Stop bullying me

Bogen handler om Claire der er 16 år.
Hun er lige er flyttet til Vamenville, hun er en utrolig klog pige og upopulær. Derudover mobbes hun af Monica og hendes slæng på en så grufuld måde at Claire frygter for sit liv.

3Likes
1Kommentarer
425Visninger
AA

2. Monica og Moniketterne

 Claire trak vejret i lange, dybe drag og lænede sig tilbage på stolen, fast besluttet på ikke at give sig til at vræle, for de andre kunne ikke undgå at høre hende. Måske sad de ligefrem og lyttede forventningsfuldt efter de første snøft. Hvad skulle hun gøre? Ringe til forældrene og bede om et tilskud til sine månedspenge, eller bruge kreditkortet som (kun var til absolutte nødsituationer). Så fik hun øje på beskeden på væggen. Ved første, overfladiske blik havde hun taget den for et nyt stykke graffiti, men nu så hun at de store, farvestrålende bogstaver var en meddelelse til hende.
KÆRE NØRD, stod der, VI FANDT NOGLE GAMLE LASER
I MASKINEN OG SMED DEM I AFFALDSSKAKTEN. TAG SELV EN TUR
NED TIL BUNDEN HVIS DU VIL HAVE DEM TILBAGE.
Claire kvalte et hidsigt udbrud og måtte igen blinke voldsomt for at holde tårende tilbage, men denne gang af anden grund, blindt raseri. Monica. Monica og Moniketterne. Der måtte ligge noget i generne siden modedukkerne altid fandt sammen i flokke. Og hvorfor i alverden skulle disse langbenede, perfekte solbrændte hyæner slå ned på netop hende?
overflødigt spørgsmål. Hun kendte svaret.
Hun havde fået Monica til at virke dum for øjnene af det trofaste slæng af mokker og beundrende overklasseknægte hun omgav sig med. Ikke fordi Claire bevidst havde forsøgt at sætte hende på plads. Hun havde bare talt før hun tænkte, da hun hørte Monica sige at anden verdenskrig begyndte, bare fordi de dumme kinesere ikke kunne nære sig. Rent refleksmæssigt fik hun sagt ”Det var da tyskerne,” og hele flokken, som sad og hang i opholdstuens sofaer og lænestole, gloede på hende med så megen tom forbløffelse at man skulle tro det var colaautomaten, der pludselig havde blandet sig i samtalen. Flokken bestod af Monica, hendes to mest trofaste hyæner og tre overklassehanhunde som var på besøg.
”Du taler om Koreakrigen,” fortsatte Claire, for panikslagen over hvad hun havde rodet sig ind i til bare at holde mund og skynde sig videre. ”Anden verdenskrig var med tyskerne og japanerne.”
Og fyrene havde kigget på Monica og grinet, og Monica var blevet rød i hovedet, ikke ret meget, men nok til at det skinnede igennem den perfekte makeup.
”Mind mig om at jeg aldrig skal skrive historiske stile af efter dig,” sagde den mest eftertragtede af de tre fyre. ”Enhver idiot ved da at Anden verdenskrig var den mod japanerne og tyskerne!”
Claire følte sig sikker på at han løj. Både han og de andre vidste lige så lidt om Anden verdenskrig og Koreakrigen som Monica. Claire nåede at se raseriet i Monicas øjne inden hun skyndte sig at komme af vejen. Hun var klar over at for de andre piger var noget helt nyt og meget uvelkomment.
Hun havde kæmpet med det hele livet. Høj intelligens, spinkel vækst og almindeligt udseende var ikke en god kombination. Man fik ikke noget forærende, og måtte hele tiden slå fra sig. Nogen var altid parat til at grine hånligt, lange ud eller ignorere en. Da hun var lille, havde hånlatteren været det værste, men så efter de første par opgør i skolegården, rykkede slag, skub og benspænd ind på toppen af listen. Under det meste af hendes korte periode i High School (klaret på to år med topkarakterer) havde det værste været at blive ignoreret. Hun var blevet optaget et år tidligere end alle andre og havde forladt High School et år forud for dem. Ingen brød sig om at have sådan en nørd i klassen. Bortset fra lærerne, selvfølelig. Det store problem var at Claire virkelig elskede skolen. Hun vidste ikke noget bedre end at læse og tilegne sig viden, nå ja, regning havde aldrig moret hende særlig meget, men næsten alt andet havde været døren til en ny og spændene verden. Fysik, for eksempel. Hvem havde nogensinde hørt om en normal pige, der var vild med fysik? Ingen. Den slags piger var særlinge, og de blev aldrig populære, hverken hos deres eget eller det modsatte køn. Og alting drejede sig om at være populær, beundret, eftertragt. Det var lige hvad livet handlede om. Hvilken Monica så effektivt havde bevist ved omgående at erobre søgelyset tilbage, da det nogle sekunder var lykkedes Claire at få det rettet mod sig. Viden havde ingen chance mod udseende og designertøj. Claire syntes det var dybt uretfærdigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...