Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
59091Visninger
AA

10. Chapter nine. ♪

Tiden går ufattelig stærkt for tiden, men det betyder jo bare at jeg har det godt og hygger mig, for det gør jeg i den grad. Den pigeaften jeg var til for to uger siden var virkelig verdens klasse, og jeg var også til en igår som var så hyggelig. Der kom July, Freja og Clara også. Det var verdensklasse. 

Jeg er næsten lige kommet hjem fra Danielle af, da det foregik der ligesom første gang, og jeg skal faktisk til at ud af døren igen, for jeg skal mødes med Josh, Niall og Harry, for vi skal på starbucks sammen, og derefter skal vi hjem til Josh for at se film og så skal vi alle sove der. Liam, Louis og Zayn skal være sammen med deres kærester så de skal ikke med i dag.

Jeg er ked af at indrømme det, men Josh plan virker. Drengene hjælper mig virkelig videre i livet, men de ved stadig ikke hvad det er jeg har været så ked af. De ved ikke at min mor gik bort for snart otte måneder siden, og jeg ved heller ikke hvordan jeg skal få det sagt. Jeg har kendt drengene i meget snart to måneder og de har stadig ikke fået noget at vide, men det kommer de til. Det fortjener de. 

Min hoveddør får jeg lukket efter mig, inden jeg låser og smutter ned af de få trapper. Jeg skal møde Josh lidt længere nede af gaden, og sammen skal vi gå over til starbucks hvor vi skal møde Harry og Niall. Jeg glæder mig en smule til at se dem igen, selvom jeg faktisk så dem i forgårs. 

Da jeg tager det første skridt uden for, ligger sig en overraskende varme sig omkring mig. Jeg har kun min læderjakke på som overtøj, og varmen går lige igennem. Solen står højt på den skyfrie himmel, hvilket er svaret på hvorfor der er overraskende varmt. 

Med hurtige skridt fortsætter jeg ned af gaden imens jeg desperart leder i min taske efter min iPhone, da den lige har sagt en hysterisk lyd, hvilket betyder at en sms er tigget ind. Med et tilfreds smil om mine læber, for jeg fisket min iPhone op da jeg endelig får fat på den.

'Nialler.<3' lyser op på skærmen, hvilket får et lille smil til at glide over mine læber, inden jeg får låst min iPhone op, og går ind på beskeden. Jeg kan mærke mit smil vokse mere og mere hvor hvert ord - hvorfor, ved jeg dog ikke. Det er vel bare en refleks, eller sådan noget. 

Hey beautiful. Vi sidder helt bagerst i starbucks inde i en krog, så fans ikke får øje på os. Ville bare lige skrive det, så i ved hvor vi sidder. Glæder mig til at se dig igen! :-D - Nialler x

Jeg bider mig automatisk i læben, inden jeg lader mine fingre køre over min skærm for at svare på hans besked. Han er simpelthen sådan en fantastisk ven. Perrie, Danielle, Eleanor, July, Freja og Clara siger heletiden at jeg burde komme sammen med ham, men jeg kan stadig ikke se mig med ham - men det tror de selvfølgelig ikke på, pfff. 

Hey Nialler. :-) Tak for det, så slipper vi for at ligne nogle idioter , haha. Glæder mig også til at se dig. ;-) - Alex x

Beskeden bliver sendt, inden jeg ligger min iPhone ned i min taske igen, og kigger fremad for at se om jeg kan få øje på Josh. Der går ikke lang tid før jeg kan se hans velkendte skikkelse stå og vente op af lygtepæl, hvilket får mig til at fnise lidt for mig selv. Jeg indrømmer gerne at jeg er fem minutter forsent på den, men det kommer vel ikke bag på nogle. 

Josh sender mig med det samme et irriteret blik, inden han hiver mig ind i et kort kram. "Det var da kun fem minutter denne her gang," fniser jeg og trækker mig fra ham, så jeg kan se hans ansigt. Han fnyser af mig, inden han lader et smil glide over hans læber, hvilket blot får mit smil til at vokse. Det er rart at se Josh igen, da jeg ikke har set ham i en uge - hvilket er trist. Han er jo min bedsteven, så jeg har behov for at se ham. 

"Hvad har du så lavet i denne her uge, når nu du ikke har været sammen med mig?" spørger han med en undertone af drilleri, hvilket får mig til at rulle øjne inden jeg slår ham blidt på armen. "Du får mig til at lyde som en ensom person uden venner," griner jeg kort, inden jeg retter kort på min jakke. 

"Er du ikke også det?" griner han, hvilket får mig til at se måbende på ham. Hvad fanden bilder han sig lige ind? Den klamme hvalros man. Argh. "Fuck dig," hvæser jeg, inden jeg rækker tunge af ham. Han slår et højt grin op, inden jeg han hiver mig i armen da jeg ikke drejer der hvor vi skal dreje. Jeg kan sgu da ikke multitaske man. Både snakke, og gå. Svært, siger jeg jer - eller noget. 

"Ej, hvad har du lavet?" spørger han så denne gang uden drilleri, og kigger interesseret på mig med et smil på læberne. "Været sammen med pigerne, du ved. Og så lidt sammen med drengene," svare jeg kort, inden jeg lader en hånd køre igennem mit løse hår, og slikker mig kort om læberne.

Josh nikker en smule overrasket, inden han sender mig et frækt smil. "Hvordan går det med Niall?" spørger han drillende, hvilket får mig til at slå ham hårdt på armen. Hvad fuck sker der for folk for tiden? Alle tror bare at mig og Niall har gang i et eller andet, men det har vi altså ikke! Det er vildt..arrrgh. 

"For det første, så har mig og Niall altså ikke noget. Vi er bare gode venner. For det andet, så går det godt," mumler jeg irriteret, og følger efter Josh hen imod starbucks som vi kan se lidt længere nede af gaden. Josh slår et grin op, hvilket blot får mig til at rulle øjne, inden jeg lammer ham endnu en. Fuck han pisser mig af lige nu. Doh. 

Da vi efter et minuts stilhed er ankommet til starbuck, træder vi begge ind i den lille café, og med det samme bore duften af kaffe sig ind i mine næsebor. Jeg smiler automatisk og begynder at gå ned bagest i starbucks, med Josh efter mig. Det er sygt rart at være sammen med Josh igen.

Efter få skunders gåen, ankommer vi endelig ned bagerst hvor Harry og Niall sidder i den såkaldte krog, hvor det er overraskende svært at få øje på dem. Harry er den første til at få rejst sig for at trække mig ind i et kram, hvilket jeg blot smiler af, inden jeg gengælder hans kram.

Da turen går videre til Niall, får jeg ikke blot et kram, jeg får også placeret et fint lille kindkys, hvilket får mig til at smile stort, da jeg finder det ret rødt. "Vi har fået vores, såå.." siger Harry stille, og hentyder til at Josh og jeg burde gå op for at bestille. Jeg nikker kort på hovedet, inden jeg trækker min jakke af, og hænder den over ryglænet på stolen, og trækker så Josh efter mig op til disken.

"Der er så meget noget mellem dig og Niall," mumler Josh lavt, og ser rundt som om igenting er blevet sagt. Jeg ruller øjne, og slår ham irriteret på armen, inden jeg stiller mig bag køen. Der er ikke så mange på denne her starbucks, for den ligger nede af en masse sidegader, og den er meget lille. Der er ikke vildt mange der kender til den, så det er jo et fint sted at tage hen.

Uden at svare Josh, lader jeg mine øjne studere det store menukort der hænger på væggen, og bliver hurtigt enig med mig selv om, at jeg vil have en chai latte, og en cookie. Min bestilling for jeg sagt til Josh, og han siger hurtigt at han bare skal have en sort kaffe, og et stykke gulerodskage.

Der går ikke mere end ti minutter før det bliver Josh og min tur til at bestille. Jeg slikker mig kort om læberne, inden jeg ser på personenen bag disken, og med det samme møder mine øjne nogle skindende grønne øjne. Jeg bliver næsten helt blød i knæene over dem. I det grønne, kan jeg se en anelse nøddebrunt, hvilket bare gør dem ekstra smukke. Mine blik glider rundt på resten af personens ansigt, og jeg kan lige så godt sige at det nok er en af de smukkeste fyre jeg nogensinde har set.

Fyren bag skrænken, har det sødeste sorte pjuskede hår, som er sat med en smule voks, og de mest flotte markerede kindben. Dog slår de ikke Zayns, men jeg må sige ham her er flot, og hans øjne er bare prikken over i'et.

Da det vist går op for den unge fyr, at jeg studere ham, smiler han en smule genert til mig, og det går ikke længe for mig før jeg for taget mig sammen til at gengælde det. Da det vist går op for Josh at jeg ikke kommer til at sige noget foreløbig, bestiller han for mig.

"Kan jeg bede om navn?" spørger fyren, og sender mig et charmerende smil, som jeg sværger på at en hver pige kan smelte over. "Alexandria," mumler jeg stille, og begynder automatisk at lege lidt med mine fingre. Han nikker lidt på hovedet, inden han skriver navnet ned på papkruset. "Jeg synes nok at det var dig," svare han så, hvilket får mig til at se en smule forvirret på ham, men så går det op for ham, at han nok har set mig i bladene, eller så ved han at jeg er bedstevenner med Josh, men det står jo også i bladene.

"Det bliver ni pund," siger han efter at havet skrevet vores ting ind. Før jeg når at reagere, har Josh givet ham pengene, og trækker mig hen der hvor man skal vente på sine ting. Inden jeg overhovedet når, at komme til mig selv, begynder Josh bare at fyre spørgsmål i hovedet på mig.

"Wow man, du er helt væk," griner Josh da jeg ikke svare på hans spørgsmål. Jeg ryster hurtigt lidt på hovedet af mig selv, inden jeg ser opmærksomt på ham. "Sagde du noget?" spørger jeg så, hvilket blot får ham til at slå et højt grin op, imens jeg blot ser forvirret på ham.

"Du er jo helt væk i ham," griner Josh, og puffer blidt til ham, og jeg kan ikke andet end at fnise tøset. Jeg må indrømme at jeg synes at ham bag disken, er vildt flot, og virker rigtig charmerende og sød. "Han var da flot," mumler jeg blot, inden jeg vender opmærksomheden mod en dame der sætter vores papkrus foran os, samt vores kage.

Jeg smiler kort, inden jeg tager mine ting i hånden, og begynder at gå mod bordet, med Josh efter mig. Jeg kan høre Josh grine lavt bag mig, hvilket får mig til at rulle øjne, inden jeg stiller mine ting på vores bord, og sætter mig ned.

"Nå, det gik da hurtigt," siger Harry en smule overrasket, hvilket får mig til at smile lidt. "Nå, Alexandria havde ellers travlt med at flirte med ham fyren bag disken," griner Josh, hvilket får mig til at slå ham hårdt på armen, inden jeg flovt ser ned på min cookie. Altså, jeg vil ikke selv sige at jeg flirtede med ham, for det gjorde jeg jo ikke.

"Nånå, det er måske også fyrens nummer der står skrevet på dit papkrus," griner Harry, hvilket får mig til at se forvirret på ham, inden jeg kigger på min kop, og drejer den lidt, så et nummer kommer til syne. Jeg kan ikke lade være med at smile stort over det, hvor er det sødt altså.

Mit blik glider stille over på Niall, og til min overraskelse sidder han og ser en smule sur ud, men jeg lader mig ikke tænke nærmere over det, inden jeg bliver puffet til af Josh som kommer med en drillende kommentar omg fyren og jeg.

 

 

Well, nu sidder jeg her igen. Der er gået to måneder siden sidst jeg gjorde det, og jeg aner ikke hvordan jeg er kommet til at gøre det igen. Billedet føles tungt i mine hænder, og de tåre der lander på det, får det blot til at veje mere. Justin Bieber spiller stille i baggrunden, imens tårende ukontrolleret bliver ved. Tårene vil ikke stoppe, de bliver bare ved med at løbe ned af mine kinder.

Otte måneder siden er det nu, og jeg er stadig langt fra kommet over det. Jeg savner hende, jeg savner hende virkelig meget, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Drengene ved stadig ikke noget, undtaget Josh selvfølgelig, men jeg ved at de vil komme her om kort tid, og inden skal jeg have noget at se så normal ud som muligt.

Jeg kan ikke komme af med de røde øjne, så det må drengne lige finde sig i, men på den anden side vil de nok spørge ind til hvorfor jeg har røde øjne, og jeg føler altså ikke rigtig for at forklare dem det hele. På et eller andet tidspunkt bliver jeg nød til at fortælle det om min mor.

Siden jeg var på café med drengene, har alting været underligt, men godt, men også trist på en måde. Jeg har skrevet rigtig meget med ham fyren som jeg fandt ud af hedder Austin, og han har faktisk inviteret mig ud her imorgen, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg ved ikke lige hvad der sker for Niall for tiden, for han virker så.. nedtrygt. Jeg har prøvet at spørge ham om hvad der er galt, men han svare mig ikke rigtigt. Det er begyndt at gå mig en smule på, for jeg vil ikke have at han skal være ked af det.

Billedet af min mor og jeg, får jeg sat hen på din sædvanlige plads på hylden, inden jeg slukker for Justins bløde stemme, og fortsætter så derefter ud på badeværelset får at få styr på min makeup. Mine følelser er et stort rod lige nu, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv.

Med sløve skridt får jeg stillet mig foran mit spejl, og får med det samme øje på det forventede syn. Synet af mig, med lange sorte mascara strejer ned af kinderne, røde øjne, og med en ligbleg hud. Jeg begynder stille at fjerne makeuppen under øjnene og på kinderne, inden jeg får sat mit hår op i en roddet knold.

Jeg gider ikke rigtig at gøre mere ud af mig selv, og mere når jeg heller ikke, for min ringeklokke begynder at runge højt i hele lejligheden. Jeg har givet Josh mine ekstra nøgler, så de bare kan gå ind, så jeg forstår ikke rigtig hvorfor de ikke bare går ind.

Jeg bære sløvt min krop ud i gangen og hen imod min hoveddør, hvor drengene bliver ved med at ringe på, hvilket får mig til at hvæse irriteret, inden jeg låser hoveddøren op og lukker op. Synet der møder mig er underligt, for alle drengene står bare og skubber til hinanden, imens de griner højt.

"Tag overtøj på, vi skal på nandos," råber Josh nærmest, inden han gør tegn til at jeg skal tage det på. En smule chokeret over hans handling, går jeg over og tager nogle tilfældige sko på, som så er mine vans, og trækker min læderjakke på. Selvom vi skal ud i offentligheden og der måske bliver taget billeder af os, så gider jeg ikke gøre noget ved mit udseende.

Jeg er kun iført et par grå jogginbukser, en løs t-shirt med print, og så har jeg mit hår i en roddet knold og næsten igen makeup. Jeg orker virkelig bare ikke andet end det idag, så det må både paparazzierne, menneskerne på gaden, og drengene finde sig i.

"Jeg er ikke sulten," brokker jeg mig, inden jeg følger efter drengene efter at havet låst min lejlighed. De griner lidt af mig, inden de får hilst ordenligt på mig, og ellers går turen bare mod den nærmeste nandos. Jeg er ikke specielt sulten, men det er drengene, så hvorfor ikke bare følge dem? Jeg er dog en smule tørstig, så en cola kan da godt bruges.

Imens vi går over mod Nandos, kan jeg af og til mærke Nialls blik på mig, men når jeg kigger på ham, så ser ham bare trist ud og kigger ned i jorden. Jeg forstår ham ikke, og jeg vil virkelig gerne vide hvad det er der gør ham så trist. Det er faktisk vildt irriterende, for jeg kan se at der virkelig er noget der går ham på. Det gør mig måske også en smule skuffet, at han ikke vil sige det til mig. Men jeg skal ikke blande mig, for hvis han ikke vil fortælle mig det, så rager det jo nok ikke mig, og det er fair nok.

 

Nialls synsvinkel.

Hele turen hen til nandos, har jeg ikke kunne lade være med at kigge på Alex af og til. Selv med det dovne outfit, ligner hun virkelig en gudinde. Jeg er måske lidt bange for at indrømme det, men jeg er vist gået hen og føle noget for Alex. Det gør mig bare virkelig ked af det, at hun har noget med den såkaldte Austin, som hun har sagt han hedder, for det betyder bare at hun ikke har det på samme måde. Det kan jeg ikke andet end at blive trist over.

Vi sidder nu på nandos, og vi har bestilt. Alex er den eneste der ikke har bestilt noget, udover en cola, som hun er så sikker på at det er det eneste hun har lyst til. Alle os drenge, kan se at Alex har grædt, men ingen af os har taget os sammen til at spørge om hun er okay. Man kan godt se på hende, at hun helst ikke vil bringe det på banen, hvilket jo er fint nok.

"Er du sikker på at du ikke skal have noget at spise?" spørger Louis som sidder ved siden af Alex, og Alex ser en smule irriteret på ham, inden hun nikker på hovedet, og svare noget med at hun ikke er særligt sulten. Selvom jeg sidder lige foran hende, så kan jeg ikke helt tyde hendes svar.

Drengene har livligt en samtale igang, imens jeg bare sidder og betragter Alexandria lidt i smug. Dog er det måske ikke helt i smug alligevel, for hun retter pludselig sit blik over på mig, med et lille smil, hvilket får en rødme til at indtage mine kinder, inden jeg sender hende et smil.

Det virker lidt som om at hun bliver overrasket over at jeg smiler til hende, men det har jeg heller ikke rigtig gjort så meget på det seneste. Jeg må vel prøve at ligge mine følelser for hende lidt på hylden, men det er jo på en måde ret umuligt. Men ja, jeg må prøve at lade være med at tænke over det.

Drengenes samtale stopper pludselig, hvilket får mig til at se lidt forvirret på dem, men det går dog hurtigt op for mig, at det bare er tjeneren der kommer med vores mad. Drikkevarene har vi fået. Jeg slikker mig nærmest sultent om munden, da min mad bliver placeret foran mig, hvilket får Alex til at slå en lille klokkelatter op, som gør mig helt ør. Hvad er det dog hun gør ved mig?

Med et lille genert smil, får jeg tager nogle pomfritter i munden, og jeg kan ikke alde være med at ligge mærke til Alexandrias sultne blik. Måske er hun faktisk sulten? Lidt chokeret over min egen handling, skubber jeg maden ind på midten af bordet, så hende og jeg kan dele. Jeg plejer aldrig at dele min mad, så hun har bare at være beæret, eller hvad det nu hedder.

Jeg kan mærke drengenes overraskende og chorkerede blikke på mig, men jeg ignorere det bare, og ser på Alex som sender mig et lille taknemmeligt smil, inden hun tager en pomfrit i munden. Jeg smiler til hende, inden jeg tager en tår af min cola, for derefter at tage nogle flere pomfritter i munden.

Drengene har endnu en samtale igen efter kort tid, og af og til kommer jeg med nogle kommentare eller svar, men alt bliver dog pludselig stille igen, da Alex med lynets fart for rejst sig fra stolen, og der går ikke lang tid før hun er løbet over mod en person.

"Hey, er det ikke ham der Austin?" spørger Harry og ser over mod dem, og det sorte hår virker pludselig genkendeligt. Jeg kan tydeligt huske ham fra starbucks, da det også var ham der tog imod Harry og mine bestillinger.

En blanding af jalousi og trist hed skylder over mig, hvilket får mig til at slå blikket væk fra dem, og over på Josh der ser en smule undrende på mig. Der går heller ikke lang tid, før jeg kan mærke de andre drenges blikke på mig.

"Hvad gik det der lige ud på?" spørger Zayn derefter, og ser på mig med et indtrængende blik, hvilket får mig til at krympe en smule. "Hvad mener du?" spørger jeg en smule forvirret, inden jeg spiser en pomfrit, og ser kort over på Alex og Austin, som stadig står over snakker sammen.

"Du deler din mad?" fortsætter Liam derefter, og ser chokeret på mig, og det går med det samme op for mig hvad de mener. De har aaldrig set mig dele min mad før. Aldrig, så det må være noget af et chok. "Wait a minut.." siger Louis så kort efter, og ser på mig med det samme indtrængende blik som Zayn.

"Du må virkelig være forelsket i hende," siger Louis så, hvilket får mig til at se chokeret på ham. Har de regnet det ud? Har de regnet ud at jeg er forelsket i hende? Jeg havde ellers lige håber at jeg er god til at skjule det, men jeg tager vist lige lovligt fejl, hvis de kan regne den ud så hurtigt. Hvorfor skal de også kende mig så godt? Jeg kan snart ikke holde noget hemmeligt mere.

"Niall, vi er jo ikke dumme. Du er jo helt væk i hende," siger Harry, og sender mig et blik som jeg ikke helt kan sætte min finger på, inden han begynder at spise lidt mere af sin mad. Jeg ryster lidt på hovedet, inden jeg endnu engang kigger kort over på Alex og Austin, som åbenlyst står og flirter, hvilket virkelig gør mig trist. Fuck det her er noget lort.

"Vind hendes hjerte," siger Josh pludselig, hvilket får mig til at se en smule chokeret over på ham. Hvad fuck mener han? "Hun har brug for en som dig Niall. Austin er ikke den rette for hende, det ved jeg, for jeg kender Alex mere end nogen anden," fortsætter han så derefter, og sender mig et lille smil, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt over hendes ord.

"Hun er jo vild med ham Austin-fyren, så hvad skal jeg kunne gøre?" spørger jeg en smule nedtrygt, hvilket Josh blot griner af. "Du er selveste Niall Horan, du skal nok finde på noget. Tro mig," siger Josh kort, inden han vender opmærksomheden mod Alex som kommer gående tilbage imod os, med et stort smil om sine læber.

 

♪♪♪

IKKE RETTET-

UNDSKYLDER VIRKELIG MEGET FOR VENTETIDEN, MEN JEG HAR SIMPELTHEN SÅ TRAVLT OG JEG ER JO OGSÅ LIGE STARTET PÅ MIN NYE NOVELLE.

Vil i ikke gå ind og tjekke den ud? Den hedder; One Direction | Fake Love.
Jeg glæder mig vildt meget til at komme rigtig igang med den. Indtilvidere er der kun citat og prolog, men prologen er forholdsvis lang, så der er da lidt at læse.

Mirah, Indencisive, Adison og Tenna L. læser med på den, hvilkte gør mig vireklig glad, da jeg er ret vilde med deres noveller, og virkelig synes at de har talent, så det betyder en hel del for mig.

Husk også at like, så er i nogle dejlinger.

Og tak til jer der er blevet fan af mig, det betyder så meget. Jeg kan virkelig ikke takke jer nok, i er de bedste nogensinde.

__

Når, hvad tror i der kommer til at ske? Niall har indrømmet sine følelser for Alex, men Alex har fundet sig en flirt. Vil Niall vinde hendes hjerte, eller har hun bare slet ingen følelser for ham? Hvornår tror i drengene får det med hendes mor at vide, og hvordan tror i at de reagere?

Husk at skrive en kommentar, like, blive fan og alt det der, så er i bare de dejligste.

annesophie x

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...