Believe Tour | Justin Bieber ♥ (DBS 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2013
  • Status: Færdig
| Dette er en 2’er til min anden movella: Drengen bag solbrillerne |
Sandra ved at hun er lykkelig med Justin, selvom der har været nedture, så ender det altid med en stor optur til sidst. Hun sagde ja til at tage med Justin på hans ’Believe turné’ eftersom de ikke kunne undvære hinanden. Hvad kommer der til at ske? Optur eller nedture? Kærlighed eller sorg? Læs med, og find ud af det!
*Anstødene sprog kan forekomme, you know, læsning er på eget ansvar*

26Likes
55Kommentarer
3051Visninger
AA

10. It's over

Men hvad havde jeg også forstillet mig? Jeg har slået en af hans fans. En af hans beliebers, som jeg ved betyder så meget for Justin.

Hvad fanden tænkte jeg på?

"Undskyld.." hviskede jeg, men højt nok til, at han kunne høre det.

Der var en akavet ubehagelig stilhed, indtil han udbrød et suk. "Sandra.. Hvordan kunne du gøre det?" 

Jeg tænkte mig om en smule og skar en grimasse. "Det var en fejl," 

"En fejl? Du ved hvor meget mine fans betyder!"

"Hørte du ikke hvad hun kaldte mig?" 

"Jo, men det betyder ikke at du skal slå!"

"Hvis jeg betyder noget for dig, ville du havde sagt noget! Hun kaldte mig luder, forhelvede!"

"Sandra..." sagde han opgivende. "Lad mig tænke over det her.. Okay?" 

"Vi skal afsted igen i morgen Justin.." 

"Nej, jeg skal." 

Et sus gik igennem min mave, og jeg kunne mærke tårrende presse på. "Hvad?" hviskede jeg.

"Du bliver der," sagde han, "Jeg vil ikke have du skal slå på mine fans mere." 

"Justin! Det var en fejl!" sagde jeg hurtigt.

"God undskyldning Sandra.." 

"Du kan ikke bare efterlade mig her.." hviskede jeg og udbrød et hulk, som ikke var meningen.

"Du skal seriøst slappe af!" sagde han vredt, "Du har slået en fjorten årig pige!"

"Jeg slog ingengang hårdt.." 

"Hendes kind er helt blå." 

"Justin.." 

"Nej Sandra. Du bliver der, og jeg tager ud og spiller koncert i morgen." 

"Justin.. Du må ik-" 

"Det er sådan det er!" sagde han bestemt, hvilket gav mig en dårlig mavefornemmelse.

"Hvorfor gør du det her imod mig?" hviskede jeg. 

"Jeg ville spørge dig om det samme." 

Det var som om det hele gik i stå, og jeg lod langsomt min telefon glide ud af mine fingre og lande på gulvet med et højt brag. Nu kunne min iPhone ikke holde til mere, jeg har jo tabt den en gang før. Remember..?

Jeg tog forsigtigt og langsomt telefonen ned fra øret igen. Han.. Han tog den ikke. Han var sur. Han gad mig ikke mere. Han tror jeg hader ham.  Jeg kunne mærke jeg langsomt begyndte at ryste. Jeg tabte min telefonen ned i gulvet. Det gav et ordenligt brag.

Fuck altså. Sandra, fjols.
Jeg samlede den hurtigt op igen. Skærmen var flækket, men den virkede stadig. Forheldved altså.


Nu kan jeg overhovedet ikke få kontakt til Justin - eller nogen som helst. Perfekt. Og perfekt præcis lige nu. Flot Sandra. Flot.

Og min pung ligger i min kuffert, henne på det andet hotel - så jeg kan ikke gå ned og købe en ny en. Jeg sukkede højt og havde lyst til at græde.

Men hvad havde Justin også tænkt sig? Hvordan skal jeg få mad, når han har låst døren? Og hey.

Forheldvede Sandra. Blondine.

Du kan jo bare låse den op, der er jo også en lås indefra. Jeg slog mig hårdt i panden, hvor jeg derefter gik hen mod døren, jeg låste den op og rev ned i håndtaget. Jeg skulle ned og have noget mad. Jeg er pisse sulten.

Jeg satte tallerkenen med kylling og pomfritter ned foran mig, og satte mig. Jeg var så sulten og pomfritter er altid godt, når man skal trøste spise. Også is. Jeg tror også jeg skal have is som dessert bagefter.

Og du tænker nok; hvordan kan du spise, når du ingen penge har? Jo, det kommer på regningen, som jeg håber Justin betaler, hvilket han nok gør, fordi ellers er jeg på spanden

Jeg begyndte langsomt og spise, og kunne mærke tårrende presse på. Jeg tænkte på Justin, og jeg kunne ikke få ham ud af mit hovedet. Men hvad skal der ske nu?

Altså jeg sidder i Los Angeles, og jeg ved fucking ikke hvor jeg er henne. Og jeg kan jo ikke tage hjem, vel? Hvad fanden skal jeg gøre? Og hvis Justin prøvede at få kontakt med mig, så kunne han ikke.

Fordi den kloge her, har ødelagt sin telefon. Fuck iPhones. Jeg burde få en sådan en gammel Norkia som holder til alt. Jeps. Den er fed' 

"Hvad var det jeg sagde til dig?" Jeg kiggede choket op, og mødte Justins øjne. 

Dem jeg havde savnet så meget. Jeg sad bare og stirrede på ham, stod han der virkelig?

"Jeg sagde du skulle blive oppe på dit værelse!" sagde han vredt.

Jeg bed mig nervøst i læben, "jeg var sulten." 

Han rystede opgivende på hovedet og satte sig på stolen overfor mig. Havde han tilgivet mig, eller hvad?

"Der er ikke flere ledige pladser.." mumlede han, hvilket fik mig til at kigge rundt. Og han havde ret. 

Jeg nikkede langsot og spiste. Der var en ubehagelig stilhed mellem os, mens jeg sad og spiste. Og Justin blik lå på mit, selvom han kiggede væk, hver gang jeg kiggede op. Men jeg havde fanget ham i at stirre.

"Justin.." begyndte jeg, da jeg var færdig. "Du må virkelig unds-"

"Det er flot Sandra," sagde han og rystede på hovedet. Hvad? 

"Det går ikke det her," sagde han og rejste sig hårdt, så stolen blev skubbet tilbage. "Justin.. Sæt dig nu ned.." 

"Du slog en af mine fans!"

"Hun kaldte mig alt muligt lort!"

"Derfor slår man ikke!"

"Hvad ville du havde gjort, hvis en stod og kaldte sig alt muligt lort?!" 

"Sagt stop."

"Som om."

"Det ville jeg!"

"Justin, du ville havde gjort det samme som mig. Jeg kender dig!"

"Gu' gør du ej!"

"Vel gør jeg så!"

"Og jeg troede du kendte mig godt nok til, at hvis en person slog min fan, ville jeg aldrig tilgive personen igen." 

"Hvad mener du..?" 

"Jeg fatter ikke hvordan du kunne gøre det.." 

"Vil du aldrig tilgive mig.. Igen?" 

"Hun er min fan - en af de personer som betyder alt for mig."

"Er jeg måske ikke det?" 

"Det var du."

"Hvad?" Jeg kunne mærke tårrende presse på. Så.. Jeg betød ikke... noget for ham mere? Var alt det her bare.. spild af tid? 

"Sandra.. Seriøst!"

"Det var hendes egen skyld!"

"Det går ikke det her.." 

"..."

"..."

"Hvad..?" 

"Jeg.."

"Ikke sig det...." 

"Je-"

"Justin. Vil du ikke nok lade vær?"

"Jeg slår op.."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...