Rød Tusch

Det er en barsk historie, der handler om en ung mands beslutninger. Den er fyldt med spænding og drama! Det er en kort novelle...

Den handler primært om livet i den farlige "Hooligan-gruppe" White Pride. Fyren kommer med i White Pride, han har en kæreste som ikke bryder sig om det.

0Likes
0Kommentarer
231Visninger

1. Rød Tusch

 

Rød tusch

 

Kl. 21.00, søndag

Alt blev stille da han trådte ind. Lyden, atmosfæren og snakken fra de andre borde. Lige efter fulgte 2 andre af hans ”slags”. Jeg ville vædde på, at alle bemærkede dem. Jeg skævede over til de andre, der sad om bordet. Jeg kunne se det i deres øjne. Arrigskaben. Hadet. Jeg kiggede tilbage til de nyankomne gæster. De havde ikke set nogle af de mange ansigter der var rettet mod dem. De satte sig ved bordet langs det store, farvestrålende vindue. Solen var gået ned og alle mennesker udenfor, der havde været tidligere, var nu gået hjem. Man kunne se de tændte lygtepæle udenfor på den sneede gade. Jægergårdsgade. Det var ikke der, men senere at jeg ville få et problem. Ikke et ordinært Der-er-en-flue-i-min-suppe problem, men et vaskeægte Housten-we-have-a-problem. Et problem, der ville få konsekvenser…

Nogle dage før

Alle rejste sig op. Klappede. Omfavnede hinanden, både dem man kendte og ikke kendte. Jeg selv, sad og smilte, nikkede lidt og gav ellers en fan (Fra mit hold, selvfølgelig) hånden. Ellers var jeg stille. Da kampen var færdig, gik jeg stille mod udgangen. Jeg gik med rank ryg, og stolt smil på, fordi mit hold havde vundet. Jeg så skuffede fodboldfans nogle steder, men ellers var der fyldt af andre glade fodboldfans. Jeg gik dertil, hvor jeg havde parkeret min cykel. Jeg bøjede mig ned for at låse den op, da jeg mærkede en hånd på min ene skulder. Jeg stivnede. Mit åndedrag blev hurtigere. Sveden løb ned fra panden. ”F*CK!” Sagde jeg stille til mig selv. Jeg vendte mig om og så en mand, måske midt i trediverne, med en sort hættetrøje. ”Her, overvej om du vil blive medlem.” Han rakte mig en seddel, hvor der stod: WHITE PRIDE WORLD WIDE. Med store blokbogstaver. Jeg vendte papiret om og så et nummer.”Jeg vil gerne overveje det!” Svarede jeg manden.”Ellers, hvis du vil, så kan du finde mig på Den Hvide Hest i Jægergårdsgade!” Jeg takkede og cyklede hjemad mod den indre by.

Da jeg trådte ind ad døren, kunne jeg lugte noget brændt. Susanne kom gående mod mig og kyssede mig på kinden.”Hej, var det en god kamp?” Hun smilte, så hendes øjne strålede om kap med hendes smil.  Hendes brune, lange hår var sat op i en hestehale. ”Vi vandt!” Svarede jeg henrykt.”Hvad med dig? Har det været en god dag?” Jeg stillede skoene og gik ind i stuen, hvor der var tændt op med tællelys.”Stille og rolig” Svarede Susanne. Hun satte sig ved siden af mig i sofaen. ”Vi skal snart spise, jeg har selv lavet det” Hun smilede stolt. Jeg kunne godt lugte, at hun selv havde lavet det. Jeg smilede til hende, hun plejede aldrig at lave mad.”Det dufter også godt!” Sagde jeg til hende. Susanne, min dejlige kæreste var blot 2 år yngre end mig. Jeg var selv 28. Vi boede sammen og havde været sammen i 3 år inden jeg tog initiativ til at spørge hende, om hun ville bo sammen med mig. Det havde været det bedste år i mit liv.

Kl. 9.00, lørdag

”Jeg går lige en tur!” Råbte jeg til Susanne. Klokken var ikke engang 10.00 endnu. Morgen var det bedste jeg vidste. Jeg gik rundt og tænkte på dagen før. Det med manden og hans White Pride. Jeg gik forbi et udstillings vindue, og så mit spejlbillede i det. Mørkt brunt hår, markeret ansigt og brune øjne, stirrede tilbage til mig. –Jeg er måske lidt for almindelig? Jeg manglede noget, der gjorde min hverdag speciel! Tænkte jeg for mig selv. Kontorarbejde var måske ikke det mest spændende i hele verden. Jeg havde jo Susanne. ”Jeg gør det squ!”

Kl. 16.45, lørdag

Susanne var taget på arbejde, da jeg var kommet hjem. Jeg satte mig straks hen til computeren og kom så ind på Google. Jeg skrev White Pride i søgefeltet. Der dukkede 178.000.000 resultater op. Jeg begrænsede det til White Pride Århus. Der dukkede kun 33.500 resultater op. Jeg sad hele eftermiddagen, indtil Susanne kom hjem. Jeg lukkede computeren ned, og gik ud til hende. ”Jeg vil gerne invitere dig ud og spise. Hvis det ikke gør noget?”  Jeg smilede drilsk til hende.”Selvfølgelig må du det!” Hun kyssede mig midt på munden. ”Passer det dig, hvis vi går om 2 timer?” Susanne stillede hendes sko, hængte jakken og svarede med en lys, lidt udmattet stemme:” Det gør det!”

 

”Her har jeg aldrig været før,” Susanne kiggede op på det brune skilt, hvor der stod med sort tekst:  Den Hvide Hest.”Ja… Jeg fik det anbefalet fra en fra arbejde.” Jeg smilede til hende,” Skal vi gå ind” Vi gik der ind hånd i hånd. Folk sad tætte om bordene. Susanne og jeg satte os hen til bordet ved baren. Farverne på væggene var matte. En mat bordeaux rød. Bordene var af egetræ, og stolene var moderne. Jeg kiggede rundt og så ham, jeg havde set på stadion. Ham der –White Pride manden. Han sad sammen med 5 andre, rundt om et bord, tæt på den varme pejs over i hjørnet. Over pejsen hang der udklippet artikler i rammer. Hvilke nogle artikler, kunne jeg ikke se.

Maden kom forholdsvis hurtigt. Jeg havde bestilt det samme som Susanne. En enkelt salat.”Hvordan går det med din brevkasse?” Susanne arbejde som journalist, men redigerede også en brevkasse.”Det går egentlig fint nok. Folk skriver bare så meget om det samme, og de har de samme problemer!” Susanne stikkede i sin salat.”Hvilket emne er vi inde på?” Spurgte jeg interesseret. Susanne kiggede op.”Racisme!” Svarede hun mig hårdt. Jeg nikkede og syntes pludselig, at det var blevet varmt. Jeg tog min jakke af og hængte den over stolen.”Folk har jo forskelige meninger om det og miljøet!” Jeg prøvede at snakke så naturligt som overhovedet muligt.”Jamen, når folk snakker om at infiltrere et miljø, som fx White Pride, så fraråder jeg det.” Jeg holdt op med at tygge og rynkede brynene.”Hvorfor?!” Susanne lænende sig ind over bordet og hviskede stille til mig.” Ja, jeg mener barer hvis man er gået ind i det, kan man jo ikke lægge det til side! Folk vil… Hvad er der? Hvorfor ser du sådan ud?” Jeg rømmede mig og gumlede videre” Undskyld, jeg syntes bare, der var et ben i maden” Hun kiggede op,” Et ben?” smilede hun,” Det er en avocado, du spiser.” Jeg tænkte mig om,” Måske er det en avocado med træben?” Susanne lo og gik videre,” Folk vil bare have noget andet i hverdagen og har måske nogle meninger, de vil ud med. Det er jo ikke sikkert at de får det ved at melde sig til White Pride!” Jeg rejste mig op og forklarede, at jeg skulle på toilet. Jeg skyndte mig igennem restauranten. Der var ingen ude på toilettet. ”Har du besluttet dig?” Jeg vendte mig om. Der stod ham White Pride manden.”Jeg har besluttet…” Jeg sank engang,” Jeg… vil gerne.”Jeg åndede ud og slappede af i musklerne” Godt! Mød mig her i morgen kl.21.00” Han gik ud lige så stille, som han var kommet ind. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, der hang over den skinnede vask. Håret var klistret til panden, sikkert pga. af sveden. Jeg kiggede ned på mine hænder. De rystede kraftigt! Hvor lang tid havde de gjort det?! ”Det skal nok gå!” Sagde jeg til mig selv. Jeg hældte noget koldt vand i hovedet på mig selv. Jeg tog en dyb indånding og gik så ud. ”Hej” Sagde jeg til Susanne, der sad ved bordet. Jeg tog en tår af danskvanden, som Susanne formentlig havde bestilt.”Skal vi gå hjem, hvis du er færdig?” Susanne nikkede, rejste sig, og tog sin jakke på. Da vi gik mod døren, kiggede jeg en sidste gang på –White Pride manden, han nikkede kort til mig. Hans sorte øjne sad fast i min hukommelse.

Kl. 23.00, lørdag

Hans sorte øjne sad der også, da jeg havde lagt mig ned i Susannes og min dobbeltseng.

Kl. 20. 45, søndag

Den næste aften bevægede jeg mod Jægergårdsgade. Klokken nærmede sig 21.00. Da jeg gik ind på Den Hvide Hest, så jeg –White Pride manden. Han sad omkring det samme bord sammen med 5 andre. Jeg gik med raske skridt mod dem.”Så… Er jeg… Her!” De kiggede op på mig. ”Godt!” Sagde en af de andre. De nærstuderede mig. ”Vi skal havde fundet et dæknavn til dig!” Han vendte sig om, så jeg kunne se hans sorte øjne ordentligt.”Har du selv en ide?” Jeg tænkte mig om, inden jeg svarede ”Kald mig Prins!” De foreskelige mænd tænkte sig om, og nikkede kort til hinanden. Det var vedtaget. Der blev skubbet en stol hen til mig, og jeg satte mig ned.”Det er vist i orden til dig!” Sagde en høj fyr. Jeg sad og snakkede lystig med den høje fyr. Vi brugte kun dæknavne. Vores leder kaldte vi ”Ulv” Ulv, var ham, jeg havde set på stadion.

                                                                            Nutid

Alt blev stille, da han trådte ind. Jeg har nu været i White Pride i en måned. Jeg har været ude til flere fodboldkampe der senere var blevet til slagsmål. Jeg elskede det. Susanne havde ikke fundet ud af noget. ”Vi tager ham og de andre, når de er på vej ud” Hviskede ”Ulv” til os. Vi nikkede til hinanden.

En halv time senere begyndte de at gå. Vi fulgte stille efter, men det ændrede sig da vi nåede ud i det iskolde vejr. Vi overfaldt dem. Tævede dem. Slog den ene ihjel. Det havde jeg ikke prøvet før…

Da jeg kom hjem, brød jeg ud i gråd. Susanne prøvede at hjælpe. Det gjorde hun. Men jeg kom til at fortælle, hvad jeg havde gjort, hvad jeg er gået ind i. Hun sagde til mig at hun ville forlade mig, hvis jeg ikke kom ud af det. Hun fortalte mig konsekvenserne ved det. Jeg prøvede at forklare hende mine synspunkter, men hun forstod ikke. Vi græd begge. Vi græd længe.

Mine ører ringede stadig, da døren smækkede med et brag, og hele verden tav. Det, man kalder hjem, blev ligesom et fremmed sted for mig. Et andet land. Jeg burde ligge mig ned, men fandme ikke i vores dobbeltseng!

Kl. 11.00, mandag

Jeg vågnede næste morgen ved at en parkeret lastvogn med ti tons porcelæn afsporede et godstog med levende slagtesvin. Sådan lød det i min drøm. I virkeligheden var det dørklokken, som kimede ude i entreen. Selvom jeg gemte hovedet under hovedpuden, kunne jeg stadig høre det. Mit hoved var ved at eksplodere af tømmermænd, og hele min krop føles, som om en flok dinosaurer havde spillet fodbold med den. For at få lyden til at stoppe kæmpede jeg mig op fra sengen og vaklede kun iført boksershorts ud i entreen og åbnede. På trappen stod Susanne. Bleg med sit brune hår, der dækkede hendes ansigt.”Jeg kom bare for at finde mine ting. Jeg flytter…” Sagde hun med en forsigtig stemme.”Nej! Du må ikke…” Tømmermændene blev værre, hvis jeg talte.”Du må ikke flytte! Jeg melder mig ud af White Pride!” Jeg kunne mærke tårerne.” Jeg lover!” Jeg rakte ud efter hende.””Jeg melder mig ud!” Vi stod og krammede hinanden i flere minutter.

 

De næste dage blev jeg kimet ned af samtlige White Pride medlemmer. Der dukkede flere breve op med trusler, men jeg meldte det ikke. Det ville jo komme frem, at jeg har været med til at slå en mand ihjel. Det havde været meget i mediernes søgelys. Jeg havde ikke lyst til at være for meget i det. Altså det korte af det lange: Jeg havde fortrudt! Godt at Susanne har fået mig til at ændre livsstil og droppe White Pride!”Her til morges modtog jeg dette!” Jeg vidste Susanne papiret, hvor ordene stod skrevet med rød tusch: VI FÅR DIG PÅ ET TIDSPUNKT, PRINS! Susanne rynkede brynene,” Du bliver nødt til at fortælle politiet eller PET det!” Susanne kiggede på mig” Det ender med, at du bliver dræbt!” Jeg kiggede længe på hende, inden jeg svarede:” Nej, jeg kommer i fængsel og alt muligt!” Susanne rejste sig fra sofaen, som vi havde sat os i.” Bare du ved hvad du gør!” Jeg rejste mig op,” Det gør jeg!”

 

Jeg gik de følgende måneder ikke i byen. Jeg gik heller ikke ud for at handle. Det gjorde Susanne. Jeg blev hjemme, af frygt for at møde ”Ulv” eller en anden fra White Pride. Jeg gik kun på arbejde. Truslerne kom stadigvæk, men det påvirkede mig ikke. Jeg undgik Jægergårdsgade, og alt andet omkring. Jeg undgik Bruuns galleri. Jeg undgik stadion. Jeg havde lagt det bag mig, men det havde Susanne ikke. Hun var bange, ligesom mig. Vi levede i frygt, og jeg i skam. I skam over hvad jeg havde gjort. Dræbt en mand, en jeg ikke kendte…

 

”Jeg finder dig! Jeg dræber dig!” Manden forfulgte mig. Han råbte efter mig. Jeg løb. Igennem Jægergårdsgade. Manden løb efter mig. Han var hurtigere. Jeg var begyndt at blive forpustet. Mit åndedrag blev hurtigere. Det blev sort! Jeg var nu på stadion. På midten, lige på midten. Lige på fodboldbanen. Lygterne tændte, og de lyste mig skarpt i øjnene. Jeg kiggede ned. Så det der stod på græsplænen, med røde store bogstaver. Kunne ikke se det klart, men stadig kunne jeg regne ud hvad der stod. STADIG SJOVT, PRINS. De havde fundet mig… Han havde fundet mig. Ulv…

 

Jeg vågnede ved, at jeg var badet i sved. Gennemblødt. Jeg havde haft mareridt. Susanne var ikke i sengen. Jeg satte mig på sengekanten. Trak vejret tungt, og lagde mit hoved ned i mine hænder. Jeg rejste mig op, og gik igennem det mørke soverum. Jeg fandt vejen til toilettet. Jeg vaskede mine hænder og mit ansigt. Kiggede mig i spejlet. Da så jeg det! Det stod oppe i hjørnet med rød tusch. Tusch farven løb stille ned af spejlet. Det var nærmest flydende. Ordene borede sig ind i min krop og forsatte helt ind i min sjæl. STUEN, PRINS! Jeg vendte mig stille omkring. Noget distraherede mig. Jeg gik med forsigtige skridt ud af soveværelset. Jeg vendte mig omkring op til flere gange, men der var ikke noget. Da jeg når ind i stuen, står der stearinlys rundt omkring. Tændte. Der var en lugt. Svært at beskrive, men den var nærmest som jern. Jeg drejede hovedet stille. Den hvide væg. Den var ikke længere hvid, men rød. Ikke hele væggen, det var kun ordene der var røde. Det løb ned af væggen, ligesom det gjorde ude på badeværelset. Også lidt af gulvet var rødt! Da så jeg det. Susanne. Pulsåren var skåret over. Hovedet var næsten af. De manglede måske bare at skære 2 cm, så var hovedet af. Armene var indsmurt i blod. Det samme var benene. Hele hendes krop var indsmurt i blod.

 

Jeg græd, og jeg fortsætter. Jeg prøvede at stoppe, men kunne ikke. Jeg skreg, men det hjalp ikke. Jeg kæmpede, og jeg kæmper stadigvæk. Jeg prøvede, men kunne ikke. Jeg talte, men tav hurtigt. Jeg tænkte, og det bliver jeg med. Jeg læste, men lagde bogen fra mig. Jeg sov, men vågnede igen. Jeg sang, men kunne ikke. Jeg gik, men stoppede hurtigt igen. Jeg spiste, jeg kastede det op igen. Jeg gik i bad, og prøvede at sluge det. Jeg tændte et stearinlys, men det slukkede. Jeg skrev, men blyant knækkede. Jeg stirrede, på ingenting. Jeg vaskede hænder, men der var stadigvæk beskidt. Jeg har arbejde, men det har jeg mistet. Jeg var sammen med mine venner, men de forlod mig. Jeg boede, det gør jeg også bare på gaden. Jeg tog stoffer, men det forsvandt. Begyndte at ryge, men havde ikke flere penge til cigaretter. Blev døv, senere stum. Jeg fandt et bjerg, ved vandet. Det var stort, med skarpe kanter. Jeg levede, men det gør jeg ikke mere…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...