Believe Tour | Justin Bieber ♥ (DBS 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2013
  • Status: Færdig
| Dette er en 2’er til min anden movella: Drengen bag solbrillerne |
Sandra ved at hun er lykkelig med Justin, selvom der har været nedture, så ender det altid med en stor optur til sidst. Hun sagde ja til at tage med Justin på hans ’Believe turné’ eftersom de ikke kunne undvære hinanden. Hvad kommer der til at ske? Optur eller nedture? Kærlighed eller sorg? Læs med, og find ud af det!
*Anstødene sprog kan forekomme, you know, læsning er på eget ansvar*

26Likes
55Kommentarer
3054Visninger
AA

7. What's wrong with you?!

ikke rettet igennem
-------------------------------

Kakao eller the? Hmm..

Jeg stod backstage til Justins koncert i Los Angeles. Og han havde sunget i omkring 3 timer nu, og jeg var godt træt af at gå og æde mad heromme bagved. Jeg tror jeg har ædt hele kager på de tre timer. Jeg var også den eneste i det her rum, bortset fra Justin som sjældent kom, men det er mindst i 5 minutter, indtil han skal ind på scenen igen.

Det her skal jeg nok vænne mig til, tror jeg. Jeg har jo været til en, men det var jo ikke på en rigtig scene som i dag. Og her var mange mennesker. Rigtig mange mennesker, nu har jeg ikke talt dem, men jeg kan regne ud at her er sindssyg mange piger.

Jeg kan selv høre pigeskrig heromme, bagved, med en masse vægge imellem og mere. Og jeg kan faktisk også høre Justin synge. Lige nu var han i gang med Take you.

From I have a reputation, oh oh
But it's only me and you in this equation
Promise this occasion, oh oh
It's a different situation
For your information
Don't get me wrong
You know you're right
Don't be so cold, we could be fire
Tomorrow we go, let's start tonight
You know what is all about


Den er nu også god.

Okay det bliver the. Jeg tog kanden, og hældte det op i min lyseblå kop, hvor der både har været kaffe, ice tea og alt muligt andet i. Jeg har drukket lidt af hvert.

”Sandra?” lød det. Men stemmen tilhørte ikke Justin, men hans ven Chris. Kender i ham? Det gjorde jeg ikke, før jeg mødte ham i dag. Han er rigtig cool.

”Chris?” spurgte jeg drillende og stillede min the på et bord. Han kom frem i dørkarmen, ”Keder du dig?”

Hvad tror du? Jeg har sat inde i det her rum i fucking 3 timer, mens jeg har proppet alt mulig lort ned i mig. Jeg er mæt, men jeg bliver ved med at spise. Nej, selvfølgelig keder jeg mig ikke.

”Nej,” løj jeg og smilede. Han fnes, og gik hen og satte sig ved siden af mig. I sofaen. ”Som om jeg hopper på den,” mumlede han, ”du har sat herinde i 3 timer. Hvordan kan det være sjovt?”

Jeg trak på skulderne, ”Hvad laver du?” Han skævede, ”det samme som dig. Inde i et rum, og propper alt muligt mad ned i mig. Så hvorfor ikke joine?”

Joine?

Hvor er det nu lige jeg har hørt det før? Nå ja! Drengene hjemme i Danmark, gamerne, de spillede vidst et spil engang ovre i skolen, hvor de sagde en masse mærkelig ord. Og et af dem er joine.

Mærkeligt drengesporg.

”Tja…” fløj det ud af mig. Hvad skulle jeg ellers sige? ”Så, hvad synes du om at være med på hans turne indtil videre?” spurgte hans interesseret.

Chris synsvinkel

Nu kan det være nok! Hvad var det jeg lige spiste?

En slags mango, den smagte sindssyg godt. Men jeg er godt nok allerede mæt. Men hvad skal jeg ellers lave end at æde? Der er jo ikke andet end mad i det her rum? Hader Justin mig virkelig så meget, at jeg skal ind i et rum, fuld af mad?

Han var i gang med at synge take you. Som jeg efterhånden har hørt et par gange, men han synger den sgu godt! Og jeg er stolt af ham. Jeg har jo kendt ham siden han var lille, og han har altid været min browww.

Og nu bare fordi han er kendt, skal intet ødelægge vores venskab. Han er sgu en dejlig dreng. Selvom jeg kan blive træt af at folk også er ’efter’ mig fordi jeg kender Justin. Også fordi jeg var med i hans film, never say never, kender i ikke den? Og var jeg ikke bare over nice i den?

Haha.

Desuden har Justin jo scoret hende Sandra Fisher der. Kender i ikke hende? Hende som er blevet kendt på grund af at være hans kæreste. Hende der er kendt for at have ’stjålet’ Justin fra hans beliebers.

Hende pigen der sang til hans koncert i London. Hende som faktisk godt han synge.

Hende må i kende, alle kender hende, alle ved hvem hun er. Alle hater på hende. Jeg mener, har i set Twitter fortiden? Når man logger på, ser man mindst 5 tweets som er hate til hende. Det er virkelig synd. Men sådan er det nu, Selena overlevede det, indtil hun droppede ham.

Men Sandra? Jeg er sgu i tvivl om hun ikke bliver træt af det her. Hun virker som en meget følsompige. Meget. Mon hun overhovedet har set alt den hate?

Men hun har jo også fans, som støtter og hjælper hende. Hvilket er godt, men stadig er der flest mennesker, som ønsker hende død.

Jeg rejste mig op fra sofaen. Og sidder hun ikke lige derinde? Jeg droppede og banke på døren, og bare gå ind. Det var jo ikke sikkert at hun var derinde.

Jeg fik øje på en brun håret pige, som sad og drak et eller andet i sofaen. ”Sandra?” Hun kiggede op fra hendes kop, og vores blikke mødes. ”Chris?” svarede hun drillende. Hun kendte mig altså godt. Hun stillede sin the på bordet og satte sig ordentligt til rette.

Hun så ud til at kede sig. Hun havde nok også sad og ædt en hel masse, som man altid plejer, når man er backstage til en af Justin lange koncerter. ”Keder du dig?”

”Nej,” hun sendte mig et stort smil. Selvom kedede hun sig, hvad tænkte jeg på? Dumt spørgsmål Chris. Jeg fnes og gik tættere på hende. ”Som om jeg hopper på den,” mumlede jeg, ”du har sat herinde i 3 timer. Hvordan kan det være sjovt?” Jeg satte mig ved siden af hende.

Hun trak på skulderne og prøvede at holde et smil inde, ”Hvad laver du?”
Jeg skævede, ”det samme som dig. Inde i et rum, og propper alt muligt mad ned i mig. Så hvorfor ikke joine?”

Måske skulle jeg ikke havde brugt ordet joine. For jeg kunne se hun tænkte over ordet. Ligesom alle andre piger. De forstår ikke vores drengesporg. Haha. ”Tja…” mumlede hun.

”Så, hvad synes du om at være med på hans turne indtil videre?” spurgte jeg for at få en samtale i gang, men på en måde var jeg også interesseret. Det var jo første gang og sådan.

Hun trak på skulderne, ”Det er fint, indtil videre.” hun tog sin the og drak lidt af den. Jeg bed mig i læben. Fint? Hun er med på selveste Justin Bieber Believe World tour. Og det synes hun er fint? Respekt!

”Fint?” jeg løftede det ene bryn, og fandt et smil frem, som hun gengældte. ”Tja altså. Nu er det jo kun anden koncert, og det er måske lidt kedeligt at være backstage. Men det er nu rart at høre ham synge,”

Jeg nikkede og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare. ”Okay,” fløj det ud af mig. Hun rystede blidt på hovedet og kiggede ned på sin the, som hun sad med i hånden.

”Ved du hvornår han er færdig?” begyndte hun og skævede.

Jeg trak på skulderne, ”lang tid.” hun sukkede og skar en grimasse, hvilket fik mig til at smile.


Justins synsvinkel

”Tusind tak for i kom. I aner ikke hvor meget det betyder!” sagde jeg ind i mikrofonen så højt som muligt, selvom jeg næsten ikke selv kunne høre det. Pigerne skreg overraskende meget, hvilket gav mig en smule hovedpine.

”Håber vi ses igen! Godnat.” var det sidste jeg sagde, inden jeg vinkede og begyndte at gå væk fra scenen. Det eneste jeg tænkte på var at se Sandra igen. Hun måtte sikkert have kedet sig, og hvad? Jeg har sunget i omkring 5 timer. Hvilket jeg selv også synes var lidt for meget. Men tiden havde fløjet af sted, og jeg har haft det sjovt.

”Det var flot Justin,” Scooter klappede mig på ryggen, jeg sendte ham et smil. ”Det blev lidt hårdt til sidst, men nu er jeg godt træt.” mumlede jeg højt, så han kunne høre det. Pigerne skreg stadig.

”Vi må se at komme af sted imens de stadig er inde i bygningen, så vi er sikker på at komme af sted, så de ikke provokere trafikken ligesom sidste gang,” Kenny skævede, ”henter du Sandra?”

Jeg nikkede hurtigt, og smilede automatisk. Sandra. Min vidunderlige kæreste. Jeg gik om backstage mod det rum, jeg havde efterladt Sandra i.

Og der sad hun, i den samme sofa med Chris. De havde ikke opdaget jeg var kommet ind, selvom døren knirkede en smule. De var vidst i gang med en vigtig og spænderne samtale.
En følelse af jalousi kørte op gennem mig, ikke fordi jeg burde få den følelse, fordi Chris er min bedsteven, og ligemeget hvad, ville han ikke gøre sådan imod mig.

”Hey Justin!” Chris havde vidst opdaget mig og sendte mig et stort smil, som jeg prøvede at gengælde så meget som muligt, selvom det bare blev et svagt lille et. ”Hej!” mumlede Sandra, mens hun ikke fjernede blikket fra Chris, hvilket gik mig lidt på.

”Har i.. været sammen hele tiden?” fløj det ud af mig, hvilket fik Chris til at kiggede lidt mærkeligt på mig, men nikkede svagt. ”Tjaa. Det kan man godt sige.” Jeg knyttede min knytnæve, da vreden steg op i mig. Jeg havde lyst til at slå på et eller andet.

Af en eller anden grund gjorde mig det bare så vred, når Sandra var alene med en anden dreng. Selvom jeg er sikker på at Sandra ikke ville gøre det imod mig.. så.. ja..

”Sandra, vi skal af sted,” sagde jeg bestemt, og skævede til Chris. Hun rettede blikket op mod mig, og nikkede kort. ”Det var hyggeligt Chris!” hun sendte ham et stort smil – som jeg også blev misundelig på, eftersom hun bare virkede ligeglad med mig.

De rejste sig, og slog armene omkring hinanden og stod der i lidt tid. Hvilket gjorde mig endnu mere vred! Jeg hostede falsk som fik dem til at trække sig fra hinanden. Jeg åndede lettet ud, da hun vinkede kort til ham og gik så i stilhed hen til mig.

Jeg smilede sødt til hende, men hun kiggede bare ned i jorden og gik med mig. Hvad er der galt med hende? Sådan plejer hun da ikke at være.

Vi gik i en hel ubehagelig stilhed ud til taxien hvor Scooter stod og ventede utålmodigt. ”Han kører jer til det nærmeste hotel.” han sendte os et smil, selvom det virkede ret falsk. ”Og husk i har en fridag i morgen,”

Jeg nikkede, og åbnede døren til taxien, og Sandra satte sig ind. Heldigvis. Ellers ville det være en smule akavet. Men hvorfor virkede hun så muggen? Hvad sker deeeeeeer?

”Det er rart med en fridag,” sagde jeg for at starte en samtale, eftersom vi havde kørt i tavshed. Hun nikkede, men kiggede stadig ud af vinduet. Okay, der er noget galt.

”Sandra?” jeg lagde en hånd på hendes lår og kunne mærke hun langsomt begyndte at ryste. ”Er der noget galt?” Dumt spørgsmål, fordi jeg vidste der var noget galt.

Hun rystede på hovedet, uden at fjerne blikket fra vinduet. Hvilket gik mig en smule på. ”Kig på mig!” udbrød jeg og strammede grebet om hendes lår, hvilket fik hende til at ryste mere. Hvilket jeg fortrød.

Hun svarede ikke. Jeg sukkede lydløst og lagde min finger på hendes hage og skubbede den overmod mig. Hun prøvede og kæmpe imod, men jeg er stærkere end hende, og det ved hun også godt.

”Sandra!” Hendes øjne var helt blanke og hun bed sig i læben, for at holde tårnene inde, selvom det var svært. ”Hvad sker der?”

Hun skævede, og bed sig hårdere i læben. ”Sandra!” råbte jeg. ”Justin, gider du ikke bare holde kæft?” skreg hun nærmest, hvilket gav mig en dårlig mavefornemmelse. Ikke det her drama igen.

”Fortæl mig hvad der er galt!” jeg begyndte at kærtegnede hendes kind blidt, men hun rystede den bare af, så min hånd faldt ned på sæden mellem os med et højt bum. Jeg sukkede og rykkede mig lidt væk fra hende.

Endelig stoppede bilen foran et hotel. Det var blevet mørkt og her var ingen tegn på hverken fans eller parpazzier, hvilket jeg også var lykkelig over. Jeg orkede det ikke rigtig lige nu.

Det eneste jeg kunne tænke på var Sandra. Hvad sker der med hende? Hun plejer da aldrig at være sådan. Bortset fra hjemme i Canada, der hvor vi kom op og skændes. Men det vil jeg ikke igennem igen. Bestemt ikke på min turné!

Jeg betalte manden, og smuttede hurtigt ud. ”Tak for turen,” sagde Sandra til manden, og steg ud. Hun sendte mig ikke et eneste blik, begyndte bare at gå hen mod hotellet. Jeg sukkede, smækkede døren og løb efter hende.

*

”Hvad er der galt med dig?” udbrød jeg, og smækkede døren til vores hotelværelse i. Hun smed sig ovre i dobbeltsengen, og rev dynen over sig. ”Jeg vil sove Justin.” mumlede hun.

Jeg sukkede, ”Sandra, jeg ved der er noget galt.” jeg satte mig på sengen og kiggede på hende. Men hun vendte bare ryggen til mig. Jeg sukkede og fiskede min mobil op fra lommen. Jeg gik ind på Twitter og skrev lige en hurtig status, fulgte nogle randomme nogle og reetweetede nogle, som havde skrevet at det var en fed koncert.

Jeg lagde mobilen på natbordet og kiggede over mod Sandra. ”Sover du?” hun mumlede et nej. Var hun ved at blive syg, eller sådan noget? Jeg må finde ud af det. Hun ved udmærket godt, at jeg hader at se hende sådan. Når hendes øjne er på kanten til at græde. Nej, jeg kan ikke klare det.

”Sandra..” sukkede jeg og trak hende ind til mig, så vi lå i ske. Hun gjorde ikke noget for at flytte sig, men svarede heller ikke. ”Jeg ved der er noget galt.” Hun svarede ikke, hvilket irretede mig sindssygt.
”Sandra,” prøvede jeg igen. ”Sandra!” råbte jeg. Hun trak sig lynhurtigt ud, og satte sig op.

”Er du fuldstændig fatsvag eller hvad?!” skreg hun vredt, ”Gider du ikke bare for helvede at lade mig være?!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...