*PAUSE* My Journal Of Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Livet som journalist og paparazzi, er det bedste den 18 årige Jackie Evens ved. Hun står også højt i sit fag. De tre hovedregler følger hun også fra punkt til prikke.
1. Gør altid en opgave færdig.
2. Tag aldrig den lette udvej.
og sidst men bestemt ikke mindst, 3. Bland ALDRIG følelserne ind i det.
Den sidste får dig en prøve, da en helt bestemt opgave bliver kastet i hovedet på den unge pige.

31Likes
20Kommentarer
1809Visninger
AA

3. Kaptiel 2.

"Men, Men, Men!" Jeg protesterede men Housten klappede mig bare beroligende på skuldrende, imens hun stille og roligt skubbede mig ud af hendes kontor.

"Rolig nu Evens, Du ved jo hvad du skal gøre. Tag det som en ferie af en slags" sagde hun inden hun lukkede døren lige for snotten af mig. Hvilket forlod mig helt forvirret med en måbende mund og en løftet pegefinger.

Jeg vendte mig stille og roligt om, lukkede munden og sænkede fingeren.
Rolig nu Jackie. Træk vejret. Planen er jo simpel og klar. Jeg var bare klar på at det skulle starte idag?

Min opgave, var dog nemmere sagt end gjort.

Jeg skulle finde One Direction og blive 'gode venner' med dem, så sladderbladene kunne få ALT om deres privat liv. Lidt ondt, men who the fuck cares?

Men...

For det første skulle jeg finde One Direction. De kan jo være overalt, altså er der et sted som det boyband ikke har været?

Og så for det andet, så skulle jeg have deres nummer og komme helt tæt på. Og så igen, har de ikke fucker mange sikkerheds folk?

Og så næst vigtist, skal jeg have bygget et venskab og tillid op og jeg skal virke troværdig..

OG IKKE BLANDE FØLELSER IND I DET HELE; FOR SÅ GÅR DET GALT! havde Housten sagt nærmest titusinde gange, men hun havde vel ret?

Mine fødder bevægede sig ned af fortorvet på vej hen til min lejlighed. Jeg tror at jeg skal sove lidt på det, så går det nok.

***

Et ordenligt boink lød, så mine øjne åbnede sig med et sæt så de kunne se. Suprise. Men det var ikke det sædvanlige syn de så, for på mit natbord hvor min dejlige blå lampe plejede at stå, der stod ikke nogle lampe?

Jeg retter mig op så jeg sidder i min dejlige store seng, og køre en hånd igennem mit hår. Mit blik flakker rundt i rummet indtil det lander på mine blå lampe, som dog ikke er så 'lampe' mere. For den er heeelt smadret, som i virkelig-mange-billioner-stykker smadret.

Og så kommer million spørgsmålet, hvordan fanden kan det vælte og smadre?
Svaret er nok ret simpelt. Det her min lille pinlige teori; Jeg har smadret min arm ind i den i søvne, så den er væltet.

Grunden til at jeg gætter på det er også ret simpel: Jeg har gjort det før....

Men hvordan skal jeg så komme op uden at få glasskår op i fødderne?

Sutsko! Mine dejlige sutsko står jo som altid over på den anden side af sengen.
Jeg drejer mig om så jeg sidder hen imod den anden side, og dér stod mine dejlige lifesavers. Lidt overdrevet men, overdrivelse fremmer forståelse.

Mine fødder glider lige så stille ned i de bløde sutsko, og på små listefødder smutter jeg ud i køkkenet, for tage lave noget morgenmad. Røræg og bacooooon. Jeg kan ikke leve uden bacon!

Jeg finder en dyb pande til mine æg og mit bacon. Og jeg hiver ingredienserne frem, til mit lækre morgen måltid, i køleskabet. Først klaskede jeg æggene ud på panden, for at lade det stege så der er plads til min dejlige bacoooon.

Da jeg har stået i 1 minut, ringer min dejlige telefon. Så jeg spurter ind i stue, hvor den ligger, og tager den.

"Jep" siger jeg ind i røret og kaster mig på sofaen, med mine ben under mig.

"Sup Bitch!" bliver der sagt i den anden ende. Becca... selvfølgelig...
"Jeg tænkte om vi ikke kunne hænge lidt ud snart, det er hundrede år siden sidst" siger hun mut, inden jeg får nogle change til at svare.

"Vi så hinanden i sidste uge?" svare jeg hende.

"Og? det er da lang tid at være væk fra moi!.. og dig selvfølgelig.." det sidste mumler hun, og det er lige til at smile over. Hun plejer ikke at være den der siger at hun savner en, for hun tvinger dem/mig altid til at være sammen med hende, mindts tre gange om ugen, hvis ikke mere?

"Jeg har tr..." prøver jeg at sige inden hun afbryder mig "Og du vover på at sige at du har travlt! For jeg ringede til din chef igår og hun sagde at du havde fri!" siger hun hurtigt i en lang køre, hvilket ikke giver mig noget tid til at komme med nogle input.

"Hvorfor fanden ringer du til min chef?" Hun skal til at sige noget men jeg afbryder hende, "Og desuden har jeg én opgave, som faktisk godt kan tage noget tid!" svare jeg hende igen. 

"Røv... Hvad er det så denne gang, noget spændende?"spørger hun, totalt uinteresseret. Hun hader mit job hun synes at det stjæler hendes tid med mig... tsk..

"Det er faktisk rigtig spændende! Jeg skal noget som du nok vil hade mig for, men for mig er det penge lige ned i kassen." siger jeg glad.

"Det har bare ikke ar være noget med hunde aflivning!" bliver der råbt, så jeg er nød til at tage telefonen lidt væk fra øret. Da der bliver stille putter jeg den til øret igen og griner. Buller er hendes elskede bulldog... jeg hader den, og ville ved hver tænkelig lejlighed, gøre noget for at genere, enten den eller dens race. Så derfor tror hun altid at jeg har gjort noget dumt imod hunde, når jeg siger at det er noget hun vil hade. Det er bare Becca i en nødeskal...

"Jeg har ikke rørt din lille lorte hund, eller nogle anden lorte hund." siger jeg med et smil i stemmen, hun sukker lettet. "Hvad er det så?" spørger hun utålmodigt.

"Please ikke dræb mig eller sig det til nogen, for så er jeg totalt død og det samme min karriere, og så har jeg ikke nogen penge og så....", "Ja ja kom nu til sagen, jeg lover. Hvis jeg gør det, så, ja så må du sælge Buller..!" siger hun, hvilket får mig til at grine. Hun ville aldrig lade mig sælge Buller, aldrig nogensinde!

"Jeg skal finde ud af alle de saftige detaljer om One Direction og så sælge dem til sladderbladene" siger jeg uden tøven men holder hurtigt telefonen fra øret. Et skrig lyder og derefter en masse højlydt protester, om at de også er mennesker og at jeg kunne bliver sagsøgt hvis de fandt ud af det. Som du kan høre er hun totalt Directioner, men jeg er mere en neutral en, eller ikke. Jeg respektere dem og sådan noget men, de er ikke til at holde ud, og det er jo mit job. Og i mit job er det ikke følelser der tæller, der er det kvalitet.

"Slap nu lige lidt af Becs! Det er deres problem!" siger jeg koldt.
"Nej det er ikke deres problem, det er dit, det er dig som ødelægger deres liv!" siger hun vredt.
"Nej jeg gør ej!"
"Jo. Du gør!"
"Nej!"
"Jo!"
"Nej!"

"Hvad lavede du egentligt inden jeg ringede?" spørger hun så i et roligt tonefald. Hun hader når vi er uenige, og hun kender mig godt nok til at vide at hun ikke kan gøre noget.

"jeg lave... Fuck!" Jeg kommer i tanke om mine æg og mit bacon. Jeg smidder telefonen i sofaen og skynder mig ud i køkkenet, jeg når lige at høre Becca spørge hvad det er, inden hun forsvinder ud af min hørevide.

Jeg er nået ud i køkkenet og står måbende og kigger på mine kulsorte æg og det helt smulrede bacon. Hurtigt slukker jeg for kogepladerne, så maden ikke sætter sig fast på panderne. Hvis det altså ikke allerede har gjort det.

Jeg sætter opgivende panden ned i vasken, tænder for vandet, så det kan stå i blød, så det er nemmere at vaske af.

Så står det vel på starbucks morgenmad... igen....

Jeg tøffede mut ind i stuen igen og tjekkede om Becca stadig var i røret, det var hun ikke men hun havde sendt en sms.

#Hey bebz. Hvad skete der, du lød helt ude af den?#

Jeg gad ikke svare, det kunne jeg gøre på vej ned til starbucks...

Jeg tøffede videre ind på mit værelse, forbi min smadrede lampe, for at tage tøj på.

Da jeg havde gjort mig klar på under en halv time, blev det ikke bedre end en hvid langærmet t-shirt og nogle sorte højtaljede bukser og så mine sorte supras. Håret sat op i en høj hestehale og bare noget naturlig makeup. Så var jeg på vej ud af døren, uden jakke fordi at vejret var dejligt og lunt.

Og som forudset var luften der ramte mig, på vej ud af døren, dejligt lun. Solen skinnede, og man kunne høre fuglene pippe, dog også en enkelt måge med dens hæse skrig.

Da jeg havde lagt nogle meter bag mig ned af fortorvet, trak jeg min telefon op af lommen for at svare Becs.

#Hey Becs. Sorry, du fik mig til at tænke på at jeg var igang med at stege æg og bacon.... Det blev grueligt brændt på.... Starbucks here i come.#

Jeg sukkede for migselv da jeg sendte beskeden afsted. Det var tredje gang jeg skulle have morgenmad på starbucks, på en uge! tsk...Og det værste er at det som regel kun bliver til en enkelt kop kaffe, så jeg er helt spedee på arbejdet og så helt død når jeg kommer hjem.. Og så bliver Becca sur fordi hun har planlagt en sleepover. Så typisk hende...

En vibration i mine bukser - skal ikke misforstås...- fik mig til at sænke farten og tage den op for at kigge på den sms som lige var tigget ind på min telefon. Fra Becca, selvfølgelig.

#Surt bebz. Har lige været der selv. En eller anden krølle-fyr syntes lige at han skulle springe i køen.. Pff..#

Jeg fniste lidt over hendes besked. Hun var en af de typer, man bare ikke skulle fucke med, hun kunne gå helt grassat.

Man skulle virkelig aldrig overhale Becs. Kun hvis man er så 'trænet' at hun ikke når at opdager det. 

Jeg drejede om hjørnet og skulle lige til at svare hende, da jeg bumper lige ind i en eller anden, og for det ikke skal være løgn, taber sin lunkne kaffe ud over min helt hvide trøje! Et højt gisp flyver ud af min mund og mit blik flyver op og lander på en dreng med et måbende udtryk i ansigtet og en tom kaffekop i hånden, sjovt nok fra starbucks....

"Hvad fanden har du gang i fister!? Se dig lige lidt for ikke? Nu har du ødelagt min eneste hvid-" Jeg stopper selv min talestrøm da mine øjne igen falder på drengen, som står med et stort smil klasket på læberne.

"Hvad fanden griner du af fister?" Vrisser jeg og slår ud med hænderne. "Du ser bare sjo-", Hans hæse genkendelige stemme for mig til at afbryde ham da krøllerne også ser bekendte ud.

"Seriøst. Harry?" spørger jeg chokerret. Hans smil stivner lidt, men han nikker så tøvende. "Ikke dig igen vel?" spørger jeg muggent. Det var den klods som syntes at han skulle gå ind i mig, præcis sammme sted som her igår! Han ser dumt på mig. Fatter han ikke en skid, eller har han måske en guldfiskehukommelse.

For du ved en guldfisk husker kun de sidste ti sekunder der har passeret?

Jeg slår armene ud foran mig som i en det-er-mig-kan-du-ikke-huske-mig gestus. Men han ser bare endnu mere blank ud. Forhelvede da dreng, har du flere krøller end du har hjerne?

"Det er mig, du bumpede ind i præcis samme sted igår. Remember?" spørger jeg så. Og så lyser hans ansigt op i et smil, som om han har fundet ud af det. Godt for ham da...

"Nååå dig, ja jeg fik jo aldrig dit navn...." siger han så.

"Og det tror du at du får nu, eller hvad krølle?" spørger jeg. Og klap på skulderen til mig for det forfærdelige comeback.. eller noget..?  "Det havde jeg tænkt ja?" siger han flirtende. Ad.. Jeg kender dig ikke engang fistaaar, stop en halv! Han er sgu da Harry Styles! Og det er mit job at blive 'venner' med ham. Du må få mit navn, hvis jeg må få dit privatliv... *ond latter indsat, du ved MUHAHAHAAAAAA, agtigt*

"Det' Jackie" siger jeg sukkersødt. Nu skal der fandme arbejdes røven ud af bukserne.

"Skal du ikke have gjort noget ved den trøje?" spørger han bekymret. Stop yourself. Men jo det skulle jeg jo nok.

"Jo.." mumler jeg og kigger ned af mig selv, jeg ved ikke hvad jeg ligner. "Skal jeg ikke købe en ny trøje til dig, der ligger en H&M lige derhenne?" Harry som har taget sine solbriller af, kigger flirtende ned på mig. Lets face it, Jeg er ikke særlig høj.

"Nej tak du, jeg tror bare at jeg tager hjem og skifter" siger jeg sarkastisk og hiver ud i trøjen.

"Er der noget andet jeg kan gøre så? Jeg har trods alt stødt ind i dig to gange?" Jeg kan godt lide din tanke gang Styles. Jeg lagde to fingre op min hage for at se så tænksom ud, som muligt, imens jeg mumlede nogle 'Hmm' lyde.

"Ved du hvad Styles, jeg har faktisk smadret en lampe der hjemme og der er skår over det hele, så hvis du ville være giga sød at fjerne dem imens jeg skifter trøje, så kan vi gå ned på starbucks igen og få en kop kaffe eller noget bagefter?" Jeg ligger hovedt lidt på skrå og blinker sødt med øjnene. Han nikker og smiler så stort til mig.

En arm vender mig om og skubber mig blidt i ryggen.. Jeg drejer mit hoved og kigger derfor på Harry som bare går og smiler. Det smittede hurtigt af på mig.

Jeg har jo også alt grund til at smile. Det her skulle nok blive godt.

____________________________________________________________________________

Sooooooooo Sorry for sådan et lorte kapitel, og så med sådan en lang ventetid!
Virkelig undskyld, men jeg har ikke haft tid. Skole og fodbold og venner skal også passe ind.
Og jeg vil på forhånd undskylde for den lange ventetid der også vil komme på næste kapitel, for det gør der, min mors computer er bare det mest uduelige lort i hele den hvide verden... dyyybt suk...

Men ja nu har hun jo fundet Harry, og når man først har en kommer de andre fire hurtigt, eller noget, Haha!

Hvis i ville give et like ville det betyde sååååå meget for mig!
Forhåbenligt tak<3

Frejaxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...