Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
58603Visninger
AA

14. Chapter thirteen. ♪

Josh tabte nærmest kæben, og hans øjne var ved at falde ud af hans hoved da jeg var færdig med at fortælle. Jeg har lige fortalt ham alt. Ligefra første date med Austin til igår. Jeg har fortalt ham hver en detalje - også det fact at Niall er forelsket i mig, hvilket jeg stadig ikke forstår overhovedet.

"Woah," mumler han så derefter, og tager en tår af hans dampende kaffe. Jeg nikker lidt imens jeg gumler lidt på min læbe. Det er jo noget af en mundfuld. "Og så her klokken seks, skal du ud med Niall?" spørger Josh, og ser på mig med et hævet øjenbryn. Jeg nikker og sender ham et stort smil. Jeg må indrømme at jeg glæder mig - meget mere end jeg gjorde med Austin. Og så er det altså meget. Men Austin kan rende mig nu. Han skal bare.. gå væk.

"Du ved godt at klokken er kvart over fem ikke? Det eneste du har nået er at tage et bad indtil videre," siger han, hvilket får mig til at spærre øjnene op. Jeg har aldrig troet at det tog mig så lang tid at fortælle det hele. Woah, og jeg skal nå at få tøj på, lægge makeup og sætte mit hår! Jeg har slet ikke tid til at sidde ned.

"Hvorfor sagde du ikke det noget før?" råber jeg på min vej ind til mit værelse. Det første jeg gør er at smide mit håndklæde så mit undertøj kommer til syne, inden jeg løber over til min seng hvor jeg har lagt tøj frem til aftens anledning (Link til tøj i kommentar.)

Med lynets hast får jeg hoppet i mit tøj, inden jeg nærmest helt desprart får sat min hårtørre i stikkontakten, inden jeg livligt begynder at tørre mit hår. Det tager altid en evighed fordi jeg har ret tykt hår. Efter godt og vel, femten minutter, er mit hår tørt nok til at jeg kan begynde at sætte det. Jeg lader mit hår hænge løst, men jeg gør mine bølger lidt mere flotte og fyldige i det, inden jeg tager min sorte bowler hat på.

"Jooosh," råber jeg, og løber febrilsk over til mit makeup og begynder med det samme at ligge en brun smokey eye. "Ja?" spørger Josh da han er ankommet til mit værelse. "Vil du ikke tage mine sorte stilletter i skabet?" spørger jeg, og begynder at ligge selve øjenskyggen. Han mumler en form for ja, inden han trasker over til mit skab og begynder at lede efter dem. Jeg har så mange sko, så det kan godt tage sin tid, og jeg har ikke selv tid til at lede efter dem.

Da jeg har fået lagt det sidste lag mascara på mine vipper, er jeg ved at være helt færdig. Det er også kun ti minutter til at Niall kommer. Josh har fundet mine sorte stilletter i skabet, og har nu sat sig ind i stuen igen. Jeg får lagt min mascara ned til min makeup igen, inden jeg går over til mine stilletter og få taget dem på. De er elleve cemtimeter høje, og ikke engang med de her på bliver jeg højere end nogle af drengene. Jeg er meget lavere end dem, og det er faktisk vildt irriterende. Men så når jeg har stilletter på, så ser det ud som om at mine ben er vildt lange, og det kan jeg godt lide, jaa.

Med stilletter klikkende mod gulvet, får jeg transporteret mig ud i gangen hvor jeg får taget min sorte læderjakke på, inden jeg lader min iPhone glide ned i min sorte taske som jeg svinger over skulderen. "Skal du ikke hjem, eller sådan noget?" spørger jeg, og ser ind i stuen hvor Josh sidder med fødderne smækket op på mit stuebord, og fjernbetjeningen i hånden.

"Jeg bliver her til du kommer hjem. Hvis du altså kommer hjem," siger han så derefter og blinker til mig, hvilket får mig til at se ned i gulvet imens jeg kan mærke varmen stige til hovedet. "Stop," mumler jeg, hvilket får Josh til at grine højt af mig. Hans grin bliver dog afbrudt af den højlydte ringeklokke, og lige da jeg tror at det er nede fra gaden af, finder jeg ud af at det bliver ringet på lige ved min dør. Hvordan fuck er Niall kommet herop, uden at ringe?

Med små skridt får jeg mig transporteret over til døren, som jeg hurtigt låser op og åbner. Et smil glider automatisk over mine læber da jeg får øje på Niall der står udeforan min dør, iført et par sandfarvede hængerøvsbusker og en hvid t-shirt med en blazer udover, samt en buket røde roser i hånden. Hans hår sidder perfekt, og hans blå øjne har et helt specielt glimt i dag.

"Hey prinsesse," siger Niall og placere et lille kys på min kind, inden han rækker mig de røder roser. En varme breder sig i mine kinder, og jeg bider mig automatisk i læben. "Tak Niall," mumler jeg en smule genert og tager imod dem. "Hey mate. Nu passer du på hende, ikke?" spørger Josh bag mig, hvilket får mig til at vende mig om og se på ham med et olmt blik. Fucking typisk Josh.

"Selvfølgelig," svare Niall efterfulgt af et grin. Jeg smiler lidt for mig selv, inden jeg går over mod Josh. "Vil du ikke lige være verdens bedste ven, og sætte de her i vand for mig?" spørger jeg med en sukkersød stemme, og rækker de røde roser til Josh. Han nikker grinende på hovedet, inden han tager imod dem.

"Tak," siger jeg og trækker ham ind i et kort farvel kram, hvor jeg så derefter vender mig mod Niall som står og venter tålmodigt. "Vi ses Josh," siger jeg inden jeg følger med Niall udenfor og lukker døren efter mig. Dog inden vi sætter kurs ned af trapperne, tager jeg Nialls hånd og fletter vores fingre sammen, hvilket får Niall kinder til at få en lidt rødlig farve.

"Når, hvad har du så planlagt?" spørger jeg for at fjerne den lidt akavede stilhed. "Det er da en overraskelse," siger Niall med lidt grin i stemmen, hvilket får mig til at smile stort. "Du ser forresten rigtig smuk ud," komplimentere Niall, hvilket får mig til at rødme. Nialler dooog, du smigre. Og det må du ikke, for så rødmer jeg, og det er pinligt og akavet for mig.

"I lige måde," svare jeg, inden jeg skubber den glasdøren op, og med det samme ligger den friske luft sig omkring os. Solen står stadig på himmelen, hvilket får alt til at se så flot ud. "Jeg håber ikke at du er sulten, for vi skal først spise om lang tid," siger Niall, hvilket får mig til at se undrende på ham. Lige nu vil jeg faktisk virkelig gerne vide hvad det er vi skal siden vi først skal spise om lang tid. De fleste dates starter jo med at spise.

"Jeg er ikke sulten," svare jeg så, og sender ham et smil. Han gengælder det, og føre mig over til hans bil, hvor han åbner døren til passagersædet for mig, og gør tegn til at jeg skal sætte mig ind. What a gentleman.

 

 

Niall køre om bag en stor bygning hvilket får mig til at hæve øjenbrynene og se spørgende på ham. Han parkere lige ud for noget der ligner en bagindgang, hvilket blot får mig til at se endnu mere spørgende på ham. Hvad er det her? "Niall, hvad er det her?" spørger jeg, hvilket får Niall til at se over på mig med et smil, inden han tager bilnøglerne ud af bilen og lader dem glide ned i sin lomme, inden han stiger ud af bilen.

Med en undrende mine klikker jeg min sele op, og skal til at åbne bildøren, men Niall kommer før mig og åbner den for mig, hvilket får mig til at smile taknemmeligt til ham. "Tak," siger jeg, og stiger ud af bilen. Niall lukker den efter mig, inden han presser mig blidt op af bilen.

"Det er en overraskelse, så jeg siger ikke noget," siger Niall og kysser hurtigt min kind, inden han fjerne sig fra mig. Jeg kan mærke min kind brænde der hvor Niall læber for kort tid siden har været, men ignorere det ved at gribe fat i Nialls hånd og flette vores fingre, hvilket har den samme effekt på Niall som de andre gange. Jeg forstår ikke hvorfor han rødmer over det, men det er nu meget sødt.

Nialls synsvinkel.

Jeg ved ikke hvorfor, men hver gang hun tager min hånd og fletter vores fingre sammen, kan jeg bare slet ikke holde op med at rødme. Hun får frembragt så mange underlige følelser i mig, og hun har de sygeste effekter på mig. Det skræmmer mig lidt, og det viser også bare hvor hårdt jeg er faldet for hende. Hun er virkelig noget for sig selv, og jeg glæder mig virkelig til at se hendes reaktion på det jeg har arrengeret for hende.

Da vi går ind af bagindgangen som jeg har fået en nøgle til i aftensanledning, kan jeg mærke spændingen stige i mig. Jeg glæder mig så meget til at se om hun kan lide det, og om hun bliver overrasket, eller hvad hun nu bliver. Alexandria klemmer blidt min hånd, hvilket får mig til at se på hendes med et stort smil. Hun ser undrende på mig, men jeg ryster afvisende på hovedet, da jeg har gjort det klar for hende at jeg ikke siger hvad det er. Hun får det jo også at se lige om lidt.

Jeg føre os stille ned af den lange gang, og det eneste der kan høres lige nu, er Alexandrias stilletter der klikker let mod gulvet, og mine sko. Der er enormt mange døre, hvor ser står forskellige skilte på, hvor der står hvad rummet indeholder, men det ser ikke ud til at det er det Alexandria kigger mest på. Hun kigger lige frem hvor en stor sort dør kommer til syne, som vi skal til at gå ind af.

Jeg ved godt hvad der er på den anden side af døren, og den føre os rigtig tæt på målet. Jeg kan føle Alexandrias undrende blik på mig, men jeg smiler dog blot, inden jeg hiver ned i håndtaget til den sorte dør. Det første der kommer os i møde da vi åbner døren, er en travl dame i sort tøj der kommer susende forbi os imens hun snakker i en telefon og notere noget ned på et papir.

En masse mennesker render rundt og skal holde styr på det hele, imens man svagt kan høre den pumpende musik. Mit blik glider hen på Alexandria der står og kigger en smule undrende og chorkeret på det hele, men mere lader jeg hende ikke kigge på, inden jeg føre hende igennem rummet. Der er en masse der hilser på mig og Alexandria, inden de fortsætter med deres arbejde.

Jeg kan mærke Alexandria klemme min holdt lidt, men lader mig ikke tænke nærmere over det da vi ankommer til den sidste dør vi skal gå ind af. Med store hvide bogstaver dannes ordet 'Backstage' på døren, hvilket får Alexandria til at se på mig med store undrende øjne. Jeg griner lidt af hende, inden jeg hiver ned i håndtaget og med det samme bliver musikken tydeligere.

Jeg trækker Alexandria med ind af døren, inden jeg lukker den bag mig, og hiver hende lidt længere ind i rummet. Rummet er simpelt og hyggeligt. Det ser ud som ligesom andre backstage rum, men stadig er det anderledes. Musikken kan nemt høres, samt den flotte stemme der strømmer ud af de mange højtalere inde ved scenen.

Pludselig ser Alexandria på mig med store øjne, som om at det først at gået op for hende nu, hvad det egentlig er der foregår. Jeg smiler lidt til hende, inden jeg hiver hende mod åbningen til scenen så hun kan se ind på Justin der står og synger. Ja, Justin Bieber.

Siden hun fortalte mig det om hendes mor, og om hvor meget Justins musik og Justin betyder for hende, så har det været planlagt at jeg ville invitere hende ud og så arrengere det her. Jeg kender jo godt Justin, da jeg har mødt ham mange gange før, så det var ikke så svært at arrengere. Justin er en virkelig god ven, så han har hjulpet mig en del med at få gjort det her.

Det er dog kun en mini koncert, hvor der ikke er mere end to tusinde mennesker, men både Justin og jeg tænkte at det ville være bedst hvis jeg invitere hende med til denne her, for så er der ikke så meget larm og sådan noget, så det blev planen.

"Oh my god," kan jeg høre Alexandria hviske, hvilket får mig til at smile lidt, inden jeg hiver hende hen foran mig, da man bedst kan se derfra hvor jeg står. Mine arme ligger jeg om hende bagfra, inden jeg ligger hovedet på hendes skulder og kysser den blidt. "H-har du arrengeret alt det her for mig?" spørger hun lavt, og drejer hovedet så hun kan se på mig.

Jeg fjerner mit hoved fra hendes skulder og strammer grebet blidt om hendes liv. "Ja," svare jeg blot. "Det er alt for meget, hvorfor gjorde du det?" spørger hun grådkvalt og ser på mig med det mest taknemmelige blik jeg nogensinde har set. Det her må virkelig også være stort for hende. Jeg vil gøre alt for hende, og det her er kun en start. Hun fortjener det bedste af det bedste, og jeg vil gøre at for at kunne give hende det.

"Du fortalte mig hvor meget Justin betyder for dig, og hvor meget du ville ønske at du kunne fortælle ham hvad han har hjulpet dig med, så jeg arrengerede det her for dig så det kunne gå i opfyldelse," svare jeg og kysser hende i håret. Alexandria ser på mig med tårefyldte øjne, og skynder sig at fjerne dem der er ved at falde ned, sikkert så det ikke ødelægger hendes makeup.

Hun vikler sig pludselig ud af mit greb, og før jeg ved af det, og hun nærmest hoppet ind i favnen på mig, og har smækket sige armen omking min nakke. Jeg griner lidt af hende, inden jeg ligger armene om hendes liv og presser hende blidt ind til mig.

Efter noget tid, trækker Alexandria sig fra mig og sender mig et kærligt og samtidigt taknemmeligt smil, inden hun vender sig imod indgangen til scenen igen, og igen ligger jeg armene om hende bagfra. Tiden snegler sig afsted, og Alexandria står og lytter stille til sangene, imens hun af og til synger stille med, hvilket får et smil til at glide på mine læber. Hun nærmest putter sig ind til mig, og ligger sine hænder oven på mine som ligger på hendes mave, og fletter vores fingre sammen.

Jeg kysser hende blidt i hendes hår, da musikken til Be Alright begynder at spille, og jeg ved hvordan hun har det med den sang. Jeg kan mærke hende trækker vejret en smule uroligt, hvilket får mig til at give hende et blidt klem, inden jeg ligger mit hoved på hendes skulder. "Bare slap helt af prinsesse," mumler jeg ud for hendes øre, og jeg kan svagt høre hende trække på smilebåndet. 

"Tak Niall," hvisker hun nærmest, inden hun drejer sit hoved og lader sine bløde læber ramme min kind. Jeg smiler en smule og kan mærke varmen stige i mine kinder. Hun drejer sit hoved mos indgangen til scenen igen, og lytter med på Be Alright. Af og til kan jeg høre et dæmpet snøft fra hende, men lader det ligge, da jeg ved hvordan hun har det. Selvfølgelig vækker sangen minder om hendes mor, jeg forstår hende godt hvis det er svært for hende at høre sangen. 

 

 

"Han kommer herud lige om lidt," mumler jeg da koncerten er færdig, og trækker Alexandria over til en af det store sorte lædersofaer. Hun sender mig et lille smil og lader mig trække hende med, inden vi begge dumper ned i sofaen ved siden af hinanden. Alexandria sætter sig helt ind til mig og tager min ene hånd og fletter vores fingre sammen, og ligger sit hoved på min skulder. 

"Tak Niall," mumler hun grådkvalt, hvilket får mig til at klemme hendes hånd. "Alt for dig prinsesse," mumler jeg og sender hende et kærligt smil. Jeg kan lige ane den rødlige farve i hendes kinder, inden hun drejer hovedet lidt væk fra mig, hvilket får mig til at grine hæst. Hun er sød når hun rødmer. 

"Hey dude!" siger en høj genkendelig stemme pludselig, hvilket får mig til at se over på døren hvor Justin kommer gående med en vandflaske i hånden. Et stort smil glider over mine læber, inden jeg hurtigt kigger over på Alexandria der nu sidder med totalt opspærrede øjne. "Ey," siger jeg og rejser mig op uden at give slip på Alexandrias hånd, og trækker Justin ind i et rigtig mandekram. Selvom jeg kender Justin, så synes jeg stadig at det er vildt at møde ham igen. 

"Du må være Nialls kæreste Alexandria?" spørger Justin drillende, og rækker en hånd til Alexandria som sidder med store øjne og begynder at klemme min hånd. "Vi er ikke kærester," siger jeg hurtigt, hvilket får Justin til at grine lidt, inden han kort ryster Alexandrias hånd, da hun endelig har fået taget sig sammen til at gøre det. 

"Det ser ellers sådan ud," påpeger han og blinker kort til mig, hvilket får varmen til at stige til hovedet. Jeg vil mere end gerne være kærester med Alexandria, men jeg kan ikke få taget mig sammen, og jeg vil heller ikke presse hende til noget. Mit blik glider over på Alexandria der sidder og ser en smule genert ud imens hun lydløst grumler lidt på hendes underlæbe, som får hende til at se ubeskriveligt sød ud. 

"Justin, jeg tror faktisk at der er noget Alexandria gerne vil sige til dig," siger jeg så, hvilket får Alexandria til at klemme min hånd lidt hårdere, imens hun ser over på Justin. "Okay?" siger Justin en smule spørgende, inden han sætter sig ned på den sofa der står overfor med et smil om læberne, og ser afvendtende på Alexandria.

Alexandria ser med det samme vildt nervøs ud, hvilket får mig til at give hendes hånd et lille klem, som tegn på at jeg er der for hende. Det vil jeg altid være. Hun åbner munden, men er hurtig til at lukke den igen, som om hun ikke helt ved hvordan hun skal starte. Hun bider kort i hendes underlæbe, inden hun endnu engang beslutter sig for at åbne munden, og denne gang siger hun noget.

Hun starter stille med at fortælle det der skete med hendes mor, hvilket straks fik Justins opmærksomhed. Hun begynder at komme lidt mere ind på det, hvor han bliver indblandet, hvilket får ham til at se virkelig opmærksomt på hende. Imens hun sidder og forklare hvor meget han har hjulpet hende, sidder hun og piller lidt med kanten af hendes shorts, og hendes hånd vrider sig af og til i min, hvorefter hendes greb bliver strammere. 

Jeg betragter stille hendes bevægelser imens hun sidder og fortæller det hele til Justin. Den måde hendes perfekte læber former ordende, den måde hendes næse let rynker når hun bliver en anelse nervøs. Den måde hun let blinker med hendes øjne, og den måde hendes lange øjenvipper vifter. Den måde den søde lille rynke kommer frem i hendes pande når hun forklare. Den måde hun stille vifter står hår væk, og den måde hun stille retter på sin hat. Alt sammen er ren perfektion. Hun er så ubeskrivelig. 

Da mit blik falder på Justin, ser han medlidende, overrasket og glad ud. Alt sammen mixet sammen. Medlidende, sikkert over alt det der er sket i hendes liv omkring hendes mor. Overrasket, sikkert over at han egentlig har gjort så meget, og at hun faktisk har kunne klare det hele. Glad, nok fordi at han faktisk har hjulpet hende så meget, uden egentlig at gøre noget. Hans musik har været nok for hende, og jeg kan også det at det er noget af det der overrasker ham. Det overrasker ham sikkert også, hvor meget han betyder for hende. 

Mit blik glider over på Alexandria igen, der har fået tåre i øjnene, hvilket får mig til at ligge min anden hånd på hendes lår og nusse det kort, inden jeg fjerner min hånd igen, og klemmer hendes hånd der er flettet ind i min. Det må være svært for hende at fortælle det hele igen. Hun har fortalt det til mig, drengene og nu også Justin. Det må være hårdt at skulle bringe det på banen så meget. Hendes mor er et meget ømt punkt på hende. Det skal man være idiot for ikke at se. 

"Wow," mumler Justin da hun er færdig med at forklare. Alexandria nikker lidt forstående på hovedet, da hun sikkert godt ved hvordan det er for ham at få alt det her kastet i hovedet. Hendes øjne lyser af taknemmelighed, og Justin er hurtig til at få rejst sig fra Sofaen og går over til hende for at trække hende ind i et kram. 

Alexandrias hånd glider ud af min, inden hun rejser sig op og bliver lukket ind i Justins arme. Hendes øjne bliver lukket, samtidigt med at den første tåre glider ned af hendes kind. Hun siger et eller andet som kan lyde som et tak, hvilket får Justin til at gnide hende lidt op og ned af ryggen. 

"Du er en stærk pige Alexandria," siger Justin inden de trækker sig fra hinanden. Justin tørre stille Alexandrias tåre væk, inden han giver hendes skulder et klem. Hun smiler taknemmeligt til ham, inden hun rækker en hånd til mig. Jeg rejser mig op, og tager hendes hånd og fletter vores fingre sammen, inden jeg giver hendes hånd et lille klem.

"Tusinde tak Justin, vi må også se at komme videre. Det var sødt af dig, at tage dig tid til at høre på Alexandria," siger jeg og sender ham et stort smil som han gengælder. "Altid. Hvis der er noget, kan i bare komme til mig," siger han, hvilket får Alexandria til at lave nogle store taknemmelige øjne, inden hun tørre en tåre væk med bagsiden af hendes hånd.

"Og du skal være heldig at have en fyr som Niall," siger Justin til Alexandria med et slesk smil, inden han trækker mig ind i et mandligt kram. "Vi er stadig ikke kærester," mumler jeg med et grin, hvilket får Justin til at grine hæst. Han trækker også hurtigt Alexandria ind i et kram, inden han griber sin vandflaske og tager en tår.

"Når men jeg må også komme videre. Det skal i vel også. Hyg jer," siger Justin og sender os et stort smil, som vi gengælder inden vi siger farvel en sidste gang og sætter kurs mod den dør vi kom ud af. Alexandria forholder sig en smule tavs, hvilket jeg godt forstår. Det her var noget af en mundfuld. 

Vi går stille igennem det rum der for godt og vel over en time siden var fyldt med stressende mennesker, hvor der nu kun er mennesker der stille og roligt går frem og tilbage. Jeg nusser stille Alexandrias hånd med min tommelfinger, imens vi stille nærmer os den store sorte dør. 

Alexandria er hurtig til at få åbnet døren denne gang, hvilket får mig til at se undrende på hende, inden jeg går igennem døren. Der går ikke længe inden døren er lukket bag os, og jeg skal til at gå ned af gangen, men bliver hurtigt stoppet, da jeg pludselig bliver presset op mod væggen, og før jeg ved af det, er et par bløde læber presset mod mine. 

Jeg kan mærke mit hjerte begynde at banke hårdt imod mit bryst, imens et stort fyrværkerishow sætter igang inde i mig. Alexandria kysser mig. Hun kysser mig lige nu og her, presset op af en væk, med hendes hænder på mine kinder. Jeg er sikker på at mit liv ikke kan blive bedre nu. 

Jeg begynder stille at kysse med og mine øjne lukker sig i, da jeg er kommet mig over chokket, og får derefter lagt mine hænder på hendes hofter for at få presset hende tættere på mig. Alle vores følelser bliver lagt i kysset, hvilket gør det virkelig passioneret og intenst. Alle mine følelser går fuldkommen amok, da Alexandria tager det næste skridt og udvikler stille vores kys. 

Vores tunger danser en intens dans med hinanden, mens vores læber masseres blidt og passioneret mod hinanden. Hendes ene hånd køre stille om i min nakke, og begynde at tage stille fat i mine nakkehår, og presse mit hoved tættere på hendes. 

Da vi begge ikke har mere luft, trækker vi os fra hinanden, og hun ligger forpustet sin pande mod min. Hendes dybe vejrtrækninger kan høres på samtidigt med mine, og et lille smil glider over mine læber. "Tak Niall, for alt. Du ved virkelig ikke hvor meget det betyder for mig. Der er ingen der har gjort noget så betydningsfuldt for mig før, og jeg kan virkelig ikke takke dig nok," hun holder en lille pause for at få vejret inden hun fortsætter. "Jeg ved godt vi kun har kendt hinanden i lidt over to måneder, men jeg tror vist at jeg elsker dig," siger hun lige ud, hvilket får mig til at stivne. 

Hun tror hun elsker mig. Hun elsker mig. Alexandria, min store kærlighed, elsker mig. Nu kan mit liv i den grad ikke blive bedre. Jeg fjerner min ene hånd fra hendes hofte, og tager istedet fat i hendes ene hånd der lå ved min nakke og fletter vores fingre sammen. "Jeg elsker også dig," mumler jeg fast besluttet, og strammer lidt grebet om hendes hofte.

Jeg kan høre hende trække på smilebåndet, inden hun endnu engang presser hendes læber mod mine. Hun nusser blidt min kind imens hendes læber endnu engang smelter passioneret sammen med mine. Mit hjerte banker hårdt imod mit bryst, og det er lige før at det kan springe ud af min brystkasse. Fordi vi er presset så meget imod hinanden, kan jeg svagt mærke hendes hjerte banke i et hurtigt tempo - præcist som mit, hvilket får mig til at bide hende blidt i underlæben, inden jeg presser mine læber mod hendes igen.

"Sleet ikke kærester, nej nej," siger en drillende stemme fra døren af, hvilket får os til at trække os fra hinanden og se over på Justin der står i døren med et drilsk smil om læberne. Jeg kan ikke lade være med at grine lavt, inden jeg kort klemmer Alexandrias hånd. Kort tid efter, kan en lille klokkegrin høres fra Alexandria, hvilket får et stort smil til at vokse på mine læber.

"Når, men jeg skulle egentlig bare se om der var lukket af her, men det er der tydeligvis ikke. Hyg jer," siger Justin inden han sender os et stort smil og et vink, og så er han ellers den der er smuttet. 

Et ukontrolleret grin undslipper mine læber, og det samme med Alexandria, hvilket får os til at se på hinanden. Jeg fjerner stille en lok af hendes hår og sætter den bag hendes øre, inden jeg presser mine læber mod hendes endnu engang. Det her uden tvivl det bedste øjeblik i mit liv. 

 

♪♪♪

Woooh, de kyssede! Yay. Det var andet sidste kapitel. Hvad synes i om det?
Jeg ved godt at det er ret hurtigt de siger til hinanden at de elsker hinanden og sådan noget, men det er faktisk muligt. Og efter alt det Niall har gjort for hende, er det muligt for hende at elske ham. ;-) 

Så er der kun et kapitel tilbage. Jeg regner med at det bliver ret langt. Tak til alle jer der har liket, og sat på favoritliste, og ikke mindst blevet fan af mig, det betyder rigtig meget.

Elsker jer himmelhøjt! 

annesophie xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...