Age Is Just A Number † One Direction 13+

Mattelin (Matt) Avery er en 16 årig pige, hvis søster er kærester med Josh Devine. Matt er hele sin skolegang blevet mobbet, fordi hun ikke har de samme interesser som de piger fra hendes klasse, og vælger vans frem for stilletter. Hun går til motorcross og i hendes fritid står hun på skateboard og er sammen med drengene fra skater banen. Hendes far ser hun ikke så tit, da han er soldat i Afghanistan. Hvad vil der ske når hendes søster holder fødselsdag og alle drengene fra One Direction er inviteret? Vil der opstå venskab? Eller hvad med kærlighed? Er det godt at blive forelsket i en på 21, når man selv er 16? Læs med og find ud af det!
Tjek traileren !

268Likes
236Kommentarer
42143Visninger
AA

4. Almost kissing

Jeg satte tandbørsten tilbage i kruset og kiggede mig i spejlet. Jeg førte mine fingre hen over mine læber med et ar. Det var et ar jeg havde fået da min far og jeg var ude at sejle. Han var meget glad for at fiske en gang imellem, og jeg tog for det meste altid med ham, indtil en dag jeg fik krogen i læben, det var derfor jeg havde mit ar. 

Jeg savnede min far.. Han havde ikke været hjemme i nu 5 måneder, og han var der ikke engang til mit stævne i motorcross. Min far var den eneste der støttede mig op i det. Min mor ville virkelig ikke have jeg gik til det, og Jenna var bare lidt ligeglad. 

Jeg gik ud fra badeværelset og tog min taske der stod på mit værelse. Jeg havde taget nogen blå Jeans på, og en stor bodeux farvede sweatshirt (Link i kommentar), og sat mit hår op i en rodet knold. Jeg gik ud i gangen og tog mine vans på. Jeg skippede morgenmaden, da jeg havde lidt kvalme. 

"Vi ses mor!" Råbte jeg fra gangen af, og før jeg nåede at høre hende svare, smækkede jeg døren bag mig. Jeg tog mit board frem, og så kørte jeg med høj fart mod skolen.

Da jeg ankom, var jeg 3 min. forsent på den. Jeg løb ned af gangen for at finde klasseværelset, og da jeg havde det i syne, rettede jeg en smule på min t-shirt og åbnede stille døren. Lige da jeg stod ind i klassen, mærkede jeg alles øjne på mig, og nogle piger begyndte at hviske. 

"Godt du kunne komme" sagde min lærer med et stor smil på læben, der var fyldt med medlidenhed. Jeg brød mig ikke om lærerne på skolen, de vidste jeg var blevet mobbet en del, og derfor opførte de sig altid ekstra sødt mod mig. Der var selvfølgelig fordele med det, men jeg synes bare ikke de skulle have medlidenhed med mig, jeg følte mig svag når det var sådan. 

Jeg satte mig på en stol helt nede bag i, tog mine bøger frem og begyndte at lytte stille og roligt med. 

Det begyndte at regne lige så stille udenfor, og det tog meget af min opmærksomhed. Jeg havde ikke så god koncentration i dag, da jeg ikke kunne lade vær med at tænke på min far..

Jeg kiggede ud af det store vindue lige ved siden af mig, og fulgte regnens dråber ramme vinduets yderside.

Jeg var virkelig bange hele tiden. Bange for hvad der kunne ske med min far. Jeg havde kun mulighed for at se ham over computeren når han var afsted, og det var kun to gange om måneden, hvis jeg var heldig.

"Matt!" Min krop gav et sæt og vågnede fra mine tanker. "Ja?" Spurgte jeg stille og kiggede på en af pigerne der havde rettet sine øjne mod mig. Jeg gættede på at vi havde fået frikvarter, da læreren var gået og de daglige grupper blev dannet.

"Kan jeg spørge dig om noget?" Spurgte hun undrende, hvilket jeg virkelig var forvirret over. De plejede aldrig at snakke med mig. "Jaja" svarede jeg koldt og kiggede ud af vinduet igen. "Er du jomfru?" Spurgte mere undrende, og jeg kunne høre de andre piger rundt om småfnise. "Hvad rager det dig?" Svarede jeg spydigt da det overhoved ikke kom hende ved. 

For jeg var jomfru, og jeg ved ikke om jeg skammede mig over det, eller om jeg faktisk var lettet over at jeg ikke havde gjort det endnu. Jeg var ved at gøre det med en dreng da jeg var 15, men jeg sagde hurtigt fra, da jeg ikke følte det rigtigt. Det skal lige siges at det var den bedste beslutning jeg nogensinde fik taget, 3 dage senere, lød det rundt på gangene at han havde bollet en pige sønder og sammen. Stakkels piger, siger jeg bare, og godt det ikke var mig.

"Bare rolig Matt, der er ikke noget galt i at være jomfru" sagde hun hånligt og grinede sammen med de andre piger. 

Jeg klaskede min bog i og tog mine ting og gik hurtigt ud af klassen. De piger var forfærdelige, og jeg skulle bare væk før de fik sagt alt for meget. 

 

†††

  

 

Sidste time ringede ud, og vi havde fri. Jeg havde pakket mine ting og var nu på vej ud fra skolen. Det var gået meget godt for mig at undgå pigerne hele dagen, og nu skulle jeg bare skynde mig hjem. 

"Hey Matt!" Jeg stoppede op på mit board og kiggede over skulderen. Det var en af drengene fra min klasse der hed Andrew, han var kæreste med Victoria, som havde spurgt ind til om jeg var jomfru. De passede meget godt sammen må jeg sige, de var begge to sygt store kællinger. De fortjente kun hinanden.

Jeg overvejede bare at køre videre, men så dum som jeg var, kørte jeg tilbage til dem. Jeg stoppede op foran Andrew der stod omringet af hans drenge venner og Victoria og nogen af hendes veninder. Jeg kiggede nervøst rundt på dem alle sammen men valgte at spille cool. De kan seriøst lugte ens frygt.

"Hvad?" Spurgte jeg irriteret og så på Andrew med løftede øjenbryn. "Giver du ikke nogen penge?" Spurgte han og stak sin kæmpe hånd ned i sin jakkelomme. "Jeg har ikke nogen" sagde jeg koldt og skulle til at køre væk, da han hev fat i min arm og trak mig tæt indtil ham. "Giv mig dine penge, Matt" sagde han igen med anstrengelse i stemmen. Jeg så rundt på dem der stod omkring os, de stod bare og så til med deres smørrede smil på læben. "Jeg har ikke nogen" halv råbte jeg og så irriteret på ham. 

Jeg mærkede en luftmangel, og jeg kunne mærke kulden fra jorden ramme mine kinder. Andrew havde gevet mig et knæ i maven, og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det næste jeg mærkede var en stillet lige i hovedet. Jeg tog mig til min næse der var fyldt med blod. Jeg følte en smerte i hele min krop, og da jeg slog øjnene op, var alle væk. Jeg satte mig stille og roligt op mens jeg holdt min hånd for næsen som var fyldt med blod. 

Jeg trak min telefon op af lommen og tastede min søsters nummer ind. De kendte bippende toner lød i mit øre, og jeg prøvede ivrigt at holde mit hoved oppe, så blodet ikke ville løbe. "Hallo" Jenna stemme gjorde mig glad, og jeg kunne mærke tårende presse på. "Hey Jenna, kan du komme og hente mig?" "Årh skat, jeg er altså lige ovre ved Josh" svarede hun fra den anden ende. Et snøft lød fra mig, efter jeg kunne mærke en tåre ned af min kind. "Matt er der nogen galt?" Et hulk forlod mine læber, og straks begyndte alle smerterne at komme stærkt igen. "Der har været et lille uheld" hulkede jeg stadig og tørrede mig under øjnene. "Jeg kommer med det samme!" Jenna sukkede og lagde hurtigt på. 

Jeg tror godt hun vidste hvad der var sket, det var sket før, og det var altid Jenna jeg bad om hjælp. Min mor vidste intet om det. Og jeg ville heller ikke have hun skulle vide noget.

 

Efter et kvarter kørte en sort bil op ved siden af mig, og jeg så Jenna springe ud af bilen og løbe hen til mig.

''Hvad er der sket?! Hvem har gjort det her?!'' Råbte Jenna og satte sig ved siden af mig.

''Hvem tror du?'' Sukkede jeg og følte noget vådt på min kind. Jeg ved ikke hvorfor jeg græd. Det var ikke fordi det gjorde ondt, kun lidt.

''Vi tager hjem til Josh, og så snakker vi om det okay?'' Spurgte hun og trak mig ind i et kram. Jeg nikkede og rejste mig op.

Jeg satte mig ind ved siden Jenna, og under hele køreturen kunne jeg mærke hendes blik på mig. Min næse blødte ikke mere og det var begyndt at blive ret tørt, det der stadig var i mit ansigt.

Jeg er længe blevet behandlet på den måde, og når jeg mener længe mener jeg omkring 3 år. Det begyndte efter jeg begyndte at gå i noget lidt anderledes tøj og begynde at stå på skateboard. Victoria og mig var faktisk bedste veninder inden alt det der skete, men så begyndte de andre lige så stille og roligt at mobbe mig og med tiden blev Victoria bange for at de også ville mobbe hende, og så begyndte hun at mobbe mig værre end dem alle sammen.

Jenna åbnede bildøren for mig og holdt om mig hele vejen op til 3. sal. Hun åbnede døren uden at banke på eller noget. Vi gik ud mod toilettet, og Jenna tændte vandhanen og begyndte at skrubbe det indtørrede blod af mit ansigt. 

Jeg slæbte nærmest mine fødder ind i stuen efterfulgt af Jenna, og da jeg hørte en masse drenge stemmer, blev jeg bare endnu mere deprimeret. Flere mennesker der skal mig sådan her.

Fedt.

Jeg trådte ind i stuen, og der blev helt stille, og Louis, Harry og Niall stirrede forbavset på mig. "Hvad er der sket?" Spurgte Louis trist og gik hurtigt over til mig. Han agede mig på kinden, og kiggede over på Jenna. "Ikke noget" konstaterede Jen og sendte ham et overbevisende smil. Louis gav et opgivende suk fra sig, og trådte nogen skridt bag ud. "Har du lyst til noget Matt?" Spurgte han så og kiggede på mig med løftet øjenbryn. Jeg rystede på hovedet, og smilede svagt til ham, for ikke at virke svag, hvilket jeg virkelig følte mig lige nu.

 

Jeg havde været ved Josh i nogen timer, og Zayn og Liam var også kommet. Drengene havde flere gange spurgt ind til hvad der var sket, og eftersom jeg var rigtig god til at lyve sagde jeg at jeg fik en bold i hovedet til idræt. Og om de troede på den? Nej. De opgav heldigvis da Jenna havde sagt de skulle lade det ligge. Jenna beskyttede mig meget, og igen, følte jeg mig svag..

"Skal vi hente noget mad?" Spurgte Liam og kiggede op Josh. "Ja, lad os gøre det. Nogen der skal med?" Spurgte Josh og pegede rundt på os alle sammen, og da han stoppede op ved mig, rystede jeg stille på hovedet. Jeg skulle ikke ud nu, det havde jeg virkelig ikke kræfter nok til.

Eftersom næsten alle ville med ud og hente noget at spise, skulle jeg være her alene med Louis. Jeg blev en smule nervøs når jeg skulle være alene med ham, men det skulle vel nok gå. 

"Hvad var det så helt præcist der skete i dag?" Spurgte Louis smilende da de andre var ude af døren. Jeg vidste ikke om det var en god ide at sige det til Louis, jeg kendte ham jo ikke rigtigt, men så alligevel, havde jeg det som om jeg kunne betro mig fuldt ud til ham, og det var underligt. Det var normalt kun min far og Jenna jeg havde det sådan med. Ikke engang de veninder jeg har haft, har jeg kunne sige alt til.

"Ikke noget specielt" svarede jeg og kiggede på den sorte tv skærm. Jeg kunne se på hans blik at han ikke ville give op så let, og jeg var bange for, at jeg ville give mig til sidst. "Matt, du kan sagtens sige det til mig, jeg siger intet videre!" sagde han bestemt og så på mig med et meget alvorligt blik, der fik mig til at fnise en smule, hvilket var det tætteste på et grin jeg var kommet i dag. 

"Det er ikke fordi jeg ikke tror på dig Louis" begyndte jeg og holdt en lille pause for at finde på hvad jeg skulle sige. "Hvad så?" Nåede han at indskyde og kiggede forvirret på mig. "Det er ikke så let at sige" svarede jeg koldt og kiggede væk fra hans øjne, der trak al opmærksomheden. Jeg kiggede ned i på mine hænder og sukkede. Jeg kunne mærke Louis' stærke blik mod mig, og jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle sige. 

Han sukkede, og heldigvis opgav han. "Hvor bliver de af med den mad, jeg er sulten" sagde han og jeg smilede af hans emneskift. Jeg trak på skuldrene og gengældte det flirtende smil han sendte mig. "Må jeg låne din telefon til at skrive til Harry?" Jeg nikkede og rakte ham min mobil. Han begyndte at skrive i al stilhed, og jeg sad og fumlede med mine negle imens. "Så" lød det fra ham og han gav mig min telefon igen. Et lille tak strejfede mine læber. 

"Hvor længe har du gået til motorcross?" Spurgte han nysgerrig og sendte mig et varmt smil. "6 år, men har siden jeg var 5 år været interesseret i det" svarede jeg og gengældte hans smil. "Wow, det er længe, så må du jo styre til det?" "Jaaa" svarede jeg og han begyndte at grine og jeg grinte med. 

Han var virkelig sød, og han gav mig tryghed, på en eller anden mærkelig måde. Men jeg kunne lide det. 

Han rejste sig op og satte sig ned i den samme sofa som jeg befandt mig i. Han rykkede helt tæt på mig og hans blik mødte hurtigt mit. Hans øjne borrede sig ind i mine, og jeg var helt opslugt af dem. Jeg kunne pludselig mærke hans ånde mod mine læber, og han begyndte langsom at lukke øjnene. Han rykkede langsomt tættere på, og idet jeg havde forventet hans læber mod mine, lød der en høj lyd ude fra gangen. Det gav et sæt i både Louis' om min krop, og vi var hurtigt væk fra hinanden.

De andre kom ind med store pizzabakker i hænderne og min mave begyndte stille at slå knuder. 

Var jeg virkelig lige ved at kysse med Louis?

Hvad skete der lige?

 

†††

 

 

Så kom der endnu et kapitel, håber i kan lide det.
Bum bum, så var de ved at kysse ! Hvad tror i der kommer til at ske? I er meget velkommende til at smide en kommentar !
Tusind mange tak til alle dem der læser med, har liket og puttet os på jeres favoritlister, det varmer!

Husk at like :D

-MatildeS & MelisaSC <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...