A Heart For A Heart ((One Shot))

Josephine er syg. Meget syg. Så syg at hun er døende. Men efter mange år er der endelig en donor til hende syge hjerte. Niall Horan hendes kæreste har passet på hende i mange år. Hjulpet hende til undersøgelser og hjulpet hende i tøjet. Men Josephine's liv ender alligevel på en måde når hun vågner.

A Heart For A Heart er en historie om hvad der sker når en dreng elsker en pige. En historie om at at ofre og elske.

Tak til dig derl æser den:)

16Likes
16Kommentarer
892Visninger
AA

2. A Heart For A Heart

 

Jeg var efterhånden blevet så svækket at jeg blev nød til at sidde i kørestolen hele tiden. Mit rødgyldne hår var fedtet efter ikke at have været vasket i flere dage og klæbede sig til panden. Udenfor strøg verden fordi. Jeg var glad. Efter 3 år var der en donor til mit syge hjerte. Min kæreste Niall smilede til mig i bakspejlet. Hans smil var stort, men der var stadig en form for tristhed helt bagerst i øjnene. Det var nok træthed. For næsten 4 år siden fik jeg konstateret hjerteflimmer. Vi burde næsten havde forudset det. Jeg havde altid været lidt mere syg end de andre. Lidt mere langsom til idræt. 

Jeg smilede træt tilbage til ham. De sidste mange år har han skulle tidligt op for at køre mig til behandlinger. Solen lyste hans ansigt op i bakspejlet. Hans øjne lyste isblåt op, efter han havde smidt solbrillerne på sædet for 2 minutter siden. 

Hele turen foregik under en dejlig stilhed. Jeg betragtede hans kønne ansigt. Hans afblegede lyse hår var næsten helt mørkebrunt igen. Det var længe siden det blev bleget sidst, han havde så travlt. Han var ældre end mig, og meget lavere. Det havde folk tit gjort grin med. Han var nok 1.71 og jeg var 1.80. Han var også 5 år ældre. 

Jeg lukkede træt mine øjne. Så hvordan min verden ville blive. Så alle de ting jeg ville kunne gøre. Spille bold, danse og løbe. Løbe så langt jeg ville. Ting jeg de sidste mange år ikke havde været i stand til. 

 

Niall drejede ind til hospitalet. Han rystede irriteret på hovedet af en sur kvinde der tog den parkeringsplads han lige havde fået øje på. Jeg smilede af ham. Han lagde mærke til det og smilede igen. Pludselig grinede vi bare. Af hvad vidste jeg ikke. Det havde vi begge brug for. 

 

Til sidst fandt han en parkerings plads langt væk fra indgangen. Vi sad begge lidt. "undskyld" hviskede han med sin stærke irske accent og hentydede til parkeringspladsen. "det gør ikke noget, det er jo trods alt dig der skal skubbe" sagde jeg og fjernede en hårlok fra øjnene. Han sendte mig et blik i spejlet og steg ud. Jeg hørte ham gå om og åbne bagage rummet og trække min kørestol ud. Lidt efter åbnede han døren for mig. Jeg smilede til ham. Han tog fat under armene og fik løftet mig hen i kørestolen. Han fik solbrillerne på og vi begyndte at køre. 

Det var en dejlig forårs dag i Maj og solen skinnede kraftigt. Jeg blev nød til at misse med øjnene for at kunne se. Den svage brise gjorde at mit hår hele tiden kom ind i øjnene, så tog Niall fat i hårlokken og tog den bag mit øre. Solen varmede mine blege hænder og fik ringen på min venstre ringfinger til at skinne. Ringen fik jeg den dag Niall og jeg blev kærester. Det var lang tid før sygdommen. 

 

Inde på hospitalet lugtede der grimt af sygdom og en klam lugt af rengøringsmiddel. Niall kørte hen til skranken. Mens han snakkede havde han hånden på min  venstre skulder, og jeg mærkede gnisterne mellem hans hånd og min skulder. "tak" afsluttede Niall og begyndte at køre mig videre. 

 

Vi kom til en operations stue. Niall satte mig på sengen og begyndte at tage mine sko af. Jeg skulle have noget andet tøj på. Jeg kunne mørke den sædvanlige generthed da han tog 

t-shirten af mig. Det havde jeg aldrig vænnet mig til. Selvom det var ham der havde skiftet mit tøj hver eneste dag i mange år.

"sådan" smilede han da jeg havde fået det andet tøj på. Jeg havde kræfter nok til at lægge mig under dynen. Niall trak en stol hen og satte sig ved siden af mig. Han tog min hånd og kyssede den blidt. 

"Niall. Jeg vil takke dig. Du har altid været der. Du har… Du har stået tidligt op, gået alt for sent i seng på grund af mit hjerte. Du lod mig bo hos dig da mine forældre rejste til udlandet uden mig. Du har passet mig i stedet for at gå til fester. Du…" med blanke øjne rystede jeg svagt på hovedet. "du er den eneste der har været der hele tiden. Du har fået alt til at virke. Har skulle opleve mine anfald og hjulpet mig klar i hovedet efter dem. Du har givet hele din ungdom op for mig. Du er den smukkeste dreng jeg kender, Du er den bedste kæreste i hele verden. Jeg elsker dig" sluttede jeg, mens en masse glædes og lettelses tårer blidt trillede ned. 

Hans øjne var helt blanke, og så begyndte en lille tårer at trille ned. Næsten usynlig. 

"jeg elsker også dig. Du er den eneste jeg vil leve livet med. Den eneste jeg behøver. Du er den smukkeste pige. Du vil overleve det her. Jeg elsker dig" hviskede han og små perler af vand trillede ned fra hans fortryllende øjne. "Hr. Horan, det er tid" henne i døren stod en stor mørk dame med hvid kittel. Niall nikkede. Han rejste sig. Så lænede han sig ind over mig og kyssede mig. Jeg lagde svagt min hånd i hans nakke og lukkede øjnene. Mærkede hvordan hans læber hjalp mere end den medicin jeg havde fået gennem årene, på kun få sekunder. Til sidst trak han sig. Han kiggede mig i øjnene. "jeg elsker dig. Husk det" hviskede han. "jeg elsker dig" hviskede jeg og klemte hans hånd. Han lagde hånden på mit hjerte og gik.

Han vinkede svagt lige før han lukkede døren efter sig. Jeg lukkede øjnene. 

Det var nu.

 

Jeg vågnede og smilede. Mærkede straks hvor godt jeg havde det. Udenfor kunne jeg se et stort træ der badede i solen. Små æbleskud dannede blomster på træet. Da vinduet var svagt åbent kunne jeg høre en solsort og kunne nærmest lugte græsset.

Jeg satte mig op og trak i den røde tråd for at få hjælp. Ind kom en smilende sygeplejerske. Hun vandede nogle blomster og kom hen til mig. "hvor er Niall?" spurgte jeg. Hun kiggede ned. "Jeg skulle give dig det her" hun rakte mig en flot lille kuvert. Jeg tog forvirret imod den. Hun gik inden jeg havde nået at åbne den. Jeg åbnede den svagt. Hørte Niall's stemme sige.

 

Kære Josephine

 

Jeg er ked af ikke at kunne være her, og sige Hej

 

Vi har haft et liv jeg ikke ville bytte for noget andet.

Selvom alt det her har været hårdt, har det været den bedste tid i mit liv.

Du er den smukkeste pige og sødeste pige i verden.

Men en dag ringede telefonen og sagde du ville forsvinde fra jorden om mindre end end måned.

Der var kun en udvej.

 

Jeg er donoren.

Jeg tog en beslutning for os begge.

Lev livet. Bliv gift og få børn.

Alt det jeg ikke kan.

 

Kan du huske alle de gange vi har ligget og kigget op i himlen.

Vi spurgte hinanden hvad der mon var deroppe, der bag skyerne.

Du sagde, at der var englene.

Jeg rystede bare på hovedet af dig, men jeg ved at du har ret.

Du ved jeg venter på dig heroppe i himlen.

Jeg vil altid være en del af dig nu,

bare hør den svage dunken bag dit venstre bryst, der sidder jeg.

 

A Heart For A Heart

Din forevigt

Niall

 

Jeg lukkede øjnene. Nej. Bag brevet lå der et billede af mig og Niall. Det var kun en uge gammelt. Jeg mærkede tårerne trille ned og et stort, sort hul danne sig i maven. Mine tænder klaprede og hænderne rystede. Jeg lod min hånd finde vejen op til mit hjerte. Mærkede dunken bag mit venstre bryst. Mærkede Niall. Mærkede grinene, smilet, evnen til altid at se det gode i folk, øjnene, accenten, alt. Jeg mærkede en kvalme. Niall var…. Niall var død. Men Niall kan ikke dø. Det kan han ikke. Jeg prøvede at overbevise mig selv. Jeg græd lydløst. En læge kom ind. "undskyld jeg forstyrrer. Men hvad hedder du?" spurgte han nervøst og kiggede i nogle papirer. Jeg stoppede ikke tårerne og kiggede ned på fotoet. Han så så levende ud. Så fin og uskyldig. Jeg kiggede op. Lægen stod stadig og ventede på mit svar. Jeg sank en klump. 

Svarede derefter med hånden på hjertet. 

"Josephine Horan"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...