Age Is Just A Number † One Direction 13+

Mattelin (Matt) Avery er en 16 årig pige, hvis søster er kærester med Josh Devine. Matt er hele sin skolegang blevet mobbet, fordi hun ikke har de samme interesser som de piger fra hendes klasse, og vælger vans frem for stilletter. Hun går til motorcross og i hendes fritid står hun på skateboard og er sammen med drengene fra skater banen. Hendes far ser hun ikke så tit, da han er soldat i Afghanistan. Hvad vil der ske når hendes søster holder fødselsdag og alle drengene fra One Direction er inviteret? Vil der opstå venskab? Eller hvad med kærlighed? Er det godt at blive forelsket i en på 21, når man selv er 16? Læs med og find ud af det!
Tjek traileren !

268Likes
236Kommentarer
42754Visninger
AA

12. I'm sorry, you're sorry moment

Jeg åbnede langsomt mine øjne op, og gårsdagens hændelser kom frem. Louis havde kysset med Victoria. Og jeg havde haft sex med Harry. Fedt. 

Jeg kiggede til min højre side hvor Harry lå og snorkede lavt. Han så egentlig ret nuttet ud når han sov. Hans krøller var faldet ned i øjnene på ham og hans mund var lidt åben. 

Jeg overvejede stærkt at rejse mig op, men da Louis også bor her, var der meget stor chance for at støde ind i ham, hvilket jeg på ingen måde havde lyst til lige nu. Jeg vidste godt jeg måtte snakke med ham på et tidspunkt, men ikke nu. 

Jeg skulle til at rejse mig, da jeg opdagede jeg stadig var nøgen. Jeg kiggede rundt i hele værelset efter mit undertøj og så det ligge nede i den anden ende af værelset. Hvordan fanden var det røget helt der hen? Jeg rejste mig helt op, og gik med forsigtige skridt hen mod mit undertøj, så jeg ikke ville vække Harry. Jeg fik det hurtigt på, og tog en af Harrys tilfældige t-shirts som lå på gulvet.

Jeg bevægede mig ud mod gangen, hvor der var stille. Så det betød vel at det kun var mig der var oppe?

Jeg gik ned mod køkkenet, i bare tæer og jeg må da indrømme at deres gulv var lidt koldt.

Jeg tog et glas vand og kiggede i skabene efter nogen piller, til tømmermændene. Og om det lykkedes? Nej. Alting skulle altid gå dårligt for her for tiden.

''Hvad leder du efter?'' Jeg vendte mig forskrækket om. Louis stod foran mig, i et par nike trænings shorts, og bar mave. Og som nogen piger ville sige var den dejlig veltrænet og jeg tændte bare ved at kigge på ham sådan, nej skam. Louis havde ikke en trænet mave, men heller ikke deller. 

Jeg kunne mærke vreden boble i mig, og havde for aller mest lyst til at kaste ham ud af vinduet. Ærgerligt at jeg bare ikke kunne.

'' hvad rager det dig?'' Vrissede jeg af ham, og ledte videre. 

''Matt, lad mig lige forklare hvad der skete!'' Sagde han og lagde sin hånd på min skulder. Jeg skyndte mig at fjerne den. ''Louis, ikke nu. Jeg vil gerne høre din forklaring, men jeg er simpelthen for vred til det lige nu'' Jeg kiggede nu i det aller sidste skab og selvfølgelig skulle de være der. ''Hvad laver du egentlig her?'' Jeg fik hurtigt fyldt et glas op, og slugt pillen. ''Jeg gad bare ikke hjem til Jenna når jeg var så ked af det, og så foreslog Harry at jeg kunne sove her'' Jeg vendte mig om for at gå ud af køkkenet, da jeg så Harry var på vej ind. 

''Oh hey smukke. Tak for i nat'' sagde Harry, men stivnede da han så Louis stå bag mig. Jeg kiggede hurtigt på Louis og kunne se hvor forvirret han så ud. ''Hvad?'' Spurgte han nervøst og kiggede ikke en gang på mig, men på Harry som om han allerede vidste svaret. Ingen af os svarede ham. ''Hvordan kunne du Harry?'' Louis' ansigt ændrede sig hurtigt, og man kunne se hans øjne slå lyn. ''HVORDAN KUNNE DU?'' Råbte han, så det gav mig et chok. Louis tog et par skridt tættere på Harry. ''Spørg du hvordan jeg kunne? Det er sku da dig der kysser med hende der Victoria'' Råbte Harry igen. ''Jeg har jo ikke en skid fået lov til at forklare mig'' ''Hvordan vil du forklare dig Louis? I kyssede, det var sku da tydeligt at se!'' Råbte han hårdt og skubbede en enkelt gang til Louis. ''Det var hende der kyssede mig! okay?! Jeg kyssede ikke igen på nogen måde! Jeg var bare lidt fuld at det tog mig nogen sekunder at komme til mig selv, og skubbe hende væk!'' Sagde Louis som det sidste inden han vendte sig om og gik. 

 

†††

 

Jeg sad på sofaen sammen med Harry og så noget fjernsyn. Vi havde ikke set Louis siden han gik ind på sit værelse, og det er altså 3 timer siden nu. Jeg havde siden han gik hvert 5 minut sagt, at jeg nok må gå ind til ham og snakke og få en ordentlig forklaring på det her. Jeg var egentlig lidt skuffet over at jeg havde været i seng med Harry. Det var også synd for Harry, nu når jeg ved at han kan lide mig, føler jeg bare at jeg har brugt ham. 

''Undskyld'' Mumlede jeg uden at fjerne blikket fra fjernsynet. ''for hvad?'' Jeg kiggede over på Harry og kunne se hans spørgende øjne. ''For at bruge dig på den måde'' Sukkede jeg. ''Søde, det er okay. Og desuden viser det også et eller andet sted, at du føler noget for mig.'' Jeg svarede ikke på Harrys spørgsmål, kiggede bare underligt på ham. Mente han at jeg have følelser for ham? Det kunne jeg da umuligt have, vel? Nej Matt! Det er Louis du kan lide. ''Jeg går ind og snakker med Louis'' Sagde jeg hurtigt, inden jeg rejste mig op for at gå. 

 

Jeg bankede forsigtigt på Louis' dør, men fik intet svar. Jeg bankede endnu en gang, men stadig intet svar. Jeg åbnede forsigtigt døren, og kunne se Louis ligge på sengen og kigge op i loftet. Jeg lukkede døren med et smæk, hvilket fik Louis til at kigge hen på mig, men hurtigt væk igen. Jeg gik hen mod sengen og satte mig forsigtigt i kanten. Jeg sad bare og gloede på Louis som bare kiggede op i loftet. 

''Louis?'' Startede jeg. Louis kiggede på mig, og jeg kunne bare se hvor skuffet han var. ''Undskyld, jeg burde have snakket med dig først, men da jeg så det blev jeg bare så vred, og tænkte ikke. Og så blev jeg også ekstra sur fordi du under hele aftnen ikke en gang sagde et eneste ord til mig, men bare var sammen med Victoria'' Sagde jeg. Jeg havde fjernet mit blik ned til mit skød. ''Må jeg gerne forklare?'' Spurgte Louis med en lav stemme. Jeg nikkede. ''Du har ret, jeg burde have været sammen med dig og ikke Victoria, men hun er jo din veninde og hun virkede virkelig sød, og så ville jeg gerne lære hende at kende, hvilket hun tydeligvis ikke bare ville. Men så da du så os, kyssede hun mig pludselig, og jeg sværger at jeg på intet tidspunkt kyssede igen. Jeg skulle have brugt min tid på dig'' Jeg kunne mærke nogen tage min hånd, og jeg vidste med det samme at det var Louis. 

''Der er noget jeg må fortælle dig'' sagde jeg og klemte blidt hans hånd. ''Kan du huske den gang, hvor jeg var blevet slået, og du hentede mig fra skolen?'' Jeg kiggede ham i øjnene. ''Ja? Det er ikke noget man sådan lige glemmer''. Det var tydeligt at se at han ikke vidste hvor jeg ville hen med denne samtale. ''Det var Victoria og hendes venner der gjorde det......'' Jeg fjernede hurtigt blikket fra ham, efter jeg sagde det. ''Hvad?!'' Han rejste sig hurtigt op, og stod bare med åben mund. ''Hvorfor fortalte du mig ikke det?'' Spurgte han hårdt. ''Fordi jeg....'' Jeg sukkede og vidste ærligtalt ikke hvad jeg skulle sige. ''Fordi hun var blevet så sød imod mig, og så valgte jeg at give hende en chance''. Jeg kunne se skuffelsen i hans øjne. Jeg var også skuffet, skuffet over mig selv. Jeg skulle aldrig have stolet på hende. ''Hvor er du dog naiv Matt. Helt seriøst!'' Råbte han inden han stormede ud af værelset og det sidste jeg hørte var hoveddøren der smækkede. Tårende begyndte at trille ned af mine kinder. Han havde ret, det eneste jeg var nu, var naiv. Naiv nok til at stole på Victoria.

 

†††

 

Der var nu gået 5 dage siden mig og Louis blev uvenner, vi havde ikke snakket eller skrevet sammen siden der. Jeg havde heller ikke fortalt Jenna noget, og når hun spurgte hvordan det gik mellem mig og Louis, svarede jeg bare ''fint''. Jeg havde virkelig ikke lyst til at fortælle hende hvad der var sket. Især fordi hvis hun vidste at jeg var begyndt at snakke med Victoria igen, ville hun flå hovedet af både mig og Victoria. Og angående hende så var det hele som det plejede, vi snakkede ikke sammen mere, eller det vil sige at jeg ikke ville snakke med hende mere. Her i tirsdags havde hun råbt af mig ude på gangen og kaldt mig alt muligt, og for første gang nogensinde, svarede jeg hende igen. Det var som om at de andre elever på skolen, havde fået en hvis respekt for mig. Jeg var nu også ret stolt af mig selv. 

Jeg havde lige fået fri, og var på vej hjem. Jeg kom pludselig i tanker om en aftale jeg havde lavet, med en gammel veninde. Min gamle bedsteveninde Amber. Jeg havde kendt hende siden børnehaven, og lige siden der, havde vi været bedste veninder. Hun flyttede så til USA for 3 år siden, og så blev jeg bedste veninder med Victoria, men så lidt efter begyndte al mobningen så. Jeg kunne næsten ikke uden Amber. Hun var som en søster, når Jenna ikke var der.

Klokken var 3 og jeg var lige kommet hjem. jeg havde aftalt med Amber at vi mødtes ved London Eye klokken 4, så jeg havde lige godt en time. Jenna var heldigvis hjemme, så mon ikke jeg ville kunne få hende overbevist om at kører mig, da der er ret langt til London Eye fra os af.

 

††† 

 

Så! jeg stod nu foran London Eye med mit skateboard, og ventede på Amber. Amber og jeg havde utrolig meget tilfælles, ja vi var næsten ens. Det var hende jeg lærte at stå på skateboard med, og vi lavede næsten ikke andet når vi var sammen. Det var det jeg elskede ved hende, vi var så meget ens på så mange punkter, bare ikke vores udseende, der er vi helt forskellige. Amber har blond hår og brune øjne, og så er hun også lidt højere end mig og så ekstrem tynd. 

''Matt'' Jeg vendte mig om ved den alt for genkendelig stemme. Jeg kunne se Amber komme løbende imod mig med sit skateboard i hånden. ''Amber!'' Råbte jeg glad og trak hende ind i et kram. ''Åh gud, hvor har jeg dog savnet dig'' sagde hun og trak sig ud. ''i lige måde!'' Sagde jeg. 

 

†††

 

Jeg sad i en park sammen med Amber. Vi hvade købt noget at drikke i starbucks, men valgte at tage det med og sætte os her midt på græsset. Amber havde bare fortalt om hvad hun har gået rundt og lavet og sådan, imens jeg intet havde sagt. 

''Du har intet fortalt mig'' Sagde hun pludseligt. Jeg kiggede undrende på hende. ''Jeg har vel ikke så meget at fortælle'' Sagde jeg, og kiggede ned i jorden. ''Matt, come on. Det er over et år siden vi sidst så hinanden, du burde have noget at fortælle''. Jeg overvejede stærkt at fortælle hende om Louis, men hvad vil det nytte? Ingenting! Så jeg besluttede mig for at lade vær. ''Der er ikke rigtig sket noget, bare som det plejer''. Løgn på løgn på løgn.... "Det lyder kedeligt" sagde hun en smule drillende. Jeg fniste en smule. "Ja, sådan er mit liv uden dig". Hun kiggede på mig og lagde hovedet på skrå. "Ååårh" sagde hun hvilket fik mig til at grine. Hun trak mig ind i et kram og aede mig på ryggen. "Her er så nederen uden dig Am" sagde jeg en smule trist, og trak mig ud af krammet. "Årh hold op, du klare dig da fint! Du ser brand godt ud" smilede hun. Jeg smilede svagt og holdt mit blik ned i jorden. "Nå.." Sagde jeg og rejste mig op, da jeg blev færdig med min kaffe. "Skal vi udnytte vores boards, nu hvor de er her?" Spurgte jeg og sendte hende et stort smil. "Selvfølgelig!" Svarede hun glad og tog sit board under armen. Jeg smed mit på vejen, og begyndte at køre på det. Det samme gjorde Amber, og så kørte vi mod skaterbanen.

"Kan du huske hvordan man gør?" Spurgte jeg drillende. "Jeg bor i USA skat, der er næsten ikke andet end skaterbaner" grinede hun, og gjorde sig klar til at køre ned af rampen.

"Wow, du kan stadig dine skills" sagde jeg for sjov og begyndte at grine svagt. Hun gengældte mit grin, og rakte sine hænder frem. "Din tur" sagde hun en smule udfordrende. Jeg sendte hende et blærende smil, og kørte ned af rampen. Jeg kørte op og ned af den et par gange, før jeg tog fat i boardet og snogede rundt om mig selv to gange. Jeg lavede en perfekt landing, og tog mig i siderne. "Slå den" grinte jeg og gik ned fra rampen. "Okay okay, du vinder" sagde hun opgivende med et smil på læben.

Der kom pludselig et par velkendte drenge, som jeg ikke havde set i et stykke tid, da der var en vis person der havde smadret mit gamle skateboard, så jeg havde ikke været ude at skate i et stykke tid. "Hey Matt!" Drengene kom gående mod os med deres boards i hånden. Jeg løb ind i armene på en dreng der hedder Jackson. "Hej drenge!" Udbrød jeg, og krammede de andre efter. "Hvad så? Længe siden" sagde Jackson, og smilede varmt. "Aaaalt for længe siden" sagde jeg og gengældte hans smil. "Drenge, det her er Amber" sagde jeg og pejede mod hende, da hun trådte nærmere. "Hey Amber" sagde de i munden på hinanden. Hun smilede til dem alle, og kiggede lidt glad på mig. Amber var ikke den generte type, i hvert fald ikke når det galt drenge. Endnu en ting vi havde tilfælles. 

 

Amber og nogle af de andre drenge var oppe på rampen og skatede løs, imens jeg sad på Jacksons skød, og snakkede om hvorfor jeg ikke havde været her i noget tid. "Så der var en der smadrede dit board!" Råbte han en smule irriteret. "Ja, og du kan tro jeg var ved at bryde sammen" grinte jeg, da han vidste at jeg næsten aldrig græd, pånær der med Louis, der var jeg ret så svag... Men det behøvede Jackson ikke at vide.

"Er det der ikke ham fra One Direction?" Jeg stivnede ved Ambers ord, og kiggede hurtigt i hendes retning. Der stod han. Ham jeg var vild med. Ham jeg var uvenner med. Jeg er forvirret... Hvad lavede han her?

Jeg stirrede imod ham i et stykke tid, indtil de andre drenge kom til syne. Hvad fanden lavede de her? Jeg fik hurtigt øjenkontakt med Louis, som pludselig fik et vredt blik frem. Han styrtede med det samme over mod mig, så jeg blev helt forvirret. Seriøst? Hvad ville han?

Jeg fik et chok da Louis tog fat i min arm, og hev mig væk fra Jacksons skød. "Hold dig væk fra min pige!" Udbrød han og stirrede vredt på Jackson. Jackson så helt skræmt ud, hvilket jeg udmærket godt kunne forstå. "Louis.." Sagde jeg stille, og prøvede at få ham til at tage det roligt. "Du skal ikke røre hende, er du med?" Råbte han pludseligt, hvilket fik mig til at reagere hurtigt. "Louis!" Råbte jeg og tog fat om hans håndled. "Han er bare en af mine gode venner" sagde jeg en smule hårdt, da jeg virkelig ikke vidste hvad der gik af ham. Louis rev hans hånd til sig. "Louis?" Stemmen kom fra Harry, og jeg rettede hurtigt mit blik mod ham. "Hvad sker der?" Spurgte han og kiggede spørgende på mig. Ja, som om jeg vidste det? "Det havde jeg håbet på Louis ville forklare?" Sagde jeg en smule flabet, da jeg ikke havde nogen anelse om, hvad han lavede her? "Ja, jeg ville ligsom finde dig, for at snakke med dig, og så ser jeg dig sammen med ham her" sagde han, og jeg kunne tydeligt se jalousien i hans øjne. "Louis, han er en af mine rigtig gode venner" sagde jeg stille, og prøvede at sende ham et svagt smil. Louis tøvede en smule. Han var vist godt flov over sig selv, hvilket jeg også havde været, hvis jeg var ham. 

De andre drenge kom over, for at være med i den store scene. Amber stillede sig hurtigt over ved siden af mig. "Kender du One Direction?" Hviskede hun i mit øre så ingen af de andre hørte det. Jeg nikkede, og kiggede undskyldende på hende, for ikke at have sagt det før. "Fedt!" Udbrød hun, men tog sig hurtigt til munden. Hendes kinder blev helt røde, og hun begravede hurtigt sit hoved ned i min skulder. Hun havde det der med at blive flov rimelig hurtigt, ved ikke lige hvorfor. 

"Kan vi lige snakke?" Spurgte jeg Louis om, og så en smule alvorligt på ham. Han nikkede svagt, og tog fat om mit håndled, og trak mig lidt længere væk fra de andre. 

"Hvad skete der lige?" Spurgte jeg ham om, og så helt uforstående på ham. "Matt, jeg..." Han kunne ikke helt få sætningen frem, hvilket gjorde mig utålmodig. "Selvom vi ikke har snakket sammen i et par dage.." "Fem.." Afbrød jeg ham, og lød en anelse irriteret. Altså, han havde bare frosset mig fuldstendig ud, ikke skrevet eller ringet. Intet. Han så ned i jorden. "Bare fordi vi ikke har snakket i fem dage, betyder det ikke, at jeg ikke stadig holder af dig" sagde han og kiggede på mig med en slags hundehvalpe øjne. "Jeg ved ikke Louis.." Begyndte jeg. "Du kunne godt lige have skrevet, jeg troede virkelig du var rasende på mig." Min stemme lød pludselig usikker. Hans hånd brændte på min arm, da den kærtegnede den. "Jeg var bare en smule irriteret over det med Victoria.. Og så også lidt det med Harry.." Jeg forstod ham egentlig godt. Jeg havde haft sex med hans bedste ven. Jeg fik helt brækfornemmelse over at tænke på det selv.. Også selvom han havde kysset med Victoria, gav det mig ikke ret til at gøre gengæld, og endda ikke så meget gengæld. "Det er jeg virkelig også ked af, Louis" undskyldte jeg og kiggede ham i øjnene. Han sendte mig et varmt smil, hvilket jeg hurtigt gengældte. Han lænede sig frem, og kyssede mig på kinden.

Jeg var glad for, at Louis og jeg var gode igen. Vi havde virkelig dummet os begge to på det groveste. Men det endte jo godt. Jeg har vist også en masse ting jeg skal forklare Amber..

 

†††

 

Hej alle!

Der kom så et nyt kapitel! Undskyld ventetiden, men vi har haft projektuge hele sidste uge, så vi har bare ikke haft tid til at skrive. Vi håber virkelig det er okay!

Hvad synes i om kapitlet? Hvad håber i der kommer til at ske? og hvis i har nogen idéer til hvad der skal ske, så kom med dem! 

Håber i kunne lide kapitlet 

Husk at like! :D

MelisaSC & MatildeS <3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...