Can I Fit in

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
I menneskerne verden passer Nishare ikke helt ind, eftersom Nishare er alt for følsomt overfor tingene og menneskerne omkring hende. I Kiabrad passer Nishare, heller ikke ind, fordi alle kan heale sig selv, så de tør meget mere, men sådan er Nishare ikke. Nishare passer slet ikke ind i Valburda, hvor de bliver stærkere af at drikke blod, og det har Nishare slet ikke lyst til. Så hvor passer Nishare så ind? Skal hun til at finde sin eget sted, eller bliver hun tvunget til passe ind hos alle?

0Likes
0Kommentarer
422Visninger
AA

7. Kapitel 7

JAMES 

 

Jeg stod som en eller anden idiot og kigget på hende. 

Jeg vidste ikke rigtige hvorfor jeg var taget herude, da David inviterede mig, havde jeg ikke lyst til at komme, men så havde jeg hørt Nishar navn og det var ikke længere end beslutning. 

Jeg ved ikke engang hvorfor jeg var så betaget af hendes. Det var mest hendes øjne. Hun havde de flotteste øjnefarve og et blik, der fik trukket dig ind i hendes verden.  

Jeg ved ikke hvad det var, men jeg ville bare gerne lære hende bedre at kende, og jeg ville have at hun lærte mig bedre at kende. Okay, jeg havde en anelse om hvad det kunne være, hun kunne være min soulmate, og jeg taler ikke bare om en person man møder og falder for. Min sjælesven, men anden del, min far havde sagt til mig at når jeg mødtes hende, så vidste jeg det, og han vidste det, med min mor.

Da de mødtes, lå min mor i en park og læste på en tæppe, min far var fløjet forbi, og havde set hende. Han siger at et eller andet, havde fået ham til at stoppe, så han havde sat farten ned og fløjet ned til hende. Så havde han stillet sig foran hende, og været helt betaget af hende.

Min mor havde lagt bogen fra sig, og skulle til at råbe af den, som forstyret hende, midt i hendes læsning, da hun fik øjenkontakt med min far. De havde holdt øjenkontakt i flere timer, og da min mors søster var kommet for at hente hende, så var deres sjæl blevet forbundet, og de var blevet mehace, evigt forbundet af kærlighed. 

Min forældre har været sammen siden da, de har sagt at når jeg finder min sjælesven,  eller mate, så vidste jeg det. For at være ærlige, så glædet jeg mig til at finde den ene person forstod mig, ligesom min forældres forhold, men jeg havde dog forventet at det ville være, når jeg var ældre. 

For jeg var ikke længere i tivivl, det var helt klart Nishare, som skulle være min soulmate, men det var flere hundrede år siden, nogle havde valgt en menneske som soulmate.

Selvom om jeg ikke var i tivivl om at det var hende, så skulle jeg stadig overbevist hende om hun skulle vælge mig, og forklare hende tingene, så hun ikke bare blev kastet ind i mit liv. 

Jeg kunne mærke at hun havde åbent for forbindelse imellem os to, jeg var nu blevet meget bevidst, hver gang hun trædt ind i et rum. 

Jeg var dog usikker på om hun var et menneske, jeg var kun sikkert på at det var hende. 

                                                *********************************************************

 

"Da jeg så at du ikke var med os, blev jeg lidt bekymret" sagde jeg. Fuck, nu stod jeg og stirret på hende, og snakket løs. 

 

"Så da jeg fandt ud af du var her, ville jeg bare lige sørge for at der ikke skete dig noget" sagde jeg. Jeg brød min ikke om at hun skulle være på parkeringsplads alene. 

"Okau, jeg skulle bare hente mine ting, og det har jeg gjort nu, så vi kan godt tage over til de andre nu" sagde Nishare, og smile til mig. 

Godt,så jeg havde ikke skræmt hende, ved at følge efter hende.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...