”Så hvordan mødte dig og Zayn så hinanden? Og hvor lang tid har I datet?” Louis tog nu ordet, inden han blinkede flirtende med det ene øje. Tydeligvis til mig.

Jeg endte dog bare med at rynke brynene af to årsager.

Punkt 1: Havde drengen ikke en kæreste? Eleanor? Så var det ikke forkert af ham, at flirte med mig. Godt nok var det bare et lille blink med øjet, men alligevel!

Punkt 2: DATEDE? Zayn og jeg date? Thaha! Det måtte da være hans spøg! Altså jeg mener bare – jeg troede da at de fem sagde ALT til hinanden, så hvorfor skulle Zayn have fortalt dem, at vi ligefrem datede? Den troede jeg alligevel ikke på! Vi kunne jo ikke udstå hinanden… Eller det var måske en løgn, men vi skulle altså bare hænge ud sammen i syvogtyve dage, så jeg kunne bevise overfor ham, at jeg kunne klare hans lille udfordring. Der var ingen følelser indblandet, og det skulle der heller ikke ende med at være. Niksen!

”Måske har Mr. Malik ikke fortalt jer, at vi ikke dater. Og lad mig lige understrege IKKE.  For nej! Vi dater ikke! Vi er bare … ” Og der gik jeg så i stå.

For ja! Hvad var Zayn og jeg egentligt? Udfordringsvenner? Ej .. Det lød alligevel også så sindssygt forkert, og helt klart som noget der godt kunne misforstås.

”Hun er hjemløs, så derfor tager jeg mig af hende for en stund.” Zayn kom selvfølgelig med en flabet kommentar, hvilket ikke ligefrem overraskede mig. Dog syntes jeg alligevel lidt at han gik over stregen.

For helt ærlig! Se på mig!

Ligner jeg måske en hjemløs?

Og uden yderligt at tænke over det, gav jeg Zayn den største lammer jeg i mit liv havde givet.
For han skulle bare ikke kalde mig hjemløs!

”Hun har sku nogle muller, hende… Ja hvad var dit navn lige igen?” kom det fra Niall, den lyshårede Irer, der næsten græd af grin, over min lille handling ved Zayn, der i øvrigt stod og ømmede sig gevaldigt. Måske han ikke var vant til piger med slag i!

”Du kan bare kalde hende for Vagabond.”

”Okay nu er det kraftedme nok, Malik!” nærmest råbte jeg direkte ind i hans fjæs.

Egentligt var jeg ikke sur eller vred. Han måtte bare til at droppe den facade han prøvede på at have foran sine venner. For sådan havde han ikke været de sidste par dage, hvor vi havde hængt ud sammen. Der havde han faktisk været… Okay luk lige ørerne og øjnene … flink mod mig!

”For det første. Jeg har ikke langt gråt hår samt et langt flettet skæg, så derfor har du ingen grund til at kalde mig for en vagabond. For det andet, så er jeg sku da ikke hjemløs. Du ved at jeg bor i Los Angeles, og ikke engang har lyst til at være i det her nedern land. For det tredje hvis ikke mit slag gjorde ondt nok, skal jeg da med glæde give dig endnu en lammer, så du ikke vil være i stand til at kunne løfte din arm i flere uger. For det fjerde…” Og der gik jeg så i stå efter en mindre prædiken.

”Ja og jeg har så intet fjerde punkt. What ever… Pointen er bare, at du ikke skal fortælle dem om mig og mit liv. Det kan jeg udmærket godt selv klare, for hvis du ikke har lagt mærke til det, så er jeg faktisk også blevet født med en mund.”

”Gud er du det? Det mindes jeg ellers ikke at have opdaget. Men godt du siger det. Så kan vi jo altid huske det til en anden gang.” Hans mørke stemme lød så drillende, at jeg ligefrem fandt den tiltrækkende. Og hvad fanden skete der for det?

Helt ærligt for pokker. Det var jo en alvorlig sag det her. Så derfor skulle jeg ikke finde ham tiltrækkende. Det var alt for galt.

”Ved I hvad? Skal vi ikke bare starte på en frisk, og så høre om dig fra din egen synsvinkel, Crystal?”
En varm og venskabelig stemme, lød pludselig. Det tog mig så heller ikke lang tid for at finde ud af, hvem der snakkede. Det var ingen ringere end Liam Payne. Også kendt som Daddy Direction.

Eller det tror jeg da nok, at folk kaldte ham.

Så uden at vente på respons fra nogen af dem, begyndte jeg igen at snakke.

Og ja – måske snakker jeg meget, men altså… Sådan er jeg heller ikke til hverdag

Jeg ved bare ikke hvad der går galt for mig herovre i England. Det er som om, at flere underlige af mig selv dukker op. Sider som jeg aldrig har opdaget før.

”Mit liv er ikke ligefrem en dans på røde roser, det er vel mere en fest i sig selv. For mit navn er Crystal Sargent. Jeg er fra LA Baby, og så er jeg nitten år. Jeg kan godt lide mine store briller fordi de får mig til at se lidt nørdet ud, men lad jer ikke bedrage af udseendet.” Kort pause til lige at trække vejret. Det skulle jo også prøves ik’?

”Men hvordan mødte dig og Zayn så hinanden? Altså hvorfor hænger I ud sammen siden I nu IKKE dater,” sagde Louis, hvilket fik mig til at grine. Han havde faktisk taget det personligt det med at understrege IKKE. Det kunne jeg godt lide. Han var godkendt.

”Vi lavede et slags væddemål. Siden jeg er fanget i London i 27 dage hos min bedstemor, og siden jeg mødte Zayn den første dag jeg var her, så udfordrede han mig til at tilbringe mine dage sammen med ham. Fordi jeg syntes han var en selvoptaget popstjerne, og fordi jeg ikke kan lide London.” Eller faktisk er byen nu meget smuk. Men shh.. Det skulle ingen af dem vide.

”Dig kan jeg lide, Crystal. Du er en pige med ben i næsen, og jeg er sikker på, at du nok skal formå at holde Zayn godt beskæftiget de næste… Hvor mange dage har i tilbage sammen?” kom det fra Harry, der med sine store krøller, så så sindssygt uskyldig ud. Men det vidste vi vel godt alle sammen at han ikke var. Han var jo en lille charmetrold. Som jeg IKKE skulle falde i hos.

”Faktisk tror jeg, at vi har 23 dage tilbage sammen.” Zayn nåede at svare før jeg selv kunne gøre det. Dog passede det mig nu meget fint. Jeg syntes alligevel, at jeg snakkede hele tiden. Eller også var det bare mine tanker der tog over hele tiden, så jeg følte at jeg talte uafbrudt.

”Det lyder jo næsten som om, at I er et eller andet ægtepar, der har været gift i årtier,” grinte Niall, inden han rejste sig op for derefter at passere både Zayn og jeg.

Okaay…. What the hell. Hvad gik det lige ud på?

”Mad! Han er sulten, så når hans mave siger at den er sulten, så er Niall også sulten.” Zayn forklarede det hurtigt til mig, som kunne han læse mine tanker. For hvordan kunne han vide hvad jeg tænkt… Åh gud!

Det med at tænke højt sker simpelthen bare for tit her for tiden! Især i England!

Og Zayns ord gav mig allerede det helt perfekt kælenavn til Niall. Et kælenavn jeg allerede elskede mere end noget andet. For han skulle da hedde Peter Plys.

Hvor sødt ville det ikke lige være? Han spiste også hele tiden, og allerede bare ved første håndsindtrykket af Niall, kunne de to da godt være lidt lig hinanden. Ikke at Niall var kraftigt bygget som Plysbjørnen var – det var nemlig ikke tilfældet, men så havde de bare begge to så ufatteligt søde kinder og .. stop! STOP SKILT FORUDE! For nej! Ik’ tænk sådan om Niall.

”Men kom og sæt dig ned, og lad os lære dig endnu bedre at kende. Det er altid dejligt med nye veninder i vores lille familie,” grinte Louis stolt, og rejste sig hurtigt op, for derefter at hive mig ned i sofaen ved siden af ham.

Han lagde hurtigt en arm om mig, som var han ligeglad med, at han havde en kæreste, og at alle de andre var her. Dog generede det mig ikke.

Jeg kunne bare mærke at jeg nok skulle få et godt venskab opbygget med ham Mr. Tomlinson.

Alligevel kunne hans ord ikke forlade min hjerne. For var der virkelig noget bøsset over dem alle?

Jeg mener… Han sagde lige at det ville være dejligt med nye veninder i deres lille familie, hvilket godt kunne lyde til, at de KUN var drenge… What ever! Jeg har alligevel altid ønsket mig en bøsseven! De er så søde! Og kærlige!

_____________

Så er drengene også blevet introduceret til vores helt egen Crystal, og er nu også inde i historien!

Kan i lide alle tankerne, der hele tiden farer gennem Crystals hoved? Og hvordan syntes i forholdet mellem hende og Zayn er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...