Changed - +14 år

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2013
  • Opdateret: 27 apr. 2013
  • Status: Igang
Mille er en hvilken som helst normal skolepige, som går på et alment gymnasie. Hun finder sin første ’’store’’ kærlighed, hun aldrig havde troet at hun ville finde. Men Mille finder hurtigt ud af, at den ’’store’’ kærlighed ikke altid er den bedste.

20Likes
36Kommentarer
586Visninger
AA

2. Kap 1

 

 

"Undskyld, jeg så dig ikke" kom hans første bløde ord ud af hans perfekte mund.

"Nej det skal du da ikke undskylde for, det var mig der gik ind i dig", svarede jeg.

Han var ny. Han bukkede sig ned, for at samle sine ting sammen. Jeg satte mig på hug og begyndte at hjælpe, rigtig kliché agtige.

"Tak" sagde han.

"Hvilken time skal du have nu?" Spurgte jeg, for ikke at smalltalken blev akavet.

"Dansk i lokale 5.2" svarede han, imens han viste sine perfekte tænder i et smil.

"Det skal jeg også" svarede jeg og fortsatte ikke for desperat "vi kunne følges, hvis du vil?" Jeg smilede et sikkert fjoget smil.

"Jo, med glæde"

 Vi gik ind i klassen, læren var der allerede, så han hilste på den nye dreng imens jeg satte mig ned.

 "Godt! Som i nok kan se, har vi fået en ny elev i klassen. Byd ham godt velkommen!" Latterlige energiske lærer.. Læren hviskede til den nye, om han ville præsentere sig selv og drengen nikkede kort og fast.

"Mit navn er Silas, jeg er 21 år og kommer fra Sæby." Så han hed Silas?

Jeg følte straks at det var som 'dagens mand', så nu skulle vi til at se om vi ville slukke. "Godt sagde læren, du kan bare sætte dig ved siden af Mille, der sidder ikke nogen." Han kom gående ned til den tomme plads ved siden af mig, dumpede hans taske og satte sig på stolen. Kort tid efter lænede han sig over bordet og så på mig, nok for at fange mine øjne og låse dem fast. "Nåå.. Så du hedder Mille?" Spurgte han. Jeg nikkede og så ham ind i hans brune dådyr øjne. På få sekunder blev mine ben til gele, virkelig Mille? Du kender ham jo ikke engang. Timen sluttede og alle rejste sig. Jeg blev som regel siddende som en af de sidste, for ikke at blive mast imellem de andre høns, som skynde sig ud. Jeg smilede lidt for mig selv, da en af pigerne tabte sine ting og blev overrumplet af resten af hønsene, som ikke var kommet ud endnu.

’’Skal du ikke med dem?’’ Spurgte Silas, som stadig sad ved mig.

Jeg rystede på hovedet og sukkede, ’’Nej, jeg kan godt lide bare at sidde her lidt’’

’’Okay’’ sagde han og lænede sig tilbage i sin stol, imens han plantede sine hænder bag hovedet på ham selv. ’’Hvad laver du så, når du bare sidder her og stener?’’

’’Det kan være alt, lige fra at lave lektier til at sidde ved min computer.’’ Jeg kiggede på ham.

Han skævede et smil til mig og kvalte et lille grin. ’’Ser man det?’’ Sagde han så.

Jeg ændrede min mimik til et lidt mere irriteret ansigtsudtryk ’’Ja. Man gør.’’

’’Må jeg se på?’’

’’Ville du gå hvis jeg sagde nej?’’ Gengældte jeg hans spørgsmål.

’’Nej, faktisk ikke.’’

’’Hvorfor spørger du så?’’ Spurgte jeg.

Han leede lidt, til jeg skød en albue ind i siden på ham. ’’Ikke gør grin med mig’’ drillede jeg.

’’Nejnej, bare gå i gang med hvad du vil, jeg skal nok lade være med at genere dig mere, hvis ikke det passer fruen.’’ Han løftede det ene øjenbryn og lavede et skævt smil.

’’Tak’’ sagde jeg og rakte tunge af ham.

Selvom det er mod din politik Mille, så kys ham. Han har hentydet det flere gange nu med hans øjne, kom nu! Hvad kan der ske ved det?

Ser du, Mille ’med de dumme tanker’, jeg kan komme til at ødelægge det hele ved det. Lad mig nu bare lige styre det her helt selv, så skal det hele nok gå godt.

________________________________________________________________________

 

Så er kapitlet lavet om, håber det er bedre og mere overskueligt nu. :)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...