Wild horses

Lucy er ikke en normal 16-årig pige. Hun vil ikke blive det samme sted hele sit liv og vælger derfor at flytte hver måned til et nyt sted. Hun holder sig for sig selv og der er ikke rigtig nogen der lægger mærke til hende. Ikke før den nye dreng starter.
Han ændrer alt. Han kan ikke forstå hvorfor hun ikke vil tale med ham eller hvorfor hun ikke vil være venner med ham eller nogen andre.

3Likes
5Kommentarer
767Visninger

4. 3

Bell Lucy Smith var lige fyldt 16 år. Hende og hendes far havde ikke holdt nogen former for fest, fordi de var så fattige.
Mark Jonson havde også for tredje gang friet til Bell. Og som altid var svaret:
Nej, jeg kan ikke forlade min far. Han er for svag og har brug for min hjælp til at overleve. Og for tredje gang gik Mark surmulende væk.

Vinteren kom og den faldende sne lå tungt til jorden. "Jeg må afsted, Fader. jeg er hjemme en gang i aften.." De tog afsked og Bell satte i trav på den mørke frisser. 
Mørket var faldet på og den nu mørke skov blev større og meget mere uhyggelig end den var i dagslyset.
Ulvene hyllede og hesten vrinskede. Alting gik så hurtigt og med en enkel bevægelse lå hun på jorden. De sultende ulve kom tætter og med et blev alt sort...

Bell vågnede med et sæt. Hun satte sig op i den store seng og kiggede forvirrende rundt. Hun kunne ikke huske, at hun var kommet hjem. Eller ihvertfald hen til nogen med et meget stort hus. Hun kom hurtigt på benende og hendes fødder ramte det kolde marmor gulv. Det var ikke svært at finde døren ud, da den var stor og den eneste dør i rummet.
Den gik op med en let knirken og en kold brissen ramte hende. Hun trådte ud på den lange gang.. En stor mørk skygge flyttede sig hurtig og som alle andre teenager, ville Bell finde ud af hvad det var. Men det skulle hun aldrig have gjort, får da hun drejede om hjørnet ramte noget hårdt hende i hovedet..

 

375 år senere (2013)

Tavsheden blev hurtig brudt, da nogle hænder ramte min ryg og jeg ramte det kolde vand. Jeg ved det lyder mærkeligt, men jeg havde aldrig rigtig lært at svømme. Så jeg sank længere og længere ned i det kolde dyb. Så var tiden nok inde til at jeg skulle dø og starte for fra på et nyt liv. Men det blev hurtigt lavet om da Mark greb min arm og trak med op på land igen. "Hvad fanden tænker du på?!" Mark gloede på mig som om jeg var syg i hovedet. Efter et hoste anfald, kunne jeg endelig svare. "Hvad mener du..? Der var en der skubbede mig...?" Endnu engang gloede han sært på mig. "Øhh nej..? Kom lad os få dig hjem."

 

Hej alle sammen. Jeg er ked af i måtte vente så lang tid, men min computer var gået i stykker og da jeg fik den igen gik jeg i stå.
Men jeg vil prøve at få skrevet noget mere.

Btw, så skal man til Justin Bieber koncert på lørdag med de dejlige mennesker! Så jeg skriver ikke der c:

Knuuuuus mig!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...