27 Days To Fall In Love ♡ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Crystal Sargent - En meget rolig, amerikansk pige der lever livet i LA.
Dog bliver sommeren 2012 anderledes end forventet, da hendes mor sender hende London, England, hvor hun skal bo hos sin bedstemor i 27 dage. Og som hun tror det hele bliver røvsygt, støder hun på en mystisk mørkhåret fyr, der ser alt for bekendt ud. Selveste Zayn Malik fra det verdenskendte boyband - One Direction. Med en lillesøster der er STOR Directioner, har Crystal fået et forkert indtryk af alle drengene i bandet. Hun mener, at de er opblæste og egoistiske, og ikke tænker på andre end dem selv. Derfor ender det med, at hende og Zayn laver et væddemål.
For kan han ændre hendes tanker om ham, og også om det at opholde sig i England, ved at bruge blot 27 dage i selskab med hende? For det er alt hvad de har til rådighed - 27 dage.

Dog sker der uventede ting på de dage. Især for Crystal der ender med at bryde sit største løfte til sig selv..

(Der kan forekomme stødende scener og indgå grimme ord)

318Likes
393Kommentarer
57765Visninger
AA

17. Date Night

Sidste detalje var nu på plads, og jeg var klar til at tage på min date med Zayn. Dog manglede jeg stadig at fortælle min bedstemor, hvilket nok ville ende med at blive en besværlighed.

Jeg tog hurtigt mine sorte stiletter på, der var dekoreret så smukt med små diamanter. De matchede så fint den sorte kjole jeg havde valgt til denne … specielle anledning. Så siden Zayn bad mig om at have en kjole på, havde jeg fundet en af de pæneste kjoler jeg ejede. Eller hvertfald som jeg havde taget med mig herover til England. Den var ikke for fin som i en formel kjole, og heller ikke for slutty som i en kjole piger normalt ville have på når de tog i byen.
Nej den var bare sort – sad stramt omkring brystet, og hang så ellers løs ned til midten af mine lår. Så måske den var lidt kort, men det var trods alt sommer.

”Hold da op. Hvor skal du hen?” kom det fra min bedstemor, da jeg nåede ud i stuen, hvor hun uheldigvis sad og så et eller andet latterligt kokkeprogram, hvor de lærte seerne at lave mad. Weird.

”Ehm… Jeg skal faktisk på date, for at det ikke skal være løgn. Der er denne her dreng. Zayn hedder han. Han har inviteret mit på date, så jeg tænkte at det var hvad jeg skulle bruge min aften på. Måske jeg sover ved ham i hans lejlighed, men intet er sikkert endnu.” Jeg snakkede bare derudaf, som kunne intet få mig til at holde min kæft.
Måske var det i håb om, at jeg snakkede alt for hurtigt til, at min kæreste bedstemor til sidst ikke kunne hitte rede i det hele, og derfor bare ville ende med at nikke forvirrende på hovedet.

Det endte så bare ikke med at være tilfældet…

”Så det er ham drengen du har rent rundt med her de sidste par uger?” Hun virkede ikke sur, vred eller noget. Bare mere… nysgerrig? Og om det var en god ting, måtte tiden vel vise.

”Ja det må jeg vel indrømme at det er. Jeg har også fået andet venner, men han er den jeg har hængt mest ud sammen med. Så han spurgte om jeg ville med ham ud at spise i dag, hvilket jeg ikke kunne sig nej til. Og hvis du vil kan du da godt møde ham en da..”

Afbrudt af dørklokken. For lige da jeg skulle til at sige, at min bedstemor da godt kunne møde ham en dag, så ringede det på døren. Forhåbentligt var det Zayn, der allerede var her.

”2 sekunder,” hviskede jeg hurtigt til min bedstemor, inden jeg fór ud til døren, for at lukke op for Zayn. Men inden da sørgede jeg lige en ekstra gang for, at det hele var som det skulle være. At kjolen sad godt, at håret også var nogenlunde okay, og at jeg ikke have en dårlig ånde.
For hvad var værre end en stinkende ånde, der mest af alt skræmte folk væk i stedet for at tiltrække dem?

Med en dyb indånding åbnede jeg døren, og synet der ventede mig skuffede mig bestemt ikke. Tværtimod.

”Hello Love,” smilte han, inden han rakte mig  én enkel rose. Noget der fik farven til at spire op i mine kinder. For helt seriøst – det var sku da for sødt.

”Hej Zayn,” grinte jeg bare genert, inden jeg hurtigt kyssede ham på kinden. Jeg trak ham hurtigt med indenfor, for det var vel tid til en introduktion til min bedstemutti.

”Bedstemor kommer du ikke lige herud et øjeblik?” Lad os bare få det overstået så jeg kan komme ud herfra, og undgå de akavede scener der helt sikkert snart ville opstå.

Og det tog heller ikke lang tid for hende for at dukke op i døren, med et stort smil plantet om sine læber. Det var nemt at se på hende, at hun var glad. Glad på mine vegne.

”Zayn det her er min bedstemor. Bedstemor det her er Zayn Malik.” Jeg fik hurtigt introduceret dem for hinanden, og var så godt og grundigt klar til at forlade det hele. Men selvfølgelig skulle Zayn ende med at spolere det for mig.

”Det er hyggeligt at møde dig. Crystal har snakket så meget om dig. Og du er heldig med at have et så fantastisk barnebarn som hende. Hun er noget helt specielt,” sagde Zayn, efter at have givet min bedstemor hånden? Ej men hvad skete der lige her?

Bortset fra at det da var ret så kært det han lige havde sagt. At han syntes jeg var … vent.. Han syntes jeg var fantastisk? Aww…

”Ja det er hun. Men det er også rart at møde dig unge mand. Nu må du bare love mig at passe godt på min lille pullergøj for mig. Og sørg for at hun ikke laver ballade.”

Oh no she didn’t.

Ikke foran Zayn. No way Grandma. Ikke pullergøj.

”Okaaaay… Jeg tror det var fint nok for denne her gang. Kom Zayn lad os komme afsted. Jeg tror også at min bedstemor skal til at sove en middagslur her klokken… syv om aftenen,” hvislede jeg ud gennem sammenbidte tænder, inden jeg heldigvis fik trukket Zayn med ud gennem hoveddøren, så jeg ikke kunne blive gjort mere til grin, end hvad skade der allerede var sket.

”Hun var da meget sød… og beskyttende,” grinte Zayn når jeg mest af alt bare ville ønske at han for en gangs skyld bare kunne holde kæften lukket. For det var ikke tidspunktet lige nu, til at kommentere min bedstemors søde og rosende ord.

”Stop før det bliver værst for dig selv, Malik,” konstaterede jeg hurtigt, da vi var nået ud til hans bil, hvilken var parkeret lige foran opgangen til min bedstemors hus.
Og uden at svare, men med et stort og drillende smil placeret på hans læber, åbnede han bildøren for mig som en rigtig gentleman, hvorefter han selv satte sig ind bag førersædet.

***

”Har jeg egentligt fortalt dig hvor fantastisk og bedårende du ser ud her til aften,” kom det fra Zayn, da vi var kommet godt i gang med vores date. Zayn havde taget mig med ned i downtown London, hvor han havde reserveret et bord på en eller anden fin femstjernet restaurant, der så alt for dyr ud, til at jeg overhovedet ville have penge til et måltid.

”Du ser nu også ganske godt hvis jeg selv skal sige det.” Og med rødmen der steg op i mine kinder, betragte jeg endnu en gang Zayns outfit, han havde valgt at have på her til aften.
Han havde taget en hvid skjorte på, med en sort vest over, for at sætte det sammen med et par naviblue jeans samt et par normale og originale Converse. Alt i alt så han virkelig brand lækker ud.

”Så fortæl mig mere om dit liv.  Det er jo ikke meget jeg ved om dig Crystal fra Los Angeles,” sagde Zayn, der åbenbart gerne ville have et indblik i mit ellers så kedelige liv.
Og det undrede mig. For hvem ville overhovedet høre om hvem jeg var som person?

”Jeg ved egentligt ikke hvad der er at fortælle. Mit liv er ikke specielt interessant.”

”Det ved vi jo godt begge er en stor fed løgn,” grinte han, inden jeg overhovedet kunne nå at tænke over hvad jeg ville fortælle ham om mit liv.

”Mit liv blev vel bare meget bedre, da jeg kom her til England. Utroligt hvordan et par uger her kan ændre det hele.” Jeg halvhviskede det for mig selv, da jeg egentligt ikke vidste, om jeg skulle dele det med ham eller ej. Han kunne vel opfatte det som om, at han havde været grunden til at mit liv var blevet så meget bedre… Hvilket han jo i bund og grund også var.. Men også det at jeg havde fået to nye veninder i Eleanor og Danielle, ja og også fire nye venner Liam, Niall, Louis og Harry – Det var mere end jeg nogensinde havde drømt om.

”Så du siger nu at du faktisk ikke har så meget imod England mere? Det var ikke hvad du fortalte mig den aften i parken, da vi mødtes for første gang.” Han tog forsigtigt min hånd der lå på bordet, og hans øjne rettede sig mod mine.

De brune øjne skinnede da de mødte mine, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at de ikke fik en varm følelse til at løbe gennem min krop.

”Hvem ved?” svarede jeg bare flabet, for ikke at få hele denne her stemning til at blive alt for romantisk. Ikke at jeg ville have noget imod det. Men det lignede bare ikke Zayn og jeg, at opføre os sådan her overfor hinanden. Vi plejede normalt at være flabede, at flirte ubevidst, og at diskutere hele tiden…

Men som så mange mennesker sagde… Så var plejeren død!

Måske det var tilfældet i dette øjeblik?

”Hvad siger du til at vi tager herfra, og tager en tur ned i parken? Den er altid så flot om aftenen.”

Zayn slap hurtigt min hånd, rejste sig op, for derefter nærmest at løbe om til min stol, som han forsigtigt trak ud fra bordet. Endnu en gang var han sådan en gentleman.

”Heldigt for dig at jeg rent faktisk var færdig med at spise,” grinte jeg, og indså så at vi ikke havde betalt for regningen endnu. Dog måtte det vel være noget Zayn havde helt styr på, og så måtte vi vel tage diskussionen op senere om, hvor vidst jeg skulle betale for halvdelen eller ej.

 

***

 

Da vi nåede ned i parken, der var oplyst af så mange små og smukke lys, kunne jeg ikke skjule det smil der poppede op på mine læber.

Denne her date var fantastisk. Mildest talt.

Hvad mere kunne jeg bede om?

Der var ingen skrigende fans, ingen paparazzier, der var en fantastisk stemning mellem Zayn og jeg, og vi hyggede os på en måde som vi aldrig havde gjort før.

Dog endte jeg med at blive afbrudt i min tankegang, da Zayn pludseligt satte i løb væk fra mig, hvilket undrede mig? Havde han fortrudt at han var taget på date med mig, og havde han fået nok?
Eller var han ude på et eller andet jeg ikke kunne tyde?

”Kom og fang mig,” råbte han med en barnlig stemme, der også fik mit indre legebarn til at dukke op i mig.

”Hvad får jeg for det?” svarede jeg bare. For jeg skulle fandme ikke løbe rundt i en park midt i London i mine høje stiletter, hvis jeg ikke fik noget til gengæld for det. Det kunne han godt glemme alt om.
Der gik grænsen dog alligevel.

”Det får du at se når du fanger mig. Men det kommer aldrig til at ske, for du kan ikke fange miiiiiiig.”

”Watch me babe!” hvinede jeg, inden mine stiletter blev hevet af mine fødder, og hvorefter jeg så satte i løb efter ham. Han skulle ikke tro at jeg var så nem at lege med.
For sådan legede man ikke med Crystal Sargent.

Og sådan løb vi rundt og skreg her sent om aftenen, i Hyde Park i London centrum. Folk kiggede underligt på os, men hvad fanden? Vi var et par umodne teenagere, der ikke havde den fjerneste anelse om hvad vi havde gang i, og vi prøvede vel mest af alt bare at have lidt sjov i livet.

For man har ikke mere sjov end det man selv laver!

Gotcha – En fed replik fra hende Amerikaneren! Som hun dog kan.

”Av for satan da også,” råbte jeg så mens legen ellers lige var så godt i gang. For jeg havde jokket oven i den største kampsten der var i miles omkreds, og med mine bare fødder endte det jo selvfølgelig med at gøre så fandens ondt.

Derfor humpede jeg hen til den nærmeste bænk, satte mig ned, og håbede mest af alt bare på at Zayn havde opdaget at jeg var såret. Jeg havde brug for hans trøst.

”Satan i pis og fanden da også,” sagde jeg mens de grimme bandeord bare blev slynget ud en efter en. Så selvom det ikke var pænt at sige præcist dé ord i offentligheden, var jeg skide ligeglad. Det gjorde ondt, og når noget gjorde ondt, var bande ord det bedste hjælpemiddel.

”Hvad er der sket, Love?” Finally. En varm og hæs britisk stemme lød ved min side, og lidt efter kunne jeg mærke en arm der blev slynget om mig.

”Hvad tror du der er sket? Jeg er ved at dø her af blodforgiftning, blodmangel og mange andre dødelige sygdomme,” snerrede jeg, hvilket egentligt ikke var min hensigt. Det var ikke meningen at jeg skulle være sådan overfor Zayn, men med de humørsvingninger, som vi piger altid fik, så havde mit humør også en tildens til at vende 180 grader på nul komma fem.

”Rolig. Rolig. Rolig babe. Det er bare en lille rift du har fået i din fod. Det skal nok gå over,” sagde han med en rolig og afslappende stemme, mens han nussede mig på armen for at berolige mig.

”Jeg kan sku da ikke tage det med ro Zayn, når det gør så pisse ondt. Stenen var på størrelse med en af de der latterlige gymnastikbolde som de bruger til at lave balleøvelser med. Næsten lige så stor som et klippestykke.” Latterlige undskyldninger havde jeg da nok af, og jeg var glad for folk ikke optog mig i situationer som disse, for hellere skåne mig for at lytte til hvor latterlig jeg egentligt lød.

”Slap af. Det skal nok gå.”

”Jeg kan jo ikke slappe af… Ikke når det gør så o..”

Og igen skete det. Han afbrød mig.

Dog var det denne gang ved hårdt at smede sine læber sammen med mine. Akkurat ligesom han havde gjort da vi var oppe i London Eye sammen. Også der havde han kysset mig for at få mig til at holde min store kæft lukket.

Jeg glemte for en stund alt om den ulidelige smerte i min fod, og lod mine arme lægge sig om hans nakke, så kysset kunne udvikle sig. Hvilket det også endte med at gøre.

Han lod det blive et tak heftigere, og forsigtigt fik han mig lagt ned på bænken vi begge sad på. Mine stiletter var for længst røget ned på jorden, så dem skulle vi ikke tænke og bekymre os om.
Det eneste vi skulle bekymre os om var hinanden.

”Zayn,” mumlede jeg mellem et par intense kys. ”Vi bliver nødt til at stoppe, for tænk over at vi er midt i offentligheden. Og hvad ville alle ikke tænke hvis de fandt ud af, at selveste Zayn Malik ligger og oversnaver en random pige på en bænk midt i Hyde Park?”

”Folk får da hvert fald noget godt at kigge på,” mumlede han, stadig med dine læber mod mine.
Den dreng gad ikke ligefrem at give efter for offentligheden.

Alligevel satte han sig op, fik mig lagt ned på bænken, og fik så placeret mit hoved i hans skød.
Forsigtigt nussede han min ene arm, inden han kyssede mig hurtigt i panden.

”Ved du godt at det var på præcist denne her bænk, at vi mødtes for første gang?” hviskede han til mig, inden han igen satte sig ret op.

Utroligt at han faktisk kunne huske det. Dog fik det mig til at trække på smilebåndet!

”Det ved jeg nu,” grinte jeg, inden jeg så tog hans hånd.
Selvom jeg elskede det øjeblik vi var i på nuværende tidspunkt, så var det måske også tid til at tage hjem. Enten hver for sig, eller hjem til Zayn.

”Hvad siger du til at vi tager hjem og ser en film?” foreslog jeg så efterfølgende, da jeg egentligt også var begyndt at fryse lidt. Selvom vi befandt os i London i juli måned, så kunne det alligevel godt blive lidt køligt her om aftenen. Men det var lige Los Angeles. Det var altid så pisse koldt om aftenen…

”Det lyder ikke som en helt dårlig idé. Kom.” Han rejste sig op, stadig med sin hånd om min, men da jeg skulle til også at rejse mig fra bænken, kom smerten så tilbage i  min fod.
Ja den lorte fod og lorte rift havde jeg ikke skænket en tanke for et par minutter, eller ti.
Men så snart alt dette her romantiske plidder var ovre, skulle det selvfølgelig genere mig igen.

Og Zayn kunne tydeligvis se at det på mig, for han endte med hurtigt at tage mig op i brudeform, for derefter at sætte kurs mod sin bil.

”Pas nu på din ryg,” var det eneste jeg sagde. For bare fordi jeg var ”skadet” så ville jeg ikke have at han skulle ødelægge sin ryg ved at bære rundt på et læs som mig.

”Hold nu bare din kæft for en gangs skyld, babe.”

Med de ord valgte jeg så at holde min store mund lukket, og bare nyde ikke at skulle gå.
At være i et par stærke arme, var jo så bare et ekstra plus for mig. 

____________

Jaaaaaaaaaah de er på date! Kan I lide den ændring der er kommet mellem dem, og den lille romance der er ved at opstå? :-)

Og tak for de 300 FANS!!!!!!! Som en lille "gave" til jer, publicerer jeg snart en HELT ny novelle med jer! :-) SÅ GLÆD JER! Coveret til den kommende novelle kan ses i min blog! (Eller mumble, eller hvad det nu end hedder..) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...