Age Is Just A Number † One Direction 13+

Mattelin (Matt) Avery er en 16 årig pige, hvis søster er kærester med Josh Devine. Matt er hele sin skolegang blevet mobbet, fordi hun ikke har de samme interesser som de piger fra hendes klasse, og vælger vans frem for stilletter. Hun går til motorcross og i hendes fritid står hun på skateboard og er sammen med drengene fra skater banen. Hendes far ser hun ikke så tit, da han er soldat i Afghanistan. Hvad vil der ske når hendes søster holder fødselsdag og alle drengene fra One Direction er inviteret? Vil der opstå venskab? Eller hvad med kærlighed? Er det godt at blive forelsket i en på 21, når man selv er 16? Læs med og find ud af det!
Tjek traileren !

268Likes
236Kommentarer
41382Visninger
AA

6. kapitel et eller andet

Jeg havde lige smidt mine sko ude på gangen, og skyndte mig at løbe op på mit værelse for at tænde computeren.

Det var virkelig længe siden jeg havde snakket med min far. Det plejer at være en gang om måneden, men sidste gang blev han nødt til at aflyse så det vil faktisk sige at jeg ikke havde snakket med ham i snart to måneder. 

Jeg tog computeren og gik nedenunder så min mor og Jenna (hvis hun var kommet hjem) også kunne snakke med ham. 

''Far kommer på skype om 5 minutter'' sagde jeg og satte mig ved siden af min mor i køkkenet. 

''Hvor er Jenna?'' Spurgte jeg og kiggede rundt, da jeg ikke kunne få øje på hende. ''Stadig på arbejde'' sukkede min mor og tog en tår af hendes kaffe.

Vi sad i stilhed indtil den velkendte lyd af nogen der loggede på skype kom. Jeg skyndte mig at ringe ham op. Jeg havde virkelig savnet ham og glædede mig bare til at se ham. Jeg begyndte automatisk at smile stort, da min fars ansigt kom frem på skærmen. 

''Hej mine prinsesser'' Lød min fars stemme. Tårende begyndte at presse sig på, og stille og roligt begyndte de at glide ned af mine kinder. 

''Ikke græde skat. Jeg kommer snart hjem'' sagde han med en beroligende steme og fik et trist ansigt. ''Jeg savner dig bare så meget'' hulkede jeg nærmest. 

Vi havde snakket med ham i ti minutter og på de ti minutter havde jeg fortalt ham alt det der var sket de sidste 2 måneder, selvom der ikke sker så meget i mit røvsyge liv. 

''Hvad er der sket med din kind skat?'' Sagde min far og kiggede undrende på mig. Jeg tog mig hurtigt til kinden og tog min mobil op af lommen for at kigge. Der var et kæmpe rødt/blåt mærke lige under mit venstre øje. ''Øøøh en fra klassen kom til at smække en dør i hovedet på mig, men han har sagt undskyld så det er okay nu.'' Jeg løj for min far, men kun fordi min mor sad lige ved siden af mig, og jeg vil ikke have at hun kendte til det der sker på skolen. 

"Jeg bliver nødt til at løbe nu piger" sagde han og sendte et blink til mig, de fik tårende ned af min kinder igen. Jeg nikkede svagt og min mor sendte ham et luft kys. "Jeg elsker jer" sagde han hurtigt og lige efter havde han lagt på. "Jeg elsker også dig far" hviskede jeg og tørrede en tåre væk fra min kind. Min mor kyssede mig i håret trøstede mig. "Han kommer snart hjem" hviskede hun og gav mig endnu et kys i håret.

Det var hårdt at undvære ham så længe, og det var også hårdt at skulle se min mor og Jenna prøve at holde deres tåre inde, pga. mig.. De var så stærke begge to, imens jeg bare sad og hulkede næsten hver eneste dag. 

Den værste dag, var da han skulle afsted efter at havde været hjemme i en uge. Efter han var taget afsted, sad jeg og så billeder af ham og mig, helt fra da jeg var 3 år, + jeg havde sat cannonball på.. Jeg stortudet i 2 hele timer, og jeg kan godt sige, at jeg følte mig svag den dag. 

 

Jenna var kommet hjem senere på dagen og hun var blevet ret nedtrykt over hun ikke var der til at snakke med far, men stadig havde hun lovet mig at tage med mig ud og køre motorcross, det vil sige hun havde lovet at se mig køre. 

''Skal vi komme afsted?'' Kunne jeg høre Jenna råbe nede fra gangen. Jeg skyndte mig at tage min sweatshirt over hovedet og ellers løbe ned til Jenna, som ventede på mig.

''klar!'' Sagde jeg og hoppede ned fra det sidste trin. Jenna stod allerede klar med sko på og havde åbnet døren. Jeg fik hurtigt mine vans op og så gik turen ellers ud til motorcross banen. 

Da vi var nået derud fik jeg hurtigt skiftet til min dragt. Drengene var her selvfølgelig også. Jeg havde lyst til at tage et stort spring i dag. Som sagt så var motorcross det der fik mit humør op når jeg var nede, og det kunne man godt sige jeg var lige nu. Jeg tænkte igen, konstant på min far, og jeg havde brug for at få renset mine tanker. 

Hjelmen klemte sig om mit ansigt, og vinden tog fat i mit løse hår. Jeg satte mig op på sædet, og startede den derefter. Jeg kørte rimelig vildt idag, men jeg havde virkelig også savnet suset. Den måde sandet flyver rundt om en på, og følelsen i kroppen når man rammer jorden efter et hop. Der var intet som at komme herud og få renset mine tanker. Jeg kørte ind til siden igen, da jeg ikke ville lade Jenna være her i så lang tid, da hun stadig var rimelig deprimeret over at hun ikke var der til at snakke med far. 

"Er du færdig nu?" Jeg tog hjelmen af og så Jenna foran mig. "Ja, skal vi ikke bare tage hjem?" Spurgte jeg, også selvom at jeg ikke ville andet end at køre lige nu. Hun smilede svagt og nikkede så. Jeg satte crosseren på sin plads og løb ind og skiftede tøj. 

 

Jeg satte mig tungt ned i sofaen og rakte frem efter fjernbetjeningen. Det havde været en hård dag idag så jeg skulle bare slappe af. Jeg havde ikke sagt noget til Jenna om det der skete på skolen fordi jeg ved at hun bare ville flippe ud og sige det til mor, så jeg havde besluttet mig for at glemme det og bare starte forfra imorgen.

Jenna satte sig ved siden af mig og stirrede på mig. ''Er du okay?'' Spurgte jeg hende nervøst. 

''ååh ikk noget, jeg tænkte bare på hvad der er sket med din kind'' Sagde hun. ''Min kind? Jeg gik bare ind i'' ''Ikke lyv for mig Mattelin! Så dum er jeg ikke'' afbrød hun mig. Oh, hun brugte mit fulde navn, det kan ikke tyde godt. Jenna brugte kun mit fulde navn når hun var alvorlig, og det var hun i hvert fald nu.

Det var som om jeg havde en kæmpe klump i halsen og ikke kunne snakke. 

''Jeg siger det til mor. Du har ikke fortjent at blive behandlet på den måde'' sagde hun bestemt og rejste sig fra sofaen. ''Jenna vent! Ikke sig det til mor. Jeg lover dig at det er sidste gang det her sker. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvorfor de er sådan imod mig. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort dem. Jeg vil det ikke mere!" Tårende strømmede ned af mine kinder. Jeg fjernede blikket fra Jenna som var stoppet foran døren, jeg kiggede ned på mine fødder. 

Jeg mærkede nogen sætte sig ved siden af mig og jeg vidste det var Jenna. Hun trak mig ind i et kram og vuggede mig stille frem og tilbage. ''Jeg forstår dig godt, men mor fortjener at få det her at vide'' hviskede hun, og aede mig i håret. 

''Hun har alt for meget at tænke på!'' Og jeg havde ret, mor arbejder uafbrudt og er rigtig stresset. Hvis jeg fortalte hende det her ville hun bare synke helt til bund. 

''Sidste gang Matt, sidste gang'' Sagde hun og gav mig et kys på kinden. Tænk hvis jeg ikke havde hende? Hvad skulle jeg så gøre. Jeg tør ikke en gang at tænke på det. Hun er min søster og den eneste ven jeg har.

''Hvad siger du til at vi to tager ud at spise i aften? lejer nogen film og køber masser af slik?'' Spurgte hun glad. Jeg nikkede ivrigt da det var længe siden vi havde hygget os sammen. 

''Nando's?'' Spurgte hun. Jeg smilede som svar på hendes spørgsmål. Nando's var det bedste sted, så selvfølgelig skulle det være der.

 

Vi var ankommet til Nando's og havde fået vores mad. Stemningen var virkelig god og vi havde allerede grinet meget. 

''Hvordan går det med drengene?'' Spurgte Jenna og kiggede undrende på mig. Jeg ved ikke hvorfor men da hun spurgte om det kom jeg med det samme til at tænke på Louis. ''Det går vel fint. Der er ikke rigtig nogen, har jo ikke tid til det'' sagde jeg. Hun nikkede bare på hovedet og spiste videre. 

''Skal vi ikke smutte nu? Klokken er blevet ret mange og hvis vi skal nå at se film må vi nok smutte'' Spurgte Jenna. Jeg nikkede og rejste mig stille og roligt op og det samme gjorde Jenna.

 

Vi havde set halvdelen af filmen nu da min mobil vibrerede fra bordet. Jeg rakte mig irriteret frem mod den uden at fjerne blikket fra filmen, men blev så nødt til at kigge ned for at se hvem det var fra, og da jeg så at der stod Louis fik jeg store øjne.

-Hej Matt. Håber du er okay. Jeg tænkte på om du skulle noget imorgen? Hvis ikke havde du så ikke lyst til at hænge ud med mig lidt?-

Jeg smilede over sms'en. Selvfølgelig havde jeg lyst til det., men hvordan skulle jeg skrive det uden jeg lød for desperat?

-Det vil jeg meget gerne-

jeg trykkede på send og der gik ikke særlig lang tid inden han svarede. 

-Fedt. Jeg henter dig fra skole imorgen, så kan vi tage en tur i byen og få noget frokost et eller andet sted. Lyder det fint?-

-Det lyder helt fint. Ses imorgen-

Jeg begyndte at smile stort og glædede mig bare til imorgen. 

''Hvad smiler du sådan af?'' Spurgte Jenna undrende og smillede til mig. ''Ikke noget'' svarede jeg og prøvede at smøre det kæmpe smil der var på mine læber væk, men det var helt umuligt. ''mmh'' Sagde hun bare som om hun vidste jeg løj, hvilket jeg også gjorde. ''Seriøst der er ikke noget'' protesterede jeg og kastede en pude efter hende. ''Ja ja, jeg tror på dig'' sagde hun og blinkede med det ene øje til mig. 

Jeg rystede på hovedet over hende og kiggede over på fjernsynet for at se filmen. 

 

†††

 

116 favoritlister? Wow mange tak, det er vi virkelig glade for!

I må undskylde at der ikke har været noget kapitel i nogen dage, men både mig og Matilde har ligget syge hele ugen. I må også undskylde det lidt korte kapitel, vi vil prøve at gøre dem længere.

Hvad synes i om historien indtil videre? I må meget gerne kommentere, det vil vi kun blive glade for. 

Husk at like!

MelisaSC & MatildeS <3

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...