Livet jeg levede.

Choice er en vampyr der kæmper for det gode i verden... men efter hendes egen mening er der noget hun mangler og hun ved det ikke endnu. Der sker mange mærkelig ting for hende, stemmer, venskaber, fortid og selvfølgelig kærligheden.

Denne historie er en blanding af alt jeg kan li og den er ikke færdig endnu men jeg vil meget gerne have tilbage meldinger :)

1Likes
2Kommentarer
467Visninger
AA

3. Værksted.

 

Ned til værkstedet og en af de få venner som jeg stoler rigtig meget på. Tænkte jeg på, hvad det var vi skulle ud på, men noget i mig sagde at jeg nok skulle komme helskindet igennem det. Men hvad ville der ske med de andre og hvem var de? Ja jeg vidste deres navne, men intet om, hvad de føler, interesser, holdninger, hvor de kommer fra og hvordan de kunne leve sammen?? 

Det gjorde ondt inden i at de havde hinanden, mens jeg gennem mit liv ikke havde nogen. Jeg gik så meget i min egne tanker at jeg ikke lagde mærke til de 5 som gik sammen med mig. Som en søvngænger endte vi op i værkstedet og Maytix lignede sig selv, fuld af pletter og blyanter i håret sammen med de farverige blomster. Alt i værkstedet var farverigt, det var hendes måde, at lægge afstand på. Det faktum at det hun lavede slog ihjel, selvom hun elsker livet.

"Hey C lægge siden, jeg har savnet dig" lød det glad fra en stor smilende Maytix. "Hej M. Ja det er længe siden, håber du har haft det godt og at du har fundet en løsning på det problem jeg havde sidst" jeg kunne ikke lade være med at blive smittet af den glæde hun spredte. "Ja det har jeg kom og se her. Løsningen er faktisk ret simpel, kom med din arm. Det her armbånd har alt det du skal bruge, til både fjern styring af din cykel og som en bærbar kommunikations enhed. I stedet for din mobil og bærbar den har det hele og den er mode rigtig og super let at have på og til dit liver den blevet lavet ekstra stærk så den ikke går i stykker, når du er i kamp eller noget” Maytix er altid stolt af det hun laver. Armbåndet var faktisk let lavet i et metal og det sad til armen i et bredt bånd, stramt men ikke for stramt og det vidst hvad klokken var i forskellige farver. "Jeg elsker det og du har garanteret kigget på kværnen samtidig ikke" spurte jeg hende om. "Jo det har jeg og den står klar til I skal af sted. Men nu til det andet I er kommet for, I skal snart af sted igen" Vi skulle hen i den anden ende af det stor værksted, hvor det helle stod parat til uddeling. 

"Jeg ved hvad C elsker af våben og tilbehør, men jeg gør jeg ikke. Såååå jeg har lagt lidt forskelligt ud til jer. Men i får alle et armbånd som C's, men de er ikke ens. Fortæl mig lidt om jer så kan det være jeg kan finde noget ekstra." Sagde hun. "Okay jeg hedder Ja." "I skal ikke sige jeres fulde navne bare det første bogstav, jeg forklar det sener" afbrød jeg ham. "Okay men så hedder jeg J, og jeg slås bedst med mine næver, altså nærkamp, så noget til hænderne vil jeg være glad for" lød det fra Jason. Maytix fandt noget der så ud som sort, lette arbejdes hansker, men de lignede min så jeg vidste han havde noget, der kunne så fra sig.

”Hvad med dig N, noget du kunne tænke dig?” spurte Maytix Natacha. ”Jeg kan bruge en bue og pile. Jeg er bedre på afstand.” Og igen gik Maytix efter det der blev spurt om og kom tilbage med det. ”Jeg er så M og jeg vil gerne have et sæt sai til at slås med og kan den der arm dims give adgang til kort og sådan” ” Selvfølgelig gør den det” svarede Maytix men hun fandt saiene frem. Så vendte hun sig mod den næst sidste og vente på hun skulle snakke. ”Kaste knive og knive til nærkamp.” det kom koldt fra hende, som et helt modsætning i forhold til hendes ydrer, men hun fik sine knive og nu var der kun en tilbage Will, som ikke havde sagt så meget. ”Jeg vil gerne bede om snigskytte riffel, den kraftigste du har tak.” Han lød så formelt, han fik jo også det han bad om. De fik også beskyttende tøj, der gjorde dem skudsikker.

Da vi var færdige og på jeg videre stoppede Maytix mig. ”Gå bare videre jeg kommer.” Jeg kiggede på min ven og jeg kunne se at der var noget i vejen ”Hvad er der? Er der nogen der har gjort dig noget?” For der er ingen som skulle gør hende noget. ”Nej men jeg er bange på dine veje. Der går nogen rygter om at X sender nogen efter jer for at slå jer alle ihjel. Og hvis det sker forlader jeg det her sted.” jeg kunne virkelig se på hende at hun var bange. ”Ved du noget der kan hjælpe” sagde jeg nærmest som en lav hvisken. ”Når I er af sted, så kig i filen trixy xxx har ud arbejdet lidt af en plan og lavet lidt. Men jeg tør ikke sige mere her.” Hun gav mig et kram og sendte mig af sted mod hangaren. Jeg kiggede mig tilbage over skulderen og så en enkelt tåre trille ned af hendes kind. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...