Hopeless Love

Da den 16 årige Loala Madsen får et job og støder ind i en dreng. hvad sker der med Loala? hvordan tager drengen det?

1Likes
6Kommentarer
638Visninger
AA

6. Heart attack

 

 ” Hey, ville høre om du kunne komme på arbejde nu? for det vælder ind med gæster” Sagde Viola, ”jo det kan jeg godt. Men jeg er ikke hjemme, jeg er et sted inde i byen og har ikke nogle penge med, så jeg kan ikke betale en bus” sagde jeg, ” jeg kommer og henter dig” sagde hun.

 

Ca. 20 minutter senere sad jeg i Viola's bil. Der var dejlig varmt. ”hvad lavede du endelig inde i byen på denne tid af morgenen” spurgte hun, ”det ved jeg ikke” løg jeg og kikkede ud af vinduet. Det var begyndt at regne, så man kun se vanddråberne trille ned af ruden. ”ved dine forældre at du er her?” spurgte Viola, ”nej, de tror jeg er hos min veninde”. Bilen standsede og jeg fik et chok, jeg kikkede forvirret rundt, da jeg så at vi var ankommet til Sunset. Jeg klikkede selen op og steg ud af bilen. Jeg kikkede hen efter Viola som gjorde tegn til at jeg bare skulle gå ind.

 

Jeg gik hen mod indgangen og åbnede den store glas dør. Jeg blev overfaldet af larm og blev overrasket over hvor mange mennesker der var. Jeg gik hen mod personale rummet og hængte min jakke op. For der efter at gå ud i 'køkkenet' hvor Helle stod og lavede sandwich. Hun kikkede op på mig, da hun opdagede at jeg stod ved siden af hende. ”hey, er du så klar til en travl dag?” spurgte hun. ”tjo, det er jeg vel” smilede jeg til hende, hvor efter jeg gik hen til kassen for at tage imod bestillinger.

 

Da jeg havde stået der i hvad 2 timer eller sådan noget, kunne jeg mærke min mave knurre. Jeg gik derfor ud i personale rummet for at se om der var noget der. Men til min skuffelse var der intet, så jeg gik ud i 'køkkenet' og lavede noget mad til mig selv. Lidt efter kom William ud i 'køkkenet' og kikkede undrende på mig, da han fik øje på mig. ”hvad? Jeg er bare sulten” sagde jeg. Jeg kunne høre ham fnise af mig..

 

Det endte med en sandwich. Jeg sad i stilhed ved bordet og spiste, helt alene. Pludselig gik døren op, William kom ind. "spiser du stadig?" spurgte han og trak en stol frem og satte sig ved bordet overfor mig. ”ja, som du kan se” sagde jeg til ham og sendte ham en grimasse. Jeg tog enu en bid af min sandwich for derefter at tyggede den godt og grundigt. Så det til sidste var blevet til en omgang snaks i min mund. Hyggelig viden ik' haha. Okay nej. Nå men efter en halv times tid havde jeg spist min sandwich færdig og skyldte tallerknen ren for dressing raster. Jeg gik ud til disken for at tage imod bestillinger, da der var mange kunder.

 

***

 

Klokken var nu lidt over 19. endelig havde jeg fri eller det havde jeg sådan set haft siden kl 17 men jeg havde sagt at jeg ikke skulle noget og derfor godt kunne blive og lukke sammen med William. Vi fik lukket og gjord rent i køkkenet, restauranten og tørret disken ren. Jeg skulle til at gå hjemad da den sidste bus var kørt for længst, da jeg standsede ved mit navn blev råbt. Jeg vendte mig om og så William kikke på mig, han begyndte at gå hen til mig mens jeg bare blev stående i døren ud til den kølige aften luft. ”vil du have et lift?” spurgte William mig om. Jeg tænkte lidt over det men endte med at sige ”tak, men nej jeg går bare hjem” jeg kikkede op på ham – da han var højere end mig – og sendte ham et smil og skulle til at gå ud af døren da en hånd greb mit håndled og hev mig tilbage ind af døren. ”du kan da ikke gå ud sådan som du er klædt på?” sagde han og gav mig elevator blikket, jeg kiggede ned af mig selv og så at jeg kun var iført et par shorts og en mørk top og et par converse. Jeg kiggede op på ham igen og sagde ”nej det kan jeg vel ik', fint så kør mig hjem”.

 

Lidt efter sad vi i hans bil på vej hjem til mig. Jeg kiggede ud af vinduet og så hvordan hele verdenen bare fløj forbi. Jeg kunne mærke at han kiggede på mig, jeg vendte mig og kiggede lige ind i hans smukke blå-grønne øjne som passede godt til hans mørke hår. Jeg blev hurtigt revet ud af mine tanker da det gik op for mig at han snakkede til mig. ”øh. Hvad?” sagde jeg og kiggede forvirret på ham, ”jeg spurgte bare om hvilket nummer dit hus har” ”øhh, nummer 47” sagde jeg hurtigt, selv om jeg godt vidste at det ikke var der jeg boede, jeg ville bare ikke hjem efter alt det der var sket, så i stedet for valgte jeg at tage hjem til Amalie. Hun var den eneste som jeg havde lyst til at være sammen med lige nu. Da William standsede bilen kiggede jeg forvirret på ham og da jeg så at vi holdt uden for nr 47 skyndte jeg mig at klikke min sele op og åbne døren. ”tak for turen William, vi ses” sagde jeg og smækkede døren i og løb op til hoveddøren for at banke på. Jeg kiggede hurtigt ned mod vejen hvor Williams bil lige havde holdt, men han var lige kørt så pladsen var tom. ”Loala hvad laver du her på denne tid af dagen?” jeg kiggede hurtigt op på Amalie' mor som kiggede undrende på mig. ”jeg ville bare snakke med Amalie” fik jeg sagt. Hun åbnede døren helt op så jeg kunne komme ind. Jeg tog hurtigt mine sko af og løb op til Amalie som højst sandsynligt sad på hendes værelse og hørte musik. Jeg fik ret. Jeg åbnede døren og fandt en meget optaget Amalie side med sin computer på skødet og kigge på den, hun kiggede forvirret op da hun hørte hendes dør blive åbnet. Hun smed sin computer til siden da hun så at det var mig. 5 sekunder efter stod jeg med armene om hende.

 

”Hvor har du været?” spurgte hun, ”på arbejde, de havde brug for ekstra arbejde da der var mange kunder” ”jeg mener nu mere siden du ikke kom i går og heller ikke var i skole!?” ”ikke noget” løg jeg. ”du lyver, jeg kan se det på dig” nogle gange hader jeg virkelig at hun kendte mig så godt, men hun var jo også min bedste veninde såå. Nå men det endte med at jeg måtte fortælle det hele til hende. Hun tog det endeligt meget roligt men hun blev lidt sur over det jeg havde gjort og at jeg ikke havde taget min mobil de gange hun havde ringet til mig. Jeg forstod hende endelig godt, jeg ville selv blive lidt muggen vis jeg prøvede at komme i kontakt med en men ikke fik noget svar.

 

Det endte med at jeg blev og sov hos Amalie. Vi stod tidligt op da vi jo skulle i skole og ikke måtte komme for sent. Jeg lånte noget af Amalie' tøj og noget af hendes makeup. Efter vi havde gjort os klar til skolen gik vi ned i køkkenet og spiste noget morgenmad. 15 min senere stod vi i gangen og var ved at tage sko på da Amalie' mor kom ud til os og sagde at vi bare kunne tage det stille og roligt da de første to timer var aflyst. ”YES” udbrød vi begge i kor og tog vores sko af igen og løb op på Amalie' værelse.

 

***

 

Jeg var på vej hjem til mig selv da Amalie skulle noget med en anden, så jeg gik alene hjem i håbet om at der ikke ville være nogen hjemme. Men da jeg drejede om hjørnet så jeg at mit håb ikke var gået i opfyldelse, selvfølgelig skulle der holde to biler i indkørslen til vores hus. Jeg gik hen mod mit hus i et rask tempo. Jeg åbnede døren og gik ind, jeg tog mine sko og jakke af og gik mod mit værelse men standsede da jeg hørte nogen sige mit navn jeg genkendte stemmen som min fars. Jeg drejede rundt så jeg kiggede på dem. Men til min overraskelse sad de ikke ved siden af hinanden, men overfor hinanden. Jeg kunne mærke en klump danne sig i min hals da sætningen gik igennem mit hoved som var det piktråd der blev kørt om mit hoved.

 

***

 

 

hvad tror I der sker i næste kapitel..??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...