Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
58689Visninger
AA

4. Chapter three. ♪

Læs venligst beskeden under kapitlet, da det er ret vigtigt. x

Jeg slår hårdt ud efter Josh, imens jeg hvæser irriteret af ham. Seriøst, han skal virkelig bare dø, lige nu. Ikke bogstaveligt talt, men jeg har virkelig bare lyst til at slå ham ned med et eller andet. Jeg tror aldrig han har pisset mig så meget af, at det næsten er til at brække sig over. 

Josh slår et højt grin op, inden han bare begynder at nynne melodien igen, og kort tid efter begynder at synge. "Harry er forelsket i Alex, Harry er forelsket i Alex, Harry er forelsket i Al - Av forsatan!" skriger Josh op og tager sig til armen, hvor jeg slog ham med min hårbørste. Han fortjener virkelig det der er slemmere. Virkelig.

Han bliver ved med at sige alt muligt crap om, at Harry er forelsket i mig, bare fordi han flirtede vildt meget med mig forleden, imens vi spiste Niall og jegs virkelig himmelske kage. Den smagte virkelig godt, og jeg er virkelig overrasket over at Niall faktisk lavede det meste.  - Og omkring Harry, så tror jeg ikke han bliver forelsket på en dag, det ville bare være for underligt, så det kan ikke være muligt.
Hvis jeg skal være helt præcis om hvor lang tid siden det er, vi var hos dem, så er det tre dage siden, og vi skal hen til dem igen i dag. Og jeg orker det virkelig ikke. Nej tak. 

"Vil du ikke godt holde kæft nu? Jeg er ligeglad med om Harry er forelsket i mig, hvilket han ikke er, for han er sleeet ikke min type, OKAY?" hvæser jeg, og truer ham en smule med min hårbørste, og sender ham et ondt blik. Josh tager hænderne op foran sig, i en slags forsvars position, inden han nikker lidt på hovedet.

Han lader sine hænder falde slapt ned i siderne igen, inden han sender mig et spørgende blik, "hvad er så din type?" spørger han undrende, og sender mig et frækt smil, hvilket får mig til at skære ansigt. Fuck han ser pædofil ud lige nu, ad.

Men det er egentlig et ret godt spørgsmål han kom med, for jeg ved det ikke. Men jeg har bedst kunne lide fyre med lyst hår, og grønne øjne, men det er der ingen af de drenge der har. Harry har grønne øjne, men han er bare slet ikke min type overhovedet. Slet ikke. Hans type, har aldrig været min kop te. Men jeg må sige at han er pæn, det er han.

Den eneste med lyst hår af det drenge, er Niall, og jeg synes at han er rigtig flot. Men jeg ved nu ikke rigtigt om man kan kalde ham min type. Men han er lækker, og har en mega nuttet accent, som jeg stadig ikke ved hvad er. Den er bare så anderledes, og så sød. 
Men Niall er stadig irriterende. Det er de alle sammen. Især Harry og Louis.

"Faktisk.. så ved jeg det ikke rigtigt. Men jeg kan godt lide fyre med lyst hår og grønne øjne" mumler jeg, og sender ham et lille smil, og han nikker stille på hovedet, imens et frækt smil glider over hans læber. "Hvad så med Nialler?" spørger han med en drillende stemme, og jeg slår ham endnu engang hårdt på armen med min hårbørste og hvæser irriteret af ham. Doh. 

Istedet for at blive ved med at slå Josh med min hårbørste, begynder jeg at rede mit hår igennem, for det er ret så filtret. Jeg er næsten lige kommet i tøjet og sådan noget, efter jeg spiste den morgenmad Josh fik lavet til mig, da han besluttede at komme hjem til mig tidligt om morgnen.

Mit tøj er okay enkelt idag, og alligevel ikke. Jeg er trukket i et par sorte stramme læder bukser, som sidder tæt omkring mine slanke ben. En cowboyskjorte i lyseblå sidder godt og løst omkring min overkrop. På mine fødder har jeg selvfølgelig bare et par sorte strømper, men udover dem, sidder et par Jeffrey Campbell sko, som gør mig højere, hvilket er helt fint med mig. Og så får de mine ben til at se virkelig lange ud, hvilket jeg elsker.

Mit hår bølger naturligt nedover mine skuldre, og ned til under mine bryster. Min makeup er den samme som altid - mascara og en smule lipgloss. Til at pynte lidt på dagens outfit, har jeg nogle diverse smykker på.

Vi skal åbenbart hen til en af de mindre gågader, og blandt andet på café, og jeg skal helt klart kigge på butikker, om de så kan lide det eller ej. I don't give a shit. Jeg er en pige, og jeg skal have tøj. Sådan er det bare. 

"Vi går nu, så få dit overtøj på" siger Josh, og går ud fra mit værelse, imens han laver en bevægelse med hånden, som tegn på at jeg skal skynde mig lidt. Jeg fnyser kort af ham, inden jeg griber min elskede taske, som jeg plejer at have med over alt, og går efter ham, men stopper hurtigt op, da jeg lige vil have et sidste check i spejlet.

Jeg har løjet for jer. Jeg har ikke kun mascara og lipgloss på. - Jeg ved hvad i tænker; 'oh my god, den fede løgner. Vi brænder hende, og rister skumfiduser, imens vi flæber over hvor løgnagtig hun er'. Ej okay, måske ikke. 

Men i dag, har jeg en del concealer under øjnene, for jeg brugte næsten hele dagen i går på at flæbe så meget, at jeg ikke havde mere vand i kroppen. Men så drak jeg et glas vand, så jeg ikke døde at vand-mangel. Er der overhovedet noget der hedder det?

Men ja, min mor var i mine tanker hele dagen i går, så den dag, blev brugt på tåre og snot. Jeg savner bare den elskede kvinde på meget, at det næsten er umuligt. Jeg savner hendes trøstende ord, og hendes strenge tone, og hævede finger når jeg gør noget forkert. Jeg savner hendes smil, og hendes arme omkring mig, når jeg har brug for det.

Jeg må hellere stoppe med at tænke på hende, inden jeg begynder at flæbe igen. Det ville nok ikke være så smart, når nu vi skal mødes med drengene. Som jeg forresten ikke har særligt meget lyst til. Jeg har kendt dem i fire dage nu, og de går mig allerede på nerverne, hvilket nok ikke lige er særlig godt, når jeg nok kommer til at tilbringe en del tid med dem, på grund af Josh. Doh.

"Nu kommer du altså!" råber en utålmodig Josh ude fra gangen af, vil jeg gætte på, hvilket får mig til at skynde mig ud af mit værelse og mod gangen. Josh bliver meget ubehagelig når han skal vente, for han har seriøst ingen tålmodighed, og specielt ikke når man er ved at komme forsent. Han er også ved at sprænges, hver gang jeg kommer forsent, hvilket er hver gang. 

Jeg nærmest løber i mine høje sko ud i gangen, og får med det samme øje på en meget utålmodig Josh, der står og tripper med foden, imens han har armene over kors, og ser meget seriøs ud. Dude, du ligner en pige som venter på at hendes far, som skal give hende lommepenge, og en ny taske. Just sayin'.

"Tag så din jakke på, og kom" skynder Josh, og stikker hænderne i lommen på hans egen jakke, og ser utålmodigt på mig, hvilket får mig til at rulle øjne. Jeg hiver min læderjakke ned fra knagen, og tager den på, men lader være med at lyne den - hvilket vil sige at den er åben, hvis i nu ikke skulle fatte det.

Min elskede taske svinger jeg over skulderen, og derefter napper jeg mine nøgler på hylden, som jeg gør hver gang, og ser på Josh som allerede er ude af hoveddøren, hvilket får mig til at rulle øjne. Han er virkelig bare så utålmodig at det er til at brække sig over. Ikke at jeg er meget bedre selv, men det er næsten sindsygt med Josh. 

Jeg låser min hoveddør, og følger så efter den hurtige Josh ned af de ti trapper og udenfor, og en rar lille brise går mig i møde, og solen rammer med det samme mine øjne. Vejret er overraskende godt, og solen står højt på himmelen og gør vejret mere sommeragtig, selvom det ikke er sommer.

Imens jeg følger efter Josh ned til hans bil, leder jeg efter mine sorte Ray-Ban solbriller i min taske, da jeg virkelig har brug for dem lige nu, fordi solen virkelig blænder mig. Men istedet for mine solbriller, kan jeg mærke min iPhone, tyggegummipakker, nøgler, hårnåle og alt sådan noget, hvilket får mig til at undslippe et irriteret støn.

Endelig får jeg fat i målet - mine elskede Ray-Ban solbriller. Jeg får dem op af min taske, og er hurtig til at klaske dem for øjnene, og solen bliver med det samme en smule dæmpet. Et lille selvfedt smil glider over mine læber, da jeg føler mig ret sej med solbriller på, inden jeg sætter mig ind på passagersædet i Josh' bil.

"Hvor skal vi mødes med dem?" spørger jeg en smule uinteresseret, og smækker bildøren efter mig, og klikker derefter min sele i - denne gang hvor det lykkedes ved første forsøg, fordi jeg virkelig bare er heldig i dag. Heldet er faktisk okay meget med mig i dag, og jeg har lyst til at danse min mega awesome sejrs-dans.

Josh starter bilen, og kort tid efter er vi på vej mod det sted hvor vi skal mødes med drengene, dog ved jeg stadig ikke hvor vi skal mødes med dem. "Ved parkeringspladsen til gågaden," svare Josh kort, inden han ligger sin fulde opmærksomhed mod vejen. Jeg nikker lidt på hovedet, inden jeg hviler mit hoved mod ruden, og betragter at det der suser forbi ruden.

Det her skal nok blive en lang dag, fyldt med irriterende drenge, og en sol der blænder en. - Og sidst men ikke mindst.. jeg skal undgå Josh' drillerier, og dårlige forsøg på at være sjov.

 

 

"Situation dirty dirty, dirty dirty dirty, dirty dirty," synger jeg højt med i radioen da vi parkere på en ledig plads, og vi har allerede fået øje på drengene, da vi kørte forbi dem da vi skulle have en parkeringsplads. Josh griner en smule af mig, men jeg lader mig ikke tænke nærmere over det, da jeg virkelig elsker denne her festlige sang. Den er seriøst genial.  

Josh slukker bilen - hvilket betyder at radioen også bliver slukket, da den er parkeret perfekt, og klikker derefter sin sele op og stiger ud af bilen. Et dybt irriteret suk forlader mig, da jeg klikker min sele op, og følger hans eksempel med at stige ud af bilen.

Hvis der er noget jeg ikke orker lige nu, så er det nok de drenge. Det vil jeg simpelthen ikke, det.. nej. De er bare så irriterende, men jeg kan dog ikke lade være med at føle mig en smuuuule tryg. Spørg mig ikke hvorfor, men det er som om at de passer på mig.

Jeg følger irriteret efter Josh i mine høje sko, imens endnu et suk undslipper min mund, da drengene kommer til syne igen. De har dog også fået øje på os, for selvfølgelig skal de gå hen imod os med store smil omkring læberne.

"Eeeey" råber Louis energisk, og løber nærmest over til mig og løfter mig op og krammer mig hårdt ind til sig, hvilket får mig til at undslippe et højt hvin. Tror han bare at vi er vildt gode venner nu, bare fordi jeg har set ham tre gange? Hell no.

"Og hej til dig" mumler jeg, og klapper ham akavet på skulderen, hvilket får ham til at slå et højt grin op, inden han sætter mig ned igen, men jeg var dog ikke helt forberedt på at blive sat ned. Så selvfølgelig skal jeg få overbalance i mine høje hæle, og opleve at jorden kommer tættere og tættere på. Typisk.

Lige da jeg tror at jeg skal ramme jorden, får et hårdt greb om min arm rettet mig op, og jeg kan ikke lade være med at pruste lettet. "Wupti" fniser en stemme med anderledes accent ud for mit øre, hvilket får mig til at dreje hovedet og se på stemmens ejermand - Niall. "Tak" mumler jeg modvilligt, og børster køre automatisk en hånd igennem håret, da han giver slip på min arm.

"No problem - men pas nu på med de hæle der. Du bliver faktisk på højde med mig når du har dem på," fniser han, og giver mig et hurtigt elevatorblik hvilket får mig til at rulle øjne, inden jeg kigger på ham, for at se om jeg faktisk er ligeså høj som ham med de her på. No shit - jeg er faktisk så høj som han er nu. Go høje sko, man.

En underlig grimasse sender jeg hurtigt til ham, inden jeg giver min opmærksomhed til Zayn som nævner mit navn, "Hey Alex" siger han glad, og laver et akavet vink med hånden, og jeg har lyst til at gå over og kramme ham og kysse hans fødder - dog kun fordi han ikke krammer mig. Det er som om at han ved at jeg ikke gider at kramme. Go ham, altså. "Dav du" mumler jeg, og gengælder hans akavede vink, hvilket får ham til at slå et grin op. 

"Hey" siger en hæs stemme, hvilket får mig til at dreje hovedet mod Harry, som forventet står med et charmerende smil om sine læber, og et halv-flirtende blik. Jeg tror jeg skal kaste op. No shit. Han giver mig kvalme.

Jeg sender ham et irriteret blik, inden jeg laver et lille vink med hånden, da jeg ikke orker at svare en irriterende idiot som ham. "Hey Alex" siger Liam, og sender mig et stort smil, og bliver bare stående hvor han står, hvilket får mig til at sende ham et lille smil, "hej" mumler jeg bare, og vender derefter opmærksomheden mod Niall som prikker til mig.

"Jeg glemte vist at sige hej.. så, hej" mumler Niall og sender mig et grimasse, og jeg kan ikke lade være med at grine mentalt, men udenpå smiler jeg bare en smule underligt, inden jeg for taget mig sammen til at svare, blot bliver det kun til et 'hej', som jeg svagt mumler.

Josh sender mig et strengt blik, som tegn på at jeg burde tage mig en smule sammen, men det får mig dog bare til at rulle øjne, inden vi begynder at gå hen imod gågaden. "Må jeg lige spørge om noget?" spørger Zayn, og ser op fra sin iPhone som han for kort tid siden blev meget koncentreret af, og ser rundt på os alle sammen. Få svar og nik bliver det til

"Må Perrie komme? Hun keder sig lidt, og alle pigerne skal noget," lyder det fra Zayn, hvilket får mig til at se underligt på ham. Hvem er Perrie? Næbdyret fra Phineas og Ferb? Men, det er da kun en tegneserie figur.. - Perrie. Det lyder som næbdyret fra Phineas og Ferb. "Hvem?" spørger jeg, og undgår at spørge om det er næbdyret, for hvis det ikke er, så vil det blive ret så pinligt. Så meget ved jeg da. 

"Min kæreste - hun er med i Little Mix," svare Zayn med et stort forelsket smil om sine læber, og ser en smule afvendtende på os, da han nok gerne vil have et svar. Nu ringer der en klokke! Jeg har hørt noget af det musik før, og det lyder ret så godt faktisk. "For min skyld på hun gerne - jeg kunne godt bruge noget pigeselskab," mumler jeg og jeg kan med det samme mærke Josh' overraskede blik på mig. Han ved hvordan jeg har det med kendte mennesker, men jeg kunne virkelig bare godt bruge noget pigeselskab.

Min virkelig gode veninde Cady har ikke så meget tid for tiden, da hun arbejder ret meget, og har meget at se til, så hende ser jeg ikke så tit længere, hvilket er ret så nederen. Så noget pigeselskab kunne være fedt, og på en måde så vil jeg gerne møde hende. Jeg elsker virkelig Little Mix's sang DNA. Den er så god, og jeg skulle mene at Perrie er den der synger først, og hun synger fantastisk. 

De andre drenge giver ham også svar som indeholder et 'ja', hvilket får Zayn til at lyse op i et stort smil, inden han livligt begynder at trykke løs på hans skærm, imens han går med os hen mod gågaden - han kan multitaske. Oh my god. Ej okay, det kan jeg også. Jeg er måske bare ikke lige den bedste til det, men whatevaaaaaaaaaah.

"Vi skal mødes ved hende udenfor starbucks om fem minutter, og starbucks ligger lige der," siger Zayn og peger på starbucks som ligger få meter væk. Vi begynder alle i et langsomt tempo at gå derover, og jeg kan mærke mine tænder løbe i vand da jeg ser en pige komme gående med en mega lækker frappuccino fra starbucks.

Før jeg ved af det, står vi udenfor starbucks, og jeg kan ikke lade være med at hungre efter en chokolade fappuccino, sådan en kan jeg virkelig godt bruge. "Imens vi venter, går jeg lige ind og køber en frappuccino," lyder det som lige skulle til at komme ud af min mund, men istedet for kommer det ud af Nialls, hvilket får mig til at se med store øjne over på ham. "Det skulle jeg lige til at sige! Whatever - jeg går med, jeg vil også have en," mumler jeg, og begynder at gå efter ham hen imod indgangen.

Han slår et grin op, inden han sender mig et stort smil, og åbner glasdøren til starbucks. Inden vi træder ind, kan jeg høre de andre slå nogle høje grin op, hvilket automatisk får mig til at rulle øjne, da jeg går op mod disken sammen med Niall. "Smag?" spørger Niall pludselig, og ser på mig med et stort smil om læberne, "chokolade" siger jeg nærmest hungrene, hvilket får Niall til at grine hæst af mig. "Også her" mumler han med et lille grin i stemmen, imens han stiller sig i køen ved siden af mig.

"Jeg giver, du kan bare sætte dig ned på en stol og vente," siger Niall venligt, og peger mod en ledig stol der står ved et tomands bord, og sender mig et lille smil. Jeg kan ikke lade være med at blive en smule overrasket da han siger han vil betale, da det ikke er så tit at jeg oplever sådan noget. I stedet for at protestere, sender jeg ham et lille taknemmeligt smil, inden jeg går over og sætter mig ved bordet for at vente på Niall får bestilt.

Mange ville nok protestere og sige imod, men ikke mig. Hvis nogle tilbyder at betale, så skal man sgu da sige ja, så spare man jo penge selv. Det kan godt være at jeg virker egoistisk og sådan noget, men det er jeg jo egentlig ikke. Når folk tilbyder det, så er det ikke egoistisk og sådan noget, at sige ja. 

Imens jeg overraskende tålmodigt venter, giver jeg mig til at kigge lidt på mine sorte lakerede negler, og bekræfter hurtigt, at de trænger til at nyt lag. Ikke fordi at det er ved at gå fuldkommen af - nej tværtimod.

Jeg kigger lidt på de mennesker der kommer og går, og får tiden til at gå med det, imens jeg af og til kigger på Niall som tålmodigt står og venter på at vores frappuccinoer bliver færdige, imens han af og til også ser over på mig.

Endelig bliver to frappuccinoer sat foran ham, og han tager imod dem med et smil, og siger kort noget, inden han spadsere over mod mig. Jeg rejser mig fra stolen, og tager imod min frappuccino med et smil, inden jeg tager den første tår, og det er til at dø over, fordi det smager så himmelsk.

"Tak Niall. Det var sødt af dig" mumler jeg en smule modvilligt, inden jeg sender ham et lille smil. Han laver et lille vift med hånden, som tegn på at det ingenting var, og sender mig derefter et stort smil, inden han begynder at gå mod udgangen med mig efter sig. 

Niall har faktisk en positiv virkning på mig, og det samme med Zayn og Liam. De er de eneste som opfører sig en smule normalt og ordenligt overfor mig, imens Harry og Louis er til at brække sig over til tider. Men ja, sådan er de vel bare, og det må jeg vel bare lære.

Niall åbner glasdøren, inden han går udenfor og jeg følger hans eksempel, inden jeg tager en stor tår af min frappuccino. "Der kommer i jooo," fniser en energisk stemme længere væk hvor resten af drengene stå samlet - dog står der også en med lilla skulderlangt hår, og det kan kun være Perrie. Mentalt fangirling moment.

Vi kommer stille derover, og før jeg ved af det, står Perrie med et stort smil om læberne foran mig. "Hej, jeg er Perrie. Du må være Alexandria. Rart at møde dig!" siger hun hurtigt og ivrigt, og pludselig er jeg i hendes favn, men jeg klager ikke. Jeg krammer derfor igen, og kan ikke tro at jeg krammer selveste Perrie Edwards. Det er da for vildt. 

"Hej Perrie" fniser jeg en smule da vi trækker os fra hinanden, og jeg modtager hurtigt et stort smil fra Perrie, inden hun stiller sig over til Zayn som ligger en arm om hende. "Jeg kan gætte mig til at i piger vil shoppe?" griner Zayn og kigger skiftevis på Perrie og jeg, og vi er begge hurtige til at nikke ivrigt på hovedet. 

Når man er en pige, og man er et sted hvor der er butikker, så skal man fandme shoppe, og det kan jeg fornemme at Zayn ved alt om. Perrie virker også som den shoppe-glade type, hvilket bare er et bonus, for så har vi da noget tilfælles. 

 

   ♪

 

"Oh my god, den sidder jo perfekt på dig," måber Perrie, og ser med store øjne på mig, hvilket får mig til at rulle fjollet øjne af hende, inden jeg undslipper et fnis. Perrie og jeg har fundet en masse kjoler og sådan noget, og nu har hun fundet en til mig som hun åbenbart synes er rigtig flot til mig. Faktisk har hun fundet mange. (Link i kommentar - samt hendes outfit.)

Jeg drejer en enkelt gang rundt, og betragter det løse stof blafre omkring mine lår. "Du ser smuk ud," siger en stemme længere henne, og jeg får hurtigt øje på Niall som kommer gående hen imod os. Jeg kan ikke lade være med at smile en smule til ham, og han giver mig kort elevatorblikket. "Tak" mumler jeg en smule genert, da jeg ikke er vant til at få komplimenter. 

"Gå du ind og skift, så vi kan komme videre," kvidre Perrie, og sender mig et stort bredt smil, inden hun laver nogle vift med hånden, som tegn på at jeg skal gå ind i prøverummet igen. Jeg fniser lidt af hende, inden jeg trasker tilbage ind i prøverummet, og begynder straks at tage kjolen af.

Uden besvær for jeg kjolen af, og imens jeg er igang med at trække i mit tøj igen, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor godt humør jeg egentlig er i i dag. Det skyldes vist nok Perrie, da hun virkelig er sød og nede på jorden. Jeg fornemmer at vi nok kan blive rigtig gode veninder, og jeg vil ikke kun være veninder med hende fordi hun er kendt. Nej tværtimod. Det er fordi hun virkelig er en fantastisk pige, og hun virker som en perfekt veninde, og det mangler jeg.

Drengene har faktisk været okay i dag indtilvidere. De har ikke været ligeså slemme som første gang jeg mødte dem. Men de er stadig irriterende - men det tror jeg i har fattet at jeg synes. Men ellers er de helt nede på jorden, og faktisk okay. Men jeg fatter stadig ikke Josh faktisk fik overtalt mig til det her til sidst. Ej okay, jeg blev faktisk tvunget. Slemme Josh. 

Jeg svinger som det sidste min taske over skulderen da jeg har fået mit tøj og jakke på, og tager så derefter de fire kjoler i hånden og går ud af prøverummet hvor Perrie og Niall står og venter tålmodigt på mig, og har en lille snak igang, men den stopper da jeg træder ud. "Hvor er resten af drengene egentlig?" spørger jeg og løfter svagt øjenbrynet, og ser på Niall, da det ser ud til at han ved det. "De er i nogle af de andre butikker" svare han med et smil på læberne, inden vi alle begynder at gå mod kassen hvor jeg skal betale for kjolerne. 

 

 

Elegant får jeg sat mig op på den røde barstol sammen med Perrie, og før jeg ved af det er der en bartender ved os. Perrie bestiller hurtigt to drinks, inden jeg når at reagere, hvilket får mig til at fnise lidt af Perrie. Den pige er sgu hurtig.

Vi er lige ankommet på en klub. Vi aftalte en tur i byen, hvilket jeg ikke har været siden før min mors død. Da jeg startede med at proterestere, trak Josh mig med sig, og snakkede mig mig om at jeg godt kunne bruge en tur i byen. Selvom jeg kun har kendt drengene i fire dage, så har jeg det egentlig okay med at tage i byen med den, men det blev kun et sikkert ja, fordi Perrie også skulle med. Og jeg skulle mene at Louis og Liams kærester skulle komme på et tidspunkt. Ja, jeg fandt ud af at de også har kærester.

Så ja, Perrie og jeg har gjort os klar sammen, og jeg er iført en enkelt sort lårkort kjole uden stropper, og et par høje hvide stilletter, og mit hår sidder bare normalt, da jeg ikke følte at der skulle gøres noget ved det. Perrie har dog gjort lidt mere ud af min makeup, ved at lave en mørk smokey-eye, men jeg må sige at det faktisk er ret pænt.

Perrie og jeg er egentlig modsat i aften. Hun har nemlig en hvid kjole på, og sorte stilletter, så det er jo egentlig ret komisk. Og vi har den samme makeup, og jeg er næsten ked af at sige, at den klæder hende meget mere end den klæder mig. Men alt klæder bare Perrie. Hun er så ufatteligt smuk, og det er så snyd.

Resten af drengene sidder lige nu i en stor sofa ovre i et hjørne, hvor den står lidt for sig selv, og hvor man kan være alene, og de har vist en shots-konkurrence kørende allerede. Perrie og jeg gider ikke være med lige nu, så vi besluttede os for at hente vores egne drinks, og så sætte os over til dem bagefter.

"Den er på husets regning," siger bartenderen flirtende, da han sætter to lyserøde drinks foran os, og blinker med øjet, inden han går videre til nogle andre som gerne vil bestille. Jeg hader seriøst sådan nogle bartendere som ham, de giver mig seriøst kvalme.

Perrie skære ansigt, og tager sin drink i hånden, inden hun ser over på mig med et frastødt blik. "Ew," mumler hun, og kan ikke lade være med at fnise lidt, hvilket jeg heller ikke kan. Hun kan vist heller ikke lide den slags bartendere.

Jeg tager min drink i hånden, og går efter Perrie hen mod den sofa hvor drengene sidder placeret. Dog skal vi mase os imellem alle mulige dansende svedige mennesker for at komme derover, men det er ikke så slemt. Jeg har oplevet noget værre.

På vej derover, tager jeg en tår af min drink, og nyder hvert sekund af den søde alkohol som stille glider ned af min hals. Jeg har virkelig savnet alkohol. Det har lykkedes mig at holde mig fra det i over et halvt år - dog kun på grund af det med min mor, men det er da stadig vildt, at jeg har kunne holde mig fra det. 

Det er bare vildt skønt at smage alkohol igen, det er helt vildt. Men jeg har dog lært at jeg skal passe lidt på. For sidst jeg drak for meget, gik det helt galt. Jeg pissede endda i bukserne, men det siger vi ikke lige til nogle. Men jeg var også pisse stiv.

"Hey boys," kvidre Perrie, og slår sig ned ved siden af Zayn, som er hurtig til at plante et kys på hendes perfekte læber. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt af dem, imens jeg slår med ned ved siden af Niall og Harry, da det var det eneste sted der lige var plads, men det er jo også fint. Jeg har ikke rigtigt noget imod Niall, men det har jeg til gengæld med Harry, fordi han allerede flirter med mig. Det er lidt klamt.

"Hvem vandt?" spørger jeg, da jeg får øje på de mange tomme shotglas som står på en stort bakke midt på bordet der står imellem de to sofaer vi nu sidder placeret i. "Mig," siger Louis stolt, og peger på sig selv, hvilket får mig til at rulle øjne, men alligevel lave 'tomme-op' til ham.

Jeg tager endnu en tår af min drink, men denne gang en lidt større tår, og igen nyder jeg virkelig bare alkoholens effekt på mig. "Må jeg?" spørger Niall og hentyder til min drink, hvilket får mig til at se underligt på ham, men alligevel række ham min drink. Han tager en tår af den, inden han rækker mig den igen, med et taknemmeligt smil på læberne.

"Nogle der tør udfordre mig?" spørger jeg og ser rundt på dem alle sammen, imens jeg peger på shotglassene. Jeg vil fandme gerne drikke imod en. "Jeg henter dem, imens i finder ud af det," siger Liam, og rejser sig op fra sofaen og sætter derefter kurs mod baren for at hente shots.

Jeg smiler lidt, imens jeg ser rundt på dem alle sammen, og det ser ud som om at de allesammen overvejer det. "Jeg vil godt," siger Niall så pludselig, hvilket får mig til at se overraskende på ham. Okay, det her skal da nok blive godt. Selvom det er lang tid siden, er  jeg sikker på at jeg kan slå ham, det er jeg helt sikker på.

"Okay, vinderen skal have en præmie, ikke?" spørger jeg udfordrende, og sender ham et selvsikkert smil, og lader en hånd køre igennem mit løse hår. "Jo. Hvis jeg vinder, skylder du mig en dans," siger Niall med et udfordrende selvsikkert smil på sine læber, og jeg nikker hurtigt på hovedet, for at sige at det er en aftale. "Hvis jeg vinder, skal du være tjener for mig en hel dag, og gøre alt hvad jeg siger. Uanset hvad," siger jeg udfordrende, og rækker en hånd frem, så vi kan give hånd på at det er en aftale.

Han ser et øjeblik ud til at overveje det, men tager så derefter imod min hånd, og vi ryster dem kort, inden vi sender hinanden et blik, og ligger opmærksomheden mod Liam er kort tid efter kommer gående med en bakke fuld af shots og en masse andre drinks, som nok er til de andre. Det her skal sgu nok blive godt.

Liam kommer dog ikke helt alene. Han har to ufattelig smukke piger med sig, og jeg kan mærke et stik af jalousi, da de bare ser så forfærdelig godt ud begge to. Den ene har en smule stort hår med en masse små krøller, og hun ser bare så smuk ud. Hun ligner en der er blevet taget ud af et modeblad. Den anden har mørkt hår, og bølger - præcis som mig, men hun er til gengæld en del smukkere end mig.

"Danielle og Eleanor er her," kvidre Liam, og Perrie er hurtigt oppe for at trække dem begge ind i hvert sit kram, og jeg kan ikke lade være med at smile over hvor hurtig og ivrig Perrie er. Jeg får dog også hurtigt øjenkontakt med den ene pige, og hun sætter med det samme kursen mod mig, hvilket får mig til at rejse mig op, så jeg bedre kan sige hej.

Hun trække mig ind i et lille kram, inden hun trækker sig fra mig og sender mig et stort imødekommende smil. "Hej, jeg er Danielle - Liams kæreste. Du må være Alex. Jeg har hørt lidt om dig," siger Danielle venligt, og lader en hånd køre igennem hendes vilde smukke krøller. "Ja, det er mig," siger jeg enkelt, og kan ikke lade være med at sende hende et stort smil, da hun virker rigtig sød.

Danielle begynder at gå rundt til de andre for at sige hej, og derfor ser hende den anden pige, som så må være Eleanor, muligheden for at gå over til mig for at siger hej. Hun trækker mig også ind i et lille kram, og sender mig derefter et stort smil. "Jeg er Eleanor. Jeg er Louis kæreste, og jeg har hørt lidt om dig fra Louis. Du må være Alexandria, ikke sandt?" spørger hun, og jeg kan se at hun giver mig et kort elevatorblik, men det er ikke ment ondt. Det kan jeg se på hende. "Ja, rart at møde dig," svare jeg med et smil om læberne, og betrager hende en smule da hun går videre til de andre for at sige hej.

Kort tid efter sætter jeg mig ned på min plads igen, og kigger på Niall, for at spørge om han er klar - men med det smil om hans læber, kan man med det samme se at han er klar. Så jeg kan ikke lade være med et se lidt mere selvsikkert og udfordrende på ham, da jeg stiller fem shotglas foran os hver. "Hvem tæller ned?" spørger jeg, og ser rundt på dem alle sammen, og Perrie er selvfølgelig hurtig til at række hånden i vejret.

Jeg fniser lidt af hende, inden jeg ligger fingrene om det lille shotglas, hvor en let blå væske flyder rundt. Jeg lader stille min tungespids fugte mine læber, og ser på Perrie som retter sig lidt op.

"Tre," siger hun højt, og jeg strammer automatisk grebet om shotglasset, og kigger lidt på Niall ud af øjenkrogen, som også sidder klar, med et stort smil om læberne. 

"To," jeg kan mærke spændingen stige en smule, og jeg lader mit blik låse sig fast på den blå væske.

"En," siger Perrie med en sjov stemme.

"GO," råber hun så, og jeg er hurtig til at føre det første glas op til mine læber, og lade væsken glide ned i halsen. En sur smag breder sig hurtig i min mund, men lader mig ikke tænke nærmere over det, før jeg føre det næsten glas op til munden i en fart.

Før jeg ved af det, står fem tomme shotglas foran mig, og jeg giver mig til at se over på Niall, som også lige har sat sit sidste fra sig. "Hvem vandt?" spørger jeg en smule forvirret, og kan mærke effekten det rene alkohol giver mig. To af mine shots var ren vodka, og det var ret så stærkt, men det smager jo godt. Jeg kan allerede mærke alkoholen bruse rundt i min krop. Men fuld er jeg dog ikke helt. 

"I tømte det sidste på samme tid. Jeg ved ikke hvordan det kan lade sig gøre, men det gjorde i," siger Liam, og sender os et stort smil, og jeg ser underligt over på Niall, som sidder med et fjollet smil på læberne. "Så vandt vi vist begge to," fniser han, og peger på dansegulvet, som tegn på at jeg skylder ham den dans der.

"Hvad med at lave en ny konkurrence. Den der vinder, for sin præmie. Legen er; bund eller resten i håret. Med ren vodka, og det er den der bunder først der vinder - og selvfølgelig hvis man ikke kan bunde, så er det resten i håret," siger jeg udfordrende, og jeg kan lige se Nialls måbende ansigtsudtryk, inden det ændre sig til et selvsikkert et. Han nikker på hovedet, og ser over på Liam, som tegn på at han skal hente det. 

"Fint. To glas, med ren vodka?" spørger han og ser på os med løftet øjenbryn. Vi nikker begge på hovedet, og ser efter ham da han rejser sig, og sætter kurs mod baren. "Hvis i fortsætter sådan der resten af tiden, skal i da nok blive stive," fniser Danielle, og sender os en fjollet grimasse, jeg ikke kan lade være med at fnise lidt af, da det så ret sjovt ud.

"Det kommer til at blive en stærk fornøjelse," lyder det fra Harry, hvilket får mig til at se på ham. Han sidder helt stille i sofaen med en blå drink i hånden, og selvfølgelig et charmerende smil klistret på sine læber. Som altid. "Jup." Mumler jeg kort, inden jeg kigger over på Niall, som gnider sine hænder mod hinanden, og ser på mig.

"Kan du godt lide rent vodka?" spørger Niall og ser på mig med et spørgende udtryk, og jeg er hurtig til at ryste på hovedet. Jeg kan godt lide det, men det er bare ret stærkt, og når man drikker et helt glas, så kan det godt blive en smule klamt. Men det var også kun derfor at jeg valgte rent vodka, for så bliver det også sværere. "Kan du?" spørger jeg, og kan ikke lade være med at fnise da han ivrigt ryster på hovedet. Godt så, så skal det her da nok blive godt.

Niall og jeg sidder og har en lille snak igang, imens vi venter på Liam, som kort tid efter kommer gående med to glas med noget gennemsigtigt væske i, som nok er vodkaen. Jeg kan mærke spændingen stige i min krop, da han placere et glas foran os hver, og jeg kigger også over på Niall, og kan sagtens se at han også er en smule spændt.

"Perrie, du tæller bare ned igen," siger jeg, og tager fat om mit glas der står på bordet, og Niall følger hurtigt mit eksempel. Perrie siger noget der minder om et 'yes', og retter sig igen lidt op, og ser på os begge to, inden hun begynder at tælle ned. 

"Tre," siger hun langsomt og højt, og laver tegn med hånden, som jeg ikke kan lade være med at smile en smule af. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at Niall også må holde sit grin inde.

"To," siger hun, dog lidt hurtigere, og skifter så tegn med hånden, og ser en smule koncentreret ud, hvilket får mit smil til at vokse. Den pige er jo vildt sær, men sød.

"En," spændingen stiger i min krop, og jeg strammer automatisk grebet om glasset, og gør mig helt klar.

"GO," siger hun højt, og jeg føre hurtigt glasset op til min mund, og begynder at sluge det rene vodka, og prøver at lade være med at smage på det så meget som muligt, da det ellers vil blive sværere. Jeg kan nemt mærke den brændende effekt vodka medføre, men prøver så meget som muligt bare at bunde glasset. Men det er svært.

Dog efter kort tid, får jeg bundet glasset, og ser over på Niall. Til min overraskelse er han allerede færdig, og hans glas er tomt, hvilket betyder at han har vundet over mig. "Damn," mumler jeg irriteret, og ser på Niall, som bare sidder med et stolt tilfreds smil om læberne. "Han blev færdig to sekunder før dig," påpeger Josh, og sender mig et stort smil, og jeg ser over på ham, med en underlig grimasse. "Jamen, nu skal jeg danse med.. den," mumler jeg, og peger på Niall, og jeg kan mærke hans fornærmede blik på mig, hvilket bare fryder mig.

"Få det nu bare overstået," siger Josh, og vifter lidt med hænderne, og begynder at drikke af sin underlige drink som han har fået tildelt. Jeg fnyser irriteret, inden jeg rejser mig fra sofaen, og hiver Niall i armen, og trækker ham med ud mod dansegulvet. "Jeg glæder mig til at se hvordan du danser," griner Niall, og jeg ser tilbage på ham med et ondt blik, og vender så opmærksomhenden mod hvor jeg går.

Vi baner os igennem en masse klamme svedige fulde mennesker, indtil vi kommer ud på dansegulvet, og jeg vender mig så derefter mod Niall, som bare ser tilfreds på mig. Jeg kan ikke lade være med at rulle øjne, inden jeg begynder at bevæge mig lidt i takt til musikken, som ellers spiller vildt højt, og bassen er bare så høj, at det kan mærkes sygt meget i gulvet.

Jeg kan ikke lade være med at fryde mig, da sangen "Dirty Situation" begynder at spille højt, hvilket er den sang vi hørte i bilen tideligere i dag. Den er bare så festlig, og når bassen er på fuld skrue, så er den perfekt at danse til, så jeg begynder hurtigt at danse i takt til bassen.

For at gøre det lidt mere fedt for Niall, begynder jeg at danse en smule op ad ham, og jeg kan nemt se at han er godt tilfreds med det, for han skjuler det ikke ligefrem ved at ligge hænderne på mine hofter, og trykke mig lidt mere ind imod ham.

Jeg sender ham et drillende smil, inden jeg vender mig om, så jeg står med ryggen til ham, og begynder så at danse op af ham på den måde, og Nialls hænder ligger sig mere stramt om mine hofter, hvilket får et selvsikkert smil til at glide over mine læber.

The blonde idiot is turned on. 

 

♪♪♪

HUSK AT LÆSE DETTE - DET ER VIGTIGT.

Jeg tager på skiferie her den 26 Januar, og kommer hjem fire dage efter, så jeg har ikke mulighed for at skrive imens jeg er væk. Jeg lover dog at jeg vil publicere et kapitel så hurtigt jeg kan når jeg kommer hjem.

Jeg undskylder for at jeg har ladet jer vente så længe på et nyt kapitel, men jeg har så travlt her for tiden, så det er svært at publicere kapitler hveranden dag, så i skal nok regne med at der måske kan komme fire dages mellemrum imellem kapitlerne, fordi jeg har altså rigtig travlt med skolen, og jeg har også vigtigere ting at tage mig til  end at skrive her. Undskyld. Jeg håber i kan respektere det.

Husk at link til outfit og sådan noget er i kommentar, og det vil det altid være. Husk det så i kan se hvad hun har på. Dog har jeg glemt at ligge et link til det tøj hun havde på i kapitel to, men det link ligger jeg sammen med dem der høre til det her kapitel, så i kan få det at se.

Og undskyld mig.. men er i ude på at slå mig ihjel? Allerede 66 favoritlister? Er i sindsyge, hvor er det bare vildt! Mange tusinde tak, det betyder så meget! Mange mange mange tak, det er helt vildt. Jeg kan ikke tro det. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Mange tusinde tak.

Husk at like. Elsker jer - i er verdens bedste læsere, og jeg kan ikke være mere taknemmelig. Tusinde tak. 

Annesophie xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...