Tears of Goodbye for You.

Like a song that will never be played to the end.

2Likes
1Kommentarer
381Visninger
AA

1. At studere fortiden.

 

Mobilen på lydløs, uforsigtigt hensmidt på bordet, og ikke et lys tændt i hele huset. Med fødderne samlet, og vandet drivende fra håret, rørte hun den kolde rude med to fingerspidser, stirrende ud i regnen.  Samtalen kørte på replay i hendes hukommelse, som en sløret film, på en ridset disk.    "Du har aldrig betydet noget!" - "Aldrig nogensinde!"   Gruset på landevejen, under hendes fødder, føltes som kviksand, der konstant var opsat på at sluge hendes spinkle krop, i ét stykke. Den grå kjole, ædt af regnen, svøbt om hendes skikkelse, var ikke en byrde stor nok til at dulme hendes sorg. Siderne i den gamle bog, var begyndt at falde ud, og danse i vinden, hvorpå så at falde døende om på jorden.  Sorgen føltes som tusender af knive der på samme tid, brød hendes sarte hud, og til sidst måtte hun give efter.  Med øjnene rettet mod den røde sol, lod hun knæende ramme jorden, hvorpå at hun lod tårene falde.  Den lignede et svagt flammehav, på himlen af løbende opløst blæk.    De var gået hver sin vej, og hun kneb sin arm, for at sikre sig at det ikke var en drøm, uden at vide om hun var vågen.  Hun havde vendt sig, og set i hans retning. Stået. Og håbløst ventet på at han så tilbage.

Det havde bestemt ikke været let siden, Emma trådte ud foran det tog, der kørte på skinnerne i nærheden. Men på en eller anden måde, var det jo, hendes egen skyld, og hun havde kun sig selv at bebrejde, i følge hendes forældre. 
Matthew var ældre end dem, men de hørte sammen, alle tre. Det vidste de fra starten.

Harriet og Emma, havde været uadskillelige siden 1. klasse, men nu var livet langt fra retfærdigt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...