Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
59112Visninger
AA

5. Chapter four. ♪

Jeg dør.

Jeg er helt sikker på, at det er i dag at jeg dør. Jeg skal tage min veninde vagt i caféen, med fucking freaking tømmermænd. Det går sgu da ikke? Jeg har slugt nogle piller, og jeg håber virkelig at de snart gider virke. For jeg kan ikke arbejde med en virkelig fucked up hovedpine.

Jeg retter lidt på min hvide t-shirt med print som er gemt under min læderjakke, og går hen til glasdøren der høre til caféen. (Husk link til tøj i kommentar.)
Jeg åbner døren og en let ringen fra klokken runger i mine øer, og meddeler min indkomst. Da jeg kommer helt ind, kommer en dejlig varme mig i møde, samt duften af frisklavet kaffe, og hjemmebagt kage.

Et smil glider over mine læber da jeg går op mod disken hvor chefen Brittany står med et stort smil på læben, og et varmt blik som altid. Hun er en frisk halvbuttet dame på syvogfyrre år, og vi kalder hende CoffeeMommy, fordi hun elsker kaffe og er rigtig god til at lave det. Jeg sender hende et stort smil, og trækker hende ind i et kram over disken. "Hey du. Tager du igen Claras vagt?" griner hun frisk, og trækker sig fra mig, og ser spørgende på mig. 

"Uheldigvis. Tømmermændende er på besøg i dag, og dræber mig inde fra. Hun skrev først til mig i morges at jeg var nødt til at tage hendes vagt," mumler jeg og ruller øjne, da det bare er så typisk Clara. Hun siger altid ting i sidste øjeblik, og nogle gange er det rigtig irriterende. Foreksempel nu, for hvis jeg vidste jeg skal tage hendes vagt, havde jeg ikke drukket mig fuldkommen i hegnet igår. Hun havde faktisk vækket min skønhedssøvn i morges. Hun ringede klokken fucking ni, og sagde at jeg skulle møde i caféen klokken ti. Jeg kan sige jer at jeg blev irriteret, og er det stadig. Men fordi jeg er så sød, så vil jeg godt tage hendes vagt. 

Brittany slår en klokkelatter op, inden hun gør tegn til at jeg skal følge efter hende, da hun begynder at gå. Jeg tøffer stille efter hende med et smil på læben, og kigger lidt rundt i den tomme café som lige er blevet åbnet her klokken ti. 

Hun åbner døren til privat rummet, og går hen mod et skab hvor hun åbner det, og trækker en sort arbejds t-shirt ud, og kaster den over til mig. Jeg griber den med en hånd, og sender hende et smil. "Jeg går lige ud og skifter," siger jeg, og peger på toiletdøren med tommelfingeren der er lige bag mig, og hun nikker på hovedet med et smil.

Jeg vender mig om, og går ind på toilettet, og låser så døren efter mig. Det er faktisk en rigtig lortedag jeg skal tage hendes vagt på, for jeg har først fri klokken seks. Fedt man. Og så med tømmermænd, så skal det hele sgu nok blive godt man.

Jeg tager min læderjakke af, og hænger den på en knage ude på toilettet. Min t-shirt ryger over hovedet, og jeg er helt sikker på at det har uglet mit hår en smule, men fuck det. Det retter jeg bagefter. 

Den sorte arbejds t-shirt med caféens logo på venstre bryst ryger over hovedet, og jeg giver mig til at rette lidt på den så den sidder ordenligt. Det er bare en helt enkel sort t-shirt med logo, og så er den lidt for stor, men det gør nu ikke så meget.

Jeg stiller mig foran det lille spejl over vasken, og ser lidt på mig selv. Jeg ser virkelig træt ud, men jeg har meget makeup på som skjuler det meste. Jeg har taget en hel del concealer på i dag, og mascara. Meget mascara. Jeg så simpelthen så smadret ud i morges, og makeuppen har hjulpet en del. Jeg takker den mand eller kvinde der har opfundet makeuppen.

Mit hår der hænger løst og naturligt, retter jeg lidt på, da jeg kom til at ugle det lidt, da jeg to min bluse af. Jeg sætter en tot hår på plads, inden jeg giver mig selv et sidste check i spejlet, og smiler tilfreds. Min jakker griber jeg fra knagen, og ligger den over armen, samt min t-shirt, og låser op til toilettet og går ud.

Sammen med min taske, ryger min bluse og jakke ind på en hylde i privatrummet, og jeg tjekker kort om jeg har alt på mig, og om jeg er klar til at gå ud. Min iPhone ligger trygt i min lomme, hvilket betyder at jeg har alt. 

Jeg trisser stille ud af privatrummet og lukker døren efter mig, og sætter med det samme kurs mod disken hvor Brittany står med en af de første kunder, og lytter til hvad personen bestiller. Et smil glider over mine læber da jeg fortsætter over mod disken, og bliver modtaget med et stort smil af Britt, som jeg kalder hende.

"Skal jeg?" spørger jeg, og hentyder til at stå bag disken. Hun nikker lidt på hovedet, inden hun begynder at lave kundens bestilling. Jeg går igennem lågen til bag disken, og går hen til disken hvor jeg stille læner mig fremad, og lader mine arme hvile på borpladen. Mit blik glider stille over på kunden, som er en halvgammel dame, som fint og tålmodigt står og venter på sin kaffe, som Britt er ved at lave. Grunden til jeg ved at det er kaffe, er fordi at der dufter helt vildt af kaffe.

En let ringen fra døren meddeler endnu en person der er kommet, hvilket får mig til at rette mig op, og kigger over mod døren, hvor en pige på min alder kommer gående, og jeg genkender hende med det samme. "Hey July," siger jeg og vinker til hende, hvilket får hende til at rette opmærksomheden mod mig, og vinke igen. July er også en medarbejder, og hver gang jeg tager Claras vagt, er hun her også. Hun er en pisse sød pige, og vi er faktisk okay veninder. "Hey babe, har du taget Claras vagt igen?" griner hun, da hun kommer helt hen til disken. Jeg nikker og ruller automatisk øjne ved tanken om hvor dårlig en dag det er at tage hendes vagt.

"Jeg går lige om og skifter, og så kommer jeg igen," siger July, inden hun begynder at sætte kurs mod privatrummet. "Du kommer forsent, unge dame!" råber Britt efter hende, og jeg kan ikke lade være med at udstøde et fnis, da hun sagde på en meget moderlig måde. Men det er også en af grundende til at hun hedder CoffeeMommy. "Undskyld moar," siger July sarkastisk inden hun går ind i privatrummet. Jeg kigger over på Britt som ruller øjne, hvilket får mig til at fnise en smule. 

"July tager min plads når hun kommer, så i er alene bag disken de første timer," siger Britt med et smil på læben, og det eneste jeg får præsenteret er et kort nik, og et gab der undslipper mine læber. "Du virker træt, du. Fik du festet meget i går?" spørger hun drillende og tjatter til mig, hvilket får mig til at se dumt på hende. "Ligner jeg en svagdrikker?" spørger jeg fjollet, hvilket får hende til at slå et rigtig dame-grin op, hvilket får mig til at smile.

Det jeg elsker ved Britt, er at man kan snakke med hende som om at hun er en veninde. Hun er 'down with the teens' som hun plejer at sige, og det passer. Hun taler med os om alt, og hun taler om alt som piger på vores alder taler om. Hun er som en teenage veninde, og det kan jeg rigtig godt lide, og så er hun bare rigtig flink og sød. Hun er en virkelig god chef, og hun er fair, hvilket jeg synes er vigtigt. Jeg burde måske få et fast job her, for jeg kan godt lide det, og jeg mangler et job. Og lønnen er perfekt her, man får ikke får lidt, og heller ikke mega meget. Man får det man plejer i en café, og mere til. Det er perfekt.

"Det kan være du kan få lidt tideligere fri, hvis det er vildt slemt," siger hun med et smil på læben, imens hun rækker den halvgamle dame sin frisk lavede kaffe, og damen tager imod den med et smil på læben, og ordende 'tak, hav en god dag' forlader hendes mund, inden hun sætter kurs mod udgangen. "Tak man," siger jeg, og ligger armene på disken, og lader mit trætte dunkende hoved hvile på dem.

"July kommer nu. Hvis der er noget, sidder jeg i privatrummet og laver lidt papirarbejde," siger Britt og klapper mig kort på skulderen, og smutter derefter og sætter kurs mod privatrummet. "Hvad så? Hvad er der i vejen med dig i dag?" spørger July drillende da hun kommer ind bag disken til mig. Jeg hvæser lavt af hende, inden jeg fjerner armene fra disken og retter mig op for at se på hende, dog skal jeg se op. July er en  høj pige med langt karamelfarvet hår, og nogle smukke grønne øjne. Idag er hendes lange hår sat op i en rodet knold, og hendes øjne er indrammet med mascara. Hun er en del højere end mig, hun er ved at være de 1,78, imens jeg stadig er de 1,65. Det er ret snyd, for hun er en rigtig pæn høj pige, med lange slanke modelben.

"Tømmermænd. Party hard yesterday," mumler jeg træt, og læner mig op af bordet hvor nogle papkrus og står stablet. "Uden at invitere mig? Hvem var du afsted med?" spørger hun fjollet, og ligger armene over kors, og læner sig op ad disken. Jeg ved ikke om jeg skal sige at jeg festede med One Direction, for jeg ved faktisk ikke om hun er fan. Hvis hun er, vil hun sikkert flippe fuldkommen ud. Men på den anden side synes jeg om July, og jeg kan ikke lide at lyve for hende, da vi er blevet ret gode veninder.

Jeg sukker dybt, inden jeg retter lidt på t-shirten. "Josh, Niall, Zayn, Liam, Louis, Harry, Eleanor, Perrie og Danielle," lyder mit svar, og hendes øjne spærre sig med det samme op, og kigger interesseret på mig. "Altså Josh Devine, som i din bedsteven og trommeslager for One Direction? Og Harry, Liam, Louis, Niall og Zayn som i One Direction? Og Eleanor som i Louis' kæreste? Og Perrie som i Zayns kæreste? Og Danielle som i Liams kæreste?" spørger hun måbende, og jeg kan slå mig selv i hovedet med en stegepande. Selvfølgelig kender hun til dem, hvor hvem gør ikke det? Hun har altid vidst at jeg er bedstevenner med Josh, men nu virker hun ret chokeret, som om at det lige er gået op for hende hvem det virkelig er jeg mener. 

Jeg nikker lidt på hovedet, og begynder stille at lege med mine hænder. "Oh my god, kyssede du med en af dem?" spørger hun, hvilket får mig til at se på hende med store øjne, og et blik der lyser af væmmelse. Ellers tak. Jeg skal ikke kysse en af dem. "Nej sguda," siger jeg med en stemme fuld af væmmelse, og hun ser en smule chokeret på mig. "Hvor er du kedelig. De er sgu da fucking lækre alle sammen," fniser hun, og stiller sig hen foran disken, da en ringen for døren runger i caféen. Jeg ruller øjne af hende, og ser over mod døren, hvor en flok teenage pige kommer gående. De ligner nogle på tretten.

"Hej piger, hvad kan jeg hjælpe med?" spørger July venligt, og sender dem et varmt smil. Pigerne kigger lidt på menuen som hænger oppe på væggen, før de begynder at bestille forskellige ting. Jeg kan ikke lade være med at røre lidt på mig, da den irriterende dunken i mit hoved bliver slem da en pige skriger en smule højt.

"Oh my god, du er den pige der festede med One Direction igår på Funky Buddha, og du er Josh Devines bedsteveninde!" skriger pigen, og peger med store øjne over på mig, og med det samme ligger alle pigernes opmærksomhed ovre på mig, selv Julys, som ellers er gået igang med deres bestillinger. Jeg nikker lidt på hovedet og sender hende et smil, inden jeg retter mig op, og går over ved siden af July ved disken. "Hvor ved du fra at jeg har festet med dem?" spørger jeg forvirret med et løftet øjenbryn, og betrager hende en smule da hun begynder at hoppe op og ned. "Der er billeder af jer på twitter, og oh my god, du snakker til mig," hviner hun, og hendes veninder begynder også at hvine. Jeg kan ikke lade være med at tage mig til hovedet, da hovedpinen virkelig bare er slem, og deres hvineri gør det ikke bedre.

"Må vi ikke få din autograf?" spørger en af de andre piger pludselig, og ser på mig med store øjne. Jeg kan ikke lade være med at se en smule chokeret ud, da folk ikke plejer at spørge om autograf. Jeg nikker dog blot på hovedet, hvilket får alle pigerne til at hvine og straks får jeg stukket et papir og en kuglepind i hovedet. Ej helt seriøst? Går de virkelig rundt med sådan noget i deres tasker?

Jeg lader mig ikke tænke nærmere over det, da jeg tager fat i papiret og kuglepinden, og ligger det på bordet, og lader så derefter kuglepinden glide over papiret, for at så til sidst at få fremstillet min underskrift. Før jeg ved af det ligger en masse andre papirer og kuglepinde foran mig, hvilket betyder de andre også vil have min autograf. Uden tøven begynder jeg at skrive på dem alle sammen, inden jeg modtager mange 'tak', og begynder at hjælpe July med bestillingerne, da der er syv-otte stykker, da de er så mange piger.

Jeg kan ikke forstå at de faktisk vil have min autograf. Det er faktisk lidt vildt, og jeg føler mig et kort øjeblik som en kendt person. Jeg ville aldrig kunne vende mig til det, men nu er det heller ikke ligefrem fordi jeg bliver kendt, for jeg har intet talent inden for musik eller skuespil, så ja. Eller sport og andre ting for den sags skyld.

July og jeg bliver færdige med deres bestillinger og giver dem det, og pengene ryger direkte ned til de andre. Pigerne siger pænt farvel, og lige en ekstra gang til mig, og går så derefter ud. Jeg kan ikke lade være med at undslippe en fnis, da jeg synes at hele situationen var ret så latterlig, og underlig.

"Okay, det var underligt.." mumler jeg, og lader en hånd køre igennem mit hår, og July ser på mig med et sjovt blik. "Ja, men svar mig helt ærligt. Hvem af drengene dansede du med i går? Jeg hørte en af pigerne hviske til en af de andre, at du vist havde danset ret tæt med en af dem," siger hun, og ser på mig med et løftet øjenbryn. Jeg ser en smule chokeret på hende, og kan ikke lade være med at mærke nervøsitet stige i min krop. En svag rødmer stiger i min kinder, og July ser med det samme på mig med store øjne. 

"Ej men skat dog, du rødmer. Spyt så ud!" skynder hun, og laver nogle underlige bevægelser med hænderne, hvilket får mig til at fnise af hende. Grunden til at jeg rødmer er meget simpel. Jeg føler mig utilpas ved samtalen, og jeg føler mig flov og pinlig. Spørg ikke hvorfor, for jeg ved det ikke selv. Jeg er måske ikke så meget for at blive set sammen med de drenge. Døm mig nu ikke, men de er pisse irriterende - men nogle gange er du okay. Det kommer an på hvor seriøst de tager ting.

Jeg laver et lille underligt vink med hånden, som tegn på at det ingenting er, hvilket får hende til at spytte et fnys ud, og gøre tegn til at jeg skal sige det. "Jeg dansede bare med Niall," siger jeg opgivende, og hun slår med det samme et højt hvin op, hvilket skære voldsomt i hovedet. "Shh kvindemenneske! Jeg har tømmermænd og en dræbende hovedpine," hvæser jeg, hvilket får hende til at stoppe med at hvine, og sende mig et undskyldende blik, inden hun lydløst begynder at hoppe en smule op og ned. 

"Han er sååå cute. I passer godt sammen," siger hun så, og ser en smule seriøst på mig, og hvis jeg havde vand i munden lige nu, var det blevet spyttet ud over hende. Hvor fuck kom det crap lige fra? "Calm yo tits gurl, and stop saying that crap," siger jeg og tager hænderne op foran mig, og læber mig op ad disken. Hun ligger armene fornærmet over kors, og sender mig et ondt blik. 

Dog stopper hun det, da endnu en ringen fra døren lyder i hele caféen. Jeg retter mig også op, og vender opmærksomheden mod døren, hvor til min store rædsel Josh kommer ind. Hvad fuck i kostald laver han her? Var han ikke sammen med sin kæreste, eller hjemme for at pleje de tømmermænd, det ser ud til han ikke har? Jeg ser på July som med det samme får store øjne, og tager hænderne op for munden. Hun må virkelig være fan af One Direction, og bandet siden det ligner hun er ved at sprænge i luften.

Josh sender mig et drillende smil da han kommer traskende op mod disken. "Tømmermænd?" spørger han drillende, hvilket får mig til at sende ham et blik der sikkert kan dræbe, og hvæse irriteret. "Ja, og hvor er dine henne? På lokum?" spørger jeg irriteret, og ligger armene over kors, og ser irriteret på ham. Han griner af mig, inden han kort kigger på July og mumler et 'hej' og sender hende et smil, og det ligner virkelig at hun kan skrige hvert øjeblik.

"Ja, der er jo nogle der lader være med at konkurrere heletiden, og lader være med at drikke sig fuldkommen i hegnet med Nialler," griner han, og jeg kan mærke Julys blik på mig med det samme, da hun nævner Niall. Jeg kigger irriteret på Josh, og rækker tunge, så moden som jeg er, altså. "Nialler har de sygeste tømmermænd. Han ligger og sover ved siden af toilettet, fordi han heletiden brækker dig," griner Josh, og jeg kan ikke lade være med at fnise en smule. Niall drak fandme også igennem i går, og han er fandens kærlig og sjov når han er stiv. Han blev ved med at sige alle mulige søde ting til mig, og så kan kan begynde at dø af grin uden nogen der har sagt noget. Det er altså ret sjovt.

"Lyder voldsomt," fniser jeg, og July kan heller ikke lade være med at udstøde et fnis. Josh nikker sig hurtigt enigt med et grin, og fugter kort hans læber, inden han lader hænderne glide ned i sine lommer. "Vi tager over til Niall i aften, os to," siger han så, hvilket får mig til at se på ham med store øjne, og ryste ivrigt på hovedet. Jeg vil seriøst ikke være sammen med en af dem to dage i træk. Det orker jeg ikke. "Nej. Jeg skal være sammen med July," lyver jeg, og ser på July, som hurtigt ved hvad jeg er ude på, og nikker sig hurtigt enig, og jeg ånder lettet op mentalt. For guds skyld, hun hoppede med på den. Jeg står i gæld til hende, seriøst.

"Hun kan da bare komme med. Harry kommer også," siger Josh så, og Julys øjne bliver med det samme mega store, imens hun kigger bedende over på mig. Den pige må virkelig være fan, det er sikkert. "PLEASE," skriger hun så, hvilket får mig til at slå hænderne for ørene, da hovedpinen virkelig bliver slem af det skrigeri. Jeg ser irriteret på hende, inden jeg sukker opgivende. "Nej," siger jeg bestemt, og vender mig om for at lave en kakao til mig selv, da jeg virkelig godt kunne bruge en varm kakao. Elsk på kakao. Og is for den sags skyld.

"Hvis din veninde der, er fan, så skal hun da møde de to drenge. Tænk nu lidt på at du kan få en af hendes drømme til at gå i opfyldelse," lokker han, og bruger en af mine svage punkter imod mig. Jeg elsker at hjælpe folk med deres drømme, og gøre dem glade, og det ved Josh, og selvfølgelig skal han bruge det imod mig. Mit blik glider over på July, som står og kigger på mig med et bedende blik, og hun ser nærmest helt trist ud, hvilket får en dårlig samvittighed til at vokse indeni mig.

"FINT. Men kun for Julys skyld," vrisser jeg, og sender Josh et ondt blik, og før jeg ved af det, står jeg i en varm favn og bliver krammet hårdt. Et smil glider over mine læber da det går op for mig at det er July, og jeg gengælder hurtigt hendes kram. "Mange mange tak Alex," hvisker hun med en smule gråd i stemmen, hvilket får mig til at trække mig væk fra hende og se hende i øjnene, og til min store overraskelse har hun tåre i øjnene. "Du græder næsten, skat dog," mumler jeg, og sender hende et skævt smil, og hun får et flovt smil på læben imens et flovt fnis undslipper hendes læber. "Det betyder bare så meget," mumler hun, og tørre den tåre væk der var på vej til at bane sig ned af hendes let solbrune kind.

Jeg kan ikke lade være med at smile stort ved tanken om at det er mig der har gjort hende så glad, hvilket får mig til at stryge hende let over armen. "Nu skal du møde to af de kendte idioter. Glæd dig, de er forfærdelige," joker jeg, hvilket får hende til at slå et grin op, og mig til at skære ansigt da hovedpinen dunker voldsomt. Hun sender mig dog en undskyldende smil, og trækker mig ind i endnu et kram.

Imens jeg gengælder hendes kram, glider mit blik over på Josh som står med et smilende ansigt og et drillende blik, hvilket får mig til at rulle øjne. Jeg er glad for at gøre July glad, da hun fortjener alt godt. Hun er virkelig en sød pige. 

 

 

 

 

"July, kom nu. Du skal ikke være bange," fniser jeg, og prøver for tredje gang at trække hende med over til døren, men hun bliver stående udenforan elevatoren vi lige er kommet ud af. Man kan tydeligt se på hende at hun er nervøs, og ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv, hvilket jeg finder en smule kært. Men jeg ville nok også være sådan der, hvis jeg skulle møde nogle af mine idoler. Det er dog ikke lige tilfældet med de her drenge. Men hvis jeg en dag kommer til at møde Justin, vil jeg nok være ligesom hende.

Hun tager endelig et lille skridt efter mig, og begynder nervøst at lege med sine fingre, hvilket får mig til at fnise igen. "July, kom så, de venter." Siger jeg, og trækker hende i armen, og denne gang følger hun faktisk efter. Josh står og venter på os ude foran deres hoveddør, med et sjovt smil på læberne som jeg bare ruller øjne af.

Da vi endelig er kommer op på siden af Josh, hæver Josh sin knyttede hånd og banker på tre gange, hvor han så derefter lader sin arm falde slapt ned langt hans side. Jeg har aldrig været i det her lejlighedskompleks før, for jeg har aldrig været hos Niall, og det er der vi er nu. Hvorfor Harry er hos Niall aner jeg ikke, men jeg tror han har hjulpet Niall, når nu at hans tømmermænd er så slemme som Josh har givet udtryk for.

Trin lyder på den anden side af døren, hvilket får et gisp til at forlade Julys mund der er gemt bag hendes hånd. Jeg kan ikke lade være med at fnise lidt af hende, da det er en ret sød måde hun reagere på, og tager hele situationen.

Håndtaget i døren bliver let trukket ned, og kort tid efter bliver døren åbnet, og Harry kommer med det samme til syne med et smil på læben. "Hey," kvidre Josh og trækker Harry ind i det der kiksede mandekram, som jeg virkelig bare finder grimt. Virkelig.

Harry svare Josh, hvor han så derefter lader blikket glide over på July og jeg. "Hey Alex," siger Harry charmerende, og sender mig et halv-flirtende smil, hvilket får mig til at rulle øjne. "Dav Styles," mumler jeg, og trasker modvilligt over til ham, og lader ham omfavne mig kort, inden jeg trækker mig væk fra ham, og lader blikket glide over på July, som bare står helt lammet.

"Hvem har vi så her?" spørger Harry med sin standert charmerende stemme, og kigger afvendtende på July, som stille fjerner sin hånd fra sin mund, og afsløre at hendes tænder er limet fast til hendes underlæbe. Hun går stille over ved siden af mig, og tager stille fat i min arm, hvilket får mig til at fnise lidt. "J-jeg," er det første hun får fremstammet, inden hun begynder at trække vejret en smule hurtigere, og tager hårdere fat i min arm.

"J-jeg er July," mumler hun så nervøst, og ser på Harry med store øjne. Harry slår et hæst grin op, og rækker en hånd frem imod hende. "Jeg er Harry. Eller det ved du måske?" spørger han drillende, og jeg kan ikke lade være med at rulle øjne. Mit blik glider længere ind i gangen, hvor Josh lige er gået ud for at traske ind i stuen.

July nikker lidt på hovedet, og tager imod hans hånd, og med det samme glider hendes blik ned på deres hænder, og man kan virkelig se at hun skal anstrenge sig for at holde sin fangirling i ro. "Fan?" griner Harry, og ser på July, imens de kort ryster hænder og lader dem så derefter falde ned langs deres sider. July får en svag rød farve i sine let solbrune kinder, og bider endnu engang i sin underlæbe, imens hun nikker stille på hovedet.

"Hyggeligt at møde dig. Føl dig hjemme. Men bliv nu ikke for skræmt når du ser Niall," fniser Harry, og laver tegn til at vi bare kan smide overtøj og sko. Jeg bukker mig stille ned, og binder mine hvide converse op, og stiller dem så derefter ved siden af Josh' sko, og kort tid efter stiller July sine babylyserøde converse ved siden af mine.

Min læderjakke hænger jeg bare på en tilfældig knage, og July følger stille mit eksempel, inden hun kigger mig dybt i øjnene, og hendes øjne siger bare alt. Hun er så tæt på at skrige, og hun er overlykkelig, hvilket får et stort smil til at glide over mine let adskillede læber. Hun gengælder mit smil, inden hun får et nervøst udtryk i ansigtet igen, og jeg ved godt hvad det betyder. Hun er også nervøs for at møde Niall, for ham er hun jo også mega fan af.

Mit blik glider over på den lukkede hoveddør, og derefter over på Harry som står og venter på os i døren der føre ind til stuen. Nogle stemmer kan høres inde i stuen, og jeg er helt sikker på at det er Niall og Josh der har en samtale kørende.

Jeg tager stille fat i Julys hånd, og trækker hende så efter mig ind i stuen. Hun klemmer stille min hånd mere og mere, og jeg ved at det er på grund af nervøsiteten. Et lille smil glider ukontroleret over mine læber, inden jeg træder helt ind i stuen, og får med det samme øje på en slap krop der ligger og flyder i den ene sofa, og et går med det samme op for mig at det er Niall.

Hans hoved drejer sig langsomt over mod os, da han nok kunne høre vores skridt da vi kommer ind i stuen. Jeg får mig et lille chok da jeg ser Nialls ansigt. Han er helt bleg, og ser fuldkommen smadret ud. Hans lyse hår stritter til alle sider, og han er kun iført et par jogginbukser og strømper, og har intet på sin overkrop, hvilket giver mig udsyn til en flot veltrænet overkrop.

"Hey," siger Niall og ser på mig med et smil om læberne, som jeg svagt gengælder og svare ham med et enkelt hej. Julys hånd begynder at klemme vildt meget om min, hvilket får mig til at skære ansigt over kigger over på hende. Det ligner virkelig at hun hyperventilere, og at hun skal til at skrige, men hun holder det inde.

"Oh my god," mumler hun og ser med store øjne på Niall, og hoppper derefter lidt op og ned, imens hun lader blikket glide over på mig, som står med et forvirret og underligt ansigtudtryk. "Det er Niall Horan, og han. Ligger. I. Bar. Mave," hviner hun nærmest, og jeg kan ikke lade være med at fnise lavt af hende, da hun begynder at vifte med sin ene arm.

Niall kan heller ikke holde et lavt grin inde, inden han sender July et smil. "Hej. Hvem er du?" spørger Niall med et lav stemme, og man kan tydeligt høre at han virkelig bare ikke har det godt. Han drak også meget mere end jeg gjorde i går, og mine tømmermænd er faktisk ved at stilne af. Jeg har ikke så ondt i hovedet længere som jeg havde tideligere.

Da det ligner at July ikke har tænkt sig at sige nået, lader jeg mig selv svare for hende. "Det her er July, en af mine gode veninder. Hun er fan," kvidre jeg, og giver slip på Julys hånd, da hun er begyndt at klemme ret så hårdt. Niall nikker svagt på hovedet og sender mig et smil, inden han langsomt - virkelig langsomt - sætter sig op i sofaen, hvilket giver mig mere udsyn til hans mave. Slet ikke et dårligt syn!

Jeg går stille over til sofaen hvor Niall sidder placeret, og sætter mig i den anden ende, og July er hurtig til at sætte sig på den anden side af mig, så hun sidder længest væk fra Niall. Sikkert så hun ikke kommer til at gå helt amok. Hun er virkelig kær lige nu. Men jeg overrasket over at hun ikke flipper fuldkommen ud, det er ret godt gået.

Harry sætter sig stille ned på den anden sofa ved siden af Josh, og gnider stille sine hænder mod hinanden. "Hvad Niall.. drak du lidt for meget i går?" spørger jeg en smule drillende, og ser over på ham. Han kan ikke lade være med at undslippe et lille fnis, inden han tøvende nikker lidt på hovedet. "Jeg husker ikke så meget. Gjorde jeg noget dumt eller noget?" spørger han en smule nervøst, og ser på Josh, Harry og jeg. Josh slår et grin op, hvilket får Niall til at se nervøst over på ham. Han må da virkelig være nervøs for at han har gjort noget, men selvfølgelig. Det vil alle være.

"Dog ikke," mumler jeg, og hentyder til det at han var enormt kærlig. Hans blik glider med det samme over på mig, med et spørgende udtryk, "hvad mener du?" spørger han stille. Jeg fniser kort, inden jeg læner mig tilbage i sofaen og smækker mine fødder op på sofabordet. "Du var enormt kærlig," mumler jeg med en fjollet stemme, og Niall får med det samme store øjne, og mumler et 'åh nej', hvilket får både July, Harry og Josh til at slå lave grin op.

"Hvad har jeg sagt, og for den sags skyld, gjort?" spørger han og ser stadig en smule nervøs ud, hvilket får et svagt smil til at glide over mine læber, som jeg kort fugter med min tungespids. "Du sagde foreksempel, at jeg så mega godt ud i den kjole jeg havde på, og at jeg var mega smuk. Og så krammede du heletiden mig og Josh," fniser jeg, og Nialls øjne bliver virkelig store, og en rødme viser sig med det samme i hans blege kinder.

July, Josh og Harry griner højt, imens farven i Nialls kinder bliver mere og mere tydelig, og han gemmer til sidst sit ansigt i sine hænder. "Gjorde jeg mere?" mumler han en smule modvilligt, og ser op fra sine hænder, hvilket får et smil til at glide over mine læber og nikke lidt på hovedet. Han gjorde virkelig meget i går. Han var enormt kærlig, og overbeskyttende, og skulle altid komme med en sød kompliment når der var lagt op til det.

"Jeg var igang med at snakke med en fyr, og så kom du og trak mig væk, imens du blev ved med at sige med den mest nuttede stemme, at han kun var ude efter at voldtage mig. Du var helt væk," fniser jeg og sender ham en grimasse, og det ligner virkelig at hans øjne snart falder ud. Hans kinder bliver med det samme mere og mere røde, når højere July, Harry og Josh' grin bliver. Dog tager Niall sig til hovedet, og hvæser lavt, og ligner virkelig en der har en slem hovedpine.

Et fnis undslipper mine læber, inden jeg krydser mine arme og retter lidt på mig. "Nå. Hvad med aftensmad? Klokken er ved at være syv," siger Josh og gnider lidt sine hænder imod hinanden, og ser rundt på os alle sammen. Mit blik glider over på Niall som hurtigt rykker lidt på sig, og før jeg ved af det, er Niall nærmest spurtet ud af stuen.

Jeg løfter svagt mit øjenbryn, og kigger lidt underligt over på døren til gangen som han er løbet ud af. Hvad det der gik ud på, aner jeg ikke. Dog får jeg det hurtigt bekræftet, da nogle høje bræklyde kan høres i lejligheden, hvilket får mig til at skære grimasse. Fuck hvor er det egentlig synd at han har det så skidt.

Uden at tænke over mine handlinger, rejser jeg mig stille op og begynder at traske ud i gangen for at komme ud til toilettet hvor Niall muligvis befinder sig. Endnu en omgang bræklyde runger i gangen, og jeg finder hurtigt vejen til toilettet.

Det første der møder mit syn, er Niall der ligger med hovedet over toilettet og brækker sig, og jeg kan ikke lade være med at skære ansigt. Jeg går væk fra toilettet igen, og sætter kursen mod køkkenet som ligger skråt over for toilettet, og går med det samme over til et gennemsigtigt skab, hvor en masse glas står stablet.

Jeg åbner skabet, og griber med det samme det første glas jeg kan komme til. Mine ben fører mig hurtigt over til den store vask, og tænder for det kolde vand, som langsomt siver ud og ned i vasken. En finger stikker jeg stille ind under vandet, og bekræfter hurtigt at det er koldt.

Glasset sætter jeg under vasken, og betragter stille vandet løbe ned i glasset og fylde det op. Vandhanen slukker jeg, inden jeg med hurtige skridt trasker ud af køkkenet, og sætter kurs mod toilettet igen, hvor bræklydende endelig er stoppet.

Det første der går mig i møde da jeg træder ind på toilettet, er en forfærdelig lugt af bræk, og Niall som bare ligger helt udmattet på stengulvet, og trækker vejret tungt. Jeg går stille over til ham, og sætter mig ned på hug ved siden af ham. "Niall. Drik det her," mumler jeg, og rækker glasset frem imod ham. Han sætter sig stille op, dog ret langsomt, og smile halvhjertet til mig, inden han tager imod glasset, og begynder at drikke lidt af det.

Det kan godt være at jeg ikke bryder mig om drengene og sådan noget, men jeg ved hvordan der er at have det sådan som Niall har det lige nu. Og jeg har jo også lovet at prøve at give dem en chance, så ved at hjælpe Niall er da en god start? Det synes jeg selv, og det er da synd for ham at han har det så skidt. Men jeg tror ikke kun at det er tømmermænd, jeg tror faktisk at han er ved at blive syg.

Niall tømmer stille glasset, og fjerner det så fra munden. Jeg tager det stille ud af hånden på ham, og stiller det ved siden af håndvasken her på toilettet. Han smiler taknemmeligt, inden han sætter sig op ad væggen bag sig. Endnu engang uden at tænke over mine handlinger, lader jeg en flad hånd ligge sig på hans pande, hvor hans hud let brænder mod min hånd. "Jeg tror du er ved at blive syg," mumler jeg, og fjerner min hånd, og sætter mig helt ned på bagdelen skråt foran ham.

Han stønner irriteret, og hviler hovedet op af væggen. "Øv," mumler han bare, og bøjer let benene og lader så sine arme hvile på dem, imens han stadig sidder op ad væggen. "Kom," mumler jeg, og rejser mig stille op, og rækker tøvende en hånd ned til ham, hvilket får ham til at se op på mig. Dog tager han imod hånden, og jeg trækker ham stille op, dog ved lidt hjælp fra ham selv.

Uden at give slip på hans hånd, trækker jeg ham ud fra toilettet, og ned af gangen, hvor jeg kigger ind på værelse igennem de åbne døre for at få øje på hans soveværelse. Mine fødder bære mig let over det mørke trægulv, og ned til den sidste dør hvor hans soveværelse må være, for i de andre rum har det ikke været.

Og rigtigt nok er den sidste dør hans soveværelse. Jeg trækker ham over mod hans seng, og han følger bare efter mig. Jeg vender mig om imod ham, og slipper hans hånd, imens jeg gør tegn til at han skal ligge sig i sengen. Han følger min ordre, og ligger sig tøvende i sengen, dog helt slapt, og ligner ikke en der har tænkt sig at bevæge sig foreløbig.

En lille suk forlader mine læber, inden jeg modvilligt tager fat i hans dyne, og ligger den over ham. Jeg kan lige ane det lille smil på hans læber, inden jeg ligger dynen helt omkring ham, og sætter derefter kurs mod døren. Dog bliver et greb om mit håndled det der stopper mig, hvilket får mig til at vende mig mod Niall, som stadig ligger i samme stilling, dog kigger han op på mig.

"Tak," mumler han, og sender mig et varmt smil, som jeg stiller gengælder. "Få noget søvn. Jeg låner dit gæsteværelse i nat, så du kommer bare ind hvis der er nogt," ryger det ud af mig, hvilket får mig til at bide mig selv chokeret i kinden. Hvad fuck er det lige jeg har sagt? Jeg har lige sagt at jeg vil sove her, inde på det gæsteværelse som jeg for kort tid siden passerede, og jeg har tilbudt ham meget hjælp. Okay, jeg giver dem virkelig en chance ved at gøre det her, og Josh har bare at være tilfreds.

Niall smiler taknemmeligt, inden han giver slip på mit håndled og tager sin arm til sig, for at ligge sig til rette og derefter lukke øjnene i. Jeg smiler svagt, inden jeg går ud af værelset, og sætter kurs ned mod stuen hvor de andre stadig befinder sig. Jeg kigger stille ned i gulvet imens jeg forsætter min vej ind til stuen. Uden at tænke over det, bider jeg mig stille i læben.

Jeg kan ikke lade være med at være lidt stolt over mig selv, fordi jeg faktisk er okay god til at give dem en chance - synes jeg selv. Men det ændre fandme ikke på at de er røv irriterende. For det er de, og det kan de ikke komme udenom. De synes sikkert også at jeg er irriterende, og det må de finde sig i, ligesom jeg må finde mig i at de er irriterende. 

Mit blik glider rundt i gangen imens jeg fortsætter mod stuen, og jeg kan svagt høre de andre fører en samtale. Jeg kan ikke lade være med at føle en smule irritation over at de ikke hjalp Niall, og det lod mig om det, men på den anden side klare jeg det jo fint selv. Og de tænker nok også at jeg har styr på det, eller noget. Ej, jeg ved det ikke, men de kunne da godt havde givet en hjælpende hånd. 

Jeg træder stille ind i stuen, hvilket får dem til at vende opmærksomheden imod mig. "Han sover nu," mumler jeg, og går over og slå røven i sofaen ved siden af July igen. Jeg modtager nogle smil, inden de begynder på deres snak igen, men jeg opfatter ikke meget af den, da jeg ikke var med til at starte den, så jeg aner ikke hvad det handler om. 

"Hvad snakker i om?" spørger jeg så, hvilket trækker deres opmærksomhed som forventet. "Ikke så meget. Skal vi bestille pizza, og så kan Niall få noget når han er vågnet, hvis han har lyst?" spørger Harry, og ser på os alle med et smil, og han modtager dog blot nogle nik, inden han finder sin iPhone frem og trasker ud af stuen for at bestille pizza. Jeg regner med at han bestiller lidt forskelligt. 

Josh rømmer sig, hvilket får mig til at se over på ham med et skævt smil, da jeg har på fornemmelsen hvad den næste samtale kommer til at handle om, når nu Harry ikke lige er til stede. "Godt gået Alex. Stort fremskridt, det må jeg sige," nikker Josh og sender mig et stort smil, som jeg hurtigt gengælder, og jeg kan ikke lade være med at mærke et rush af stolthed. "Nu har du fandme også bare at være tilfreds," fniser jeg, og sender ham et fjollet smil, som han bare ruller øjne af. Dog derefter nikker han lidt på hovedet, som svar på at han faktisk er tilfreds. 

"Hvad for noget?" spørger July forvirret, og det går hurtigt op for mig at hun ikke ved hvad jeg vi snakker om. "Jo ser du.. Jeg var jo ikke så vild med Josh' ide om at skulle møde drengene, og Josh tiggede mig om at give dem en chance, og det kan man vist roligt sige at jeg er igang med." Fniser jeg, og July nikker forstående på hovedet, og lader et smil glide over sine perfekte læber, inden hun rykker lidt på dig. 

"Jeg kan ikke tro at jeg har mødt to fra One Direction," mumler hun, og klapper lidt i hænderne, hvilket får mig til at fnise lidt af hende. Jeg ved ikke om i har lagt mærke til det, men jeg griner næsten aldrig. Det er kun hvis det er noget jeg finder pisse sjovt, at jeg begynder at grine, eller hvis jeg føler mig hundrede procent tryg ved nogle folk. Ikke at jeg ikke føler mig tryg ved Josh, for det gør jeg, men jeg har bare ikke kunne grine så meget siden min mor gik bort. Og jo, jeg er tryg ved July, men igen, jeg kan bare ikke grine så meget for tiden, og det er blandt andet det der går Josh på. 

Jeg har også på fornemmelsen at Josh tror at de drenge kan få mig til at grine. Dog tvivler jeg en smule, da jeg ikke føler mig helt tryg i deres selskab endnu, og jeg har ikke kendt dem i specielt langt tid, og kender dem jo ikke så godt, og jeg finder dem jo også vildt irriterende. Jeg håber inderst inde at det vil gå over, men det må tiden vise. 

 

 

 

 

Et gab forlader stille min mund, inden jeg søvnig sætter mig op i den ualmindelige bløde seng, som ikke tilhøre mig. Det går dog hurtigt op for mig, at jeg som lovet, ligger på Nialls gæsteværelse, hvilket får mig til at stønne en smule irriteret. Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde at jeg ville gøre det for ham, men det gjorde jeg, og det kan jeg ikke lave om på nu. Og det høre jo på en måde også til at give drengene en chance.

Jeg drejer stille mit hoved, hvilket er et forkert valg, for med det samme rammer en blændende solstråle mit øje, fra den skindende smukke morgensol som stille stiger højere og højere på himmelen. Jeg stønner irriteret, inden jeg vender mit hoved væk, og trækker dynen væk fra min krop, og mit undertøj kommer til syne. Jeg har jo intet tøj med herover, hvilket betyder at jeg heller intet har at sove i, så jeg har bare sovet i undertøj i nat. 

Jeg svinger stille benene udover sengen, inden jeg letter måsen, så jeg kommer op og stå. Jeg lader en hånd køre igennem mit uglede hår, inden jeg går over til den stol hvor jeg lagde mit tøj fra igår. Langsomt begynder jeg at trække i de sorte leggins igen, samt de sorte strømper. 

Min hvide t-shirt med print ryger også over hovedet, og nu er jeg iført de samme outfit som igår. Ja, jeg har leggins på, for jeg føler at man kan have leggins på som man kan have bukser på. Folk siger at hvis man har leggins på, så skal man have en bluse på der går ned over røven, men det synes jeg bestemt ikke. Jeg bruger leggins, som om at de er bukser. 

Endnu et gab undslipper min mund, inden jeg trasker over til det store spejl for at rette på mit hår. Til min overraskelse er det ikke så slemt, så jeg lader mine fingre køre igennem for at redde det en smule ud, inden jeg sætter det ordenligt, så det ligner jeg har redt mit hår og sat det. Well, jeg er heldig her til morgen, at jeg ikke ligner en zombie med en høstak på hovedet. Faktisk ligner jeg mig selv på en god hårdag. 

Min mascara sidder dog en smule under øjnene, men det får jeg hurtigt fjernet med en pegefinger, hvorefter jeg sætter kurs mod Nialls værelse, for at se hvordan han har det. Gud, hvor er jeg dog hjælpsom og omsorgsfuld. Jeg er helt overrasket over mig selv, men jeg skal jo være meget sammen med drengene, så jeg er nødt til at tage mig sammen. Det er sikkert.

Mine strømpebeklædte fødder bærer mig let over det mørke trægulv, ned til Nialls soveværelse, hvor døren står svagt på klem. En lav snorken kan allerede høres, hvilket får mig til at dreje om på hælen, da jeg med det samme regner ud at han stadig sover, og jeg nægter at vække ham. Han har brug for søvn, for han er syg.

Jeg beslutter mig for at lave morgenmad til os begge, hvilket får mig til at sætte kurs mod køkkenet, som jeg hurtigt finder. En kold luft går mig i møde da jeg træder ind i køkkenet, hvilket undrende får mig til at rynke panden, og se forvirret rundt i køkkenet. Hvordan kan der være mere koldt i køkkenet end de andre steder?
Mit blik glider over på vinduet i den anden ende af køkkenet, og der får jeg løst mit mysterie. Vinduet er sat på klem, hvilket forklare den anderledes luft, og jeg sætter med det samme kurs imod vinduet, for at få det lukket. 

Med et enkelt træk, og en skub på håndtaget, er vinduet lukket helt i, og den svage vind forsvinder stille. Dog er luften stadig kold, men jeg lader mig ikke tænke nærmere over det, inden jeg trasker over til det store sorte køleskab for at finde noget jeg kan bruge til at lave morgenmad med. 

Mit blik glider rundt i køleskabet da jeg åbner det, og mit blik fander hurtigt en bakke æg, og noget bacon, som englændere altid har liggende. Jeg kender ikke et hjem jeg har været i, hvor de ikke har haft de to typiske ting. Med et tilfreds smil hiver jeg æggebakken og baconpakken ud af køleskabet, samt en halv melon og nogle jordbær der står placeret nederest i køleskabet, sammen med alt muligt andet frugt. 

De fire madvare stiller jeg på køkkenbordet, imens jeg frivilligt og livligt begynder at finde pander frem og skærebræt, samt en kniv til at skære melonen i stykker. Et par æg slår jeg ud af skallen og lader dem lande på banden, inden jeg begynder at lave dem til røræg. Baconen simre let på den anden pande i og spreder duften i hele køkkenet, hvilket jeg tilfreds smiler af. 

Imens røræggen og baconen er ved at blive færdigt, begynder jeg at skære den halve melon ud i halvstore tern på skærebrættet, hvor jeg derefter piller bladene af jordbærene og skyller dem. To tallerkener finder jeg i et skab til højre, hvor jeg derefter placere dem på bordet. 

To skiver toast jeg finder i en frisk pakke, ryger i den smarte brødrister, imens jeg finder smørpakken frem fra køleskabet, hvor jeg derefter placere det på det lille høje bord der står placeret i køkkenet, samt fem barstole der står rundt omkring. To på den ene side, to på den anden, og en for enden. 

To glas finder jeg i det skab ved siden af det med tallerkener, og placere på bordet, samt den appelsinjuice jeg finder i køleskabet. Æggene der er færdige, fordeler jeg på de to tallerkener, hvor derefter det lækre bacon bliver fordelt på samme måde. Frugten får samme tur, samt det færdig ristede brød, inden jeg tilfreds stiller det over på bordet med det andet, og finder derefter bestik som ryger samme vej. 

Imens jeg begynder at skylle de brugte redskaber og sætte dem i opvaskemaskinen, lyder nogle svage trin, samt en lille gaben, hvilket tyder på at Niall er vågnet. Jeg sætter de sidste ting i opvaskemaskinen inden jeg vender mig mod døren, hvor en træt Niall står i den samme påklædning som da han blev smidt i seng, med et stort smil om læberne. "Godmorgen," mumler jeg, og sender ham et svagt smil. 

"Godmorgen, her dufter godt," siger han, og lader blikket glide over på bordet hvor maden står klar, og med det samme vokser hans smil. "Du har lavet morgenmad," siger han nærmest helt begejstret, hvilket får mig til at rulle øjne på en sjov måde, men alligevel lade et smil glide over mine lidt adskillede læber. "Jup. Har du det bedre?" spørger jeg stille, inden jeg begynder at gå over til bordet, efter jeg hurtigt at tørret mine fingre af i et viskestykke. Niall undslipper et lille suk imens han placere sig på en barstol på den ene side af bordet, hvor jeg derefter placere mig på den overfor.

"Lidt. Jeg har det lidt skidt, men jeg er vildt sulten," mumler han, og har allerede bestikket i hænderne. Jeg fniser kort, inden jeg åbner juicen, hvor at hælde lidt op i hvert vores glas. Han smiler taknemmeligt, inden han lystigt begynder at spise af sin stadig lune morgenmad. Jeg begynder selv at spise, og en overraskende rar stilhed hænger i luften. 

"Tak Alex. Det betyder meget at du vil passe mig, hvis man kan sige det. Tak fordi du blev," siger han pludselig, hvilket får mig til at se over på ham, og skal til at svare ham, men han kommer mig i forkøbet. "Vi har kun kendt hinanden i en uge, og alligevel gør du det her for mig. Det.. det er ret smigrende," mumler han, og jeg kan svagt ane en rød farve i hans kinder. Et ægte stort smil glider over mine læber, inden jeg nikker lidt på hovedet. "Det var så lidt. Du siger bare til," lyder mit svar, og jeg kan slå meget selv i hovedet med den kniv der ligger i min højre hånd, og bande højlydt over hvor dumt det lød. Det kan man sgu da ikke bare sige 'det var så lidt' til, altså c'mon Alexandria! Eller jo, det kan man sikkert godt, men ikke når man hedder Alexandria. Der skal et lidt bedre svar til for jeg kan være tilfreds. 

"I lige måde," siger Niall venligt, og sender mig et stort smil som jeg gengælder. En lille snak om os selv og vores liv begynder, og en masse information om Niall os hans liv ryger ned i en hukommelses skuffe i min hjerne. Han for selv en masse information, dog ikke om mine forældre. For hvis jeg begynder at fortælle om min far, så vil han spørge ind til min mor, hvilket jeg ikke gider. Jeg er ikke klar til at fortælle drengene det om min mor endnu. 

Maden er vi for længst blevet færdig med, og sidder nu bare og har samtalen kørende. Jeg får mere og mere at vide om Nialls liv, og en masse information om hvordan det er at være kendt. Egentlig glemmer jeg helt at de er kendte når jeg er sammen med dem. Hvis man spørger mig er det ikke dem fra One Direction - hos mig er de bare fem irriterende idioter på lykkepiller. Eller det virker sådan. Men hvis man ser bort for deres irriterende sider - hvilket er lidt svært - så er de faktisk okay. Jeg er en smule glad for at jeg har valgt at give dem en chance - men kun en smule. 

Niall får også en masse at vide om mig, og han er også hurtig til at spørge ind til diverse ting. Han spørger også ind til Josh og mit venskab, og hvad jeg laver i hverdagende, og hvor jeg arbejder og sådan noget. - Når nu vi snakker Josh, så gik han hjem igår ved ni-tiden og tog July med sig, da hun skulle have et lift hjem. Josh blev virkelig overrasket da jeg fortalte at jeg skulle sove her, og Harry var på det tidspunkt til stede, så han skulle selvfølgelig komme med en masse klamme jokes. Harry tog dog først hjem ved ti-tiden, hvilket betyder at jeg faktisk var alene med ham i en time igår, for Niall sov jo. Dog snakkede vi ikke rigtigt sammen, for Harry lånte Nialls bad, og jeg så bare et underligt program i tv'et som Harry bestemt ikke gad se, så han skred ud i køkkenet og drak te, imens han snakke i telefon med en eller anden. Hvorfor Harry ikke bare tog hjem med det samme igår da Josh og July gik, aner jeg ikke. Men jeg også lidt ligeglad. 

En irriterende ringetone skære i mine øre, hvilket får mig til at stoppe min snakken, og spæne ind på gæsteværelset, hvor min iPhone ligger på natbordet og larmer. Et grin kan høres fra køkkenet af, hvilket får mig til at rulle øjne, inden jeg griber min iPhone, og jeg hvæser lavt. Hvis jeg det er det jeg tror det handler om, så skyder jeg seriøst mig selv. 

Min finger glider stille over skærmen for at modtage opkaldet, inden jeg fører min iPhone op til øret, og med det samme begynder Claras talestrøm. "Hey Alex, undskyld undskyld, men kan du please ikke tage min vagt her klokken to? Jeg skal noget, og kan ikke nå det? Please! Jeg elsker dig," beder Claras lyse stemme, hvilket får mig til at stønne irriteret. "Jeg kan ikke i dag Clara. Jeg passer en syg person," lyder min undskyldning, men det er jo rigtigt nok. Jeg passer jo på en måde Niall som er syg. Clara undslipper en fustreret lyd, inden hun begynder at mumle underlige ting som jeg ikke lige kan opfatte. "Jeg må se om jeg kan finde en undskyldning så, og sige til Britt at jeg ikke kan komme, og du ikke kan tage min vagt. Eller så må jeg få July eller Freja til at arbejde ekstra. Men hvem er det du passer?" spørger hun efter sin hurtige talestrøm, hvilket får mig til at fnise, da det er typisk hende. 

"En der hedder Niall. En af Josh' gode venner," lyder mit svar bare. Clara er også en af mine virkelig tætte veninder. De tætteste veninder jeg har er July, Clara, Cady, Freja og Victoria. De er virkelig bare de sødeste piger. Jeg ser dog ikke Victoria og Cady så tit længere, men vi skriver meget, hvilket jo er bedre end ingenting. De fem piger kender godt til det med min mor, og at jeg er bedstevenner med Josh - de kender til alt ved mig. De ved alt. De ved også hvem One Direction er, selvfølgelig. Det gør alle. Clara er vist også Directioner, så jeg fortryder lidt at jeg lige har sagt at jeg passer Niall, hvis hun altså kan regne ud at det er Niall fra One Direction jeg mener. 

"Niall Horan?" spørger en gispende stemme der er på randen til at skrige, hvilket får mig til at fnise lidt og nikke på hovedet, inden det går op for mig at hun ikke kan se det. "Jup, men please lad være med at skrige og sige det til andre, så det ikke kommer ud til forkerte mennesker!" fniser jeg, og hun er hurtig til at svare med 'det lover jeg' og 'hvor vildt', og nu er hun igang med at fangirle. Det er så typisk hende. Clara er en meget hurtig og ivrig person. Hun snakker hurtigt, og er ivrig. Hun er en virkelig underlig pige, og meget højrystet, og griner som en hyæne. Det kan blive irriterende at høre på til tider, men jeg holder af hende. 

Vi har en kort snak om hvordan fanden det kan lade sig gøre at jeg passer ham, inden jeg bliver nødt til at afbryde og sige at jeg skal smutte, hvilket blot får hende til at hvine, inden vi får sagt farvel og lagt på. Jeg kan ikke lade være med at fnise lidt, da jeg kigger ned på min sorte skærm. Jeg ligger min iPhone på natbordet igen, inden jeg sætter kurs mod køkkenet igen, hvor Niall overraskende nok er igang med at sætte ting i opvaskemaskinen. 

Et lille smil glider over mine læber, inden jeg begynder at hjælpe til. "Hvem var det?" spørger han stille, imens han sætter den sidste tallerken i opvaskemaskinen, samt det sidste glas jeg lige har rækket til ham. "Min veninde. Hun spurgte om jeg ikke kunne tage hendes vagt her klokken to på den café jeg har fortalt om," svare jeg bare, hvilket får ham til at nikke stille på hovedet, dog med et spørgende udtryk. "Gør du det?" spørger han så, hvilket får mig til at kigge på ham. En rysten på hovedet er det eneste svar han får, hvilket han blot smil over, inden han lukker opvaskemaskinen i og tænder den. 

"Hvorfor ikke? - ikke fordi jeg vil have at du skal gå," spørger han stille, og sender mig et smil, som jeg stille gengælder, inden jeg begynder at sætte kurs mod stuen. "Jeg skal jo passe dig," fniser jeg ukontrolleret, inden jeg smider mig i den ene sofa. Niall siger en underlig lyd inden han kaster sig ned i den anden og griber fjernbetjeningen. "Tak for morgenmad," siger han, og begynder at zappe rundt for at finde noget at se. "No problem," lyder mit svar, inden jeg ser på skærmen hvor Niall stadig leder efter noget at se. 

Dog finder han bare en musikkanal hvor en masse forskelligt musik bliver spillet efter hinanden, inden vi begynder på en ny snak, hvilket jeg egentlig har det fint med. Niall er faktisk en flink fyr, hvilket jeg også synes Liam og Zayn er. Liam er måske lidt for venlig, men det er jo bare sådan han er, og jeg vil ikke lave om på ham. Han er jo bare sig selv - regner jeg da med. Drengene er faktisk helt nede på jorden, jeg er positivt overrasket. Men som sagt; de er stadig irriterende. 

 

 

♪♪♪

- IKKE RETTET IGENNEM. - 

Det var fjerde kapitel. Jeg håber i kunne lide det. Der fik i lidt fra hvordan det er i caféen hvor hun tager hendes venindes job. I fik også lidt fra når hun er sammen med sin veninder, og i fik noget at vide om hendes veninder. I fik også lidt en smagsprøve på Clara. 

Hvad synes i om det? Kommenter gerne! Jeg elsker at læse jeres kommentarer så jeg ved i læser med. Så kommenter, og gør mig lykkelig, eller noget. 

HUSK AT LIKE - HÆH. 

Og nu må jeg lige få et flip tak. Vær beredt, for nu går jeg amok med Caps Lock knappen!;
OH MY FREAKING RUBBER DUCK HVOR ER DET SINDSYGT AT JEG HAR 92 FAVORITLISTER! HVOR ER DET BARE MEGA VILDT! DET HAVDE JEG SLET IKKE REGNET MED. OG JEG ER PÅ FUCKING 2 SIDE PÅ MÅNEDENS POPULÆRE. OG JEG ER PÅ LISTEN OVER 'POPULÆRE FORFATTERE' PÅ FORSIDEN! DET ER JO VILDT SINDSYGT!!! DET HAVDE JEG ALDRIG TROET, OG JEG ER JER EVIGT TAKNEMMELIG, DA DET ER JERES SKYLD. DET BETYDER MEGET, MANGE TUSINDE TAK. I ER SERIØST VERDENS BEDSTE LÆSERE. ELSKER JER HIMMELHØJT. 

Der slutter mit Caps Lock flip.. hæh. 

Men mange tak. Og også tak til jer der er fan af mig. 78 fans!? Tak!

Hav en god februar måned, og tillykke til Harry der fyldte d. 1 februar. Gud hvor drengene vokser! De bliver så store.. *snøft*. Men det bliver forfanden da bare mere og mere lækre! Altså, Louis er jo bare en ren sexgud! Har i set på ham? Fuck han er jo bare så mega hot, man! Og Niall bliver forfanden da også mere og mere hot. Min elskede mand, da! Niall og jeg skal forresten snart på bryllupsrejse. Ønsk os held og lykke, haha. 

Men tak igen. - Håber i vil blive ved med at læse.

Annesophie x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...