Age Is Just A Number † One Direction 13+

Mattelin (Matt) Avery er en 16 årig pige, hvis søster er kærester med Josh Devine. Matt er hele sin skolegang blevet mobbet, fordi hun ikke har de samme interesser som de piger fra hendes klasse, og vælger vans frem for stilletter. Hun går til motorcross og i hendes fritid står hun på skateboard og er sammen med drengene fra skater banen. Hendes far ser hun ikke så tit, da han er soldat i Afghanistan. Hvad vil der ske når hendes søster holder fødselsdag og alle drengene fra One Direction er inviteret? Vil der opstå venskab? Eller hvad med kærlighed? Er det godt at blive forelsket i en på 21, når man selv er 16? Læs med og find ud af det!
Tjek traileren !

268Likes
236Kommentarer
41384Visninger
AA

5. I owe u one

Dagen igår havde været fantastisk, altså ud over det der skete på skolen, så var jeg blevet rigtig gode venner med drengene og især Louis. Efter vi havde spist pizza havde vi bare siddet og snakket. Jeg var begyndt at åbne mig mere op, hvilket var underligt for mig, jeg plejede aldrig at åbne mig op så hurtigt. 

Jeg var på vej i skole, og det eneste jeg tænkte på var Louis og vores ''næsten kys''. Hvis de andre aldrig var kommet havde vi kysset, og jeg ved ikke om jeg skal være glad for at de kom. Han er 21 og jeg er 16, det ville aldrig gå. Eller ville det? Arrgh hvad er det overhovedet du tænker på Matt? Selvfølgelig vil han ikke have dig, hvad skal han med en ''drenge pige'' som mig. Han kan få alle han vil have, så hvorfor skulle han vælge mig?

Jeg valgte at lade tankerne glide ud af hovedet igen og koncentrere mig om timerne idag. 

Jeg gik ind i skolengården og det første jeg fik øje på var var Andrew og hans slæng. De stod i et hjørne og røg. De kiggede alle sammen hen på mig og grinte. Så jeg virkelig så grim ud? Jeg skyndte mig bare at gå ind af døren til skolen, så jeg ikke skulle hører på deres grin.

 

Jeg satte mig på en plads bagerst i klassen, da jeg ikke brød mig om at sidde helt i front. Det var for det meste nørderne der sad forrest, dem der fulgte mest med i timerne. Jeg fulgte også med i timerne, der var bare nogen tider jeg falder over i min egen verden, og så får jeg ikke rigtig det hele med.

Dårlig vane, i know.

Klokken ringede få minutter efter og Victoria kom gående ind af døren med resten af sit slæng efter dig som små hunde. Jeg skyndte mig at fjerne blikket fra hende og bare ignorere hende. Der gik få sekunder inden en satte sig ved siden af mig, jeg kiggede til min højre side og så til min overraskelse Victoria sidde der. 

''Hvad vil du?'' Spurgte jeg hende om. ''Må jeg nu ikke sidde ved siden af min klasse kammerat?'' Spurgte hun sukkersødt og smilede falsk. 

''For det første så kan det godt værre at vi går i klasse sammen, men kammerater er noget af det sidste jeg bliver med sådan en kælling som som dig'' Det sidste røg bare ud af mig og jeg fortrød det med det samme.

''Det skulle du aldrig have sagt. Bare vent din so'' Sagde hun og rejste sig op og satte sig foran mig ved siden af hendes veninde. 

Hvad tænkte jeg egentlig på??! Nu ved jeg at den står på tæsk efter skole. Jeg skulle bare have holdt min kæft som jeg plejer, men den her gang fik jeg virkelig bare lyst til at svare igen. Hun skal ikke tro hun er noget, bare fordi hun går med push-up bh og 3 cm lag make-up i hele fjæset.

Timen gik som alle andre timer, med at være helt stille og bare sidde i mine egne tanker. 

Jeg skyndte mig at rejse mig op, så jeg kunne komme ind i fysik lokalet uden at Victoria skulle nå at få fat i mig. 

 

†††

 

fire lektioner var gået og vi havde nu fået spisepause. Jeg gik med hurtige hen mod kantinen, og som altid gloede folk underligt på mig. Jeg gik op og tog noget mad, og satte mig som sædvanligt alene på et af de utallige runde borde som var i kantinen.

Jeg tog min mobil op af lommen for at sende Jenna en sms, da jeg havde en aftale med hende senere. Jeg gik ind under nogle beskeder da jeg opdagede noget mærkeligt. Når man gik ind i beskeder på en iphone så stod der hvem man har skrevet sidst med, og ved mig plejer der kun at være en da den eneste jeg skriver med er Jenna. Louis Tomlinson stod der. Siden hvornår har jeg fået hans nummer? Og jeg har sku da aldrig skrevet med ham? Jeg skyndte mig at gå ind og se hvad vi havde ''skrevet''

Hej søde Matt. Jeg ved godt at du ikke ser det her med det samme og at du sikkert tænker hvad sker der her, men jeg synes lige du skulle have mit nummer. Håber du ringer en dag, og helst meget snart.  Der er noget specielt over dig ;-)

Jeg havde åben mund da jeg havde læst beskeden. Så det vil sige at da han spurgte om han måtte låne min mobil, havde han simpelthen skrevet en sms til sig selv og gemt hans nummer? Jeg begyndte at smile da jeg gentagede det sidste der stod i sms'en. Der er noget specielt over dig. Folk havde flere gange sagt at jeg var speciel, men de mente det negativt, og jeg vidste godt at Louis mente det positivt. 

 

†††

 

Endelig! Sidste time var nu overstået, og jeg ville bare hjem så hurtig som muligt! Selvom jeg ikke skulle lave noget, da Jenna havde aflyst vores aftale pga. noget arbejde. Det gjorde mig ret trist, da jeg virkelig havde set frem til idag, men det er ikke hendes skyld så jeg gider ikke at gå rundt og være sur.. 

Jeg havde igen i dag taget mit board i skole (Jeg gør det faktisk hver dag) og jeg gik over til mit skab for at hente det, og smide mine bøger af da det var weekend. Jeg kørte hen af gangen da der ikke var nogen lærer at se, og elever var der heller ikke så mange af. Jeg brasede døren op, og da jeg kiggede op, for at se hvor jeg kørte, var der en klump mennesker der stod i vejen for mit udsyn. "Helt ærligt, har i ikke noget bedre at tage jer til?" Det røg ud af min mund, og fortrød måske lidt, men jeg mente det. De må da have et virkelig kedeligt liv hvis det eneste de kan tage sig til, er at provokere mig.

De vekslede blikke og kiggede derefter på mig hånende. "Blev vi helt færdige igår da?" Spurgte Andrew og gik nogle skridt tættere på. "Seriøst, lad mig nu være" tiggede jeg og tog mit board under armen. Jeg skulle til at gå da jeg mærkede en trækken i min arm. "Stop" halvråbte jeg og trak min arm til mig, og var hurtig om at komme forbi dem. Jeg kunne mærke Andrew skulle til at stoppe mig igen, da han blev standset af en stemme. "Andrew, lad nu være". Jeg vendte mig om og så Victoria stå med armen ud foran ham. Hvorfor sagde hun det? Havde hun alligevel ikke glemt hvad vi var en gang?

"Hun skal alligevel bare hjem og se sin far, før han bliver skudt af idioter i Afghanistan". Og der gik hun så for vidt. Mit blod pumpede hurtigt rundt i kroppen og jeg kunne mærke vreden brede sig. Jeg knyttede mine hænder og bed tænderne sammen. 

Hun ramte mit svage punkt. Hun vidste ikke hvor bange jeg var for at der ville ske min far noget, for der var stor chance for, at der ville. Jeg prøvede hele tiden at tænke på noget andet, men da hun allerede havde bringet det på banen, var det forsent. Jeg lukkede mine øjne og tog en dyb indånding, og derefter skubbede hårdt til Victoria, så hun faldt ned af hendes stilletter og landede med røven på de kolde fliser.

"Hvad fuck laver du!" Råbte hun ud af sine sammenbidte tænder. "Du kan bare holde din kæft" råbte jeg igen. En tåre bevægede sig ned af min kind ved tanken om min far. Jeg mærkede nogle arme om mig et split sekund før jeg mærkede en svigende følelse på min kind. Andrew havde givet mig en lussing. Jeg gad ikke at finde mig i det mere, så jeg prøvede ivrigt at få mig selv fri. Det lykkedes til sidst og gav derefter Andrew et skub, og det skub blev til flere skub. Min krop var fyldt med vrede og sorg, og det hele gik ud over ham. Jeg slog ham hårdt på skulderen med mit skateboard og råbte en masse grimme ting til ham. Tårerne gled ud af mine øjne, en efter en, og jeg kunne ikke holde dem igen.

Andrew greb ud efter mit board, tog fat i det og smadrede det ned i jorden. En kold fornemmelse gik gennem min krop, da jeg så mit elskede skateboard, skille sig i to dele. Jeg så på ham med store øjne, og prøvede derefter at slå mere til ham. Det lykkedes nu ham at få magt over mig, da jeg var rimelig udkørt. Han tog fat rundt om mig, og smed mig ned på fliserne. Jeg mærkede nogle spark i maven, og til sidst en brændende fornemmelse på min bare hals. 

Jeg tog min arm over hovedet for at dække mig til, og da jeg hørte dem skride, strømmede tårerne ud. Jeg mærkede en masse smerter, både fysisk og psykisk. I dag havde de ramt mig på mit svage punkt, og jeg hadede dem for det. 

Jeg tog min mobil op for at ringe til Jenna, da jeg kom i tanke om at hun var på arbejde. Det næste nummer jeg fik øje på, var Louis'. Jeg trykkede 'kald op' og hurtigt hørte jeg et hallo i mit øre. "Louis.." Sagde jeg stille og tørrede en tåre væk fra min mundvig. "Matt? Hvad så?" Hans stemme lød en smule bekymret, hvilket der var god grund til at være. "Kan du komme og hente mig?" Spurgte jeg efterfulgt af et hulk. "Selvfølgelig, hvor henne?" Spurgte han igen. "Skolen" svarede jeg og begravede mit hoved i min hånd. "Klart, jeg er der om 2 min." Han lagde på og jeg lagde min telefon i lommen igen. Jeg samlede mine ben op under mig, og begravede mit hoved i mine knæ. Mine øjne var sikkert helt røde, og det var i hvert fald ikke noget jeg kunne skjule for Louis, men lige nu var jeg rimelig ligeglad, jeg skulle bare væk herfra.

En bil kørte op ved siden af mig, og jeg gætter på det var Louis. Jeg rejste mig op, og hans ansigt kom til syne. Jeg ville tro han havde lagt mærke til mine røde øjne, for der var intet andet end bekymring i hans blik.

"Er du okay?" Spurgte han om og kom hurtigt hen og tog min arm over sin skulder. Jeg gik langsomt hen til bildøren og skulle til at åbne den men Louis kom mig i forkøbet. Jeg ville have protesteret, men jeg havde energi nok til det nu. Jeg satte mig ind og tog selen omkring mig. Louis gjorde det samme, og startede bilen.

Han stoppede op foran en ukendt bygning, og det var vel her han boede. Jeg så om på Louis som kom med hurtige skridt hen og lagde en hånd på min ryg imens vi gik hen mod døren. 

Da vi stod i elevatoren, var der helt stille. Han havde stadig sin hånd på min ryg og jeg kunne mærke en gang imellem en bevægelse op og ned af den. Jeg kiggede på Louis, og så hans blik var rettet mod døren, han så en smule bange ud, men hans øjne var stadig rolige. 

Elevatoren stoppede og vi steg hurtigt ud af den. Han førte mig hen af en lang gang og stoppede så op foran en hvis dør. Han rev en nøgle op af hans lomme og stak den ind i låsen. Han åbnede døren og gav tegn til jeg skulle gå ind først. Jeg tog min jakke og sko af, og gik langsomt ind mod et stort rum, som nok var stuen. Her var hyggeligt, og duften af Louis spredte sig i mine næsebor. 

"Vil du have noget te?" Jeg vendte mig om og så Louis stå med et spørgende blik foran mig. Jeg nikkede svagt og sendte ham et taknemmeligt smil. Han gengældte det hurtigt og bevægede sig ud i køkkenet. Jeg satte mig i den store sofa og tænkte tilbage på det i skolen. Jeg var virkelig forvirret over, hvordan Victoria kunne nævne min far på den måde. Hun vidste jo godt hvor bange og ked af det jeg var over det. 

Et bump i sofaen afbrød mine tanker. Jeg kiggede til min side hvor Louis sad og rakte en kop mod mig. Jeg tog imod koppen og satte den på bordet foran mig. Jeg mumlede et tak og sendte ham et smil.

Louis afbrød hurtigt stilheden, og han havde min opmærksomhed. "Hvad skete der på skolen?" Spørgsmålet kom ikke bag på mig, og jeg kunne godt mærke på mig selv, at jeg blev nødt til at sige det, da jeg havde forstyrret ham med at hente mig. "Det er bare nogle idioter...." Startede jeg og tænkte lidt over hvad jeg skulle sige. "Jeg har været i en slags krig med dem længe nu.." Han satte sig til rette og virkede interreseret i det jeg sagde. "Jeg kan lide andre ting end de kan, og de finder det åbenbart meget underholdende at slå på mig" sluttede jeg af og tog en tår af teen. Louis sagde intet, men han skulle nok få lov at tygge på ordende. 

"Har de slået dig?" Sagde han overrasket. "Ja" svarede jeg kort og satte koppen tilbage på bordet. "Svin" mumlede han og lænede sig tilbage i sofaen igen. Jeg nikkede svagt på hovedet og sad og fumlede med mine negle. 

 

                                                                         †††

 

Jeg havde været hos Louis i noget tid nu, og vi hyggede os da. Vi havde snakket meget om mig, så han vidste nu næsten alt om min far, og vores forhold, og dengang Victoria droppede mig. Følelsen af at jeg kunne betro mig så meget til ham var underlig. Og pludselig begyndte jeg at tænke på situationen sidst jeg var sammen med ham. Jeg havde ikke tænkt på det hele dagen, jeg havde nærmest glemt det.

Jeg ville gerne spørge ham om hvorfor han var ved at kysse mig, men ville det ikke være et lidt akavet spørgsmål. Han havde flirtet med mig et par gange, hvilket jeg også var meget forvirret over, men at han udviklede det til at være lige ved at kysse mig, det havde jeg ikke set komme. Jeg kiggede over på ham og betragtede ham se på fjernsynet. Han må have set jeg kiggede på ham, for ikke længe efter kiggede han på mig.

Louis' synsvinkel

Hun var virkelig smuk, og jeg kunne næsten ikke holde mine fingre for mig selv. Jeg blev ved med at tænke på vores 'næsten' kys. Hvis de andre ikke var kommet ind, havde jeg fået opfyldt mit ønske. Jeg havde virkelig lyst til at lade mine læber røre hendes. Men hvad skal jeg sige, Eleanor og jeg holdt pause, og må man ikke godt kysse andre når man har pause? Hun stolede aldrig på mig, derfor holdt vi pause. Vi kunne have gjort det forbi, men Eleanor bad om bare at holde pause, da hun mente at hun bare lige skulle have lidt tid. Jeg klagede ikke. Jeg var ved at blive træt af de samme dagrutiner om hvor meget jeg var sammen med drengene og bla bla bla.. Jeg var i hvert fald ikke nok sammen med hende. 

"Hvad er klokken?" Jeg vågnede fra mine tanker og så over på Matt. Hun sad og kiggede på mig med det dejligste varmeste smil. Okay Louis, styr dig! Jeg kiggede på mit ur på armen for at kunne svare på hendes spørgsmål. "Halv 7" svarede jeg og prøvede stille at rykke tættere på hende. "Fuck!" Udbrød hun og rejste sig hurtigt op så det hurtigt blev akavet at jeg var rykket tættere på hende. "Hvad sker der?" Spurgte jeg og så panisk på hende. "Jeg har en aftale med min far på skype" hun løb ud i gangen. Jeg fik endelig rejst mig op og travet efter hende. "Du har det bare med at komme forsent var" sagde jeg drillende og iagttog hende tage sko på. Hun rejste sig helt op og kiggede på mig med et skindende smil. "Vi ses Louis, og tak fordi du gad at hente mig". "Skal jeg ikke køre dig hjem?" Spurgte jeg hurtigt inden hun tog fat i håndtaget. "Nej, det fint, jeg går bare" hun sendte mig et overbevisende smil og jeg gengældte det hurtigt. Jeg trak hende ind i et kram og jeg blev pludselig helt blød i knæene da hende parfume strejfede mine næsebor. Hun trak sig stille fra mig og før hun var helt væk fik jeg givet hende et hurtigt blidt kys på kinden. Hun smilede hurtigt og var derefter hurtigt ude af døren.

Hun var virkelig fantastisk. Så var der bare lige det der med at hun kun er 16, men det havde jeg allerede lavet en aftale med mig selv om, at alder kun er et tal.

 

                                                         ††††††††††††††††††††††††††††††

Vi undskylder ventetiden, men her er det så! Så fik i at vide hvad der var med
Louis og Eleanor.
  Hvad synes i om den indtil videre?

Tusind tak for de søde kommentarer og favoritlister!
Vi er virkelig glade for at i kan lide den og
     vi er glade for at skrive på den.

 

      Husk at like  ! :D

        MatildeS & MelisaSC <3 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...