ukendt - en døds historie

historien om Joe, en gadedreng som bliver sindssyg da hans storebror vælger at forlade ham og overlade ham deres bande af gadebørn. i et desperat forsøg på at få sin bror tilbage, dræber han ved et uheld sin bror.

9Likes
11Kommentarer
980Visninger
AA

8. "Du hader ham, men du ligner ham."

7.

”Du hader ham, men du ligner ham”

 

Dugen lagde sig på de dynge af aske der var tilbage af det udbrændte hus. Den dødende sol farvede himlen rød fra sin stille grav, og en stille brise vivlede aske og støv op i luften. Joe så over mellem de grå hus, mens han bed tænderne hårdere og hårdere sammen.  Knuden i hans mave blev større i takt med at lyden af hans brors stemme kom tætter og tætter på. Han dejede hovedet og så over på gruppen af drenge, skjult i en anden gyde, han kunne se tvivlen i deres ansigter da de genkendte deres leders stemme. Joe sendte dem et hårdt blik, de skulle ikke bakke ud nu. De var gået med så langt, nu skulle de gå hele vejen. Tre skikkelser kom til syne i hans øjenkrog og han dejede hovedet med et ryk. Han genkendte sin brors skikkelse endnu før at han kunne se ansigtet.
”Det er lige her henne”. Lød det fra Villads. De tre trådte ind i gyden. Tristan så overrasket på den udbrændt aske dynge.
”Hvad er der sket her? ” spurgte han.  Villads gik hen til dyngen, ”Mit hjem, det er brændt”. Pigen, Nadia, det var vidst det hun hed men Joe var endelig ligeglad, kom hen til ham og lagde armen om ham,
”Det gør mig ondt”. Sagde hun stille. Tristan så rundt og fik øje på en benzin flaske, han gik hen til den.
”Benzin, banden var påsat”. Sagde han og tog flasken med over til de andre. Joe gav tegn og kom frem fra sit skjul sammen med banden der slog ring om dem. Joe gik over til sin overraskede bror og tog flasken ud af hans hånd.
”Minsandten, jeg tror du har ret, den var vist påsat”. Sagde han og smed flasken over til Nick, der fulgte ham som en bekymret skygge. Tristan så på ham,
”Kender du noget til det her, Joe? ” spurgt han. Joe vendte sig om og gik lidt væk.
”Kender jeg noget til det her? ” spurgte han banden ironisk, han vendte sig rund,
”Det var mig der gjorde det! ” sagde han koldt. Tristan lage armene over kors og så streng på Joe.
”Hvilken grund havde du til det? ” spurgte han. Joe slog fraværnede med hånden i luften,
”Jeg behøver ingen grund, jeg kan gøre som jeg vil”.  Han så på sin bror.
”Se dig omkring. Her er ingen ting, ikke noget nyt liv, som du så brændende ønskede dig, her er ikke engang et hjem. Hvorfor blive her? Banden er her stadig, det samme er skjulestedet, vi kunne rejse tilbage, alt kunne blive som før, hvad siger du? ” Joe rakte hånden frem mod sin bror. Tristan afslog hans hånd.
”Jeg siger at du kan glemme det. Du ser det måske ikke, men jeg ser stadig et nyt liv her. Jeg giver dig en chance for at komme videre, til at glemme alt. Så længe jeg er en del af dit liv lære du aldrig at komme videre. ” Joes facade krakelerede,
”Hvorfor nu? Hvorfor lader du mig i stikken nu? Jeg troede at vi var brødre, men du vil have mig til at glemme, hvorfor bror? ” Tristan vendte ryggen til ham.
”Bror? Hvilken bror, jeg kan ikke se min bror her. ” sagde han. Joe tog sig sammen,
”Hvad ser du så? ” Tristan så på ham over sin skuler.
”Jeg ser en galning, min far, bare yngre. ” Joe trak sin kniv og hvæsede.
”ALDRIG nogen siden samling mig med den mand. ” Tristan var rolig og lagde hånden over Joes hånd der rystede.
”Du hader ham, men er som ham. Gå nu Joe, der er ikke mere at tale om. ” Nick kom over til dem og lagde hånden på Joes skuler, ”Kom Joe, lad ham tænke over det. ” Joe rystede hånden af sig.  Og vendte sig
”Jeg kommer tilbage. ” sagde han idet han og Banden gik deres vej ind i natten.

 

”Hvad er der galt med dig? ” sagde Nick alvorligt. Joe så surt på ham.
”Ingenting! ” svarede han.
 ”Ingenting? Du har lige truet din bror, kalder du det ingen ting? ” Joe råbte af ham.
”Du ved ikke noget! ” Nick var rolig men alvorlig,
”Jeg var der, jeg så det”. Joe summede af vrede. ”Jeg havde min grund! ” Nick gav ham igen.
”Hvilke grund? At du ikke kan klare dig selv, at Theresa… ” Joe afbrød ham,
”DU NÆVNER aldrig hendes navn! ”  Nick vendte ryggen til ham. ”Hvad vil du gøre? ” Joe smilede koldt.
”Med dig? Hvad jeg skulle have gjort forlænge siden! ” Nick rystede på hovedet.
”Du er ikke rask! ” Joe var ligeglad
 ”Og hvad så du bestemmer ikke over mig”. Nick slog ud med hænderne.
”Nej, men jeg bestemmer over mig selv, jeg skrider”. Han begyndte at gå. Joe råbte håndligt efter ham.
”Hvor vil du gå hen, du har ingen steder! ” Nick gik videre.
”Er det ikke lige meget, jeg skal bare væk. ”  Joe var vred
”Så gå, men du skal ikke komme tilbage! ” Nick gik og de andre bandemedlemmer så tvivlende fra Joe og til Nicks ryg. Joe vendte sig mod dem.
”Hvad glor i på? ” råbte han, en af dem kom forsigtigt hen til ham. ”Hvad gør vi nu? ” spurgte han forsigtigt. Joe så vredt på ham.
”I gøre jer nyttige og forsvinder her fra, og hvis jeg høre nogen af jer snakke om Nick kan i gå samme vej, forstået?! ” Banden rejste sig og forsvandt, Joe så efter dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...