The tour ~ 1D

I denne movella er fortsættelsen til "The fire in your heart". Denne historie kommer til at handle om pigerne, når de tager med drengene på turné. De har glædet sig til at komme afsted lige siden de kom hjem fra London. Det bliver skønt for pigerne at være sammen med drengene igen, og så i 2 måneder. Hvad vil der ske? Læs med og find ud af det.

2Likes
2Kommentarer
555Visninger
AA

4. Ready to go!!

Beverlys synsvinkel

 

Det var nu og ikke i morgen. Det var ikke til at fatte. Det var virkelig nu.... Jeg havde ikke helt vænnet mig til tanken om det endnu. Destiny og jeg havde aldrig drømt om, at hendes 18 års fødselsdagsfest ville være starten på alt det her. Det var fantastisk og utroligt på samme tid. 

"Så køre bussen. Det er sidste chance hvis der er nogen der ikke vil med alligevel" Louis jokede lidt med os. "Jeg vil ikke med alligevel!" Det var Eleanor der sagde det med en meget alvorlig stemme. Vi kunne se fortvivlelsen i Louis' ansigt. Lige pludselig begyndte hun at grine, og så vidste vi alle godt, at det var noget hun ikke mente. Louis åndede lettet op og smilede så til hende, hvorefter han gik over for at give hende et kram og et kærligt dumslag. 

De er nu meget søde sammen, hvis man spørger mig. 

"Er du ved at være klar? Der går jo lang tid inden du kommer hjem igen skat" Harry så på mig med et forelsket blik. "Ja, selvfølgelig er jeg klar til det her. Jeg har aldrig været så spændt på noget i hele mit liv." Harry grinede af mig, og egentligt kunne jeg godt forstå ham. Han var jo van til at være på turné. Men på den anden side, hvad bilder han sig så ind at grine af min begejstring? Jeg må siger, at han er lidt underlig, men jeg elsker ham nu alligevel. 

Hvad havde Destiny og jeg dog gjort for at fortjene sådan nogle skønne kærester? Det havde jeg tit tænkt over. Jeg er sikker på, at vi bare har været meget heldige, eller også var det skæbnen. Jeg mener... Destiny betyder jo skæbne... Ej, nu var det mig der virkede underlig... Men det var jeg jo også, så det var der vel ikke noget problem i, vel? Nok om det. Jeg har. Snakket nok med mig selv for nu af. 

Vi tog alle vores bagage og lagde det hele i det store bagagerum i bussen, og så var vi ved at være køreklar og det hele. 

Jeg gik hen til bussens dør og gik ind. Lige i hælene på mig gik Harry. Jeg nåede ikke ret langt ind i bussen før Harry trak mig bagud, og jeg endte med at sidde på hans skød henne i sofaen. Det var jeg ikke lige forberedt på, så jeg blev både lykkelig og overrasket på sammen tid. "Ved du hvorfor det her bliver den bedste turné nogen sinde?" Selvom jeg egentligt nok godt vidste hvad svaret var, valgte jeg at ryste på hovedet. "Det er da fordi du skal med mig. Når du er med mig, skal jeg ikke gå rundt i flere måneder og savne dig, for du vil være der sammen med mig igennem det hele. Det eneste tidspunkt hvor jeg vil savne dig er, når jeg er på scenen, for der tror jeg ikke du må komme med, desværre." Jeg var meget rørt over det han sagde, da det var formuleret på en lidt anden måden end hvad jeg havde forventet. Han Blev nødt til at komme til at savne mig når han var på scenen, for jeg ville aldrig gå med til at gå på scenen og stå der foran alle de mennesker. Alle de øjne der ville stirre på mig. Jeg ville gå i sort og ikke være i stand til at sige noget som helst. Hvis der så oven i købet ville være et kamera til at filme det hele, ville jeg blive kendt i hele verden som den sære pige, der var kærester med Harry Styles fra One Direction, og det ville ødelægge hele mit image. Det ville være frygteligt... Nok om det. Der er ikke nogen grund til at tage sorgerne på forskud. Jeg stopper her, inden jeg bliver depri. Det ville være træls på den første dag. Det ville også ødelægge resten af turen. Beverly, stop dig selv nu. Godt så. Videre. 

De andre kom nu ind i bussen til os. Selvom det var meget hyggeligt at sidde her alene med Harry, så var det nu også rart at de andre kom herind. 

 

Liams synsvinkel

 

Selvom jeg havde været sammen med Danielle i et godt stykke tid efterhånden var det stadig meget spændende at se, hvad hun ville sige til at skulle være på turné så længe. Jeg var ikke i tvivl om, at det ville blive hårdt for hende at undvære sine danserutiner i den tid, men jeg var sikker på, at hun syntes det ville være godt nok alligevel. 

"Er alle ved at være klar til at køre?" Louis kom hoppende ind i bussen. Han er en underlig dreng altså... Men han er altid klar på noget ballade. Det er sikkert derfor jeg elsker at tilbringe tid med ham. 

"Ja, det er jeg i hvert fald, men jeg ved ikke med de andre" Jeg så på de andre, som nikkede til mig. Så var det bare med at komme afsted. Der var god stemning i bussen, og alle glædede sig til at komme igang med turnéen. Selvom jeg efterhånden havde givet mange koncerter med drengene, var det altid spændende at give flere koncerter. Der var ikke to koncerter som var 100% ens, og det var rart med forandring en gang imellem. Jeg mener, folk var altid glade og i godt humør, men på forskellige måder fra sted til sted. Man kunne aldrig sige helt med sikkerhed, hvordan hele koncerten ville komme til at forløbe.

"LET'S GOOOOO!!!" Vi smilede allesammen til hinanden. Det var så dejligt at være så mange med på turné for første gang i min og drengenes karriere. Så var der flere man kunne dele oplevelserne med. Både gode og knap så gode. Det var godt nok at dele det med drengene, men det kunne også være rart at høre pigernes meninger om nogle af tingene, så det ikke bare ville blive "fyre råd" heletiden. 

 

Destinys synsvinkel

 

Jeg kunne ikke fatte det. Det var nu. Det var ikke i morgen. Det skete virkelig nu. Once in a lifetime ting!!!! Jeg forsøgte ikke at flippe ud, men det gik ikke helt så godt som jeg havde håbet på. "Glæder du dig skat?" Niall så smilende på mig. Fandens også. Hvorfor kunne jeg ikke styre mine begejstringer? Det var da mega irriterende altså. Men det var nu en gang sådan jeg var, og det var vidst ved at være for sent at lave om på det, så hvorfor overhoved forsøge? "Ja lidt, hvorfor da?" Jeg så spørgende på ham. "Du smiler over hele femøren, og du småhopper fra side til side. Vi begynder at køre om lidt, du skulle nok sætte dig ned, så du ikke vælter." Jeg nikkede og satte mig lettere forlegent ned ved siden af ham. Jeg lagde mine ben op på skødet af ham, og som den gentleman han nu var, begyndte han at nusse mine fødder. Endnu engang, dejlig kæreste. 

Nu startede bussen, og den trillede ud på vejen. Jeg havde egentligt forventet at der ville være mange skrigende piger udenfor, men jeg blev alligevel overrasket over alle de pigeskrig der var. Det kunne høres ind i bussen. Det var overvældende. Jeg rejste mig op og gik ind for at ligge mig på en af sovepladserne for at slappe af, få pulsen ned og falde lidt til ro. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg endte med at falde i søvn.

 

__________________________________________________________________________

 

Hej allesammen

 

Jeg er ked af, at der er gået så længe, men her er det nye kapitel. Håber i kan lide det ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...