*PAUSE* My Journal Of Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Livet som journalist og paparazzi, er det bedste den 18 årige Jackie Evens ved. Hun står også højt i sit fag. De tre hovedregler følger hun også fra punkt til prikke.
1. Gør altid en opgave færdig.
2. Tag aldrig den lette udvej.
og sidst men bestemt ikke mindst, 3. Bland ALDRIG følelserne ind i det.
Den sidste får dig en prøve, da en helt bestemt opgave bliver kastet i hovedet på den unge pige.

31Likes
20Kommentarer
1811Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Nu har jeg siddet og kigget på tastaturet i 2 timer, eller for at være ærlig, i 2 dage uden at der er kommet noget op på papiret. Og det gør mig vanvittig! Jeg plejer aldrig at være til at stoppe når jeg skulle skrive en artikel, men nu, ja så går det sgu ikke for godt. Det kan jo nok have noget at gøre med at jeg skal skrive en klumme, som er den værste ting i mit job!

Godt nok er jeg stolt af mit job, faktisk elsker jeg det! Men når jeg bliver sat til skrive en klumme så føler jeg mig altså degraderet... Jeg er forresten Journalist. 

Jeg skal lige til at lægge mine hænder ned på tastaturet igen da min dejlige telefon ringer! Og ja jeg sagde dejlige, men det er fordi at den er ny og det første opkald jeg fik var om en lønforhøjelse!

Jeg trykker på besvar og føre den op til mit øre, "Jep?" siger jeg hurtigt ind i telefonen, det gør jeg altid!

"Også hej til dig Evens!" siger min chef ind i røret, med et lille grin i stemmen og før jeg kan nå at svare fortsætter hun, "Er du færdig med klummen endnu?", fuck... den måtte jo komme. Jeg sukker og skal lige til at sige nej da hun afbryder mig. Igen. "For det gør ikke noget hvis du ikke har, det er faktisk derfor at jeg ringer,"

Ahvad? "Vi har sat en anden til at skrive den. For jeg har et helt specielt og langvarigt job til dig!" Uhhh nu bliver det jo først spændende!

"Og hvad er så det om man må spørge?" spørger jeg ivrigt, tænk hvis jeg skulle på en eller anden tur til et andet land eller noget!

Også selvom jeg har været mange mange steder, så er det altid sjovt at komme på ferie. Eller i mit tilfælde arbejde!

"Hvorfor kommer du ikke ned på redaktionen, så kan vi snakke om det?" siger hun så og hurtigt som lynet for jeg svaret

"Er der om en halv time, eller sådan noget? Hej" jeg lægger på og lægger telefonen på bordet.

Jeg skynder mig ind på mit soveværelse og åbner undertøjsskuffen. Jeg hiver et par sorte underbukser ud og en bh som er sort med hvide blonder. Derefter skynder jeg mig ud på badeværelset for at tage et bad.

Jeg træder ind under vandet og lader de varme stråler omfavne min krop, jeg griber ud efter shampooen og klatter noget ud i mit hånd som jeg derefter putter op i mit hår og masserer ud i mit hår. Derfeter kommer mit hår til at dufte af slik! Dejligt, slik-duftende-shampoo ftw! Jeg skyller shampooen ud af mit hår og gentager derefter procesen med balsamen, som også dufter af slik! Uhm!

Jeg skynder mig og tører mit hår og min krop og får så mit dejlige undertøj på, for derefter at gå ind på mit dejlige værelse for at finde et dejligt sæt tøj!

Læg lige mærke til hvor mange gange jeg sagde dejlig i én sætning! Men det er fordi at det er en dejlig dag, for jeg skal ikke skrive den åndsvage klumme og jeg for sikkert en spændende opgave!?

Jeg hiver en simpel hvid trøje med trekvarte ærmerover hovedt og ud over den en denim vest som ligner at den er lidt slidt, og så med små nitter på lommerne over brystet. En af mine yndlings. Og så tager jeg også et par lyse slim jeans på.Min makeup er en naturlig en med kun lidt puder og så noget mascara og noget eyeliner, imens mit lange blonde hår bare er redt så det hænger løst ned langs mine skuldrer og vidrer ned til lige over min navle. Langt i know, but i loooovee it!

På vej ud i gangen snupper jeg min telefon og min pung og mine nøgler, jeg tager også mine dejlige skrig gule vans på! De er totalt awesome!

Og der var det der dejlige igen! Det er jo bare dejligt HAHAHAHA!

Okay, plat humor og nogle gange også perverst! Men det må du vænne dig til! For sådan er jeg bare.

Jeg går ud og lukker døren efter mig og med det samme rammer den friske forårs vind mig.

Jeg fortsætter  ned af gaden som fører hen til redaktionen som, til fordel for heldige og dejlige og awesome mig, ligger tæt på mit lejlighedkompleks. Jeg drejer om hjørnet så jeg kan se bygningen, da jeg støder ind i.. eller det var jo faktisk ham der stødte ind i mig! Den klods!

"Hey pas lige lidt på fister!" siger jeg koldt til ham, og kigger lidt undersøgende på ham. Han har solbriller på. Han har nogle brune krøller placeret på hans hoved og nogle hvide tænder som lyser op i et undskyldende smil. 

"Undskyld du, jeg så dig ikke," siger han med en bedende stemme. Mit humør letter lidt. Han har jo ikke gjort det med vilje, han kunne dog godt se sig lidt for.

"Cool, cool, der skete jo ikke noget?" siger jeg med et af mine dejlige smil på mine læber, men uheldigvis kommer mine udejlige smilehuller frem.. Jeg hader dem... også selvom mange piger sikkert gerne ville have dem, og de måtte hjertens gerne få dem hvis det stod til mig.

"Det har du ret i, jeg er Harry!" wow wow, ro på tyr! Vi er to mennesker som stødte ind i hinanden, vi behøves ikke fornavnet? Det plejer man da ikke, eller er det bare mig?

"Øhm, hej Harry?" Jeg prøver at slippe uden om mit fornavn. Og det bemærkede han så tydeligvis også for han så spørgende på mig og skulle til at åbne munden, da jeg kom ham i forkøbet.

"Jeg må nok også hellere gå, arbejdet kalder!" griner jeg med det der akavede grin, "Okay, ses!" siger han inden han går uden om mig og rundt om hjørnet. "yaer, right.." mumler jeg for mig selv inden jeg begynder at gå videre.

 

Jeg skubber de store døre op til den store gråhvide bygning og går ind. Og det første jeg bliver mødt af er selvfølgelig den stærke duft af kaffe og nyprintet papir, det lyder mærkeligt men jeg elsker den. Det minder mig om min dejligt travle hverdag med noget nyt hver dag.

"Evens! jeg er glad for at du kommer så hurtigt!" min chef kommer gående med faste skridt hen imod mig.

"Jeg glæder mig bare til at høre hvad min opgave er, det kan umuligt være værre end klummen. Og hvorfor satte du mig egentligt til at skrive den, du ved mig hvordan jeg har det med dem!?" siger jeg hurtigt i én køre, til min chef, som foresten hedder Claudia Housten, men vi kalder hende bare for Housten.

Housten i think we got a problem. 

Hun griner af mig imens hun ryster på hovedet af  mig.

"Kom med hen på kontoret så kan vi snakke," siger hun med en lav stemme.

"Okay," Hvisker jeg og følger med hende hen ad de brede gange med åbne kontorer, hvor man skal gå mussestille.

"Hvorfor hvisker vi egentligt?" spørger jeg hviskende, men Housten ryster bare på hovedet. Du må ikke spørge mig hvorfor jeg kalder min chef for enten hendes efternavn eller chef? For det er ikke fordi at hun har et desideret grimt navn, det er nok bare fordi at hun kalder mig Evens?

Vi går ind af døren til hendes kontor og sætter os på stolene overfor hendes skrivebord. "Når hvad er de så, du har kun sagt at det skulle være langvarigt?" spørger jeg nysgerrigt.

"Det kommer an på om du gør det kort?", siger hun mystisk, hvordan havde hun tænkt at jeg skulle forstå det?

"Og hvordan skal jeg kunne gøre det kort når jeg ikke ved hvad det er?" spørger jeg så,

"Du er skarp Evens, en af de bedste og det er derfor at jeg syntes at du ville kunne gøre det her job godt, og så er det jo et plus at du er køn og har en god personlighed," Oh stop it you!, du smigre... Vent hvad? Hvorfor er det et plus? Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for hun grinte svagt af mig. 

"Den havde du ikke lige regnet med, hva?" siger hun så som et svar på mit ansigts udtryk, men jeg er stadig forvirret! "Kom nu til sagen," siger jeg utålmodigt, og igen grinte hun af mig, "Du skal være undercover. Hvordan du gør det, må du selv finde ud af." Siger hun begejstret og der manglede kun det der klappen i hænderne og så ville hun ligne en.. en.. ja en, det ved jeg ikke?

"Hvorfor ikke bare et interview med vedkomme?" spørger jeg så.

"Hvem er det egentligt?" Spørger jeg.Det ville måske være ret så smart at vide.

"De, er One Direction." Hun sender mig et sigende blik. "Det er ikke sådan nogle detaljer vi vil have! Vi vil have de saftige detaljer, og jeg har lige siddet og kaldt dig skarp!" Tilføjer hun så med et smil på læben.

"Er du frisk?" spørger hun forhåbningsfuldt... Hmmmm.... Hvorfor ikke?

"Klart, jeg er frisk!"

________________________________________________________________________________

Så kom det første kapitel!
Og for at være ærlig så beskriver starten  mig perfekt!
Jeg har været sååå bange for at skuffe jer!
Fordi jeg er så smigret over at der er kommet 8 Favorit lister på kun et FUCKING CITAT!
Så jeg håber at i er blevet positivt overraskede!

Skriv gerne en kommentar om hvad i tror kommer til at ske, eller måske bare lige en hurtig bemærkning. Så ville jeg blive såååå lykkelig!

Tak på forhånd!

Frejaxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...