Can I Fit in

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
I menneskerne verden passer Nishare ikke helt ind, eftersom Nishare er alt for følsomt overfor tingene og menneskerne omkring hende. I Kiabrad passer Nishare, heller ikke ind, fordi alle kan heale sig selv, så de tør meget mere, men sådan er Nishare ikke. Nishare passer slet ikke ind i Valburda, hvor de bliver stærkere af at drikke blod, og det har Nishare slet ikke lyst til. Så hvor passer Nishare så ind? Skal hun til at finde sin eget sted, eller bliver hun tvunget til passe ind hos alle?

0Likes
0Kommentarer
412Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg var på vej ind i kantine, sammen med Kira og Makus. De tre første time, gik hurtige, og det havde været let at udgå, at snakke med Thomas, og jeg havde ikke set James, siden første time.  Jeg stod i køen til mad, sammen med Kira og Makus, og kigget omkring. Vores skole, var rimelige simple, det vil sige, der var ikke så mange mennesker, vi var ikke en overdrevet lille skole, bare lille nok, til man næste kendte alle. Jeg tog to  muffin, energidrink, og vand, og sandwich. Jeg gik til kassen og ventet på at jeg skulle blive betjent, så kigget jeg mig omkring, og fandt David bord. Jeg betalte for min ting, og gik ned og sat mig ved David. 

Min tanker kørte rundt. I første time, havde jeg besluttet mig for at finde mere ud af James. I anden time, havde tvivlen sneget sig ind på mig, og i tredje time havde jeg besluttet mig for at ignorer James. Men jeg kunne bare ikke glemme kysset i min syn, jeg kunne ikke glemme ham, og hvor intens det hele havde følelse. Jeg kunne huske hans følelser, og det var rent kærlige.

 

Nu ved jeg godt det lyder underlige, men hver gang jeg får et flash/syn, så kan jeg altid mærke følelserne, om det er min egne flash, eller en hel anden person, jeg kan mærke alle følser i synet, og jeg ved ikke rigtige hvor det stammer fra. Når jeg ikke har flash, så kan jeg kun mærke en person følelser, hvis deres følelser er ekstreme, eller hvis de lyver, eller hvis de er livsfare.  

I synet kunne jeg mærke kærligehed fra James, og en smule desperation og tvivl. Det fik mig bare til at undre mig, hvad der var skete, og om det var klog at opgive noget som ingen gang var begyndt. 

Jeg kunne mærke der blev sparket til mig. "HeeeeY!" siger jeg og aer min knæ. "Det gjorde ondt" siger jeg. Kira kigger sur på mig, fra den anden side af bordet. "Det var mening at det skulle gøre ondt" siger hun og skuler. "Du har været væk i din tanker hele dagen, hvordan skulle jeg ellers få din opmærksomhed" siger Kira. Jeg stirre bare på hende, selvom jeg ved hun har ret. Jeg havde været så dybt i mine tanker af noget som ikke engang var sket endnu, at jeg ikke havde opdaget af James havde sat sig ved siden af mig. 

"Det jeg var igang med at sige, var at jeg synes at vi skal gå i biffen på fredag og der er kommet så mange nye film" siger Kira. "Fedt, vi kan se den der action film med Tom Cruise" kommer det fra David.

"Ja" kommer det i kor, fra Makus og James.

Skønt, den ville jeg også gerne se.

"Jeg ville gerne, men jeg har for mange aflevering for" siger jeg.

Det er ikke engang løgn, jeg var enormt bagud med min lektier og aflevering, fordi jeg havde været hos min mor i 2 uger.

"Come on, Nishare, du ved du har lyst" Siger Kira.

Det har jeg, virkelige meget lyst.

"Du har også resten af weekenden til at lave lektier, og aflevering, og der kan jeg hjælpe dig," siger Kira.

"Jeg giver dig min notater" siger Kira og kigger bedende på mig.

Jeg kan ikke bruge Kiras notater til noget, Kira skriver altid notater, men det er kun hende selv der kan finde ud af hendes egne notater.

"Jeg giver dig min notater" siger Makus.

Makus får topkaraktere.

"Jeg tager imod dem, Makus" Siger jeg og smiler til ham.

"Kun hvis du tager med" siger Makus. Afpresning fra søde Makus.

"Hvad?" siger jeg, og kigger overraskende på ham.

"Du kan få min notater, hvis du tager med" Siger Makus igen, og smiler. 

Kira er slemt, men når hende og Makus rotter sig sammen, er de værre. Jeg kan mærke de andres øjne på mig.

"Fint" siger jeg og trækker vejret dybt.

Det er vel kun et par timer, filmen tager, og så er det hjem igen til bøgerne, ligeså straks jeg siger tanken højt til mig selv, kan jeg mærke hvor forkert den er. Hvorfor er det at jeg har travl med at komme hjem til lektier? Det ved jeg virkelig ikke. Der er et eller andet ved at gå i biffen med dem som gøre mig utilpas  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...