Can I Fit in

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
I menneskerne verden passer Nishare ikke helt ind, eftersom Nishare er alt for følsomt overfor tingene og menneskerne omkring hende. I Kiabrad passer Nishare, heller ikke ind, fordi alle kan heale sig selv, så de tør meget mere, men sådan er Nishare ikke. Nishare passer slet ikke ind i Valburda, hvor de bliver stærkere af at drikke blod, og det har Nishare slet ikke lyst til. Så hvor passer Nishare så ind? Skal hun til at finde sin eget sted, eller bliver hun tvunget til passe ind hos alle?

0Likes
0Kommentarer
424Visninger
AA

1. Kapitel 1

Ååååh Nej, nu kommer jeg for sent igen.. Jeg tager min taske, og skubber min mac ind i taske, tager min skolebøger, og skubber dem ned i tasken. Så tager jeg min mobil frem, og ringer Kira op. Please tag den, please, tag den. "Du har ringet til Super Kir.." hører jeg, inden jeg lægger på og ringer på igen.

 

Jeg spray noget parfume på mig selv, så kommer jeg ihvertfald ikke til at stink. "Lad mig gætte du kommer forsent, og vil have jeg henter dig på veje" siger Kira i mobil. Jeg ånder lettet op, og smiler lykkelige. "Yeas, ville du ikke nok, please? Så er du bare sød, og så laver jeg, Cupcake til dig sener på ugen?" Siger jeg. Jeg er heldig at mine bedste veninde har en sød tand. "UuuuH, hvor jeg elsker at høre dig tigge. Jeg tager imod dit tilbud om Cupcake, og hvis du kigger udenfor, så venter jeg allerede" siger Kira, og jeg kan hører smilet i hendes stemme.  Jeg kigger ud af vinduet, og ser Kira læne sig op af sin sort sportsvogn.

Hun fik en Nissa Micra Ella til sin 16 årige fødselsdag sidste år, og hun havde fået sin far til at installere så man kun se film bagved, og så havde han også installere så sæderne var i en blød lyserød farve, med leopard pletter som overraskelse. Kira elsker den, men det er vel også sådan nogle slags gaver man får, når ens far ejer en masse bil butik, og andre virksomheden. Kiras far opførte sig som om de var royal, og Kira opførte sig som om hun var princesse, og jeg brugte så resten af tiden, med at bring hende tilbage til jorden.

"Jeg elsker dig, er der lige om 5 minutter" siger jeg og lægger på. Jeg snupper min lyserød cardigan og kigger mig i spejlet en sidste gang, mit hår er sat op i hårselestik, så det ikke ryger i mit ansigt, jeg har alt for mange vilde krøller som jeg ikke kan kontrollere, men Kira elsker det.  Jeg har en lysegrøn silke bluse på og en  orange nederdel, som er sidder midt i ved navlen og et rødt bælte der sidder lige der hvor nederdel starter og blusen ender. Jeg er tilfreds, der er måske en smule mange farver, men hvorfor ikke leve livet lidt? Jeg sætter begge min fødder ned i leopard ballerina. Så er jeg tilfreds, og tager min taske og smutter ud af værelset. Ned af trapperne og ud til Kira.

"Ej, vi matcher" siger Kira og griner. Hun har taget et par hvide short, som fremhæver hendes brune farve, og er farlige små, og en lysegrøn silke bluse, som jeg ligenu kommer i tank om vi købte sammen, hun har sorte solbriller på, som fremhæver hendes fyldig læber. Læber som hun smurt ind i et tyk lag lipgloss. "Er du sindsyg, du kommer til at fryse ihjel" siger jeg, mens jeg åbner den ene dør til bilen, så jeg kan smide min taske ind der. Vi er så tæt på sommeren som vi kan blive, men det er stadig alt for kold til short.

"Jeg har en lækker kæreste til at varm mig" siger hun og smiler frækt. Nååårh ja, David. Kira havde været sammen med David i 6 måneder, før det var det 1 år, og før det 6 måneder, så i alt 2 år, men de kom op og skændes engang, og slog op, de var meget lidenskabelig. Jeg havde intet imod David, han var en god ven og bedre kæreste, jeg ville bare ønske at de ikke var så "kærlige", når jeg var til stedet. 

"Det siger du ikke" Sagde jeg, og satte mig ind i bilen. Kira satte sig ved siden, og startet bilen, vi tog begge vores sele på, og så satte jeg radio på, i øjeblikket, var vi vild med radio kanal som hed "The Shock", kun fordi mandestemme Kent, var dejlige , og de satte det fedeste sange på. Vi kom midt i en sang, og begyndt begge at synge med, hvilket fik os til at grine.  

                                                    ***************************

Jeg åbent min skab. Vi kom faktisk før tid, så jeg havde masser at tid til at nå ned i skab, og aflever min taske.  Jeg tager min Mac frem og nogle dagens første bøger frem, mens jeg sætter tasken i skabet. Der sidder et lille spejl i mit skab, og jeg fanger lige et billed af mig selv, så jeg hiver hurtige læpomade frem og smøre det på min læber og lukker skabet. "Er du klar" siger jeg til Kira, hendes skab er lige ved siden af mit, og jeg kan se hun er igang med endnu et lag af lipgloss. "Come on Kira" siger jeg og nedstirre hende. 

"Niiiiiiiiiiiiiiiishaaaaaaaaare" hører jeg en eller anden i baggrund sige. Kira kigger op fra sit spejl, og får store øjn."Fuck, Kira, nu går jeg uden dig" siger jeg, og går hurtigt hen mod min klasse, det sidste jeg har brug for ligenu, er at se min eks kæreste Thomas. Jeg hører et skab smækkes, og Kira kommer småløbende hen til mig. "Jeg forstå ikke hvorfor du ikke bare finder sammen med ham igen" siger Kira. Åååh, my good, som om jeg ikke har forklaret det til hende titusind gange. "Fordi han ikke har ændret sig" siger jeg vred, og kigger foran mig.

Jeg har kendt Thomas hele mit liv, derfor blev jeg meget overrasket, første gang han spurgte mig ud. Det vidste sig at Thomas var den perfekte kæreste, han var opmærksom, hørte efter hvad man sagde, sød og romantiske. Så længe han ikke tog til fest.

Når han tog til fest, så drak han for meget, og var meget højråbende, en typiske drengerøv, da efter min mening gjorde sig selv til grin. Jeg brød mig ikke om det, og til sidste slog jeg op med ham, hvilket var enorm svært, når man har være sammen i over 2 år. Jeg elsket ham stadig, jeg synes bare ikke, jeg skulle opmuntre ham,  til at han blev ved med at opføre sig på den latterlige måde.

Det hjalp så hellere ikke at hele verden elsket ham, han fik gode karakter, var rimelige god til fodbold, meget social, så ingen kunne forstå hvorfor jeg havde slået op med ham. Jeg havde ikke rigtige tænkt mig at udstille ham på den måde, så jeg havde bare ignoreret spørgsmålene. 

Åååh, derfor skulle jeg være blevet hjemme. Jeg skynder mig ind i klassen, og sætter mig på min plads. Kira sætter sig ved siden af mig, og kigger på tøvende. "Jeg ved godt at han ikke har ændret sig, men han elsker dig utrolige meget, jeg synes bare det er synd at i begge render rundt og savner hinanden, når i er så tæt på ...." Siger Kira. "Kira, vi kan snakke om det her, når han har ændret sig, indtil da, vil jeg virkelige ikke snakke om det" siger jeg, og sender et vred blik til hende. "Okau, jeg forstår, jeg dropper emnet" siger Kira og åbner hendes bærbar, men jeg kan bare se at tankerne kører rundt i hendes hoved, jeg er sikkert på at hun er igang med at planlægge et eller andet. Jeg sætter min bøger på min lår og bærbar på bordet, og tænder for den. 

Jeg mærker et skub bagfra, og min bøger ryger på gulvet, og min bærbar er tæt på at ramme jorden, da en eller anden redder den. "Heey, pas lige på" siger Kira. "Det var ikke med vijle, undskyld, Nishare" siger Makus bagfra, og jeg tror på ham. Makus er pinlig klodset. "Det er okay" mumler jeg og tager min bøger op. "Heey, du mangler, den her" kommer det fra siden. Jeg ser min bærbar og tager den. "Tak, du redet lige mit liv" siger jeg og kigger lige ind i et par rigtige blå øjne. "Skulle det være en anden gang" siger de blå øjne. 

Hvor er han lækker, jeg tror ikke at jeg har set ham her før. "Jeg er ny, jeg hedder James" siger han, og tager hånden frem. "Jeg hedder Nishare" siger jeg og tager fat i hans hånd, også får jeg et syn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...