The tour ~ 1D

I denne movella er fortsættelsen til "The fire in your heart". Denne historie kommer til at handle om pigerne, når de tager med drengene på turné. De har glædet sig til at komme afsted lige siden de kom hjem fra London. Det bliver skønt for pigerne at være sammen med drengene igen, og så i 2 måneder. Hvad vil der ske? Læs med og find ud af det.

2Likes
2Kommentarer
557Visninger
AA

1. Happiness... Just can't wait for it!!

Destinys synsvinkel

 

Kunne det passe? Var det allerede tid til at vi skulle afsted? Tiden går hurtig når man glæder sig til noget, og det her var virkelig noget at glæde sig til. "I morgen sker det! Jeg kan ikke vente." Mit smil var ikke til at fjerne igen. Jeg var virkelig ovenpå over dette. 

Jeg så over på Beverly. Vi kunne ikke lade være med, at skrige af glæde over, at det allerede var i morgen vi skulle se vores kærester igen. Det havde været nogle hårde måneder! 

Beverly og jeg skulle egentligt være startet på en uddannelse nu, men vi valgte at udskyde det et halvt år, da det alligevel ikke kunne betale sig at starte nu. Turnéen skulle vare i 3 måneder. På den måde ville vi alligevel miste det første af grundforløbet, og så kunne det være lige meget. Desuden, så var skolen ikke lige mig... På nogen måde. Jeg havde det meget bedre med, bare at sidde herhjemme eller være ude og shoppe. Du ved hvad man siger. Sko, tasker, bælter, tøj, diamanter.... Ja. Du ved nok, hvad jeg mener, men de er en piges bedste venner! 

"Nu er jeg færdig med at pakke. Hvor meget mangler du søde?" Jeg så på min computerskærm og smilede til Beverly. Oh, fik jeg sagt, at vi snakkede over skype? Nej, ok. Men det gjorde vi altså. "Jeg er også lige blevet færdig med at pakke. Jeg kan ikke vente til jeg skal være sammen med Niall igen!" Jeg smilede til hende. "Argh... Min mor siger, at der er mad nu. Vi skrives senere søde!" Hun smilede til mig og lagde så på. 

Jeg rystede fjollet på hovedet og vendte mig så om, for at være sikker på, at der ikke var noget jeg havde glemt af få pakket. Lige pludselig hørte jeg lyden af, at der var nogen, som ringede til mig over skype. Jeg vendte mig om, og et meget stort smil bredte sig over mit ansigt før jeg gik hen og trykkede på den grønne. "Hey babe. Er du ved at være klar til i morgen?" Min mave slog knuder når han snakkede til mig. Jeg kunne ikke lade være med så smile meget retarded til ham. Jeg nikkede, og han lyste op. Det var ikke til at tage fejl af. Han glædede sig også til at vi skulle komme til London igen. 

"Selvfølgelig er jeg klar. Jeg har tænkt på dig hver dag siden jeg kom hjem." Der var et point til mig! Jeg fik ham til at rødme. Det plejede ellers at være omvendt. "Jeg tænker også meget på dig. Men der har bare været så meget at se til. Bandmøder, stemmetræning og så skulle vi lige friske alle sangene op igen." Jeg satte mig foran computeren og lagde mit hoved i mine hænder. "Danielle, Eleanor og Perrie kommer også med." Jeg vidste godt, hvem de var, men jeg havde aldrig mødt dem. Det glædede jeg mig meget til. De skulle være meget søde efter, hvad drengene havde sagt. 

 

Nialls synsvinkel

 

Det var ufatteligt! Tiden var virkelig gået hurtig. I morgen skulle jeg genforenes med mit livs kærlighed. Min prinsesse. Destiny og jeg var nu officielt et par. Hele verden havde fået det af vide. Det var startet med, at nogle fans havde set os sammen i lufthavnen da pigerne skulle hjem. De havde taget billeder af os, hvor vi kyssede. Det sammen var sket med Beverly og Harry. Tid sidst, fik vi næsten ikke andre spørgsmål end dem, der handler om vores forhold. Til sidst fik vi nok af det, og blev enige om, at vi skulle fortælle det. Vi havde selvfølgelig lige vendt det med pigerne, og de havde ikke noget imod det. 

"Har der været nogen nye reaktioner fra folk, efter vi fortalte hele verden om os?" Jeg så afvendtende på hende. Hun grinede. "Ja. Det må man sige. Nogle piger har spurgt om min autograf og billeder. Jeg har fået mange nye followers på Twitter, og jeg har været nødt til at gøre min facebook anonym." Jeg grinede lidt af hende. Det var jo det liv, jeg havde haft længe nu, og jeg havde reageret på sammen måde i starten. Det var bare så sjovt at se, at det ikke kun var mig, som var på den måde. 

"Jeg havde det på nøjagtig samme måde i starten. Det er helt normalt." Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg tror ikke hun synes det var så sjovt, men jeg grinede lidt af det alligevel. 

"Jeg skal spise nu, så jeg må smutte nu. Vi ses i morgen skat!" Jeg så forvirret på hende. Spise på denne tid? Var det ikke lidt tidligt? "Er det ikke lidt tidligt at spise?" Jeg så undrende på hende. "Nej Niall. Det er det ikke. Der er en times forskel i tiden mellem os søde." Hun grinte lidt af mig. Jeg følte mig lidt dum. "Nåår ja. Det er også rigtigt. Vi ses i morgen babe. Skriver du, når i er i flyet? Jeg kommer og henter jer sammen med drengene." Jeg smilede til hende. Hun sendte mig et luftkys og jeg "greb" det med hånden og puttede det i lommen. Det grinte hun lidt af. Efterfølgende lagde hun på. 

Nu hun nævnte mad, så var jeg egentligt også ved at være sulten igen. Jeg måtte finde noget mad!

 

***

 

Destinys synsvinkel

 

Så var det nu. Om få timer ville vi være i et fly på vej til London. Vi var næsten ved lufthavnen i Billund. Nu kunne det ikke gå hurtigt nok. "Så sker det endelig. Det er dette vi har ventet på i 2 måneder!" Beverly og jeg så smilende på hinanden, og så hvinede vi, som piger nu gør når de er glade pga. noget. 

"Så er vi her!!" Jeg sprang ud af bilen og tog mine kufferter. Jeg skulle bare afsted nu. Jeg kunne ikke vente mere. Jeg ville se min kæreste. 

Jeg vendte mig om mod mine forældre og Beverlys forældre. Jeg krammede dem allesammen, og det gjorde Beverly også. Efterfølgende gik vi sammen ind i lufthavnen. 

 

***

 

Vi var endelig kommet hen til kontrollen og skulle have alle vores ting tjekket igennem inden vi kunne komme hen til flyet. 

Inden jeg nåede at ligge min taske op på båndet var der nogle hænder som lagde sig på mine skuldre. Jeg var ved at gå i panik. Jeg fægtede rundt med armene og kom ved et uheld til at rammen nogen i ansigtet. "Av. Mind mig lige om, at det er på eget ansvar at forskrække dig!" Den stemme kendte jeg alt for godt. Det var en savnet stemme, som jeg kun havde hørt over skype i 2 måneder. Jeg vendte mig om, og der stod han. Niall. 

"Hvad... Hvordan... Hvorfor..." Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg kastede mig i hans arme. Hvad lavede han her? "Beverly?" Jeg så over mod Beverly, men hun var optaget. Hun stod med Harry. Var de her allesammen? Kunne det passe? Hvordan var de kommet til Billund? Der var så meget, som kørte rundt i hovedet på mig, og jeg havde det ikke under kontrol overhoved. 

Inden jeg kunne nå at sige mere landede Nialls læber på mine. Sidste gang jeg havde følt det, var da vi skulle sige farvel til hinanden da vi skulle hjem til Danmark. Nu var de her allesammen, og det var ikke til at fatte. 

Jeg trak mig lidt fra Niall så jeg kunne se ham i øjnene. "Hvordan er i kommet herhen? Og hvorfor?" Jeg måtte ligne et stort spørgsmålstegn. Drengene grinede af mig. Det var ikke sjovt. Det var et seriøst spørgsmål! "Jeg mener det!" Jeg blev lidt små irriteret, fordi de ikke ville svare mig på det. 

"Vi kom herhen i privat flyet. Vi er her fordi, at vi vil flyve jer til London. I skal med os." Jeg så overrasket på Niall og så over på de andre drenge. De smilede og nikkede bekræftende. "Hvad så med de flybilletter vi har? Hvad skal vi med dem?" Jeg kunne ikke finde rundt i noget overhoved. "I har ikke billetter til noget fly. Jeg har ringet til jeres forældre og forklaret det hele for dem. Det eneste der er at gøre nu er, at få alle jeres ting ind i vores fly, og så flyver vi." Jeg smilede som aldrig før. Det var så sødt af drengene. Havde det her været for 3 måneder siden, ville jeg bare have himlet med øjnene af dem og være taget hjem igen. Men det kunne jeg aldrig finde på nu. Nu ville jeg bare nyde deres selskab. Der var ikke noget jeg hellere ville lige nu. 

Vi kom hen til flyet, og vi var klar til at flyve. Det var meget heldigt, at drengene havde et privat fly, for med alle de kufferter jeg havde med, skulle jeg betale en masse penge, fordi jeg havde for meget bagage. Typisk pigeting... Måske ikke enhver pige... Men jeg er ikke enhver pige! Jeg er Destiny Walker, og det er meget normalt for en pige i Walker-familien!

Vi kom ind i flyet. Der sad 3 piger derinde som jeg ikke havde set før. Den ene havde mørkt og krøllet hår, den anden havde langt og mørkt hår med fald og den tredje havde blond hår. 

Jeg besluttede mig for, at jeg ville hilse på dem, for de så meget søde og imødekommende ud. "Hej, jeg hedder Destiny." Begyndte jeg. Pigerne smilede til mig. "Jeg hedder Danielle. Det her er Eleanor og her er Perrie." Nu forstod jeg det igen. Det var de andre kærester der var til drengene. "Du må være Nialls kæreste, ikke?" Eleanor hentydede til mig. Jeg nikkede og smilede til hende. "Beverly er Harrys." Jeg smilede og så i retningen af Beverly, som lige skulle have håndbagagen på plads. De nikkede forstående. "Jeg er Zayns kæreste, Eleanor er Louis' kæreste og Danielle er Liams kæreste. Nu ved vi, hvem vi alle er." Det var Perrie som havde sagt det. Jeg nikkede smilende og satte mig hen til Niall. 

"Jeg ser at du har mødt Dani, El og Perrie nu? Hvad synes du om dem?" Niall så afvendtende på mig. "De virker meget flinke. Jeg er sikker på, at vi kan blive gode veninder. Det er der ingen tvivl om!" Hans ansigt lyste op i et stort smil. Det betød vel meget for bandet, at deres kærester kunne sammen, og ikke bare røg i totterne på hinanden hvergang de så hinanden. 

 

***

 

Jeg kunne ikke fatte det. Vi var i London igen. Det var 2. gang i år. Forskellen på denne gang og sidste gang var bare, at vi denne gang vidste præcis, hvad vi skulle. 

Vi gik ud af flyet og fandt bilerne. Det var Zayn og Liam som kørte. Vi skulle hjem til Harry og Louis eftersom det var dem, der havde den største lejlighed. Den velkendte lejlighed, som jeg havde savnet så meget. Vi skulle dog ikke overnatte mere end 2 nætter, da vi skulle afsted på drengenes turné allerede om 2 dage. Aldrig i mit liv ville jeg havde forudset, at jeg som 18 årig skulle oplevet det her. Det var som om, at en drøm var gået i opfyldelse. Det var ikke til at beskrive.

Vi var fremme ved lejligheden. "Kan i piger nu se, at få jeres tasker ind? Vi har lidt travlt." Jeg så hen på Harry. Travlt? Hvad skulle vi, og hvorfor? Jeg var blank. Beverly kom mig i forkøbet med at spørge. "Hvad er det vi skal?" Hun så over på Harry. "Vi skal ud og bowle. Vi har lejet 2 baner, og hvis vi ikke skynder os, så når vi det ikke." Jubii!! Det var så længe siden jeg havde været ude og bowle. Det her ville blive en af de bedste aftner i mit liv!

 

________________________________________________________________________________

Så kom det første kapitel. Hvad synes i om det? Er det godt? Er det ikke så godt? Hvad kunne være anderledes? 

Hvis i har forslag, så kom gerne med det. Jeg modtager gerne kritik. Både god og dårlig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...