Pjæk

Dette er skrevet, som et debatindlæg. Jeg lægger op til debat en del gange, og emnet må gerne diskuteres her, hvis man finder interesse i at gøre det

2Likes
0Kommentarer
2316Visninger

1. Pjæk

De elever der pjækker, vil jeg sige, de pjækker oftest pga. kedelig undervisning. Det er i hvert fald det jeg har set oftest, da jeg gik i skole på Bornholm. Mine klassekammerater pjækkede typisk fra timer som Biologi og Geografi, da de altid har været ualmindeligt kedelige. Vi havde nemlig en lære, som enten stod og snakkede og snakkede hele timen, eller gav os kopiark. Hans stemme var også meget monoton og tør, når han underviste, hvilket jo ikke ligefrem gør noget godt for interessen for fagene.

Mange af mine klassekammerater var også meget skoletrætte, og orkede ikke de forskellige timer. De magtede ganske simpelt ikke at lære, fordi at skolen var noget så kedelig. Og det kan jeg kun give dem ret i, de fleste af vores timer var søvndyssende. De fleste sad og gabte dagen lang, ganske simpelt fordi timerne var tørre og kedelige. Det var vel og mærke ikke alle timerne, som var kedelige men størstedelen.

Selvfølgelig var der også dem, som var længe oppe hver dag, og derfor faldt i søvn i skolen. Det lærte de ikke ret meget af, og lærerne blev ret sure, når de gjorde det. Men de fleste af dem i min klasse tog sig sammen i 9. klasse, og fik lært alt det – eller i hvert fald noget af det – som de var gået glip af i 7. og 8. klasse.

Pjækkeri er et stort problem på mange skoler. Eleverne er skoletrætte, og selvom nogle lærer forsøger at trække dem med ind i undervisningen igen, så lykkes det meget sjældent. Fordi på mange skoler er der lærer, som ikke gør andet end at ringe hjem til forældrene, hvis eleverne pjækker, og oftest bliver der slet ikke ringet hjem. Det er et problem, for så bliver forældrene ikke informeret om, at deres børn ikke dukker op, og så kan de ikke tage diskussionen med dem – og ja det bliver en diskussion, når der skal snakkes skole med en vred teenager.

På min gamle skole var det sjældent, at der blev skrevet eller ringet hjem til de elever som pjækkede ofte. Mens dem der sjældent pjækkede blev ringet op med det samme, hvis de bare så meget som tænkte på at pjække. Det er jo helt tosset, det syntes jeg også dengang, da der jo skal slås lige hårdt ned på alle der pjækker. Men jeg kan også se grunden til, at de ikke tog fat i de elever der pjækkede tit. Det virkede nogle gange, som om de havde opgivet dem helt. For når forældrene ikke tog sig af, at deres børn pjækkede, så kunne skolen jo ikke gøre ret meget mere..

Idéen de har fået på Holbæks 10. klassecenter er god nok, i starten, men den er også rigtig dårlig på sin egen måde. For hvis eleverne evig og altid får en sms, når de skal i skole, så lærer de ikke at være selvstændige. Det er ligesom de børn, som hver morgen – selvom de går i 8. klasse – bliver vækket af deres mor eller far. Det er jo ikke spor smart, for så lærer de ikke, at de ikke skal tvinges op af sengen, men selv skal tage initiativ og stå op. Hvilket er noget man bør kunne, indtil den dag, hvor man starter på en uddannelse eller flytter for sig selv.

For hvis barnet ikke lærer, allerede i folkeskolen, at de skal stå op selv, og hvis de ikke kommer på efterskole, hvor det kræves, at de kan stå op selv. Så kan det være svært, at skulle lærer det, når man skal på uddannelse langt hjemmefra. For så vil man jo ende med, at komme for sent en del gange. Desuden bliver det svære at lærer, jo ældre man er, så de kan ligeså godt lære det i folkeskolen.

Men jeg må sige, at jeg godt forstår eleverne, men også lærerne. For eleverne vil gerne have en mere spændende undervisning, men nægter samtidig at være aktive, og deltage i forskellige ”lege”. Fordi man fra 6. til 8. klasse er i jeg-vil-være-voksen- og-ikke-lave børneting-stadiet. De vil være så voksne som muligt, men også så hurtigt som muligt. Det er en del af de at blive ældre, og jo mere man gerne vil behandles som voksen, jo mindre moden er man. Det er min erfaring i hvert fald, hvis man nu giver sig selv lov til, at være barn, så modnes man langt hurtigere, frem for dem som har så travlt med at blive voksne.

Jeg indrømmer gerne, at jeg legede med legetøj til og med 8. klasse, fordi jeg ikke følte mig for gammel til det. Så det gjorde jeg gerne, men jeg havde selvfølgelig også en søster, som var et par år yngre end mig selv, som stadigvæk gerne ville lege. Min far har desuden altid sagt, at man aldrig kan blive for gammel til at lege, og det kan jeg jo kun give ham ret i. Ang. det med at blive/være moden, så handler det jo ikke kun om at være voksen, men også at tage ansvar for sine handlinger og være selvstændig. Dette er to ting, som dem der pjækker tit har svært ved.

Nogen har selvfølgelig også problemer på hjemmefronten, fx har alkoholiker forældre, forældrene tager stoffer eller er skilsmisse barn, hvor forældrene ikke kan finde ud af at tale sammen. Det er nogle af de mange problemer man kan have der hjemme, og som kan smadre ens hverdag fuldstændigt. Selvfølgelig er der også nogen der pjækker, fordi de bliver udsat for forskellige former for mobning. Både fysisk og psykisk mobning, fra enten klassekammerater eller lærer. Og JA jeg sagde ”lærer”, for der er nogle lærer, som har set sig sur på en bestemt elev, og på den måde chikanerer eleven med fx ekstra svære opgaver eller kalder dem grimme ting.

Jeg har oplevet, hvor en lære har set sig godt og grundigt sur på en elev. Faktisk det meste af min klasse, det var vores musiklære, som kaldte os for idioter og dumme børn, hvilket ikke var særlig rart. For en lære skal jo støtte og vejlede sine elever, i stedet for at kalde dem dumme og ubrugelige. Og selvom hun gjorde det i et helt år, og vi klagede til både lærer og forældre, så blev der ikke gjort noget ved det. Fordi at forældre og lærer syntes at: det var noget pjat. Og det skete jo ikke, det var jo bare noget vi selv fandt på osv. osv.

Desuden chikanerede hun også os ved tit og ofte at hører opera i timerne, eller ved at vi skulle synge på bornholmsk. Hun gjorde det også selv, når det ikke var nødvendigt, og når vi havde gjort eller hørt dem før. Og vi egentlig ikke behøvede at hører dem igen. Der, i 6. klasse, følte vi os meget uretfærdigt behandlet, og mange ente med, at pjække fra hendes timer, fordi de ikke ville finde sig i hendes chikane. Jeg var selv tæt på, at pjække en del gange, men ente aldrig med at gøre det, da jeg ikke var den type menneske. Jeg fik noget så dårlig samvittighed af pjæk, hvilket jeg stadigvæk gør.

Man kan sige, at der er de mennesker som ”kan” pjække, fordi de ikke får dårlig samvittighed. Og så pjækker de selvfølgelig, det kan jeg godt forstå. Jeg har nemlig selv haft lyst til, at pjække en del gange, men jeg vidste også, at så skulle jeg døje med samvittighedskvaler i lang tid efter. Og så syntes jeg ikke helt, at det var det værd. Det med pjækkeriet. Der er mange ting jeg kan gøre uden at få dårlig samvittighed, men pjækkeri var ikke en af dem. Hvilket nok også var meget godt, for så har jeg lært alt det, som dem der pjækkede ikke har fået med sig. Desuden var der også mange fag jeg interesserede mig for, fag som b.la. dansk, historie og biologi. Dog var det selvfølgelig ikke alt, som jeg interesserede mig for i de fag, fx kedede alt omkring planter mig, og essays var heller ikke min bedste ven.

Timerne er jo selvfølgelig kedelige, ikke dem alle sammen, men som skoleelev skal man jo nærmest sige, at skolen er kedelig. Men de timer der var kedeligst, det var dem hvor læren ikke gad sætte sig ind i, hvad han/hun underviste i. For hvis læren ikke selv interesserer sig for det han/hun laver, så er det svært for eleverne at interesserer sig for det også. Prøv at forestil dig, at din lære kommer ind i klassen med søvnige øjne, og står og mumler for sig selv, for at komme i tanke om, hvad det er klassen skal have om. Allerede der er det kedelig, og tungt for alle. Og hvis læren så forsætter, med træt og monoton stemme, med at fortælle om det klassen skal beskæftige sig med, så bliver det pludselig ekstra kedeligt.

Så man kan sige, at hvis læren heller ikke kan interesserer sig, for det han/hun underviser i – eller i det mindste lade som om – så bliver det også både tungt og kedeligt for eleverne. Ærlig talt så har jeg ikke ret mange bud på, hvad skolerne kan gøre, for at få eleverne tilbage på skolebænken. For hvis det ikke hjælper at ringe til forældrene eller tage en snak med forældre og elev, hvad kan man så gøre? Jeg syntes at det ville være dumt, det der med sms’en til eleven. Men at sende en mail til forældrene om, at deres barn ikke har været i skole i dag i de og de timer, ville være en langt bedre løsning. For så kan forældrene tage en snak med barnet om fraværet.

I stedet for at barnet bare får en sms og ignorere den. Jeg syntes ikke, at sende sms’er skal være vejen frem, men derimod mails. Da mailen altid kan hives frem igen, og man risikerer ikke, at slette den, da den vil ligge i mailboksen eller papirkurven, hvis man nu får ”slettet” den. Selvfølgelig kan det ende i en masse bøvl, hvis forældrene ikke har en computer, men det vil jeg sige, at de fleste har.

Jeg vil også meget gerne tage det med længere skoledage op, for det er noget jeg har en mening om. Jeg syntes at det er tosset, at eleverne skal gå i skole i længere tid, da det ikke ligefrem gavner, hvis eleverne i forvejen er godt og grundigt skoletrætte. For den sidste time i skolen er som regel en time, hvor ingen er særlig friske på at lærer noget. Det er altid den tungeste time, og det syntes jeg også selv, da jeg gik i folkeskolen. Der sad alle og gabte eller sad som på nåle, klar til at springe ud af døren, så snart læren åbnede munden. Alle ville bare gerne have fri.

Og det er jo trættende for lærerne at undervise elever, hvis eneste tanke går på, hvad de skal lave, når de får fri. Desuden vil det ikke kun være et problem for eleverne, men også for lærerne. Da de så skal nå at rette stile osv. når de kommer hjem klokken 4-5 stykker. Og de vil ikke have tid til at forbedrede sig til næste dags timer, fordi der også skal laves mad og de har måske også selv børn, som skal lave lektier, hvor de så også skal hjælpe til der. Det vil give umotiverede lærer og elever, hvor ingen af dem har lavet deres ”lektier”.

Så konklusionen må være: mails frem for sms’er for at få børnene i skole, mere spændende timer – også selvom at de unge er svære at stille tilfreds på det punkt –, mere engagerede lærer til at undervise, grundigere udvælgelse når nye lærer skal ansættes og ikke flere timer i skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...