Stop bullying me

Bogen handler om Claire der er 16 år.
Hun er lige er flyttet til Vamenville, hun er en utrolig klog pige og upopulær. Derudover mobbes hun af Monica og hendes slæng på en så grufuld måde at Claire frygter for sit liv.

3Likes
1Kommentarer
406Visninger
AA

1. Det Hæslige kluns

Den dag, hvor Claire flyttede til Kollegiet, begyndte med at nogen stjal hendes vasketøj. Da hun stak hånden ned i den gamle, skrammede vaskemaskine, stødte hendes fingre kun på tromlens glatte, fugtige sider og som en dårlig spøg det hæsligste par trusser hun ejede plus en enlig sok. Hun havde selvfølelig travlt, der fandtes kun to vaskemaskiner her på øverste etage på Howard Hallkollegiet med de mindst eftertragtede og mest nedslidte værelser. To vaskemaskiner, to tørretumblere, og hvis man havde en heldig dag, virkede i hver fald en af dem og gav valuta for pengene i stedet for at æde mønterne uden at yde noget til gængæld. Maskinerne var udstyret med både møntindkast og indførings-sprække til pengesedler, men den kunne man godt glemme. Hun havde aldrig set den fungere i de seks uger der var gået siden hun ankom til skolen.
”Nej!” sagde hun højt, skubbede sig op på kanten af vaskemaskinen med den ene fod hvilende på gulvet og kiggede ned i dens mørke, rustplagede indre. Lugten af mug og billigt vaskepulver slog hende i møde. Det forandrede ingenting at kigge ned i vraget. De sørgelige kendsgerninger stod ikke til at ændre. Hendes vasketøj havde ikke forputtet sig i en hidtil ukendt krog.
Alt hvad hun havde tilbage var et par rædsomme, flossede trusser og en sok. Hun havde mistet alt det hun havde haft på de sidste fjorten dage. Hver en stump af det hun syntes kunne være bekendt at vise sig i. ”Nej!” råbte hun ned i vaskemaskinen, hvor ordet rummede hult og slog tilbage mod hende. Hun gled ned fra kanten og sparkede hidsigt i den bule som var gjort dyb af alle andre elever som vaskemaskinen havde drillet i tidens løb. Det kneb med at få vejret. Hun havde en smule andet tøj, men det var alt sammen af en den slags man kun tog på i yderste nødstilfælde, tøj man ikke vil findes død i. lange bukser som stumpede, bluser som var for store og grimme og lignede noget hendes mor havde valgt, hvad hun også havde. Claire havde omkring tre hundred dollars til rådighed efter det sidste køb af pizza og endnu en lærebog til timerne med Lektor Doofus Rufus, som stadig ikke lod til at have fundet ud af hvilket fag han underviste i, og de penge skulle strække i flere måneder. Men måske med lidt held kunne hun finde en smule tøj til priser der ikke gjorde det af med hele hendes budget. Når alt kom til alt måtte Vamenville’s bymidte simpelt hen have verdens største koncentration af genbrugsforretninger.
Hun lod sig falde ned på en orangefarvet plastic stol, satte rygsækken fra sig på gulvets og støttede hovedet i hænderne. Kinderne føles feberhede. Hun rystede over hele kroppen, og var sikker på at hun ville begynde at tude og et øjeblik. Tude som et pattebarn de alle sammen regnede hende for, alt for ung til at være her, væk fra sin moar. Det var ikke spor rart at være kvik, for så ramte den slags dobbelt så hårdt.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...