Heart Skips a Beat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Færdig
Alexandria Chane er navnet på den nittenårige pige, der er bedstevenner med selveste Josh Devine. De ved alt om hinanden, selv deres dybeste hemmeligheder, hvilket betyder at Josh ved noget af det som har efterladt et stort ar i Alexandrias sjæl. For blot seks måneder siden, gik Alexandrias mor bort, da kræft havde ramt hende hårdt. Alexandria lider af et stort savn til sin mor, hvilket gør at hun tit er trist og er meget indelukket. Josh har snart fået nok, og vil gerne have at Alexandria snart får et smil på sine læber, og derfor får han en idé. Josh vil have Alexandria til at møde hans fem gode venner, da de tit kan gøre folk glade, men virker det nu også på Alexandria? De fem drenge ved intet om Alexandrias tab af sin mor, de ved dog blot at hun er trist, og at det går Josh på, hvilket gør at de med glæde vil hjælpe dem. Vil alt nu gå som forventet? Og hvad med kærligheden?
♪ Læsning er på eget ansvar. ♪

368Likes
365Kommentarer
59073Visninger
AA

9. Chapter eight. ♪

Et lille gab forlader mine læber, idet jeg langsomt åbner mine trætte øjne. Mit blik glider rundt i min værelse, og det går med det samme op for mig hvad der foregår. Min hånd der ellers ligger på Nialls varme brystkasse, får jeg fjernet for at lade den køre igennem mit løse hår. Nialls arm ligger slapt under min nakke, hvilket får mig til at løfte min nakke for at fjerne den. 

Det er fredag i dag, hvilket betyder at det er idag jeg skal over til Danielle sammen med de andre piger. Niall har været her resten af ugen for at passe mig, og det er faktisk lykkedes mig at blive nogenlunde rask til idag. Jeg har ikke feber længere, blot en svag hovedpine som kan klares med en panodil. 

Niall har dog været udenfor, enten for at handle, hente tøj, arbejde, eller mødes med de andre drenge. Det har jeg ikke holdt ham tilbage for, men han har dog stædigt kommet tilbage når han var færdig med hvad han end nu havde lavet. Jeg er enormt taknemmelig for at han har taget sig tid til at passe mig, og det gør mig virkelig glad at han gider. Han er virkelig venlig. 

Han har jo også sovet her, og vi har sovet i den samme stilling hver aften. Ham med armen under min nakke, og mig med benet svunget over hans, imens min hånd ligger trygt på hans brystkasse. Jeg ligger virkelig godt sådan der, og det kan godt være at det er en ret kærlig omfavnelse, men jeg ser altså kun Niall som en ven. En virkelig god ven, som jeg er gået hen og holde af.

Jeg kan ikke se Niall som andet end min ven, og det tror jeg heller ikke at jeg kan foreløbig. Jeg har kun kendt ham i lidt over en måned, og så hurtigt udvikler jeg ikke følelser. Det eneste der er anderledes, er at jeg er begyndt at holde af ham - som en rigtig god ven. Jeg er virkelig glad for at han er der for mig. Det betyder virkelig meget. 

Træt får jeg fjernet mit ben fra hans, og sat mig stille op i sengen, imens endnu et gab forlader mig. Mine arme strækker jeg udmattet fremad, imens jeg svinger benene udover sengekanten for derefter at rejse mig op. Med trætte skidt fortsætter jeg over mod mit skab, hvor jeg får hevet diverse klæder ud samt undertøj, da jeg er fast besluttet på et varmt bad. 

Nialls dybe vejrtrækninger og svage snorken, bekræfter at han stadig er langt væk i drømmeland. Mit blik glider stille over på ham, og jeg må indrømme at han ser ufattelig sød ud når han sover. Han ser så fredfyldt ud, og overraskende nok har han et lille smil om sine læber. 

Med tøjet i favnen lister jeg stille ud af værelset, og sætter kurs mod badeværelset. Det kolde trægulv under mine bare fødder giver mig kuldegysninger, inden jeg træder ud på det opvarmede badeværelses stengulv. Tøjet får jeg lagt ved siden af vasken, inden jeg vender mig om for at lukke badeværelses døren i, og med et lille drej får jeg låst. 

Nialls t-shirt får jeg hevet af og smidt på gulvet med en bevægelse, og der går ikke længe før mit undertøj ryger ned i min vasketøjskurv. Niall har været så sød at låne mig en t-shirt fordi mit nattøj er smidt til vask, fordi det lugtede af sygdom. Niall har selv sovet i en t-shirt og boxers. Tanken om at han kun har sovet i boxers, gør mig ikke noget. Jeg gav ham selv tilladelse til det. 

Min hånd får tændt for vandet, og imens jeg venter på at det bliver den rigtige temperatur, griber jeg min hårbørste og børster hurtigt min hår igennem. Så bliver det heller ikke så svært at børste når jeg har været i bad. Imens jeg lader hårbørsten køre igennem mit hår den sidste gang, stikker jeg en hånd under vandet for at se om det er den rigtige temperatur. 

Det mit held er det, og jeg får hurtigt lagt min hårbørste tilbage, inden jeg træder under det varme vand. De varme ståler omfavner min krop, og får mig til at slappe fuldkommen af. Mine hænder køre tilfreds igennem mit hår, imens jeg lader alle mine tanker få frit løb.

Jeg tænker altid når jeg er i bad, og det kan være alverdens ting der bliver tænkt. Vandet er bare så afslappende, og det får mig til at slappe helt af i musklerne og bare nyde det. Det varme vand føles pludselig ikke så varmt som ønsket, hvilket får mig til at skrue en smule op.

Tilfreds over temperaturen, griber jeg min Aussie shampoo og lader noget af den slik-duftende masse flyde ud i min håndflade, som jeg har formet som en skål. Da en tilpas mængde shampoo ligger i min hånd, trykker jeg låget i, og sætter shampooflasken hen på sin sædvanlige plads.

Shampooen i min hånd, klasker jeg op på toppen af mit hoved, inden jeg lader mine hænder fordele det rundt i mit hår. Da mit hår er ved at blive godt skummet ind i den lækre shampoo, fjerner jeg mine hænder, og lader det varme vand skylle shampooen ud. 

Mine hænder hjælper stille med at få det hele ud, imens vandet får det skyllet ned i afløbet. Balsam skipper jeg idag, da jeg gjorde det igår, og går direkte til sæben, som jeg for fordelt udover hele min krop. Tilfreds skylder jeg sæben af kroppen, imens jeg står og vipper lidt af ren refleks. 

Da jeg ikke længere har en grund til at stå under det dejlige vand, slukker jeg modvilligt for det, og lader mig stå lidt og dryppe af. Den svage kulde ligger sig med det samme omkring mig, hvilket får kuldegysningerne til at vise sig på min krop. Min arm rækker jeg ud af brusekabinen, og får fat i min hvide håndklæde som hænger på en knage ved siden af brusekabinen. 

Håndklædet får jeg tørt min krop med, inden jeg vikler det i håret som en slagt turban. Mine fødder fører mig ud af brusekabinen, og ned på det lille håndklæde der ligger foran brusekabinen. Tøffende med håndklædet under mine fødder, går jeg over til mine diverse tøjstykker. 

Mit matchende lilla sæt undertøj får jeg taget på, inden jeg begynder at trække mit tøj på. De bordeaux farvede slim jeans får jeg strukket om mine ben, inden den sorte t-shirt med lidt print ryger over hovedet. Mine sorte strømper bliver hevet på mine fødder, inden jeg tilfreds begynder at ligge min daglige mængde mascara på mine lange vipper, hvor jeg derefter sprøjter mig lidt med min parfume.  

Tilfreds over resultatet, vikler jeg håndklædet ud af mit hår, inden jeg begynder at børste det igennem. Hårtørren lader jeg ligge idag, da jeg beslutter mig for at lader det lufttørre, inden jeg hænger håndklædet op på knagen, og tager Nialls t-shirt op i minde hænder.

Badeværelses døren får jeg låst op, inden jeg åbner den på vidt gab og sætter kurs ned mod mit soveværelse igen. Til min overraskelse sidder Niall op i sengen, og ligner en der lige er vågnet, hvilket han sikkert er. "Jamen godmorgen sovetryne," fniser jeg, og kaster hans t-shirt i hovedet på ham. 

Han slår et hæst grin op, og jeg er ved at dø over hvor sexet hans morgenstemme egentlig er. Altså, oh my god. "Godmorgen," okay jeg er sikker på at mit hjerte lige smeltede der. Den stemme, uff. Den er altså virkelig bare noget man kan få en orgasme over. Eller noget. 

"Hvor lang tid har du været oppe? Klokken er kun elleve?" spørger han med sin sexede hæse stemme, imens han strækker sine arme, hvor han derefter lader dem falde slapt ned i sit skød. Jeg trækker lidt på skuldrene, da jeg egentlig ikke ved hvor længe jeg har været oppe. "Jeg vil nok skyde på en halv time," svare jeg blot, inden jeg lader en hånd køre igennem mit fugtige hår. 

Niall nikker lidt på hovedet, inden han stille rejser sig fra min seng, og begynder at trække i noget tøj. "Tak fordi du har været her imens jeg har været syg," siger jeg stille, og leger lidt med mine hænder. Mit blik lander på mine sort lakerede negle, hvilket får mig til at smile. Smile fordi at det er Niall der har lagt neglelakken. Det var simpelthen det mest kære jeg nogensinde har prøvet. Virkelig. 

"Du var der jo også for mig. Men det var så lidt," svare han med et smil om læberne, inden han hiver sin t-shirt over hovedet, for at trække en ny på. Et smil glider over mine læber, inden jeg baglænds begynder at gå ud af værelset. "Jeg går ud og laver lidt morgenmad. Du kommer bare," siger jeg inden jeg vender mig om og sætter kurs mod køkkenet.

Jeg kan høre Niall svare mig kort, men lader mig ikke tænke nærmere over det, da jeg træder ind i køkkenet og begynder at finde diverse ting frem. Et par krydderboller ryger i risteren, imens jeg begynder at finde en masse pålæg frem som jeg sætter på bordet. To tallerkener og to knive bliver placeret overfor hinanden på hver sin side af bordet, imens to glas får samme tur. 

Juicen i køleskabet bliver sat på bordet, inden jeg finder en slags brødkurv frem hvor jeg ligger de ristede boller i, inden jeg sætter nogle nye i risteren. Jeg ved Niall spiser meget, så jeg laver lidt mere end jeg normalt vil gøre. Tanken om nutella popper i min hjerne, og det går med det samme op for mig at jeg ikke har sat nutella på bordet endnu.

Nutellaen finder jeg i skabet, inden jeg tilfreds sætter den på bordet ved alt det andet pålæg. Lige da brødristeren melder at bollerne nu er ristet færdigt, kommer Niall gående ind i køkkenet. Han ser overraskende frisk og klar ud. Håret er sat perfekt, og duften af mandeparfume bore sig ind i min næse. Duften er perfekt. 

Med et smil om mine læber tager jeg de færdigristede varme boller og ligger dem ned til de andre, inden jeg tager brødkurven med over til bordet. Nialls smil vokser da han ser morgenmaden, inden han tilfreds placere sig foran mig på barstolen. "Du er godt nok hurtig," mumler han, inden han tager en bolle over på sin tallerken.

Jeg smiler lidt inden jeg selv tager en, og tager beslutsomt fat i smøren. Med min kniv får jeg smørret et tilpas tyndt lag på, inden jeg tager fat i den mørke pålægchokolade og ligger to stykker på. Niall er godt igang med nutellaen, men det skal ikke undre mig. Han har totalt angrebet min nutella de sidste dage. 

"Hvad skal du så i dag?" spørger jeg stille, inden jeg tager en bid af min bolle. Niall tygger stille af munden, inden han ligger sin bolle fra sig og tager fat i juicen. "Jeg skal hen til Liam sammen med de andre drenge. Vi skal i biografen," svare han med et smil om læberne, inden han hælder juice op til både ham og mig. 

Et taknemmeligt smil glider over mine læber, inden jeg tager en tår af det. "Hvad med dig?" spørger han derefter, og begynder at gumle på sin bolle. Mit smil vokser med det samme bare ved at tænke på det. At pigerne har inviteret mig til pigeaften, er virkelig smigrende. Jeg kender dem ikke vildt meget, men alligevel invitere de mig. 

"Jeg skal over til Danielle, sammen med Eleanor og Perrie. Det er vist en slags pigeaften," svare jeg glad, og man kan med det samme se at Niall er en smule overrasket. Han har nok ikke troet at jeg er blevet så gode veninder med dem, men det undre mig egentlig ikke. Josh blev også chokeret da jeg ringede og fortalte ham det. 

Jeg snakkede med Josh igår, efter jeg havde ringet til mit arbejde og fortalt at jeg ikke kunne komme igår fordi jeg var syg. Josh har vist meget travlt for tiden, hvilket jeg har det helt okay med. Han skal også have tid til sit eget, det er klart. Han har vist også været op og skændes med sin kæreste, og han vil gerne gøre det godt igen, så det fylder også lidt af hans hverdag for tiden. 

"Det lyder hyggeligt. Hvornår skal du derover?" spørger han med et smil om læberne, inden han tager den sidste bid af hans bolle, og begynder at smøre en ny. "Klokken tre," svare jeg kort, inden jeg bunder mit glas med juice. Jeg begynder stille at gumle min bolle færdig, imens jeg ser lidt på Niall som ser en smule tænksom ud. 

"Jeg skal i biografen med drengene klokken fire, men vi skal mødes hos Liam først. Jeg kan sætte dig af på vejen hvis det er?" spørger han, og sender mig et strålende smil, inden jeg begynder at spise af sin nye bolle. Et smil glider over mine læber, da jeg virkelig bare finder det sødt at han vil gøre det for mig. Han har passet mig, og nu vil han også køre mig. Det er da ret sødt. Han er vildt venlig, altså. 

"Du behøver ikke. Jeg kan godt gå," siger jeg en smule protesterende, da jeg mener at Danielles hus ligger en anden retning end den Niall skal. Jeg har fået adressen til Danielle, og så vidt jeg ved skal man gå til venstre ved den vej jeg bor på, og når man skal hjem til drengene skal man gå lige ud. Så jeg gider ikke være et problem. 

"Jeg insistere," siger han hurtigt, hvilket får mig til at se overrasket på ham. Dog nikker jeg så opgivende på hovedet, inden jeg kværner resten af min bolle, og ligger derefter kniven på min tallerken som tegn på at jeg er færdig. Det kan godt være at jeg spiser meget, men jeg kan ikke spise vidlt meget om morgenen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har bare ikke så meget appetit. 

"Tak," siger jeg med et smil om læberne, inden jeg tørre min mund med et stykke køkkenrulle. Niall smiler dog blot som svar, inden han begynder på en ny bolle. Den dreng kan fandme spise - selv om morgenen. Og han tager ikke en skid på af det. Han har en flot veltrænet krop.

 

 

 ♪

 

 

"Nu må du hygge dig," siger Niall med et smil om læberne, da han holder ind til siden foran Danielles lejlighed. Mit smil kan ikke holdes tilbage, imens jeg klikker min sele op. "I lige måde, og hils nu drengene," siger jeg, og tager fat omkring den taske jeg har pakket til anledningen.

"Det skal jeg nok, og hils pigerne." Svare Niall, og bøjer sig en smule frem imod mig. Jeg nikker lidt på hovedet, inden jeg tager imod krammet, og tager mig selv i at indsnuse hans gode duft. Jeg ruller med øjnene af mig selv, da jeg finder mig selv en smule latterlig lige nu. Well, måske er jeg latterlig? Doh. 

Jeg trækker mig stille fra ham, og åbner bildøren. Jeg hopper ud af bilen, og svinger derefter min taske over skulderen. Niall sender mig et stort smil, som jeg med glæde gengælder. "Og tak igen," siger jeg, inden jeg smækker bildøren i, og sætter kurs mod Danielles lejligheds kompleks. Kort tid efter kan jeg høre Niall køre væk, men jeg tager mig ikke mere af det, da jeg fortsætter op mod indgangen.

En ældre dame går langsomt ind af indgangen, og jeg ser med det samme muligheden til at løbe op og gå ind, inden døren lukker sig i. For ellers skal jeg jo til at ringe op til Danielle og alt det der, hvilket er langt mere nederen ind at bare smutte ind. - Synes jeg. 

Jeg kan mærke en svag kilden i maven af spænding da jeg går ind af døren, og den bliver ikke bedre da jeg fortsætter op af trapperne. Der er dog en elevator som den ældre dame tog, men jeg fortrækker trapperne. Lejligheds komplekset er virkelig fedt og stilfuldt, men det skulle ikke undre mig. Danielle er jo en kendt person, hun er danser, og er kærester med selveste Liam Payne. 

Imens jeg fortsætter op af de få trapper, nynner jeg lavt med på en sang jeg har fået på hjernen. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er god. Kender i ikke det, når man får en god sang på hjernen, men man ved ikke hvad den hedder? Det er virkelig irriterende, hvis i spørger mig. 

Da jeg endelig er kommet op på den rigtige etage, går jeg stille over til den rigtige dør. Tallet på døren bekræfter nemmelig, at jeg står ude foran den rigtige lejlighed. Med en knyttet næve får jeg banket tre gange på den rene kridhvide dør, og der går ikke lang tid før jeg kan høre små trin på den anden side af døren.

Jeg er kommet to minutter for tidligt, men hellere for tidligt end forsent, ikke? Jeg plejer jo altid at komme forsent, men denne her gang har jeg faktisk taget mig sammen. Jeg vil jo også gerne have et godt indtryk på pigerne, og ikke fremstå som den som ikke kan holde sine aftaler. Sådan er jeg kun overfor Josh, hæhæ. Men han kan tage det. 

Et klik fra døren, meddeler at døren er lyst op, og der går kun ti sekunder inden Danielle står i døren med et stort smil om læberne. Hvorfor er hun så smuk? Det er bare så snyd. Hun har det smukkeste hår og ansigt, og den mest perfekte krop. Suk. 

"Hey Alex. Hvor er det godt at se dig," siger hun med et stort smil og en virkelig glad stemme, inden hun trækker mig ind i et varmt kram. Et stort smil pynter om mine læber, inden jeg giver mig til at gengælde hendes kram. "Hey, i lige måde. Tak fordi jeg må komme," siger jeg, imens vi stille trækker os fra hinanden. 

Hun giver et lille grin fra sig, inden hun laver et vift med hånden, som tegn på at det ingen ting er. Men det er det. Det betyder meget for mig at hun vil have noget med mig at gøre. Det er virkelig fedt, og hun er jo en pisse sød pige, så man kan jo ikke blive andet en smigret, vel? 

Danielle stiller sig hurtigt til siden så jeg kan komme ind, hvilket får mig til at smile stort, inden jeg træder ind i hendes flotte lejlighed. Jeg ser en smule forundret rundt, og kan ikke lade være med at måbe over hvor fedt her er. Det er virkelig en flot lejlighed hun ejer, og jeg må indrømme at jeg er mega misundlig. 

Min taske lader jeg dumpe ned på gulvet, inden jeg begynder at tage mine sko af. Jeg kan mærke Danielles blik på mig, men det gør mig ikke noget. "Er de andre piger her?" spørger jeg så, for at bryde stilheden, som er overraskende rar. Jeg finder den slet ikke akavet, hvilket er vildt rart. Jeg hader akavede stilheder. 

"Eleanor er her. Perrie kommer vel snart," svare hun hurtigt, hvilket får mig til at fnise kort, og nikke lidt på hovedet. Min sorte læderjakke får jeg af mig, inden jeg hænger den på en tilfældig knage. Min taske tager jeg i mine hænder igen, inden jeg følger efter Danielle ind i stuen hvor Eleanor rigtig nok sidder.

Min taske stille jeg op ad væggen, inden jeg går over mod Eleanor, som med det samme rejser sig op, og går nu hen imod mig med åbne arme. "Aleeeex," hviner hun helt glad, og før jeg ved af det står jeg i hendes favn. Jeg griner en smule af hende, og gengælder med det samme krammet. "Eleanoooor," kvidre jeg, og prøver at efterligne hendes stemme, hvilket får hende til at slå en smuk klokkelatter op. God, hun er smuk og perfekt, man. Snyd. 

 

 

 

 

"Liam skulle vist i biografen med drengene i dag. Men jeg ved ikke hvilken film," fortæller Danielle, da Perrie spørger ind til Liam. Klokken er ved at nærme sig de otte, og vi har spist pizza til aftensmad, hvilket jeg har det helt fint med. Jeg elsker pizza, og jeg har virkelig haft lyst til pizza hele dagen i dag. Nu sidder vi bare i stuen med dyner og puder, imens vi snakker og spiser guf. Virkelig hyggeligt, siger jeg dig. 

"De skal se 'a good day to die hard'," ryger det bare ud af munden på mig, hvilket får pigerne til at se chokeret over på mig. Niall fortalte mig tideligere hvad de skulle ind og så, og det er ikke meningen at jeg skal fortælle det. For nu vil de sikkert spørge ind til hvor jeg ved det fra, og så når jeg svare, vil de bare spørge ind til det. Ikke at jeg har noget imod det, men jeg vil ikke have at de skal tro at jeg har noget med Niall. 

"Hvor ved du det fra?" spørger Eleanor en smule forvirret, hvilket får mig til at sende hende et lille smil. Jeg skal lige til at lyve, men stopper hurtigt mig selv, da jeg virkelig bare hader at lyve. Og jeg bryder mig specielt ikke om at lyve for dem. Det fortjener de i den grad ikke, så jeg svare ærligt.

"Det fortalte Niall. Jeg skal hilse forresten," svare jeg inden jeg når at stoppe mig selv, og med det samme bliver pigernes ansigter overraskede. De tror nok ikke at jeg snakke så meget med dem som jeg egentlig gør, men jeg bebrejder dem ikke. Overhovedet. Vi er jo først lige ved at lære hinanden rigtigt at kende. 

"Har du været sammen med Niall?" spørger Perrie, og ser på mig med et smil om læberne, og jeg er hurtig til at nikke en smule på hovedet, hvilket får hendes smil til at vokse. Hvorfor, ved jeg ikke. "Han har sovet hos mig fra tirsdag, til idag. Han passede mig imens jeg var syg," svare jeg, og kan mærke en lettelse skylde over mig, da de får sandheden. De fortjener den hundrede procent. 

"Iiih, hvor kært," hviner Eleanor og klapper lidt i hænderne, imens hun ser på mig med et sødt blik. "Hvad lavede i så?" spørger Danielle derefter, hvilket får mig til at rette blikket over på hende. Jeg kan ikke lade være med at fnise en smule over at de er så ivrige for at vide det hele, men på den anden side kender de jo godt Niall, så de vil da vide hvad han fortager sig. Og så vil de nok vide hvad vi har gang i, men jeg må skuffe dem, for der sker ikke noget specielt mellem mig og ham. 

"Jeg var jo syg, så ikke noget specielt. Han har flettet mit hår, lagt neglelak på mig, og lavet mad. Udover det, har vi bare set fjersyn og snakket. Han havde også noget han skulle, så han var der jo ikke heletiden," lyder min talestrøm, og med det samme kigger pigerne på hinanden og laver en masse blikke. 

Det ligner de taler med hinanden via øjnene, hvilket får mig til at se forvirret rundt på dem. De ligger dog ikke mærke til det, fordi de bare bliver ved med det de nu end har gang i, hvilket får mig til hæve et øjenbryn, inden jeg tager en lakrids og propper i munden. De piger forvirre mig lige nu, og minder om drengene. De taler også en underlig måde sammen med øjnene. Det oplevede jeg for nogle uger siden. 

"Øh?" ryger det ud af mig, hvilket får pigerne til at se over på mig, "hvad sker der?" spørger jeg derefter, hvilket får dem til at se en smule panikkende ud. Jeg kan ikke lade være med at finde det en smule sjovt, så jeg begynder at fnise lidt. Det tror nok at jeg ikke lagde mærke til det, men de tager fejl. 

"Har dig og Niall et eller andet sammen?" spørger Perrie uden at svare på mit spørgsmål, hvilket får mig til at se en smule forvirret på hende. De holder et eller andet skjult, det er sikkert. Og jeg vil virkelig gerne have det at vide, for det handler tydeligvis om det jeg næsten lige har sagt. Det gør mig dog blot endnu mere forvirret. 

"Nej, overhovedet ikke," svare jeg stille, og tager et stykke chokolade. Perrie nikker lidt, inden hun ser på de to andre piger med et blik jeg ikke helt kan tyde. "Har i tænkt jer at fortælle mig hvad i har gang i? Jeg er sygt forvirret," siger jeg hurtigt, og ser på dem med store øjne, hvilket får dem til at nogle perfekte grin op. Jeg kan dog heller ikke selv holde mit grin inde, hvilket blot får dem til at grine lidt mere. Hvorfor de griner, ved jeg ikke. Noget siger mig dog, at det er fordi jeg er forvirret. 

Perrie får dog lidt styr på sit grin, inden hun bliver helt alvorlig, hvilket får mig til at se på hende med et løftet øjenbryn. "Ikke noget, Alex." Svare hun nærmest helt bestemt, hvilket får mig til at nikke hurtigt. Hvis det ikke rigtig er noget, så gider jeg ikke træde i det. Men jeg er da lidt nysgerrig alligevel. 

Hun sender mig et stort smil, hvilket får mig til at bløde en smule mere op, inden jeg angriber skålen med popcorn. "Hvordan går det ellers med jeres kærester?" spørger jeg så derefter for at bryde stilheden. De retter alle tre deres opmærksomhed mod mig med et smil om deres læber. 

"Det går virkelig godt," siger Eleanor ivrigt, imens hun har et stort forelsket smil om sine læber, hvilket får hende til at se mega kær ud. "Fantastisk," svare Perrie så derefter, og propper sin mund med chips, hvilket får mig til at fnise kort, inden jeg ser over på Danielle, som sidder med et stort forelsket smil om hendes læber. "Virkelig godt. Jeg er glad for at mig og Liam er fundet sammen igen," svare hun, og smiler stort, og jeg er nød til at styrer mig, for ikke at udstøde en 'aww' lyd. Men come on, det er da for sødt!

Jeg nikker hurtigt og smiler stort til dem. "Det lyder dejligt," svare jeg, og kan ikke lade være med at misunde dem en smule. Jeg vil også have en kæreste, en jeg kan dele alt med, en der kan holde om mig, kysse mig. Det ville være perfekt. Det er ved at være to år siden sidst jeg havde en kæreste, og så begynder man altså at savne det ret meget. 

"Hvordan går det med dit kærlighedsliv?" spørger Danielle forsigtigt, inden hun beslutter sig for at tage nogle af vingummierne, og gumle lidt på dem. "Jeg savner lidt at have en kæreste," svare jeg ærligt, inden jeg beslutter mig for at proppe mig med popcorn, hvilket får dem alle til at fnise. 

Danielle nikker lidt på hovedet, og ser en smule spørgende på mig, hvilket får mig til at løfte øjenbrynet. "Hm. Hvad med Niall? Er han ikke noget for dig? - Det lyder da til at i har det ret godt sammen," svare hun, og sender mig et smil. Med det samme kigger jeg forvirret på hende, og kan ikke lade være med at rødme en smule over hendes ord. Hvorfor, ved jeg ikke. 

"Jeg ved ikke rigtigt om jeg kan se mig sammen med Niall-", "Pjat!" afbryder Eleanor hurtigt, og laver et vift med hånden. Jeg ser en smule overrasket på hende, inden jeg retter lidt på mig, og ændre mit blik til spørgende og forvirret. Jeg forstår ikke rigtig hvad hun mener med det der.

"I vil blive det sødeste par," siger hun så, hvilket får mig til spærre øjnene op. Nej, bare nej. Det er lige præcis det vi ikke ville..eller noget. Jeg tror bare ikke at det ville gå med Niall og jeg, og jeg føler ikke noget for ham. Der er jo også kun gået lidt over en måned, men stadig. Jeg kan ikke. 

 

♪♪♪

oooops, ikke rettet igennem. 

UNDSKYLDER FOR LORTE KAPITLET. - I NÆSTE KAPITEL KOMMER DER TIL AT SKE NOGET, I PROMISE. 

- Håber i alle har det godt, og jeg håber i vil blive ved med at læse med. Jeg elsker jer alle sammen, tusinde tak for de mange favoritlister. 

Husk nu at følge min twitter og instagram - skriv endelig til mig på twitter, det kunne være hyggeligt! 
Insta: annehoranx
Twitter: annehoranjensen

Ogogog.... NIALL ER SÅ FUCKING DEJLIG, OG HAN ER KUN MIN..MIN..MIIIIIIN.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...