mobning

hej det er den første novella

4Likes
3Kommentarer
398Visninger

1. skole tid

Det var morgen, jeg orkede ikke at gå i skole for jeg vidste, at jeg ville blive mobbet.

Jeg var på vej til skole, jeg så nogen fra min klasse, som grinede og pegede på. Det gav et stik i mit hjerte.

Jeg var kommet hen til klassen og var på vej til at åbne døren, men så kom Tiffany. Hun var en at de ledeste

piger på skolen. Hun skubbede mig væk og grinede og sagde taber. Jeg skyndte mig op og gik ind i klassen.

Alle stirrede på mig. det var ubehageligt, jeg skyndte at sætte mig, men Tiffany spændte ben for mig, så jeg

faldt over det. Alle grinede, jeg prøvede at holde tårene inde, men det kunne jeg ikke, så jeg løb ud af

klassen og hjem. Heldigvis var min min far på arbejde, så jeg skulle ikke forklare det til min far, James.

Der var gået en time siden jeg løb væk fra skolen. Jeg tænke, om jeg skulle gå hen til supermarkedet og købe

noget is, så jeg skyndte mig at tage mine convers på og gik ud at døren og låste døren. Jeg var lige kommet til 

supermarkedet. Jeg skyndte mig hen til kassedamen, men så klodset jeg var, kom jeg til at gå ind i en. Han 

sagde undskyld og det samme gjorde jeg. Han rejste sig op, og sagde hej jeg hedder Niall, hvad hedder du?

Jeg sagde jeg hedder Miley. Mig og Niall talte et stykke tid, men så ringede hans mobil. Niall sagde til mig

at han skulle gå. Han spurgte om mit nummer, og jeg gav ham det, så sagde vi farvel.

 

 

                                                                         Niall`s synsvinkel

Jeg var lige kommet hjem fra supermarkedet, lige pludselige vibrerede min mobil. Jeg tog den op af

lommen, "hallo hej Niall hvad laver du?" "Hej loulou jeg er på vej hjem hvad med dig? Jeg vil bare spørge

om du vil være med til filmaften? Ja det vil jeg gerne. Jeg er på vej ses". Jeg var lige kommet ind ad døren 

hos Harry og Louis lejlighed. "Hvad så Niall", sagde Zayn, "Hej sagde jeg". "Hvem er klar til filmaften?"

 

 

                                                               Miley`s synsvinkel

 Jeg var lige vågnet op, jeg tog min mobil og kiggede på klokken. Den var 9.00. Jeg sprang ud af min

seng og skyndte mig hen til mit skab. Jeg tog et par sorte jeans og en hvid top og et par ringe. Jeg skyndte

mig ned af trapperne og ind i køkkenet. Jeg tog en skål og noget cornflakes. Da jeg var færdig med at 

spise, gik jeg ud at hoveddøren. Jeg  tog min mobil frem og tænkte, om jeg skulle skrive til Niall. Jeg

havde besluttede mig og skrev:hej Niall, hvad laver du Miley.

Efter et par minutter så var jeg ved skolen. Jeg skulle lige til at gå ind i klassen, men så kom Tiffany.

Hun sparkede mig, så jeg faldt på gulvet. "Pas på idiot" sagde hun. Jeg skyndte mig at løbe ind til

pigetoilettet, og derefter begyndte tårne at løbe ned af mine kinder. Jeg var ulykkelig og følte mig ensom.

Pludselig vibrerede min mobil. Jeg tog den af lommen. Jeg kunne se at det var Niall. Jeg kiggede på

sms`en, et smil bredte sig på mit ansigt. Der stod:"hej Miley, jeg laver ikke noget måske kunne vi ses ved

parken". Jeg skrev:"ja det vil jeg gerne hvornår?". Igen vibrerede min mobil jeg kiggede på den. og der

stod:"om en halv time:" jeg skrev:"ok:". Jeg var på vej hen til parken.Der var 10min tilbage, så jeg gik

langsomt. Jeg kunne se parken, så jeg gik lidt hurtigere. Da jeg var nået hen til parken, ledte jeg efter

Niall, men jeg kunne ikke se ham nogen steder. Pludselig kunne jeg mærke noget på mine skuldre. Jeg 

skyndte at vende mig om, men heldigevis var det bare Niall. "Hej Niall" sagde jeg " Hej Miley" svarede 

Niall. "Hvor skal vi hen, Niall". "Altså drengene vil gerne møde dig, så vi skal hen til Harry og louis

lejlighed", "ok" sagde jeg. Da vi var kommet hen til døren, så blev jeg lidt nervøs.Vi ringede på døren,

den blev efter et par sekunder."Hej" sagde en dreng med en masse krøller, "Hej" sagde jeg. "Hedder du

ikke Miley" sagde han " ja jeg hedder Miley hvad hedder du?". "Jeg hedder Harry" sagde han "ok",

kom ind sagde han. Jeg gik ind. Jeg kiggede mig lidt omkring. Der var ret pænt. Jeg lagde mine ting 

i gangen og gik med Harry ind i stuen. Jeg kunne se nogle drenge, som sad på sofaen og snakkede.

Harry sagde bare, jeg skulle sætte mig. Så han rejste sig op og gik hen til mig og krammede 

"Hej jeg hedder Louis" sagde han, "Hedder du ikke Miley". "Jo det hedder jeg" sagde jeg

"ok er du og Niall venner" spurgte Louis."Ja" svarede jeg. "Hvad skal vi så lave?" spurgte jeg.

"Hvad med at se film "Ja det kan vi godt" sagde jeg.

Jeg tror vi var midt i filmen, men jeg var også ligeglad, fordi jeg kun tænke over, hvad Tiffany ville 

gøre i morgen, da jeg jo var løbet væk fra skolen i dag. Den var ved at blive klokken 19.00,

så jeg sagde farvel til drengene, og nu var jeg på vej hjem. Det tog kun 10min at komme hjem.

Da jeg var kommet, var min far allerede gået i seng, så jeg skyndte mig op mit værelse,

skiftede tøj og gik i seng.

Det var morgen, jeg i skole, så jeg gik op af sengen og fik noget tøj på. Jeg gik hen til køkkenet

og tog noget morgenmad. Jeg tog i skole og det første jeg mødte var Tiffany.

Hun kiggede på mig og sagde, at jeg bare skulle smutte hjem igen. Jeg tænkte på,

at jeg nu havde venner og ikke behøvede at bruge min tid på folk som Tiffany. Jeg sagde

til Tiffany at hun ikke var værd at græde over og jeg gik min vej. Hun blev helt forbavset.

Hun spurgte om ikke jeg skulle græde eller noget jeg svarede:"nej du er slet ikke tårne værd".

De næste par dage i skolen kiggedeTiffany bare på mig uden at sige noget. Den femte dag

kom hun hen til mig og sagde undskyld. Hun var ked af de ting, som hun havde gjort.

Jeg sagde, det er i orden og gik min vej. Efter skole ringede jeg til Niall, og vi hang ud sammen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...