Believe Tour | Justin Bieber ♥ (DBS 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2013
  • Status: Færdig
| Dette er en 2’er til min anden movella: Drengen bag solbrillerne |
Sandra ved at hun er lykkelig med Justin, selvom der har været nedture, så ender det altid med en stor optur til sidst. Hun sagde ja til at tage med Justin på hans ’Believe turné’ eftersom de ikke kunne undvære hinanden. Hvad kommer der til at ske? Optur eller nedture? Kærlighed eller sorg? Læs med, og find ud af det!
*Anstødene sprog kan forekomme, you know, læsning er på eget ansvar*

26Likes
55Kommentarer
3173Visninger
AA

5. I'm here for you

advarsel: ikke rettet igennem

------------------------------------------

Jeg stirrede bare ud mod hans fans, som var begyndt at skrige igen.

Han sagde bare ikke at jeg skulle synge der.. Vel?

Justin forheldvede! Jeg kan ikke synge!

Og hvad skal jeg synge?!

”Justin,” hviskede jeg.

”Jeg ved du kan,” sagde han, ”Syng Fall

Tankerne fløj rundt i mit hoved. De havde sgu da lige hørt den, og hvordan vidste han, hvordan jeg havde det med den sang?

Jeg sukkede stort, og kiggede op på Justin, som lavede et lille nik, til en mand som spilede guitar. Jeg kunne hurtigt genkende musikken. Jeg.. kunne ikke..

Men, der er ingen vej tilbage.

Jeg sukkede stort.

Well let me tell you a story
About a girl and a boy
He fell in love with his best friend
When she's around, he feels nothing but joy
But she was already broken, and it made her blind
But she could never believe that love would ever treat her right
But did you know that I love you? or were you not aware?
You're the smile on my face
And I ain't going nowhere”
Sang jeg, selvom jeg er sikker på, at det lød falsk og forfærdeligt. Hvorfor gør Justin det her imod mig. Den hånd jeg holdte mikrofonen med, blev helt svedig, jeg rystede og var bange for at den på et tidspunkt gled.

Jeg forsatte til omkvædet og stoppede så, fordi det gjorde musikken også. Jeg sukkede højt og kiggede ud mod hans fans. Nogle kiggede bare overrasket på mig, mens de skreg. Jeg ved godt det lød forfærdeligt.

”Jeg vidste du kunne,” hviskede Justin blidt i mit øre, og kyssede mig på kinden. Hvilket fik dem til at skrige endnu højere. Jeg bed mig nervøst i læben, og rejste mig op. ”Hey rolig,” han tog fat omkring mit håndled og nussede den.

”Tak fordi i kom,” og blablalblabla. Sagde Justin til dem, og derefter trak mig med om bagved, ved Scooter og Ryan. Justin slap grebet om mig, og sendte mig et kort smil.

”Sandra!” udbrød Ryan, ”Jeg vidste slet ikke du kunne synge.” Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede forvirret på ham. Mig. Synge? Nej, det lød forfærdeligt!

”Det lød godt!” udbrød Scooter. Hvilket gav mig en mærkelig mavefornemmelse. Jeg kiggede han dybt i øjnene, men der var intet tegn på løgn. Han mente det sgu!

Et sus gik igennem min mave. Godt nok dengang jeg var lille sang jeg hver dag, ind i min hårbørste, foran spejlet og følte mig som en popstjerne. Kender i ikke det?
Og jeg havde lys rundt om mit spejl, så det føles virkelig som om jeg stod på en scene.

Min mor fortalte mig, at jeg sang godt og det gjorde .. Sofia også.

Sofia.

Pigen jeg droppede kontakten med, fordi også hende kunne jeg ikke holde ud. Bare fordi jeg er ’kendt’ er jeg stadig en normal pige. Som sommetider også mangler en veninde. Jeg har Justin jo, men han er bare ikke sådan en veninde. Forstår i hvad jeg mener?

Jeg mangler Stella.

Hende jeg bare forlod, uden at sige ét ord med, jeg skulle med på turne. Og hvad fanden tænkte jeg på? Jeg skulle havde sagt farvel. Hvad mon hun tror om mig?

Hun var virkelig en bedsteveninde for mig, min eneste veninde som jeg vælger bare at stikke i ryggen. Og jeg havde jo sagt vi ikke kunne være sammen, fordi jeg havde stuearast, men nu er jeg så bare lige på turné i et år.

Jeg løj for hende,

selvom det med stuearast var rigtig nok. Men stadig. Hun tror sikkert at jeg ikke gider hende mere. Men….

Men..?

Der er ikke noget men. Jeg har ikke mere.

*

Dagen gik så hurtigt, og før jeg vidste af det, lå jeg i sengen på et hotel i London. Der var utrolig meget trafik, fordi Justins fans gik ind foran bilen og blablabla. Men til sidst endte vi med at komme hen til det her hotel.

Mig og Justin fik et hotelværelse for os selv, det ville Justin gerne have. Hvilket jo også var okay. Jeg ved ikke om Ryan og Scooter sover sammen? … Det ville være lidt gay. Og hvad med Kenny?

Jeg rejste mig op fra sengen, og gik ud på badeværelset, klokken var omkring elleve, og jeg var ret træt. Desuden skal vi tidligt op i morgen, fordi vi skal med det første fly til Los Angeles.
Det var nu også det eneste fly der fløj. Hvad var det.. Klokken 7? Der plejede jeg normalt at stå op, når jeg skulle i skole.

Men sådan er det jo. Og Justin er van til det, så det bliver jeg nok også.

Suk.

”Hej Babe,” han stak hovedet ind, mens jeg stod og børstede tænder. Jeg sendte ham det mest sexede smil i hele verden, med munden fuld af tandpasta. Han grinte lidt, og forsvandt så. Jeg spyttede det ud, og begyndte at fjerne min makeup.

Jeg gik ind i værelset, hvor Justin lå med sin mobil, men lagde den hen på natbordet, da jeg kom. Han sendte mig et smil, og lod sit blik glide ned af min krop. Jeg havde nu kun en okay lang t-shirt, der dækkede min røv og nogle shorts indenunder.

Jeg sukkede kort, og lagde mig i sengen, ”Hvad så?” han lød en anelse bekymret, jeg rystede bare noget hovedet, ”tidligt op i morgen,” sukkede jeg.

Han udbrød et lille grin og lagde sig hen til mig, ”Det skal du nok vænne dig til,” han gav mig et blidt kys på kinden, inden han også lagde sig ned under dynen.

Los Angeles. Der har jeg faktisk aldrig været før. Aldrig! Hvordan ser det overhovedet ud derovre?
Han skulle vidst spille på en scene, eller sted, eller hvad sådan noget hedder som hed Staples Center.

Og ja, jeg kunne det i hovedet. For så klog er jeg nemlig. ”Hvad tænker du på?” Jeg lagde mig på siden, så jeg lå front til ham. ”Ikke rigtig noget,” jeg sendte ham et smil.

”Hvordan var det at synge i dag?” spurgte han drillende. Hvilket irriterede mig lidt. ”Du skal nok få din hævn,” mumlede jeg og lagde mig om på den anden side, så han fik lov til at se på min ryg. Ha!

Han grinede svagt, mens han trak mig ind til ham. Jeg prøvede først at komme væk, men så lagde jeg lige så godt. Han trak hans dyne over mig, ”lad os nu få lidt søvn babe,” mumlede han i mit øre, ”i morgen går det løs.” han kyssede mig i håret, mens han klappede to gange i hænderne, så lyset slukket.

Havde jeg aldrig fortalt ham, at jeg var mørkeræd? Jeg begyndte langsomt at ryste, ”hey!” mumlede han mod mit hår, ”Hvad sker der?”

Jeg svarede ikke, men gispede kort. ”Jeg er her ved dig, der sker ikke noget.” han måtte vidst havde opfattet, at jeg var mørkeræd. Et smil bredte sig på mine læber, og lagde mig tættere ind på ham.

”Jeg elsker dig,” mumlede jeg, ham strammede grebet omkring mig. ”Jeg elsker også dig.”

 

----------------

Undskyld ventetiden! Men jeg har lidt travlt fortiden! :) 
Også er jeg jo også igang med min anden movella, sammen med min veninde, som hedder:
ALifeOfJoyPainAndTears! - med One Direction. 
I kan nok finde den ude til højre, ellers inde i mine movellaer. 
Tak til jer der stadig læser med! Det betyder så meget! Elsker jer! :) x

kommenter for mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...