Age Is Just A Number † One Direction 13+

Mattelin (Matt) Avery er en 16 årig pige, hvis søster er kærester med Josh Devine. Matt er hele sin skolegang blevet mobbet, fordi hun ikke har de samme interesser som de piger fra hendes klasse, og vælger vans frem for stilletter. Hun går til motorcross og i hendes fritid står hun på skateboard og er sammen med drengene fra skater banen. Hendes far ser hun ikke så tit, da han er soldat i Afghanistan. Hvad vil der ske når hendes søster holder fødselsdag og alle drengene fra One Direction er inviteret? Vil der opstå venskab? Eller hvad med kærlighed? Er det godt at blive forelsket i en på 21, når man selv er 16? Læs med og find ud af det!
Tjek traileren !

268Likes
236Kommentarer
42896Visninger
AA

16. I miss you

Vigtig besked i bunden. Husk at læs! 

 

†††

 

Jeg lagde forsigtigt blomsterne på graven, og tændte det stearinlys jeg havde i tasken. Vejret var begyndt at ændre sig. Blade var begyndt at falde af træerne, græsset var begyndt at få en mørk farve, og det var begyndt at blive køligt. Det er nu også ret normalt i september måned, at vejret begynder at bliver dårligere. Det var to måneder siden præcis idag, at han døde, og hver uge havde jeg været med blomster og tændt et lys for at snakke med ham. 

Jeg satte mig roligt på knæene foran graven, og gav mig lidt tid til at betragte den. Mine blomster fra sidste uge var der stadig, de var dog ikke lige så friske som da jeg kom med dem. Ellers var der intet anderledes i forhold til sidste uge, eller alle de andre uger. Jeg sukkede dybt, da jeg opdagede at nogen af de blade der var faldet ned fra træerne var landet på gravestenen. Jeg børstede dem hurtigt væk, så man kunne se hvad der stod skrevet på stenen. ''Michael Avery. 16/11 - 1971 til 19/7 - 2013. Hvil i fred'' Det begyndte at prikke i øjnene, hvilket det gjorde hver gang jeg var her, det var vel også ret normalt. Jeg mærkede tårerne glide ned af mine kinder, og den saltede smag der bredte sig i munden når jeg slikkede mig om læberne. Jeg tørrede dem hurtigt væk, og satte mig til rette. 

''Hej far'' Startede jeg ud med. Jeg holdt en lille pause inden jeg fortsatte. ''Her er jeg så igen, ligesom de sidste 8 gange. Jeg har roser med, mors ynglings'' Jeg følte det på ingen måde akavet at jeg snakkede med mig selv. Selvom han ikke var her mere, vidste jeg at han hørte hvad jeg sagde. ''Vi har det fint alle sammen, Mig, Jenna og mor, eller hvor fint man nu kan have det efter alt det her. Jeg kiggede nogen foto albumer igennem igår, og jeg faldt over et billede. Kan du huske den gang vi var taget til koncert sammen? Da jeg var 7 år og, sad på dine skuldre? Jeg kan huske at mor intet vidste, og at vi bare var taget afsted. Det jeg bedst kan huske fra den dag, det var da jeg tabte min is, på den trøje du lige havde købt til mig hvor der mod stor skrift stod skrevet ''SUN'' Jeg blev så ked af det fordi den var helt ny, og jeg var bange for at du ville blive sur.'' Jeg fniste lavt, da jeg tænkede den dag igennem. Det var en af de bedste minder jeg havde med min far. Selvom det måske ikke lyder så specielt, så var det specielt for mig. Tårerne var endnu en gang begyndt. ''Jeg savner dig så meget far'' Jeg rejste mig hurtigt op fra græsset. Jeg kunne ikke holde ud at sidde her mere. 

Jeg gik med hurtige skridt mod udgangen og løb nærmest ud af porten, indtil jeg stødte ind i nogen og faldt. Jeg tog mig blidt til knæet og masserede det blidt. ''Undskyld jeg er så klodset'' Sagde jeg panisk. Jeg børstede mine bukser af, indtil personen som jeg stødte ind i sagde noget. ''Matt?!'' Jeg vendte hurtigt blikket mod personen og opdagede til min store overraskelse at det var Harry. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var glad for at se ham, men jeg havde hverken set eller snakket med ham, siden det med mig og Louis skete. ''Harry?'' Sagde jeg roligt, og smilede blidt. ''Åh gud hvor er det godt at se dig igen'' Han trak mig ind i et kram, og der gik få sekunder inden jeg opfattede hvad der skete, og lagde så armene om ham. 

''Hvordan går det'' Spurgte han, og smilede sit velkendte ''Harry smil'' som gjorde alle piger blød i knæene, bla. mig. Jeg trak blidt på skuldrene, da jeg ikke vidste svaret. Jeg kunne have haft det bedre, men det kunne også være værre. ''Hvad med dig? Hvad laver du helt her ude?'' ''Fint meget fint. Jeg er på vej hen til drengene de er alle sammen hjemme hos Niall'' Sagde han og pegede på en bygning som lå lidt væk. Jeg nikkede, og skulle faktisk til at sige at jeg skulle videre, men Harry kom mig i forkøbet. ''Vil du med?'' Spurgte han med løftede øjenbryn. Min hjerne gik i stå lige dette øjeblik. Hvis jeg siger ja til at gå med Harry, vil det sige jeg kommer til at se Louis igen, hvilket gjorde mig nervøs, det gjorde mig endda nervøs at han kun er ca 100 meter væk fra mig. ''Kom nuuuuuuu. Det ville blive hyggeligt, og jeg tror at drengene ville blive glade for det'' tiggede Harry. Et smil bredte sig på mine læber. ''Okay så'' Hvad sker der for dig Matt? Du har lige sagt jeg til at se Louis igen?! Jeg var selv overrasket over mit svar, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige nej. Hvad skulle der også kunne ske? Det er over to måneder siden. Jeg er vel kommet over ham? Tror jeg. 

 

Vi stod nu foran døren, Harry havde banket på, og der gik ikke særlig langtid inden vi kunne hører fodtrin. Døren blev åbnet, og en lyshåret dreng med rodet hår stod i døren. ''Matt?!'' Sagde han og trak mig ligesom Harry ind i et kram. ''Godt at se dig'' Sagde han, og trådte til siden så mig og Harry kunne komme ind. ''iligemåde'' Sagde jeg, og fik mine sko af. Jeg kunne hører stemmer inde fra stuen, og jeg kunne med det samme genkende Louis' stemme. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere, imens vi nærmede os stuen. Harry tog min hånd, og gav den et blidt klem og slap den igen, som tegn på at jeg skulle tage det roligt.

''Hey drenge, se hvad jeg fandt på vejen'' Råbte Harry. Jeg trådte ind i stuen, som pludseligt var blevet stille og alle blikke var rettet mod mig. Der var stille i få sekunder, inden Liam rejste sig op, og gik hen imod mig og trak mig ind i et kram. Der gik heller ikke langtid inden Zayn gjorde det samme. Jeg trak mig ud af Zayns kram, og så Louis stå foran mig. Mit hjerte slog hårdt og hurtigt, og jeg tror næsten at det kunne høres. Han lignede sig selv. Den eneste forskel der var på ham, var et par tattooveringer rundt omkring på kroppen. Vi kiggede hinanden dybt i øjenene og selvom jeg allermest havde lyst til at kigge væk, kunne jeg ikke få mig selv til det. 

Rolig Matt. Du er kommet over ham, og det samme er han med dig. I skal bare være venner. Det kan i godt. Jeg pustede tungt ud indtil jeg fik mig taget sammen til at gøre noget. Jeg spredte min arme ud, som tegn på at han skulle kramme mig. Et smil bredte sig på hans læber, og han trak mig ind i et varmt og trygt kram. Jeg havde savnet den tryghed han gav mig, det smil han sendte mig, og i det hele taget bare ham. 

''Godt at se dig igen'' Hviskede han i mit øre. Han gav mig et lille klem og trak sig så fra mig, selvom jeg havde lyst til at han skulle blive ved. 

Jeg var tydeligvis ikke kommet over ham.

 

†††

 

Hej folkeeeeeeens. Vi undskylder det mega korte kapitel, men ja sådan er det. 

Vi undskylder også den lange vente tid, men både mig (Melisa) og Matilde mistede lidt lysten til at skrive de seneste på uger, og vi har også liv udenfor Movellas, og nu når vi er startet i skole igen er der meget at indhente så derfor har vi fået mange lektier for. Vi håber selvfølgelig at i vil acceptere det og blive ved med at følge med!

Og så til noget helt andet. DRENGENE KOMMER FUCKING TIL DANMARK IMORGEN! AAAAAAARRHHHH!!

Er der nogen af jer der skal til nogen af koncerterne? og hvis ja, hvilken? og hvor skal i sidde? Mig og Matilde skal selv til den i Forum, vi skal sidde på gulv række 27, så skriv hvis du skal sidde i nærheden. 

Tak for alt. 

MelisaSC & MatildeS <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...