Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
59112Visninger
AA

13. Chapter twelve. ♪

Alexandrias synsvinkel.

Min måde at vågne på imorges, var ikke lige den bedste. Jeg aner ikke hvordan det var gået til, at jeg rullede ned af sengen, og ramte gulvet rimeligt hårdt, hvilket så gjorde at jeg vågnede. Eller så var det fordi at vækkeuret der står på det lille sengebord faldt ned i hovedet på mig bagefter. Lad mig sige at det slet ikke hjalp på mit dårlige humør.

Lige nu ligger jeg i sengen og sunder mig efter mit fald ned fra sengen og vækkeuret i hovedet, som faktisk skete for mindre end et kvarter siden. Tankerne om i går aftes spiller i mit hoved, og gør mig faktisk sindssyg. Jeg kan stadig ikke forstå det. Jeg troede virkelig at Austin var sådan som han udgav sig for, men jeg tog lige lovligt fejl. Bare tanken om at han prøvede at voldtage mig får det til at løbe mig koldt ned af ryggen, samt kuldegysningerne der kan ses på mine arme, og tårende til at presse sig på.

Jeg kan ikke holde ud at se på mig selv lige nu. Hvorfor lyttede jeg bare ikke til Niall? Det gør mig så sur, at jeg troede så meget på Austin, at jeg bare totalt lukkede af for Niall. Jeg kunne også godt se på ham igår da jeg kom hjem, at han havde det forfærdeligt. Da han så mig ude i gangen, udstrålede han så mange ting. Han var bekymret, trist, chorkeret, bange, og alle mulige andre ting.

Jeg ved jo godt nu at Niall er forelsket i mig, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal tage det. Jeg ved ikke om jeg føler noget for Niall mere end en ven. Hver gang han krammer mig, rør mig eller noget i den stil, kan jeg mærke en kildende fornemmelse i maven, og det er som om at jeg får stød, men det er vel normalt?

Med et langtrukkent gab får jeg slået den bløde dyne væk fra min krop, og min t-shirt og mine hotpants kommer til syne. Jeg svinger stiller benene udover sengen, og placere dem på det mørke kolde trægulv. Det er egentlig ret sjovt. Herinde på Nialls gæsteværelse er luften varm, men gulvet er iskoldt.

Med sløve bevægelser får jeg taget nogle sorte strømper på, inde jeg hurtigt sætter mit hår op i en høj hestehale, og så er jeg ellers den der har sat kurs mod køkkenet. En tom følelse ligger tungt i min mave, hvilket kun kan betyde at jeg er virkelig sulten. Dog har jeg lidt mistet appetitten efter igår, men jeg skal spise noget, ellers får jeg det mere dårligt, og det gider jeg altså ikke.

Jeg må sige at jeg er virkeligt trist og deprimeret efter det igår. Det har virkelig bare ødelagt mit humør, og jeg frygter virkelig at jeg kommer til at se ham igen. Jeg skal bare ikke gå på den starbucks igen. Aldrig. Jeg skal ikke se den klamme nar igen. Jeg har virkelig ondt af den næste pige han får fat i.

Lige inden jeg træder ind i køkkenet, kan et dæmpet snøft høres fra stuen af, hvilket får mig til at løfte øjenbrynet. Klokken er kun ni om morgnen, Niall kan umuligt være vågen. Han sover altid fandens længe. Med en undrende mine sætter jeg kurs mod stuen, og forventer lidt at se en Niall ligge på sofaen og se fjernsyn imens han æder sig fed i nutella madder.

Men nej. Niall sædder med rødsprængte øjne, og et par tåre løbende ned af kinderne, imens han er helt hvid i hovedet, og ligner slet ikke en der har fået noget søvn. Renderne under hans øjne er virkelig tydelige, og han sidder bare og stirre følelsesløst ud i luften.

"N-Niall?" spørger jeg forsigtigt og går stille over til ham. Hvorfor han græder, ved jeg virkelig ikke. Ærligt talt gør det mig virkelig trist at se ham sådan der, for det har jeg aldrig oplevet før. Hvad det er der gør ham så skrøbelig lige nu, vil jeg gerne have svare på. Han ser nærmest hurtigt over på mig, og jeg kan godt se at han har fået et chok, fordi han ikke havde hørt mig komme.

Han svare mig ikke, han kniber bare øjnene sammen og gemmer sit hoved i sine hænder, hvilket får mig til at se bekymret på ham. "Hvad sker der?" spørger jeg hurtigt, og sætter mig over ved siden af ham. Jeg er bange for at han er ked af at jeg var så ond overfor ham igår, og jeg må indrømme at jeg fortryder det. Jeg fortryder det rigtig meget. Han fortjente det ikke, han fortjener slet intet der minder om det. Han er så sød mod andre, og jeg var virkelig bare den største bitch.

"Ikke noget," mumler Niall blot imod sine hænder. Han stemme er helt skrøbelig, og jeg vil virkelig gerne have at vide hvad det er han er så ked af det over. Jeg forstår det ikke. "Niall, jeg kan se der er noget. Vil du ikke nok være sød at fortælle mig det?" spørger jeg stille, og ligger en hånd på hans lår, hvilket får ham til at stivne.

Han fjerner sine hænder fra sit hoved, og ser over på mig med det mest triste ansigt. Jeg ved ikke hvordan det kan lade sig gøre, men jeg kan mærke tårende presse sig på. Bare ved at se ham så skrøbelig og så ked af det, kan virkelig bare få mig til at blive så ked af det - så ked af det at jeg næsten kan begynde at græde. Jeg holder så meget af ham, og kan ikke lide at se ham sådan der.

Det må også være vildt hårdt for ham, at den han er forelsket i - som så er mig, går ud med en anden, eller nærmere, gjorde. Jeg forstår ham pludseligt godt. Alt det han sagde igår.. han var jaloux. Han ville ikke have at jeg gik ud med en anden, og han ville ikke have at jeg blev såret. Det er bare forsent, fordi jeg ikke lyttede til ham. Jeg er virkelig bare en kælling.

"Det er latterligt," mumler han, og gnider sig i sine øjne, inden han fælder et par tåre. Er par tåre, som jeg er bange for at jeg er skyld i. "Niall, sig det nu bare," mumler jeg en småle grådkvalt, hvilket får ham til at se over på mig. Jeg nusser blidt hans lår, hvilket jeg kan mærke har en berolig effekt på ham.

"Jeg kunne bare ikke klare at se dig sådan igår," mumler han så lavt, at jeg kun lige kan tyde hans ord. Hans ord chokere mig. Han har ikke sovet i nat, fordi han har grædt over at JEG blev udsat for noget. Han er ked af det på mine vegne. Han græder med mig. Han..wow. Virkelig wow. Det har jeg aldrig prøvet før. Selvfølgelig er jeg ked af at han er så trist, men jeg kan ikke lade være med at føle mig smigret og..elsket.

"Vent..græder du på grund af..mig? Altså, det der skete i går?" spørger jeg bar for at være helt sikker, og kan mærke tårende endnu engang presse sig på. Det er virkelig noget af det sødeste nogensinde. "Mhm," mumler han en smule flovt og ser ned på sine hænder.

Jeg kan mærke den første tåre trille ned af min kind, inden jeg nærmest kaster mig i favnen på ham. Jeg kan mærke at han er chokeret over mit træk, men vikler så derefter sine muskuløse arme omkring mig. "Niall?" mumler jeg og trækker mig fra ham, men tager så fat i han ene hånd og fletter vores fingre sammen, hvilket hurtigt får frembragt en rødlig farve i Nialls ellers blege kinder.

"Mhm?" mumler han spørgende, og sender mig et skævt smil. "Du' sød," mumler jeg og læner mig frem for at kysse hans kind, inden jeg vikler min hånd ud af Nialls, og sætter så kurs mod køkkenet.

 

 ♪

 

"Hvorfor kyssede du ham ikke? Huh?" spørger July frusteret, og tørre disken af, inden hun kaster kluden over i vasken. "Hvorfor skulle jeg?" spørger jeg med et løftet øjenbryn, inden jeg får lavet kaffen færdig. Jeg får sat et plasticlåg på, inden jeg rækker den til damen, som sender mig et stort smil og sætter så kurs mod døren.

"Det var da oplagt," siger hun og ser på mig som om at det var åbenlyst. Jeg fnyser af hende, inde jeg går over og sætter endnu en brugt kop i opvaskeren, samt en tallerken. I kan vel godt gætte jer til at jeg er på arbejde. Well, ja. Efter jeg fik morgenmad hos Niall, fik jeg trukket i noget tøj, og tog så på arbejde. Eller, Niall kørte mig faktisk, og efter arbejde skal jeg faktisk bare hjem i min egen lejlighed. Måske kommer Josh i aften.

"Jeg ved ikke rigtig om jeg føler noget for Niall," siger jeg blot, inden jeg går over til disken, hvor et ungt ægtepar står og er klar til at bestille. "Hvad kan jeg hjælpe med?" spørger jeg høfligt, og sender dem et smil. Deres bestillinger får jeg tastet ind i maskinen, inde jeg får July til at gå igang med dem. Efter at havet taget imod deres penge, er jeg gået igang med at hjælpe til.

Efter et par minutter har vi fået givet dem deres bestilling, og sådan fortsætter det. Dagen snegler sig bare afsted, og før jeg får set sig om, er der en time til jeg har fri. July har fri en time efter mig i dag, så hun har først fri om to timer. Vi har haft overraskende mange kunder i dag, men det har ikke været specielt stressende overhovedet. En anden medarbejder som hedder Søren, spurgte om han skulle hjælpe til, men vi takkede pænt nej.

"Hey July?" spørger jeg stille og ser på hende med et smil. Hun nikker blot inden hun ser afventende på mig. "Kan du ikke lige tage deres bestilling?" spørger jeg og hentyder til de to gamle damer der står og venter tålmodigt på at få taget deres bestilling. July nikker på hovedet, og spørger så pænt ind til de to damer, mere når jeg dog ikke høre, inden jeg har sat kurs mod privatrummet.

Med hurtige skridt får jeg skubbet døre op, og kort tid efter befinder jeg mig på toilettet. Jeg får gjort det jeg skal, og får vasket mine hænder grundigt, inden jeg låser døren op og går ud igen. Jeg får øje på Søren der fint sidder ved bordet, og taster løs på sin computer. Jeg sender ham et stort smil, inden jeg går ud af døren, og sætter kurs mod disken igen.

Lige da jeg kommer om til July igen, giver hun damerne deres bestilling, inden hun vender sig imod mig. Det ligner at hun har noget at sige, men bliver afbrudt af klokken som melder en ankomst. Mit blik glider over på døren, og en person med en hætte godt trukket over hovedet, et par sorte solbriller sat for øjnene kommer ind. Hvis jeg ikke kendte personen så godt som jeg gør, ville jeg nok synes at personen er underlig, men nu hvor jeg kan kende personens ansigtstræk og sådan noget, er det ikke svært for mig at vide at det er Niall.

"Hvad laver du her?" spørger jeg stille da Niall stiller sig foran mig på den anden side af disken. Han sender mig et smil, inden han tager sine solbriller af så man virkelig kan se at det er ham, hvilket får July til at gispe bag mig. Hun har nok ikke fundet ud af at det er Niall før nu.

"Og hej til dig, og July," siger han og sender July et lille smil, inden han ligger sin opmærksomhed mod mig igen. July prikker mig på skulderen, "han kan huske mit navn," hvisker hun, inden hun går væk fra mig igen, og lader som om at hun går igang med at lave kaffe. Weirdo.

"Niall seriøst, hvad laver du her?" spørger jeg og smiler til ham. Han ser pludselig en anelse nervøs ud, hvilket får mig til at se spørgende på mig. "Jo ser du.. jeg synes ikke at det er særlig fedt at spørge på sms, så jeg besluttede ligesom at tage herhen for at gøre det," mumler han, og læner sig lidt over disken, for at se mig helt ind i øjnene, hvilket får en varme til at ligge sig tungt i min mave.

"V-vil du ikke tage på en date med mig?" spørger han nervøst, ser ned i bordet. Jeg kan mærke et stort smil udfolde sig på mine læber, og skal til at svare ham, men Niall kommer før mig. "Det er okay hvis du ikke vil. Jeg forstår godt hvis du lige skal komme over det med Austin og-", "-jeg vil gerne på en date med dig," afbryder jeg ham hurtigt. Jeg kan vel ligeså godt give det en chance. Give Niall en chance. Han fortjener det. Jeg stoler hundrede procent på Niall, så hvorfor ikke bare tage med ham på en date? Det skader jo ikke, overhovedet.

Niall ser op på mig med store øjne som skinner som julelys, imens et stort smil tager form på hans læber. "Virkelig?" spørger han får at være sikker, og jeg nikker ivrigt på hovedet. "Virkelig," fastslår jeg, og sender ham et stort ægte smil, som han gengælder med et stort kærligt et. "Jeg henter dig imorgen klokken seks så, hvis det passer?" spørger han, og jeg kan tydeligt se håbet stå ud af øjnene på ham, hvilket får mig til at spekulere om han allerede har planlagt det hele imorgen. Der er som om at han vil have at det skal være imorgen.

"Deal," siger jeg bestemt. Niall smiler lettet, og læner sig forover over disken, og placere et fjerlet kys på min kind, hvilket får den kildende følelse til at sprænge i min mave. Han trækker sig væk fra mig, og tager så de sorte solbriller på igen, og vinker kort til July bag mig, og siger så derefter farvel til mig, og før jeg ved af det har han forladt caféen.

"Oh my god," hviner July bag mig, hvilket får mig til at vende mig om og se forvirret på hende. "For det første, så har selveste Niall James Horan lige inviteret dig ud imorgen. Og for det andet, har han lige fucking kysset dig på kinden!" hviner hun, og klapper i hænderne, imens hun hopper lidt op og ned, hvilket får mig til at rulle øjne af hende. Jeg vidste bare at kun lyttede og holdte øje med os. Typisk.

 

♪♪♪

Undskyld for at kapitlet blev så kort, men jeg synes det var et godt sted at stoppe.
Husk at like!

Tak til alle jer der er blevet fan af mig, det betyder rigtig meget. I er med til at gøre min dag fantastisk.

-

NIALL INVITEREDE ALEX UD, YAY!

Hvad tror i at Niall har planlagt? Hvordan tror i det kommer til at gå?

Jeg vil lige informere jer om, at der nok kun er 1-3 kapitler tilbage af denne her novelle. Jeg ved ikke om jeg skal slutte den efter næste kapitel endnu, men det finder jeg ud af.

annesophie. xx

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...