Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
60199Visninger
AA

11. Chapter ten. ♪

Alexandrias synsvinkel. 

Jeg har kun en ting at sige lige nu: woah! Daten med Austin gik fantastisk, og jeg kan ikke være mere lykkelig lige nu. Jeg har aftalt med Niall at jeg skal over til ham her i aften, fordi at han savner mig - jeg kunne ikke lade være med at skrige af at han var så nuttet, da jeg modtog sms'en.

Well, vi har så aftalt at jeg skal tage hjem til ham efter daten, som jeg for en halv time siden er kommet hjem fra, og så skal vi bare finde på et eller andet hyggeligt sammen. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at være sammen alene med Niall igen, for det er altid så hyggeligt. Han virker dog stadig en smule nedtrykt, men det skal jeg nok få lavet om på i dag. Vi skal have det så sjovt, at han ikke engang kan stå op, fordi han kommer til at grine så meget. 

Jeg har lige pakket min taske færdig, fordi at jeg skal sove hos ham, og er hoppet i noget andet tøj, da det tøj jeg havde på på daten er lidt for fint. Klokken er ved at være elleve, så det er også ved at blive sent. Men Niall og jeg skal være oppe hele natten, jaa. Derfor er jeg også hoppet i mine sweatpants, en top, og har taget mine dejlige sorte hyggestrømper på. Mit hår sidder bare som det gjorde på daten, i en waterfall braid, og min makeup har jeg fjernet så der kun er mascara tilbage. 

På ingen tid, har jeg fået min sorte læderjakke på og bundet mine vans, og fået låst min hoveddør, inden jeg nærmest hopper ned af de få trapper. Døren til mit lejlighedskompleks bliver nærmest flået op, inden jeg sætter kurs mod Niall. Man kan vist godt sige at jeg glæder mig til lidt tid med Nialler. Vi har fået bygget et rigtig godt venskab op.

Jeg synes også at det er lidt vildt, at Austin og jeg allerede har været på vores første date. Han er simpelthen bare så sød, men han er også en smule skummel på nogle punkter, men jeg har bare lagt det bag mig. Udover hans overdosis af sødme, er han jo også bare vildt flot og charmerende. Han har virkelig behandlet mig godt, og været så sød imod mig. Vi har allerede aftalt at tage på endnu en date i overmorgen, og jeg kan ikke andet end at se frem til det.

Min taske får jeg svunget lidt højere op på min skulder, da den er ved at falde ned, inden jeg begynder at sætte farten op. Der er ret mørkt, hvis man ser bort fra lygtepælene. Der er dog ikke så langt hen til Niall, men det er jo vildt creepy at gå i mørke, ifølge mig. Jeg hader mørke. 

Med høj fart, får jeg nærmet mig Nialls lejlighedskompleks på kort tid, og der går ikke mere end fem minutter før jeg er på vej op til den rette etage. Niall havde direkte lukket mig ind, så det tog ikke ligefrem en evighed.

Med min taske der banker imod min hofte, får jeg transporteret mig selv op på den rigtige etage, og der går ikke længe før jeg står med hånden bankende mod Nialls dør. Mine vejrtrækninger er en smule hurtige, af den hurtige gåtur og løben op af trapperne, men fuck it. 

"Hey Prinsesse," siger Niall pludselig fra døren, hvilket får mig til at lave et lille spjæt af forskrækkelse. Niall begynder at grine af mig, men jeg ruller bare øjne af det, inden jeg går over for at trække ham ind i et kram. "Hey Prins," joker jeg, og ligger mine arme omkring ham. Niall griner hæst af mig, inden han knuger mig tæt ind til sig. Jeg må indrømme at Nialls duft virkelig gør mig skør, for hold da kæft han dufter godt! 

Efter lidt tid trækker vi os fra hinanden, og Niall flytter sig til siden så jeg kan komme ind. Min taske får jeg sat med et bump på gulvet, inden jeg er hurtig til at få bundet mine vans op, og får kastet dem over til de andre sko. Min jakke glider ned af mine arme, og Niall tager den helt af mig og hænger den op på en af knagerne for mig. "Tak," siger jeg, og smiler stort til ham. 

Han smiler blot som svar, inden han hiver mig med ind i stuen. Med et grin, hiver han mig ned på sit skød, efter han har sat sig ned. "Niall, hvad fanden?" griner jeg, men sætter mig alligevel godt til rette på hans skød. Man sidder jo godt, duuh. "Vi skal finde på noget at lave," pruster han, istedet for at svare på mit spørgsmål, hvilket får mig til at grine højt. 

Typisk ham at tale udenom. 

"Oh my god, vi skal sgu da lave sådan en pigeaften ting, hvor vi skal ligge ansigtsmasker og sådan noget," hviner jeg, og ser på Niall med julelys i øjnene. Han ser en smule skeptisk på mig, og ligger så derefter armene om livet på mig. "Kom nu Niall! Jeg har virkelig altid drømt om at gøre det med en dreng, og Josh vil aaaldrig," plager jeg, og ser bedende på ham.

"Okay, hvis det gør dig glad," siger Niall så, og sender mig et stort smil. Jeg hviner højt, inden jeg får vredet mig ud af Nialls greb, og løber ud mod min taske. Ja, jeg har altså ansigtsmasker med i min taske når jeg skal hjem til folk, og desuden havde jeg også planlagt at plage Niall. Jeg har ansigtsmasker med, med duft og smag, hvis man kan kalde dem det. De er simpelthen så gode. 

Efter fundet af mine ansigtsmasker, løber jeg ind til Niall igen med et stort smil. Han griner højt af mig, inden han retter lidt på de jogginbukser han er trukket i i dag. "Ej, vi matcher," siger jeg, da jeg ligger mærke til resten af hans beklædning. Han har nemlig også en slags tanktop på, grå jogginbukser, og sorte strømper. Haha, hvor komisk egentlig! 

"Gud ja," griner Niall, og giver mig elevatorblikket, hvilket får mig til at fnise, inden jeg sætter mig over til ham. "Karamel eller Grapefrugt?" spørger jeg, og vifter lidt med dem. Niall ser i kort tid en smule tænksom ud, inden han beslutsomt peger på den med karamel. Jeg nikker lidt, inden jeg rejser mig fra sofaen, og gør tegn til at han skal ligge sig ned. Det er meget sjovere og nemmere når den person man skal gøre det på, ligger ned. De her ansigtsmasker er også meget flydende, så det er ti gange nemmere hvis han ligger ned.

"Hvad gør ansigtsmasker egentlig?" spørger Niall, og ligger sig ned i sofaen på ryggen. "Det gør ens hud virkelig blød," mumler jeg, og sætter mig på hans mave, med et ben på hver side. Jeg kan se et ukontrolleret smil glider over Nialls læber, hvilket får mig til at rulle øjne. Denne her stilling kan da også misforstås, men fuck it. Der er jo ikke andre. 

Jeg får åbnet pakken, og med det same strømmer duften af karamel ud i hele stuen. "Årh, den dufter godt," mumler Niall, og rykker lidt på sig under mig. Jeg nikker kort på hovedet, inden jeg tager lidt af den flydende masse på mine fingerspidser, og får så Niall til at holde pakken. "Det kommer nok til at virke ret underligt," fniser jeg, og retter kort på mig.

Han nikker lidt, og jeg begynder stille at putte noget af ansigtsmasken i hans pande. "Fuck hvor føles det klamt," griner Niall, hvilket smitter en smule af på mig, så jeg begynder også at grine lidt. "Du må ikke bevæge ansigtet, ellers så ødelægger du ansigtsmasken," griner jeg, og tager lidt mere på mine fingre, og begynder at fordele ud i hele hans ansigt. Det virker ret underligt og klistret under mine fingre når jeg smøre det ud, men sådan er det med de her. De er seriøst verdens bedste ansigtsmasker. 

Niall prøver desperart at holde sit grin inde, hvilket får mig til at fnise, inden jeg fordeler det sidste rundt i hans ansigt. "Husk nu, ikke bevæge dit ansigt!" siger jeg, inden jeg tager den nu, tomme pakke, ud af hans hånd og ligger den på spisebordet. "Jeg skal lige vaske fingre, kommer om to," siger jeg, inden jeg tøffer hurtigt ud på badeværelset for at vaske mine fingre.

Gulvet er varmt under mine fødder, hvilket får mig til at gnide mine fødder mod gulvet. Underligt - måske. Jeg fortsætter derefter over mod håndvasken, hvor jeg får tændt for vasken. jeg får hurtigt snasket af mine fingre, og går derefter igang med at løsne mit hår fra min waterfall braid, så jeg kan sætte mit hår op, så det ikke ryger ned i ansigtsmasken, da det virkerlig er noget af det værste jeg ved. Det gør ens hår virkelig klamt. 

Da jeg har fået løsnet det, sætter jeg mit slangekrøllede hår op i en hestehale. Jeg må sige at hestehalen faktisk er vildt pæn. Den er lang og selvfølgelig slangekrøllet. Hm, det var en god idé til en nye frisure, til at have i hverdagene. Go mig, wuhu! 

Synet der møder mig da jeg kommer gående ind i stuen igen, er ret nuttet. Niall sidder med et karamelfarvet ansigt, i skrædderstilling og venter tålmodigt på mig. Han er altså bare så kær, altså!

Niall rejser sig fra sofaen da jeg kommer gående, hvilket giver mig plads til at ligge ned. Jeg sender ham et stort smil, inden jeg nærmest kaster mig ned på ryggen i sofaen, hvilket får ham til at grine lidt, imens han prøver at lade være med at bevæge ansigtet. Uden tøven placere han sig på min mave, med den lyserøde grapefrugt pakke i hånden som han har fået åbnet. 

Han beder mig om at holde den, hvilket jeg gør, og han får taget noget af det næsten gennemsigtige lyserøde snask på sine fingerspidser. "Det føles sjovt," mumler Niall og prøver at bevæge sit ansigt så lidt som muligt, inden han begynder at smøre det ud i min pande. Jeg fniser lidt, og kan ikke lade være med at skære ansigt, da det føles en smule ulækkert - som det plejer. 

Han tager en smule mere på sine fingerspidser, og begynder at fordele udover hele mit ansigt. Han sidder og ser overraskende koncentreret ud, med tungen i mundvigen og det hele - som han plejer. Det gjorde han også da han lagde neglelak på mig, det var så sødt. 

Han får taget det sidste af pakken, og får det fordelt i hele mit ansigt, inden han nikker tilfreds over fjerner sig fra mig. "Det skal sidde i et kvarter," prøver jeg at sige, uden at bevæge ansigtet for meget. Niall prøver desperart at holde sit grin inde, men det ligner bare at han står og hikker, hvilket desperart for mig til at prøve at lade være med grine. Det er så besværligt at lade være med at grine, når man er to. Men det er hyggeligt! 

Efter Niall har været ude og vaske sine fingre, får vi placeret os ved siden af hinanden i den ene sofa, med mine ben over Nialls, og hans arm bag mig. Fjernsynet køre på en musikkanal, og det er stort set sådan vi får de femten minutter til at gå. Vores grin prøver vi af og til at holde inde. Jeg tror aldrig jeg har kunne grine så meget på så kort tid. Jeg kan også se at Niall er en smule chokeret over jeg griner så meget her til aften - eller næsten gør, og det gør bare at jeg virkelig føler at jeg burde sige det om min mor til ham. Han fortjener det, han er den der har været der aller mest for mig, og selvfølgelig fortjener de andre drenge det også. 

Efter det overraskende hurtige fremten minutter, fjerner jeg mig fra Niall og gør tegn til at vi skal gå ud og vaske dem af. De her ansigtsmasker skal man vaske af med lunken vand, og bagefter skal man tage ansigtcreme på, som jeg også har taget med. 

Ansigtscremen får jeg taget fra min taske, inden jeg fortsætter ud på badeværelset med Niall efter mig. Jeg prøver at lade være med at smile, da jeg ser på mig og Niall inde i spejlet - vi ser ret komiske ud. Jeg er lyserød i ansigtet, Niall er karamelfarvet, og så prøver vi begge at lade være med at smile.

"Billede!" mumler jeg og prøver at bevæge mine læber så lidt om muligt, inden jeg finder min iPhone frem fra min lomme. Niall ser på mig med et underligt blik, jeg ikke helt kan tyde, men trækker så derefter på skulderende, hvilket jeg tager som et okay. 

Jeg går ind på kamera, og løfter så min iPhone, for at tage et billede i spejlet. Jeg laver thumbs-up og stikker tungen lidt ud, og der går ikke mere end få sekunder, inden Niall følger mit eksempel. Et billede bliver taget, og der går ikke længe før et billede bliver til tyve. 

Efter de mange billeder, ligger jeg min iPhone i lommen igen, og tænder for vandhanen og skruer over på lunkent vand. Jeg bukker mig ned til vasken, og begynder at vaske ansigtsmasken af, hvilket virkelig er rart! For så kan jeg endelig bevæge mit ansigt igen, yay! 

"Fuck det er rart at kunne bevæge mit ansigt igen," griner jeg, da jeg har fået den helt af. Niall ser desperart på mig, inden han skubber mig væk fra vasken med hoften, og begynder med det samme at vaske sit ansigt, hvilket får mig til at grine højere. Cremen jeg tog med ud på badeværelset, får jeg åbnet, inden jeg tager en tilpas mængde på mine fingre, og begynder så derefter at smøre det ud i ansigtet. 

Et pludseligt latter udbrud fra Niall, får mig til at fare sammen, og se en smule chokeret på ham. "Hvad sker der lige for dig?" spørger jeg, og ser underligt på ham, og smører det sidste creme i ansigtet. "Endelig kan jeg grine," griner han, hvilket blot får mig til at fnise.

"Skal jeg nu også have det der på?" spørger han og peger på cremen, jeg har stillet ved siden af vasken. "Jeg vil gøre det på dig," mumler jeg, og tager noget creme på mine fingerspidser. Han smiler dog blot, og bliver stående, hvilket jeg tager som et 'det må du gerne'. Jeg stiller mig foran ham, og løfter mine arme så jeg kan nå hans ansigt, og begynder så at smøre det ud i ansigtet på ham. 

"Det er dejligt," fniser Niall, hvilket får mig til at grine lavt, inden jeg fordeler cremen i hele ansigtet. "Jeg er bare dejlig," joker jeg, og smøre det sidste på hans kinder, inden jeg laver tegn til at jeg er færdig, og tørre derefter mine hænder i et håndklæde. "Ja, det er du," mumler Niall lavt, hvilket får mig til at se over på ham en smule chokeret. Jeg er ikke sikker på at jeg hørte rigtigt, men.. say what?

"Hvad?" spørger jeg stille og lukker cremen, med mit blik hvilende på Niall. "Ikke noget," siger han hurtigt, og sender mig et stort smil. Jeg ser indtrængende på ham, men vælger så at lade det ligge. 

 

 

 

"Got ya!" griner jeg ondt, og trykker løs på controlleren. Well ja, det blev ikke kun en tøseaften. Det blev en blanding, for vi besluttede os også for at game. Jeg elsker at game, det er så sjovt, og jeg har faktisk gjort det ret meget, så jeg er ikke så dårlig. Vi gamer Call Of Duty Black Ops 2, og så spiller vi imod hinanden. Lige nu har Niall 2450 point, og jeg har 2350 point, hvilket betyder at Niall føre med to kills. Det er virkelig noget pis, men han er bedre end jeg havde troet. Og to kills er faktisk ikke så slemt. 

"Nej, du fik mig ikke," siger Niall højt, hvilket får mig til at grine. "Jeg fik dig næsten," fniser jeg, og begynder at løbe rundt i spillet for at finde Niall som kan være hvor som helst. Vi spiller på en bane, hvor der er nogle huse, en lasbil og en bus, hvor man kan løbe rundt og gemme sig og sådan noget  - det er helt klart min ynglings bane. 

Da jeg endelig får øje på Niall, sætter jeg mig hurtigt på knæ i spillet, og sigter med min Sniper. Da jeg har ham lige på sigtekornet, trykker jeg to gange så jeg er sikker på at ramme. "Ej, helt ærligt! Jeg taber jo næsten til en pige," siger han irriteret, og skuler nærmest til skærmen da den viser at han nu er blevet dræbt. 

Jeg griner højt af ham, inden jeg gør klar til at finde Niall igen. Jeg kan faktisk ikke så godt lide at skyde i det her spil, jeg synes at det er hundrede gange sjovere at knife, hvilket bliver mit næste træk. Jeg skal bare dræbe Niall to gange mere, og så har jeg flere point end ham, og så vinder jeg. 

"Du skal ikke vinde, det vil simpelthen blive for pinligt," mumler han, og begynder koncentreret at trykke på controlleren. Jeg fniser kort af ham, inden jeg følger hans eksempel. Jeg begynder at sætter kursen mod haven til et grønt hus, hvor jeg håber på at finde Niall. Jeg går stille derind, og har allerede fingrene klar på knapperne, hvor man knifer. 

Jeg kan gøre at Niall ikke bevæger sig, hvilket gør det nemmere for mig at finde ham. Da det går op for mig, at han ikke er ved det grønne hus, begynder jeg straks at løbe derfra, og sætte kurs mod det gule. Men da jeg løber forbi bussen, kan jeg se Niall står op af siden af bussen, hvilket får mig til at fnise, da han ikke har opdaget mig endnu. Jeg begynder at løbe hen imod ham, og da jeg er tæt nok på, trykker jeg på knapperne, og knifer ham.

"Hvad fanden?!" nærmest råber Niall, hvilket får mig til at grine højt. Spillet sætter han på pause, inden han nærmest angriber mig. Han får sat sig op på min mave, og jeg når ikke engang at sige noget, inden han begynder at trykke mig i siderne. "Niall, s-stop!" skriger jeg, og vrider mig desperart under ham.

Han griner højt af mig, og bliver ved med at trykke mig i siderne. Helt ærligt, jeg er så skide kilden, og så bliver drengen bare ved. Doh. "Niall!" siger jeg højt, og prøver at lyde alvorlig, men selvfølgelig skal det ødelægges af mit hysteriske grin. 

"Hvorfor griner du ikke noget oftere? Du har et sødt grin," siger Niall, og stopper med at kilde mig. "Du griner ikke så meget. Hvorfor?" spørger han stille, og fjerner sig fra mig. Når Horan, nu kan du godt være alvorlig. Det må jeg sige, den havde jeg slet ikke set komme. Niall freaking Horan, kan være alvorlig. 

Burde jeg egentlig fortælle ham det om min mor nu? Det virker ekstremt oplagt, men jeg ved ikke hvordan jeg skal få det sagt. Han fortjener i den grad at vide det, men hvad nu hvis han bliver sur over at jeg ikke har sagt det? Så burde jeg faktisk sige det nu, for hvis jeg siger det senere vil han blive mere sur. Jeg har kendt ham i over to måneder, så han fortjener altså at få det at vide nu. Jeg stoler på ham, det gør jeg. 

"Kan du huske, da Josh spurgte jer om hjælp, fordi jeg var ked af det hele tiden?" spørger jeg stille, og sætter mig op i skrædder stilling, og begynder automatisk at lege med mine fingre af nervøsitet. Niall nikker blot på hovedet, og ser pludselig meget opmærksomt på mig.

"For otte måneder siden, dengang seks måneder, der..øhm..der.." bare ved de ord, kan jeg mærke tårende samme sig i øjnene, hvilket med det samme får Niall til at se på mig med store bekymrede øjne. Han tager stille min hånd, og giver den et klem. "Du behøver ikke sige det, hvis du ikke vil," fortæller han, og sender mig et lille trist smil.

Jeg ryster nærmest desperart på hovedet, "det er på tide at jeg fortæller dig det," siger jeg stille, og tørre mig under øjet, da jeg kan mærke en tåre trille. "Men ja..der..øhm.." mumler jeg, bider mig lidt i læben. Tag dig nu forhelvede sammen Alexandria. Du kan forhelvede godt

"Der døde min mor af kræft," ryger det så ud af mig, og det var nok til at tårende begynder at vælte ud af øjnene på mig. Niall ser med det samme chokeret på mig. Det ligner lidt han ikke ved hvad han skal sige, men til sidst tager han sig sammen til at trækker mig ind til dig. "Det er jeg ked af at høre," mumler han medlidende ned i mit hår, og ligger sine arme omkring mig.  Et hulk forlader mine læber, hvilket får Niall til at tysse lidt på mig, inden han knuger mig helt ind til sig, og planter et blidt kys i mit hår. 

"Undskyld jeg ikke har sagt noget før, jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle sige det. Det er jo ved at være lang tid siden vi mødtes første gang, og jeg var bange for at du, i, ville blive sure og-" mere når jeg ikke sige, inden Niall stædigt stopper mig. "Selvfølgelig bliver vi ikke sure," mumler han ned i mit hår, og stryger mig let over armen. Mine tåre triller stadig, hvilket får mig til at tørre dem væk med håndryggen. Jeg vil ikke græde foran ham, men det er forsent nu. Damn. 

"Tak Niall. Du har fået mig til at grine igen, og.. jeg er lykkelig når jeg er i jeres selskab. I har været så søde imod mig, og jeg har bare været en syg bitch i starten," mumler jeg. "Nej du var ikke. Du var bare ikke så..glad," siger han så, hvilket får mig til at grine. "Jeg var lidt ond," griner jeg, og retter mig lidt op, for at se ham i øjnene. 

"Måske lidt," griner han, "men nu er du virkelig bare en dejlig pige, som har det sødeste grin, og den bedste personlighed, og ikke mindst den mest syge humor," griner han, hvilket får mig til at daske ham på armen, inden jeg putter mig ind til ham. "Tak Niall," mumler jeg, og ligger armene om ham. Han piller lidt ved min hestehale, inden han endnu engang vikler sine arme omkring mig. 

"Altid babe. Du siger bare hvis der er noget, ikke?" mumler han, og kysser min pande. Jeg nikker lidt, og lukker så øjnene i, og nyder hans arme omkring mig. Niall er virkelig en ven i verdensklasse. Imens mine tanker får frit løb, falder jeg længere og længere hen, indtil alt bliver sort, og jeg falder ind i en dyb søvn. 

 

♪♪♪

Fuck et lorte kapitel. Undskyld, virkelig. Jeg er vildt ked af at det blev så dårligt, og jeg er ked af at det blev så kort, men jeg synes at det skulle stoppe der. 

Det er heller ikke rettet igennem.. tsk, hvad er jeg dog for en? Jeg er doven.

HUSK AT TJEKKE FAKE LOVE UD, OG LIKE DEEEN. SÅ ER I DE BEDSTE, JAAAA. 

annesophie xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...