Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
59070Visninger
AA

12. Chapter eleven. ♪

Endelig, virkelig. Endelig har drengene fået det hele at vide. Det er virkelig en stor lettelse, og de tog det overraskende pænt. De fortod godt at jeg havde svært ved at fortælle dem det, og de kunne godt føle med mig, hvilket virkelig bare gjorde mig glad. Jeg fik også takket dem helt til den store guldmedalje, fordi at de har hjulpet mig så meget videre i livet. Det er så dejligt.

Drengene er lige gået, inklusiv Josh, og der er nu kun Niall og jeg tilbage. Jeg skal være hos Niall i dag indtil jeg skal på date med Austin her om ikke så lang tid, og så skal jeg så hjem til Niall igen for at sove. Jeg har efterhånden en masse tøj her fordi jeg har sovet hos ham så meget den sidste måned.

"Må jeg ikke prøve det der?" spørger Niall og hentyder til glattejernet, som jeg er igang med at glatte mit hår med. Jeg nikker lidt på hovedet, inden jeg rækker ham det. Niall tager blidt fat i en tot af mit hår, inden han lukker glattejernet omkring den og begynder at køre den ned. "Er det ikke varmt?" spørger Niall, hvilket får mig til at grine. "Selvfølgelig er et glattejern varmt, tumpe," fniser jeg og retter lidt på min bluse.

Jeg har taget nogle hudfarvede nylonstrømper på, så det ligner at jeg har bare ben. På mit overkrop har jeg en ærmeløs skjorte på, hvor er der er nogle guldnitter på kraven, og hvor knapperne er guld. På min underdel har jeg trukket en sort lædernederdel op over hofterne, og har så puttet skjorten ned i nederdelen. Det kan jeg da godt have på, på daten. Det er hverken for meget, eller for kedeligt. (Link i kommentar.)

"Må jeg spørge om noget?" spørger Niall stille, imens han fortsætter med at glatte mit hår. "Mhm," svare jeg blot, inden jeg kigger lidt ned af mig selv, for at vurdere om det faktisk er godt nok. "Hvorfor løb du da Be Alright spillede dengang?" spørger Niall en smule tøvende, da han nok er bange for om jeg vil blive sur.

Jeg burde nok fortælle ham det om Justin Bieber, nu når han ved det om min mor. Det høre ligesom sammen, hvis man kan sige det? "Well," starter jeg ud, og rykker lidt på mig. "Efter min mors død, hørte jeg konstant Justin Bieber. Hans musik har ligesom hjulpet mig igennem dagene, hvis du forstår? Især Be Alright,"  svare jeg lige ud, og bider mig automatisk i læben, da det faktisk er et ret ømt punkt for mig. Justins musik har virkelig hjulpet mig, så meget. Hvis bare han vidste hvad han havde gjort. Jeg er så taknemmelig.

"Så Justin Bieber betyder meget for dig?" spørger han stille og tager fat i endnu en tot hår. Jeg nikker lidt på hovedet, inden jeg udstøder et suk. "Jeg ville ønske han vidste at hvad han har hjulpet mig med," fortæller jeg tøvende, og smiler stille selvom Niall ikke kan se det. Niall udstøder en lille lyd, inden han ligger glattejernet fra sig, og hiver det ud af stikket.

"Færdig," siger han så, hvilket får mig til at vende mig imod ham. "Mange tak Niall," siger jeg med et smil om læberne, som han med det samme gengælder. "Kan jeg godt have det her på?" spørger jeg så, for lige at være sikker. Niall giver mig hurtigt elevatorblikket, inden han smiler stort.

"Du ser smuk ud," svare han og sender mig et kærligt smil. Jeg kan mærke blodet stige til hovedet, hvilket får mig til at se lidt ned i gulvet. "Tak," mumler jeg, og ser igen op på ham, med et lille smil. Han smiler til mig, inden han stryger en af af mine brune lokker bag mit øre, og aer hurtigt min kind.

Nialls synsvinkel.

Jeg aer hurtigt hendes kind, inden jeg lader min arm falde slapt ned af min side. Jeg kan ikke beskrive hvor suk Alexandria ser ud - det gør hun altid. Det tøj sidder virkelig godt på hende, og jeg kan ikke andet end at misunde Austin. Jeg er jaloux på ham. Han får lov til at gå på date med Alex, det jeg virkelig drømmer om. Jeg vil så gerne invitere hende ud, men det er tydeligt at hun ikke kan lide mig den måde, og hun har jo også Austin.

"Hvordan er Austin?" ryger det ud af mig, hvilket får hende til at smile lidt. Jeg ved ikke hvorfor det lige skal ryge ud, men jeg vil vildt gerne vide hvordan han er. Jeg vil virkelig ikke have at Alexandria går ud med en der kun prøver at komme i buskerne på hende. Bare ved de tanker får det bekymringen frem i mig, og jeg har virkelig lyst til at sige til hende at hun ikke skal gå ud med ham.

"Han er virkelig sød, og rigtig charmerende. Men han kan også være lidt skummel på nogle punkter," svare hun med et smil på sine læber, inden hun sætter kurs mod gangen, og som en lille hundehvalp følger jeg efter hende. "Skummel?" spørger jeg med en underligt stemme, og hæver øjenbryntet. Hvad mener hun med skummel? Jeg vil da slet ikke havet at de går ud sammen, hvis han er skummel. Måske er han bare ude på at komme i bukserne på hende? Det håber jeg virkelig ikke, jeg vil ikke se Alex blive knust.

"Ja, skummel," siger hun blot, inden hun tager sine stilletter på. Hun bliver næsten højere end mig i de sko. Jeg vil gætte på at de er tolv centimeter, eller sådan noget. "Uddyb det," bliver jeg ved, inden jeg studere hende imens hun tager sin sorte læderjakke på. Hendes iPhone ligger hun ned i sin taske, inden hun svinger den over skulderen.

"Nogle gange når han ser på mig, så har han virkelig mørke skumle øjne. Men jeg tror ikke det er noget." Lyst. Ren og skær lyst. Han er kun ude på at komme i bukserne på hende. Jeg er hundrede procent sikker. "Han er bare ude på at komme i bukserne på dig," ryger det bare ud af munden af mig, hvilket får Alexandria til at se chokeret på mig, og ryste chokeret på hovedet.

"Hvad er det for noget at sige Niall?" spørger hun bebrejdende, og sender mig et såret blik. Jeg får helt ondt i hjertet af at se hende sådan der, men jeg er altså sikker på at han kun vil i bukserne på hende. Hvis han ser på hende med de øjne, er det hundrede procent lyst. "Alex, jeg er sikker på at han kun vil i bukserne på dig. Hvis han ser på dig sådan, så er det lyst," siger jeg, og med det samme bliver hendes blik vredt. Jeg vil virkelig ikke skændes med hende, men jeg vil heller ikke have at hun får knust sit hjerte.

"Hvorfor siger du pludselig det der?" spørger hun forvirret og slår ud med armene. "Jeg vil ikke se dig blive såret," mumler jeg, og ser bedende på hende, men hun ryster på hovedet af mig. "Niall, han vil ikke kun i bukserne på mig," siger hun skarpt, og sender mig et irriteret blik, inden hun sætter kurs mod døren.

"Alex, vent nu. Jeg vil ikke have at du går på date med ham," siger jeg hårdt, og jeg sværger at det ikke er meningen at lyde hård, men jeg vil ikke have at hun tager afsted. Jeg vil vikrelig ikke have det. Jeg vil ikke se hende blive knust, og det gør mig virkelig ked af at hun ikke gider lytte til mig. Men på den anden side forstår jeg godt, at hun er så forvirret over at jeg lige pludselig siger at hun ikke må tage af sted.

"Det bestemmer jeg sgu da selv!" hvæser hun højt, og ser opgivende på mig. Jeg ryster irriteret på hovedet, inden jeg ser på hende. "Alex, han vil kun i buskerne på dig. Jeg vil ikke se dig blive såret," siger jeg bestemt, og med det samme hvæser hun irriteret af mig.

"Du kan da være lige glad. Nogle gange opføre du dig virkelig som om at du er forelsket i mig," siger hun irriteret, og med det samme stivner jeg. Har hun virkelig regnet det ud? I'm seriously pretty fucked. Det her må ikke ske, ikke nu! Alex ser indtrængende på mig, da hun sikkert opdager at jeg stivner helt.

Pludselig ændre hendes blik sig drastisk, og hun ser chokeret på mig, men det ændre sig hurtigt til frustreret. "Fuck!" skriger hun næsten helt hysterisk, inden hun river hoveddøren op, og før jeg ved af det er hun stormet ud af døren og smækket den hårdt efter sig. Det her, er virkelig noget pis.

 

 

Alexandrias synsvinkel.

"Tak," siger jeg og sender et stort smil til Austin som rækker mig skålen med popcorn. Efter en god middag på en god restaurant, besluttede vi os for at tage hjem til Austin for at se film. Han har sat Wild Hogs på, som er en virkelig underlig, men virkelig god film. Man får et virkelig godt grin, det kan jeg love jer!

Austin sender mig et af sine charmerende smil, og jeg ligger med det samme mærke til det mørke i hans øjne igen. Ærlig talt så skræmmer det mig en smule fordi jeg ikke ved hvad det her. Austin ligger stille armen om mig, inden han tager et par popcorn i munden. Jeg kan mærke Austins blik bore sig ind i mig, hvilket jeg faktisk finder en smule skræmmende, og jeg prøver så godt som muligt at holde blikket på skærmen og ignorere det.

"Har jeg sagt hvor godt du ser ud i dag?" spørger Austin med en hæs forførende stemme, hvilket ærligt talt gør mig en smule utilpas. "Ja, et par gange," svare jeg ærligt, og sender ham et lille smil, inden jeg kigger på fjernsynet igen og tager nogle popcorn i munden.

Jeg giver et lille spjæt fra mig da Austin pludselig ligger sin hånd på mit lår, hvilket får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Jeg må indrømme lige nu, at jeg faktisk er bange for at Niall har ret. Ret i at han bare vil i bukserne på mig. Det skræmmer mig en smule, for tænkt hvis det faktisk er rigtigt?

Tanken om Niall får en underlig følelse til at ligge sig tungt i min mave. Jeg ved ikke hvilken følelse det er, men den er ukendt, men på samme tid føler jeg at jeg har oplevet den før. Niall er forelsket i mig, det fik jeg bekræftet. Han opføre sig vireklig kærligt når vi er sammen, og det begyndte at undre mig, så derfor røg det bare ud af mig, at jeg synes at han opføre sig som om at han er forelsket i mig - hvilket han overraskende er. Jeg så den ikke lige komme, det var derfor at jeg gik så frusteret væk fra Niall. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det eneste jeg ved lige nu, er at jeg skal gå hjem til Niall efter denne her date, for mine ting er hos ham.

"Austin," siger jeg afvisende og fjerner hans hånd fra mit lår. Han får et irriteret skær frem i øjnene, inden han retter blikket mod skærmen igen. Jeg følger hurtigt hans eksempel med at kigge på skærmen igen, inden jeg tager en håndfuld popcorn, og spiser dem en efter en. Dog får jeg hurtigt kastet dem i skålen igen, da Austins hånd endnu en gang ligger sig på mit lår.

"Austin, fjern din hånd," siger jeg bestemt, og ser på ham med et bedende blik. Han ser skummelt på mig, og med det samme går det op for mig hvad det er hans øjne bliver så mørke af. Lyst. Han vil i bukserne på mig. "Austin, nej!" siger jeg hurtigt, og skubber hans hånd væk.

"Come on, babe," siger han hæst, inden han tager skålen med popcorn ud af hånden på mig, og begynder at køre sin hånd længere op af benet på mig. Frygten for hvad han kan finde på skylder over mig, hvilket får mig til at slå hans hånd væk, og rejse mig op med et sæt. "Austin, jeg gider ikke," siger jeg irriteret, og skal til at gå ud imod gangen for at få mit overtøj på og gå, men Austin tager hårdt fat i mig, og får skubbet mig ned på sofaen igen.

"Så er det godt at det ikke er dig der bestemmer," siger han drillende, og får mig ned og ligge i sofaen. Med det samme begynder han grådigt at kysse min hals. "Austin, stop!" hvæser jeg, og prøver at skubbe ham væk fra mig, men han tager bare hårdt fat i mine håndled og holder mig nede.

"Hvor er det godt du har taget nederdel på i dag. Så bliver det hele jo meget næmmere," siger han bare, og ser på mig med øjne der direkte bare skriger lyst. "Austin, vil du ikke godt stoppe?" jamre jeg og begynder at vride mig, i håb om at komme fri fra hans greb, men selvfølgelig skal han være virkelig stærk. Jeg er virkelig bange. Jeg gider ikke det her. Hvorfor lyttede jeg ikke bare til Niall? Jeg er så forfærdelig dum.

"Rolig nu baby. Jeg skal nok være blid," siger han forførende, og slikker sig kort om læberne, inden han begynder at kysse min hans igen. Hans ene hånd løsner grebet om mit håndled, og begynder at køre den ned af min side, hvor så derefter at smutte under min nederdel, hvilket virkelig får mig til at gå i panik. "Stop så," råber jeg, og sparker til ham, hvilket får ham til at hvæse, inden han nærmest helt voldsom får revet i mine nylonstrømper, hvilket resultere i at han river dem i stykker og får dem af på den måde.

 

Nialls synsvinkel.

Jeg kan godt mærke en lille frygt inden i mig, men resten håber på at Alex har det godt. Jeg kan stadig ikke komme over hendes pludselige ubrud, hvor så derefter at forsvinde. Det gjorde mig faktisk ked af det, for det viser virkelig bare at hun ingen følelser har for mig - det er virkelig heartbreaking.

Jeg vil så gerne have hende til at blive min, men jeg kan ligeså godt glemme det. Austin har fået hende, og jeg vil ikke ødelægge det hvis hun er lykkelig. Dog er jeg stadig sikker på at han bare vil i bukserne på hende, hvilket virkelig gør mig nervøs. Tænk hvis han har gang i noget lige nu? Bare tanken får det til at løbe mig koldt ned af ryggen, samt panikken der vokser i min krop.

Jeg har ikke rigtigt lavet andet hele aften end at spise en bøtte is og se noget fjernsyn. Dog har jeg også haft ringet efter pizza, da jeg jo også skulle have noget aftensmad, og jeg orkede virkelig ikke at lave noget. Fjernsynet er på en eller anden random kanal, hvor der af os til bliver spillet forskelligt musik, eller så bliver ser vist gamle afsnit af nogle serier.

Harry og Louis er vist taget på Funky Buddha her til aften, og de inviterede mig med, men jeg er virkelig ikke i humør til det, og jeg vil gerne være her når Alexandria kommer hjem. Hun kan ikke tage hjem til sig selv, for hendes nøgler er hos mig.

Liam og Zayn er sammen med Danielle og Perrie, og de er vist taget i biografen. Der blev jeg også inviteret med, men igen kom jeg med svaret, at jeg gerne vil være der når Alexandria kommer hjem til mig igen. Jeg vil gerne vide hvordan det er gået, men det kan selvfølgelig være at hun ikke gider snakke med mig, hvilket jeg ærlig talt godt forstår. Jeg vil da også blive frustreret, hvis det var mig. Dog synes jeg ikke bare at hun skulle gå, hun kunne da i det mindste godt sige noget - udover fuck.

Jeg er stadig en smule chokeret over at det faktisk har været så tydeligt at jeg føler noget for hende. Efter to måneder, er det lykkedes mig at forelske mig så meget i Alexandria. Jeg er faldet så hårdt for hende. Hun er bare så..fantastisk. Hun har alt det jeg leder efter i en pige, og selvfølgelig når jeg finder en, så har hun en anden. Selvom jeg ikke rigtigt har snakket med Austin, så kan jeg ikke lide ham - og det er kun fordi at han har vundet hende. Hvorfor kan det ikke være mig? Jeg ved ikke om det er gået op for nogen, men jeg er mere jaloux en det næsten burde være muligt.

Drengene ved godt hvad jeg føler for Alex jo, og de bliver ved med at sige til mig at jeg burde invitere hende ud inden det er for sent, men man kan vist roligt sige at det er for sent nu. Hun har fundet Austin.

Et højt brag, som en dør der smadre mod en væg, forstyrre min tankegang, og kort tid efter lyder endnu et højt brag, som en dør der bliver smækket i, hvilket får mig til at løbe ud i gangen. Jeg må indrømme at jeg er bange for det der venter mig i gangen, men jeg håber selvfølgelig at det er Alexandria, men så er hun tidligt hjemme. Klokken er kun ni, og hun sagde at hun ville være hjemme ved elleve tiden.

Synet der møder mig i gangen får mig til at gispe. Ikke bare et lille gisp, et højt. Alexandria, som ellers var så date-klar og så frisk, står med mascara i lange baner ned af sine kinder og hendes hår er fuldkommen uglet. Hendes tøj sidder helt forkert, og hun har ikke nylonstrømper på længere. Hendes stilletter har hun i hånden - eller indtil hun kaster dem over imod mig, hvilket får mig til at se chokeret på hende.

"Sig det nu bare Niall! Hån mig!" skriger hun, og hulker højt, hvilket får mig til at se forvirret og bekymret på hende. Jeg skal til at gå over til hende, men hendes høje skrig holder mig tilbage. "Skal du ikke sige det? Hva'?" råber hun hysterisk, og tager sig til hovedet. Jeg forstår intet. Jeg har en bagtanke, en bagtanke jeg havde inderligt håbet på ville være forkert.

"Jeg forstår ikke. Hvad er der sket?" spørger jeg chokeret, og går lidt hen imod hende, men hun træder bare et skridt tilbage, hvilket resultere i at hun støder ind i væggen. Et højt hulk forlader hendes læber, inden hun kaster sin taske fra sig. "Skal du ikke håne mig, og sige 'hvad sagde jeg'?" råber hun og ser afventende på mig med sine røde hævede øjne som er omringet af løbende mascara og eyeliner.

Det går med det samme op for mig hvad hun mener. Austin var kun ude på at komme i bukserne på hende, mod hendes vilje. En klump samler sig i halsen på mig, imens panikken breder sig i hele kroppen på mig. Bare han ikke har gjort hende noget - som han tydeligvis har, for så kommer jeg seriøst efter ham. Han skal fanme ikke gøre Alex fortræd. Der går min grænse.

"Selvfølgelig ikke! Hvad tror du om mig? Alex, forhelvede. Kig på mig!" råber jeg da hun bliver ved med at kigge ned i jorden. Hun ser fuldkommen smadret ud, hvilket giver et stik i hjertet. Det knuser virkelig mit hjerte at se hende så skrøbelig. "Fortæl mig hvad der skete," beder jeg, og går helt hen til hende, og løfter hendes hage så hun ser på mig.

"Han prøvede at voldtage mig, okay?" skriger hun lige i hovedet på mig, inden hun hysterisk skubber mig væk fra hende og stormer ind på gæsteværelset. Jeg ser chokeret efter hende, inden jeg kan mærke tårene samle sig i mine øjne. Det knuser mig, virkelig. At se hun er så skrøbelig og har det så skidt efter ham Austin prøvede at voldtage hende. Han prøvede at fucking voldtage hende! Hvad fanden er det for noget? Sådan behandler man slet ikke piger!

En tåre triller ned af min kind, og det er nok til at vide hvor meget Alex er gået hen og betyde for mig. At græde, fordi at HUN er blevet udsat for noget, må da betyde noget. Jeg plejer normalt ikke at græde på pigers vegne. Jeg græder fordi at den pige jeg er forelsket i, næsten er blevet voldtaget. Det er nok det værste nogensinde - det er grunden til de tåre der nu strømmer ned af mine kinder.

 

♪♪♪

Kapitel elleve! Yay - hvad synes i om det?

Mange tak til alle jer der er blevet fan af mig, liker, favoritisere mine ting, og kommentere på de sødeste måder. Det er så dejligt, man bliver jo helt varm om hjertet altså!

Mange tusinde tak!

Elsker jer alle sammen, i er de bedste læsere xx

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...