Paranoia

Jeg løb. De løb. Jeg pustede ud. Deres ånde var i min nakke. Mit hoved drejede. Mørke ramte mig.

1Likes
0Kommentarer
430Visninger
AA

2. Runaway

 

 

Jeg løb. De løb. Jeg pustede ud. Deres ånde var i min nakke. Mit hoved drejede. Mørke ramte mig. Mine ben stødte mod den hårde jord. Skridt lød bag mig. Bange. Rædselsslagen. De var efter mig. De ville have mig. Hvis de fik fat på mig, ville jeg aldrig se lyset igen. Det havde de sagt. Det havde de hvisket. Det havde de lovet.

Lys. Jeg kunne se lys. Lys fra mit hus. En brændende flamme. Skygger. Der var skygger. De var ved huset. Jeg ville ikke kunne komme ind. Hvad gjorde jeg? Jeg måtte forbi dem. Mine tunge, ømme ben satte farten op. De var nær snublet over hinanden. Men jeg nåede at rette op på det. Nåede at redde mit eget liv. Ellers havde de fanget mig. De havde ikke ladet mig gå igen. Jeg ville være væk. Men jeg nåede det. Med en fart som næsten var umulig, styrtede jeg ind i huset. Mit åndedrag var tungt. Tungt og uregelmæssigt. Unormalt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...