Troublemaker - One Direction

17 årige Amber Higgins, datter af Paul Higgins, er noget af en 'Troublemaker'. Hun er stædig, forkælet og forfærdelig selvglad. Dem hun specielt ikke kan lide, er boybandet, One Direction. Hun er træt af dem, og synes at de er ved at blive for meget. Mest også fordi hun høre om dem hver eneste dag, da hendes far er 'babysitter' for dem.
Men hvad sker der, når hun ser de står nede i hendes stue, og faktisk skal være der i noget tid? Forbliver hun hård over for dem, eller bliver hun en lille smule blød? Der er især én hun ikke kan udstå af de 5 drenge, men ender det alligevel med et venskab? --Læses på eget ansvar--

25Likes
8Kommentarer
1054Visninger
AA

2. Kapitel 1.

''Nej Mike! Læg den fra dig!''

Nu tænker du nok; Hvem er Mike?

Ja, han er min lillebror aka hypbarn. 

''Hvorfor det? Den er sjov!'' svarede han mig igen, uden at ligge den fucking saks, som jeg nu havde sagt en million gange, at han skulle.

Nok er han 6, men når det kom til min lillebror, var jeg altså meget overbeskyttende! Ved du overhovedet hvor farlig en saks kan være?

Han kan sluge den og alt muligt..

Arr, okay overdriv lige lidt Amber Maria Higgins..

Men altså, sådan en er farlig for børn. Især hvis de er hyperaktive og hedder Mike..

''Ja, den er rigtig sjov, det kan jeg se. Jeg dør af grin når du engang prikker dig selv i øjet med den, haha..'' sagde jeg ironisk. Han forstod heldigvis ironien i min stemme, og lagde den ned på stuebordet igen.

''Dygtig dreng..'' jeg sendte ham en tommelup, og tegnede videre på min yderst fine tegning. 

Det var en enhjørning.

Og den var lyserød og hed Herkules.

Den var gay.

Homoenhjørning.

Mike satte sig ned på knæ og lænede sig ind over sofabordet, for at få fat i bøtten med farvekridt. Jeg kiggede op fra papiret og hen på Mikes tegning.

''Hvad tegner du?'' spurgte jeg nysgerrig om. Mike kiggede fornærmet på mig, og derefter ned på sin tegning.

''Kan du ikke se det?''

Regel nummer 1: Spørg aldrig børn om hvad de tegner. Det er et mareridt at redde sig ud af igen!

Jeg lå hovedet lidt på skrå, og studerede tegningen.

''Jo da... Det er... Øhm... Oprah? Nej... Uhm... Bruno Mars! Der var den!'' jeg smilede stolt og kiggede på Mike, som bare kiggede dumt på mig.

''Neeeej, det er da dig!''

Okay siden hvornår havde jeg fået sort hår?

Og buskede øjenbryn?

Fanden tage dig Mike, nu er jeg såret...

''Nu du siger det, kan jeg faktisk godt se det,'' løj jeg og pegede på hans tegning af Oprah/Bruno Mars med min blyant. Mike lyste op og tegnede videre.

You go Amber!

 

Efter noget tid hvor vi bare havde siddet og tegnet, blev jeg lige pludselig mega overdrevet sulten, og far var ikke engang hjemme.

Og når far ikke er hjemme = Mig lave mad.

Mig lave mad = Ikke godt...

Jeg smed farvekridtet fra mig og tog min mobil, som på gulvet ved siden af mig. Halv 7.

Jesus.

''Mike?'' hans hoved fløj op fra papiret, og hen på mig hvor han kiggede nysgerrig på mig.

''Er du ikke sød at ringe til far og spørge hvornår han kommer hjem?'' jeg smilede stort til ham.

Mike nikkede ivrigt og styrtede op fra gulvet. Han smed med sin blyant, og styrtede hen til vores fastnet, som stod på en komode i gangen.

Imens han gjorde det, gav jeg mig til at rydde op.

Chock.

Jeg rydder op.

Første gang i menneskelighedens historie!

Jeg samlede vores tegninger sammen, og smuttede ud i køkkenet. Jeg synes at vores tegninger fortjente en plads på køleskabet, så jeg tog et par delfinmagneter og klaskede tegningerne op på det store køleskab.

Jeg var godt tilfreds med min homoenhjørning.

Ja.

Den var nice.

''Okay, farvel far,'' lød det fra Mike efterfulgt af en klaskene lyd, som nok betød at han klaskede røret lidt for hårdt ned i holderen.

Mike kom løbene ud i køkkenet og hoppede op på en af de høje stole, som stod foran vores køkkenø.

''Hvornår kommer han så hjem?'' jeg drejede om på hælen og lænede mig op af køkkenøen.

''Lige om snart!'' svarede han glad. 

Okay, så det betød nok at jeg ikke behøvede at lave mad.

Yes!

 

***

Jeg lå og chillede lidt for mig selv, mens jeg betragtede Mike som var i fuld gang med at spille Just Dance 4.

Lad os bare sige det sådan at, Mike er verdensmester i Just Dance. Kan du mærke ironien?

Han kan ikke engang udtale det...

'Jus Danc'

Han glemmer hele tiden de sidste bogstaver, hvilket han gør ved de fleste ord.

Forresten, så kommenterede far også min tegning.

Han troede at det var en ko.

En ko.

EN KO?!

Ja, det er også fordi alle køer hedder Herkules, er gay og er lyserøde?

Fuck dig far.

''Amber vil du ikke være med til at danse?'' spurgte Mike forpustet om. Han stod helt oppe i fjernsynet og lavede de vildeste armbevægelser.

Hvis han havde stået en millimeter tætter på, så ville jeg væde med at han havde smadret det.

Og fjernsynet var min bedste ven.

Ingen smadre min BFF.

Jeg tøvede. Jeg var nu ikke lige den bedste til det spil.

But I dont give a shit.

''Jo, så lad gå da,'' sukkede jeg.

Jeg rejste mig op fra sofaen og traskede hen ved siden af Mike. 

''Hvad skal vi danse?'' spurgte jeg og greb ud efter den anden remote, som lå på tv-bordet. Jeg viklede den der snor om mit håndled, og kiggede på tv'et.

Grunden til at jeg viklede snoren rundt om mit håndled, var fordi jeg engang kastede remoten i hovedet af Mike.

Imma' badass.

Ej, han kom faktisk rimlig meget til skade.

''Vi skal danse til den der med One Dauwection,''

Oversat til normal engelsk, så sagde han One Direction.

Jeg var ærligtalt ved at være lidt træt af dem. Især når ens far er 'babysitter' for dem, og at man høre om dem 24/7.

Man kan fandme heller ikke åbne et blad uden deres hoveder er der. Det er bare sådan, når man åbner et blad bliver man sku helt forskrækket, for så popper ham der Harry-dimsens hoved op. Og så på næste side, Louis.

Så Liam.

Så Zayn.

Og så rosinen i pølseenden, Niall.

Gosh man, så gå dog væk...

''Ej, kan vi ikke tage den der med Ricky Martin?'' spurgte jeg bedene om.

Ricky Martin er hot.

Mmh, ku' godt.

Hvis han altså ikke var bøsse.

''Hmm... Okay så,'' Mike gav sig, og fandt hurtigt dansen med ham.

Jeg fik den følelse hvor jeg bare fik lyst til at råbe; OH IT'S SUCH A GOD DAY!

Men det ville være underligt.

 

Efter dansen, smed vi os trætte i sofaen.

Jeg vandt, just so you know...

Og Mike tabte.

Taber.

Ej, han gjorde det nu meget godt.

Men jeg gjorde det bedre.

LOOOOSEEER!

Undskyld...

''Faaaaaaar?'' råbte jeg og pillede lidt ved mine negle.

Han kom langsomt ind i stuen.

''Hvad?'' spurgte han om. Han lænede sig op af dørkammen og kiggede spørgende på mig.

Jeg sendte ham...

BLIKKET.

Han rullede øjne. ''Hvad vil du nu ha?''

Jeg smilede creepy.

Når jeg gav ham blikket, vidste han godt hvad jeg ville ha'

Chokolade.

Chokolade er gud.

Han rullede øjne endnu engang, og bevægede sig derefter ud i køkkenet.

Jeg dansede en lille sejersdans, og kiggede derefter hen på Mike, som var faldet i søvn.

Den var ellers ikke mere end halv 10.

Nå, mere chokolade til moi.

Far kom tilbage med en plade Daim chokolade. Han kastede den hen til mig, og jeg kiggede savlende på den.

''Pas nu på at du ikke bliver tyk,'' sagde far og satte sig i hans lænestol.

Bitch say what?

Mig, tyk?

No way.

''Dont give a shit,'' mumlede jeg og proppede et stykke chokolade i munden.

 

***

Lad os bare sige det sådan at, jeg spiste for meget chokolade i går.

Jeg kom først i seng kl. halv 3 eller sådan noget.

Men når jeg får chokolade, bliver jeg hyper.

Sådan er Higgins-børnene bare.

Lev med det.

Jeg vågnede ved en støj nede fra stuen.

Det var sikkert Mike som havde drukket for meget æblejuice.

Ellers var det bare far der var ved at gøre rent.

Støjen blev ved så jeg bankede irriteret og træt mit hoved ned i puden.

Jeg ville bare gerne sove.

Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, så jeg gav et træt og irriteret støn fra mig, og rejste mig op. Jeg trampede hen til mit skab og fandt en 'Ed Sheeran' sweatshirt frem.

Ed. Er. Gud.

Lige efter chokolade.

Jeg trak den over hovedet, og marcherede derefter hen til min dør, som jeg åbnede hurtigt. Derefter banede jeg mig ned af trapperne, og fandt vej ind i stuen.

''Hvem er det der la...'' jeg stoppede brat op.

Der stod 5 drenge i min stue.

Dem som jeg var blevet godt træt af.

De stod her, bare sådan helt random. Hvorfor fuck?

''Drenge I har da vidst ikke hilst på min datter, Amber,'' sagde far glad og lå en arm over Louis' og Harrys skuldre.

''Hvad laver de her?'' spurgte jeg irriteret om. 

Efter en tre måneders lang ferie hos mor, havde jeg glædet mig sådan til, at hænge ud med min far og lillebror.

Ikke min far, lillebror og 5 arrogante popidioter.

Nej.

Jeg blev endnu mere irriteret der jeg så deres kufferter, hvilket nok betød at de skulle være her i længere tid end jeg forventede. 

''Hun virker ikke særlig glad for at vi er her?'' hviskede Louis til Niall. Jeg lå armene over kors.

''Jo jo, jeg hopper og danser af glæde fordi i er her. Hurra hurra, halleluja, celebrate og alt det der,'' 

MÆRK IRONIEN, DEN ER GOOOD.

Okay.

Et fnis lød fra Zayn, og det fik mig selvfølgelig til at kigge på ham.

- Og han var faktisk noget så hot.

Mmh, ku' godt.

Nam.

Nej Amber. Stop.

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk stod i underbukser. Men heldigvis var trøjen så lang, at den dækkede mit underliv.

Men hvorfor var de her?

Far, svar mig din idiot...

 

_______________________

Hej folk på Movellas!

Dette var så min aller første movella(Eller hvad I nu kalder dem), og jeg håber at I kan lide den. 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige, at det er første gang jeg skriver, og jeg har fået lidt inspiration fra TheaStyles. Men kun på den måde hun skriver på, da det er en nem og sjov måde at skrive på.

Håber at I vil læse vidre, og måske like, i dont know... Det ville hvert fald betyde meget..

- Mathilde...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...