27 Days To Fall In Love ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Crystal Sargent - En meget rolig, amerikansk pige der lever livet i LA.
Dog bliver sommeren 2012 anderledes end forventet, da hendes mor sender hende London, England, hvor hun skal bo hos sin bedstemor i 27 dage. Og som hun tror det hele bliver røvsygt, støder hun på en mystisk mørkhåret fyr, der ser alt for bekendt ud. Selveste Zayn Malik fra det verdenskendte boyband - One Direction. Med en lillesøster der er STOR Directioner, har Crystal fået et forkert indtryk af alle drengene i bandet. Hun mener, at de er opblæste og egoistiske, og ikke tænker på andre end dem selv. Derfor ender det med, at hende og Zayn laver et væddemål.
For kan han ændre hendes tanker om ham, og også om det at opholde sig i England, ved at bruge blot 27 dage i selskab med hende? For det er alt hvad de har til rådighed - 27 dage.

Dog sker der uventede ting på de dage. Især for Crystal der ender med at bryde sit største løfte til sig selv..

(Der kan forekomme stødende scener og indgå grimme ord)

319Likes
392Kommentarer
60187Visninger
AA

15. Let the truth come out

Zayn’s synsvinkel:

”Nu forklarer du os lige med det samme, hvad fanden der foregår mellem jer to.” Harry var hurtig til at stoppe sin hujen, da døren blev smækket i, efter at Crystal havde forladt lejligheden.
Typisk at hun igen skulle ende op med at blive pisse flabet, for derefter at forlade os alle med et brag.

”Der foregår ingenting,” forsvarede jeg mig selv, selvom det i sidste ende ikke ville ende med at virke. Niall, Harry, Liam og Louis kendte mig bedre end jeg kendte mig selv, hvilket til tider skræmte mig lidt, men det betød også, at de ikke sådan lige troede på alt hvad jeg sagde.
De vidste at der foregik noget mellem Crystal og jeg, og de vidste for den sags skyld også, at jeg gemte noget for dem.

At jeg gemte sandheden.

”Og hvor dumme tror du lige at vi er? Zayn tro mig – vi kender dig bedre end nogen andre, og derfor ved vi også, at der foregår et eller andet mellem dig og Crystal! I hænger jo ud sammen hele tiden.”

”Vi hænger ud sammen, fordi vi har det væddemål i gang, med at vi skal tilbringe hendes 27 dage i England, sammen! Mere er der ikke i det.” Igen prøvede jeg på, at virke så uskyldig som muligt.

De endte dog bare alle med at ryste på hovedet, hvilket jeg troede var et tegn på, at de gav op. Desværre var det ikke tilfældet.

”Så det gør i? Hvorfor er det så lige, at hun har sovet her, og at hun render rundt uden specielt meget tøj på? Vi ved jo godt at I allerede har været sammen én gang.” kom det kækt fra Niall, der som altid tog det hele med et smil, og grinte sig gennem denne situation. Men det var vel bare sådan vi alle kendte ham.
Altid i et fantastisk humør, der ikke kunne gøre andet end at smitte af på os andre.

”Ehm..” Mere kunne jeg ikke sige, da jeg gik i stå. Hvorfor var det så fandens svært for mig at fortælle dem sandheden? De fortjente at vide den rigtige grund.

Ja de fortjente at vide, at der måske var ved at ske noget mellem os. For det var sådan jeg følte det.
Måske det var en latterlig tanke, men der havde bare været noget specielt over den forrige aften, som ikke kunne beskrives. Det at ligge med hende i mine arme, og kysse hist og her, var ikke normalt noget jeg gjorde. Faktisk var det ikke noget jeg havde gjort, siden jeg i sin tid kom sammen med Perrie.

Ja Perrie som endte med at slå op med mig, da hun mente at jeg ikke havde tid til hende. Hun blev meget nemt jaloux, og kunne derfor heller ikke forstå, at jeg brugte så meget tid sammen med mine fire drenge…

Mine fire drenge… Måske Crystal alligevel havde ret i, at det lød lidt bøsset at kalde dem for mine drenge. Men det var vel det de var! Vi var som femlinger. Som brødre.

”Jorden kalder Zaynie! Er der nogen hjemme, eller er du gået helt i spåner?” Lou viftede en hånd frem og tilbage foran mig hoved, hvilket jo selvfølgelig endte med at han ramte mig direkte i panden.
Og det gjorde ondt. Det måtte jeg indrømme at det gjorde. Det gjorde pisse ondt.

Men jeg ignorerede det.

Det blev jeg nødt til.

”Jeg er skam lige her. Jeg kom bare lige til at tænke lidt tilbage på den tid, da Perrie og jeg var sammen.” En ting som denne kunne jeg åbenbart godt dele med drengene, men en ting som det med Crystal, havde jeg åbenbart ikke nosser nok til at komme ud med.

”Lad ham ikke skifte emne,” råbte Liam, der ellers havde forholdt sig helt stille i et godt stykke tid.

”Vil I virkelig gerne vide hvad der foregår mellem Crystal og jeg?” fik jeg så sagt, efter at fire par øjne stirrede på mig, som var jeg den sidste menu fra Nandos der var tilbage i hele verden. Som var de alle fire sultne vilddyr der blev nødt til at få noget at spise, med det samme, for at de kunne overleve.
De nikkede alle i takt, og ventede vel egentligt bare på en forklaring fra min side.

Spørgsmålet var så bare – skulle jeg forklare dem det hele, eller skulle jeg finde på en eller anden dækhistorie, så de ikke ville finde ud af, hvad Crystal og jeg havde haft gang i?

”Kan I huske den aften vi var på natklub sammen? Da Crystal og jeg havde lavet det åndssvage væddemål om, hvem der først kunne få en af det modsatte køn med hjem? Da vi endte med at have sex sammen?”
Igen nikkede de. Og det var så her, at det gik op for mig, hvor jeg var på vej hen i min forklaring.
Jeg var ved at forklare dem det hele – sandheden.

”Vi begyndte så at hænge ud sammen efter at alt dette kaos var sket mellem os og vi..”

”Har I ikke altid hængt ud sammen?”

”Hold nu bare kæft Lou, og lad mig snakke ud. Men jeg tog hende med ned til London Eye, for at give hende den oplevelse, og mens vi var oppe i en af kabinerne, skete der bare et eller andet. Det var kun hende og mig. Mig og hende. Og som vi alle ved, så snakker Crystal røven ud af bukserne nogle gange, og siden hendes lillesøster ringede midt i det hele, for at fortælle at vi åbenbart var overalt på internettet, valgte jeg at kysse hende, for at få hende til at holde kæft.”

”Så du kyssede hende mens i begge var ædru? Og skete det kun én gang?” Louis havde ikke sagt et eneste pip, siden jeg bad ham om at holde kæften lukket. Derimod var det Liam der nu tog ordet.

”Vi endte med at kysse et par gange i London Eye, og senere da vi kom hjem i min lejlighed lå vi bare inde i stuen og nussede og kælede lidt. Ikke noget med at lægge op til endnu en gang sex. Det hele var bare pussen og nussen, hvor der engang imellem blev kysset lidt.”

Niall og Harry sad og kiggede på mig med små julelys i øjnene. Deres øjne næsten skinnede, som de altid plejede at gøre til jul, når vi alle ventede på at kunne åbne vores gaver.
Liam og Louis derimod sad med et bredt smil om deres læber, mens de nikkede ihærdigt.

Men ingen af dem sagde noget.

Ikke engang Louis der tidligere havde haft så svært ved at holde mund. Niall snakkede ikke engang om hvor sulten han var, eller om hvor meget lyst han havde til at tage en tur på Nandos.

”Men jeg ved ikke hvad det er, der sker mellem os,” hviskede jeg så bare, i håb om, at det ville få dem til at reagere bare en lille smule.

Og det gjorde det skam også.

”Jeg, min ven, tror såmænd bare, at du er ved at være forelsket.” Harry var den første til at sige noget.
Dog kom hans ord lidt bag på mig.

For jeg var på ingen måde forelsket eller noget i Crystal. Hun var bare en pige jeg skulle tilbringe 27 dage i selskab med, og længere var den ikke.

”Eller du er hvert fald ved at føle et eller andet for hende.” Niall tog så over, og klappede mig på skulderen.

”Hvordan kan jeg være forelsket i hende, efter godt og vel ti-elleve dage? Det er jo ikke muligt,” sukkede jeg. For det var vel ikke muligt. Ti dage til at blive forelsket?
Og ovenikøbet var jeg jo også ved at komme mig over Perrie. Eller jeg var nok over bruddet mellem os, men derfor ville jeg ikke falde for en pige foreløbigt.

”Du kan ikke selv bestemme kærlighedens gang.” Normal plejede Harry at være den person der kom med citater som dette, så da Liam pludseligt sagde det, måtte jeg alligevel bede ham om at gentage det, bare for at bide mig sikker i, at det rent faktisk kom ud af hans mund.

”Men..”

”Ikke noget men, makker. Hvorfor tager du ikke over til hende? I kunne vel tage i byen sammen?”

”Vi laver ikke andet end at rende i byen, så måske vi fem bare skulle hænge ud sammen i dag. Jeg har trods alt også været sammen med Crystal her i dag.” Det var ikke fordi at jeg ikke ville være sammen med hende. For underligt nok havde jeg allerede et stort savn til hende, men det var også dejligt nogle gange at hænge ud med mine bedste venner, uden at der skulle være piger til stede.

”Lad os lege Sandhed eller konsekvens,” hvinede Niall så, hvilket fik os alle til at kigge underligt på ham. For det kunne han sku da ikke mene seriøst.
Sandhed eller konsekvens. Altså hvor gammel var drengen lige?

”Der går grænsen alligevel. Det var noget vi alle legede tilbage i femte klasse, og du er atten år for guds skyld. Gå ud og tag noget at spise. Måske det vil hjælpe lidt.” Jeg prøvede på at holde et grin inde, da jeg bad vores elskede, og skøre ven, om at gå ud i køkkenet. Han havde tydeligvis brug for et eller andet at spise, da det var klart, at han ikke kunne tænke klart.

”Gå ud af tage noget at spise. Måske det vil hjælpe lidt,” halvmumlede Niall så, da han forlod stuen, og travede ud mod køkkenet. Han var irriteret. Det var ikke til at tage fejl af, for hver gang han var irriteret gjorde han nar eller efterabede noget der lige var blevet sagt. Lidt ligesom nu.

”Vær nu ikke for hård ved ham, Zayn. Bare fordi du er presset hvad angår dit privatliv, så skal du ikke lade det gå udover Niall. Han er jo bare sulten, så ik’ dril ham med det.”

Og da det så var sagt, endte resten af aftenen egentligt med at være ganske ok. Vi havde det sjovt sammen, ligesom vi altid plejede at have. Ingen kærester kunne afbryde os. Ingen mødre eller fædre der kom med en løftet pegefinder, og ingen paparazzier eller sure tanter, der forbød os i at dele en øl eller to gennem aftenen. Ja det var hvad jeg elskede. Det var livet. 

_____________

Så fik i et indblik i Zayn's liv også og i hvordan han føler omkring det hele! Hvad syntes I om det? Var det godt med et kapitel fra hans synsvinkel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...