27 Days To Fall In Love ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Crystal Sargent - En meget rolig, amerikansk pige der lever livet i LA.
Dog bliver sommeren 2012 anderledes end forventet, da hendes mor sender hende London, England, hvor hun skal bo hos sin bedstemor i 27 dage. Og som hun tror det hele bliver røvsygt, støder hun på en mystisk mørkhåret fyr, der ser alt for bekendt ud. Selveste Zayn Malik fra det verdenskendte boyband - One Direction. Med en lillesøster der er STOR Directioner, har Crystal fået et forkert indtryk af alle drengene i bandet. Hun mener, at de er opblæste og egoistiske, og ikke tænker på andre end dem selv. Derfor ender det med, at hende og Zayn laver et væddemål.
For kan han ændre hendes tanker om ham, og også om det at opholde sig i England, ved at bruge blot 27 dage i selskab med hende? For det er alt hvad de har til rådighed - 27 dage.

Dog sker der uventede ting på de dage. Især for Crystal der ender med at bryde sit største løfte til sig selv..

(Der kan forekomme stødende scener og indgå grimme ord)

318Likes
393Kommentarer
57730Visninger
AA

26. I'm just an asshole

TJEK LINKET UD TIL MIN NYE NOVELLE SKREVET MED LAURA G. (Linket kan findes i en kommentar herunder)

_________________

Zayn’s synsvinkel:

”Svar mig,” snerrede jeg. Noget der egentligt ikke var min hensigt, men hun gjorde mig bare så vred. For hun lukkede så meget lort ud, at hun ikke engang selv kunne holde styr på det.

Dog måtte jeg alligevel indrømme, at det sårede mig at se hende være ked af det, hvilket hun tydeligvis var på nuværende tidspunkt. For det var første gang at jeg havde set hende græde sådan rigtigt. Hun havde også grædt for et par dage siden, da jeg igen havde været en idiot, men det var som om, at hun ligesom prøvede at skjule det den dag. Nu var hun ikke blank for at vise det, for tårer strømmede ned af hendes runde og søde kinder.

”Kan du ikke bare lade mig være Zayn…” Hun hulkede, og det fik hende til at lyde så svag og spinkel.
Det var nemt at høre på hende, at hun sikkert stadig var sur og rasende på mig, hvilket jeg også selv syntes at hun havde alt god grund til.

”Hvorfor skulle jeg?” svarede jeg bare flabet. Ja alkoholen der stadig var i min krop, påvirkede mig en del i mine handlinger. Men det var vel forkert at skyde alt skylden på en så latterlig ting som dét.

”Fordi du er den største nar jeg nogensinde har mødt, og hvis du ikke har andet at lave, end at knuse og smadre mit hjerte, ja også mig for den sags skyld, så skulle du virkeligt til at finde dig en ny hobby. For jeg kan ikke klare det mere. Kom tilbage når du har noget fornuftigt at sige, og måske du skulle starte ud med en fucking forklaring og en undskyldning.” Igen fik hun hulket sig gennem det, og efter at hun afsluttede sin sidste sætning, drejede hun rundt på hælen, og forlod mig.
Og her stod jeg så tilbage. Igen var jeg overladt til min dårlige samvittighed, for hun fik jo forfanden det hele til at lyde som om, at jeg var den dummeste idiot der overhovedet levede.

Kunne hun for helvede da ikke bare prøve at se det fra min side?

For grunden til at jeg sagde, at jeg kun brugte hende som et væddemål, var jo for ikke at miste drengene og deres tillid. Jeg havde jo set den komme med, at jeg ligefrem ville miste den skide irriterede amerikanske pige, som jeg inderst inde allerede holdt så pisse meget af.

Så med irriterede, og også sørgmodige og skyldige følelser, gik jeg ind for at finde Dani, Eleanor og de andre drenge. Hvilket egentligt ikke endte med at blive så svært, for de sad alle sammen i det sædvanlige hjørne, hvor vi normalt plejede at hænge ud, når vi kom her.

”Hey man, hvad sker der?” var Harry hurtig til at sige. Han kunne tydeligvis se at der igen var et eller andet galt. For siden skænderiet med Crystal her den anden dag, havde jeg bare været helt på afveje. Jeg havde ikke vidst hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg anede ikke forskel på hverken højre eller venstre, og op og ned.

”Hvor er Crystal. Jeg så jer to gå ud sammen,” kom det så var Eleanor, der var hurtig til at komme med en ny kommentar, siden jeg ikke havde været hurtig nok i betrækket til at besvare Harrys tidligere spørgsmål. For selvfølgelig skulle enten hende eller Danielle opdage, at Crystal ikke var at se nogle steder, for derefter at begynde at bekymre sig for hende.

”Ehmm..” var det eneste jeg kunne få fremstammet. For skulle jeg være en nar i denne her situation og fortælle dem, at hun var taget hjem fordi hun havde fået det dårligt, eller skulle jeg bare fortælle dem som det var.

”Zayn. Hvor er hun?” Danielle lød alvorlig og lettere irriteret da hun så tog ordet. Jeg mødte kort hendes blik, og hendes øjne nærmest strålede. Både af bekymring med også af undring.

”Hun… Hun tog hjem, fordi jeg igen var en idiot.” And there you go. Idioten Zayn er igen på banen. For hvorfor ikke bare smide lorten på bordet og fortælle dem negative ting om dig selv. Det kunne jo ikke gå meget bedre, for hold kæft et godt job jeg gjorde med at nedgøre mig selv.

”Du var hvad?” Daddy Directioner, trådte nu i karakter. Ja det var vel sådan at vi alle kendte Liam bedst, men jeg klagede ikke. For måske man ikke havde lagt så meget mærke til det, men ham og Crystal endte op med at blive ret så tætte i den tid hun havde været her. Måske fordi at hun allerede var blevet så utroligt gode venner med både Eleanor, men også med Danielle. Og siden Dani og Liam datede, så havde de vel også snakket en del sammen.

But whatever. Who knows?

”En nar okay? Jeg råbte måske lidt af hende, fordi hun spillede drama queen. Hun begyndte også at græde, og så bad hun mig om at lade hende være. Men som den idiot jeg jo er, så skulle jeg igen spørge hvorfor jeg skulle lade hende være.”

Jeg sukkede efter at have afsluttet. For hvis jeg skulle være ærlig, så lød alt det jeg lukkede ud, jo egentligt pænt lamt. Det gav ikke mening, og det satte mig igen i et utroligt dårligt lys.
Måske det bare ville være nemmest for mig, at grave mig ned i et stort hul, og så blive dernede, indtil at jorden en dag ville gå under.

”Nu må du fandme til at holde op. Kan du forfanden da ikke bare sige undskyld til Crystal, og fortælle hende hvad helvede du egentligt føler? For du bliver jo ved med at såre hende.” Aldrig havde jeg hørt Niall bande så meget, som han lige havde gjort. Ja jeg havde vel heller ikke hørt ham være så aggressiv, som han også var på nuværende tidspunkt. Og det overraskede mig.

For han var altid den stille og sjove type. Men ikke lige pt.

”Hvad mener du?” Jeg prøvede at spille dum, og ikke kende til de ting han fortalte mig.

”Ja fortæl hende nu bare at du kan lide hende. Vi ved jo alle sammen godt at du er smask forelsket i hende. Det skal man sku ikke være idiot for at kunne se,” konstaterede Louis, der som den sidste nu tog ordet. Han sendte mig også et meget strengt og alvorligt blik, ligesom de to piger havde gjort kort tid forinden.

Men forelsket. Hvorfor skulle han sige det? For var det hvad jeg var? Forelsket?
Jeg var bare ikke klar til at binde mig, siden det med Perrie skete. Og Crystal var vel allerede ude af mit liv, og var for længst borte.

”Jeg har ingen idé hvad du snakker om.”

”Hold nu bare kæft, og lad være med at spille dum. Måske du tror at du skuffer os ved tidligere at have brugt så meget tid på hende. For vi holder sku da også af Crystal. Noget du måske ikke har indset, siden du havde så travlt med kun at tænke på dig selv. Men ved du hvad der egentligt skuffer os?”

Jeg rystede bare på hovedet som svar, inden Liam tog ordet, som den klogeste af os.

”Det skuffer os, at du bare så nemt lader hende gå. Vi har jo alle sammen set, hvordan I to kiggede på hinanden da i var sammen. Hvordan i fjollede rundt, og sendte hinanden lange blikke. Hvordan i snakkede til hinanden, og hvordan i kyssede, dengang vi opdagede jer i din lejlighed. Det er jo ikke bare et tilfælde, og da slet ikke et væddemål. Det er kaldet følelser. Forelskelse, Zayn. Det hedder at forelske sig mod sin vilje.” Han var gået tæt på mig, og havde lagt en hånd på min ene skulder.
Måske for at vise, at han syntes at jeg var helt galt på den, og at han gerne ville hjælpe mig i min kamp for at vinde Crystal tilbage. Eller måske det bare var af ren medlidenhed, fordi han simpelthen syntes at jeg var kommet så langt ud, at jeg nok havde brug for en ven.

”Det er jo alligevel for sent. Hun hader mig som pesten, fordi jeg dummede mig, og hun tager hjem om en uge, så hvorfor overhovedet kæmpe?” Jeg lød som en trist og forpulet møgunge, der bare håbede på at jeg kunne overleve et så hårdt liv, som det jeg åbenbart levede.

”Og nu lyder du ikke bare som en nar, men også som den selvoptagede og egoistiske popstjerne, Crystal anklagede dig for at være.” Meget kunne man sige om mine fire bedste venner, men de fortalte mig altid direkte når jeg havde været en idiot. Hvilket jo var tilfældet lige nu. For de holdt ikke deres meninger tilbage. Slet ikke.

”Men…” Igen endte Liam med at afbryde mig, for at indskyde nogle kloge ord.

”Kæmp for hende Zayn. Du holder af hende, mere end du selv aner. Så lad hende ikke gå.”

-_______________________-

Og hvad syntes I om at Zayn bare sådan giver op, og at Liam prøver på at hjælpe ham med alle de kloge ord, han besidder? Ja også de andre drenge og Danielle og Eleanor!

KOM MED JERES MENINGER!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...